Konkursrådet har den 5. juli 2023 offentliggjort en ny betænkning om konkurskarantænereglerne. I denne betænkning foreslår Konkursrådet, at flere af de nuværende konkurskarantæneregler bliver ændret. Konkursrådets betænkning er på nuværende tidspunkt sendt i høring.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Opregning af tilfælde som kan medføre konkurskarantæne
En af de væsentlige ændringer, som Konkursrådet anbefaler, vedrører konkurslovens § 157, stk. 1. Af den nuværende gældende bestemmelse fremgår det, at ledelsesmedlemmer kan idømmes konkurskarantæne, såfremt vedkommende har medvirket i ledelsen af en virksomhed senest et år før fristdagen og har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, hvorefter de på grund af dette findes at være uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Hvordan ”groft uforsvarlig forretningsførelse” skal defineres er hidtil bestemt af retspraksis.
I betænkningen foreslår Konkursrådet, at Konkursloven skal indeholde en opregning over typetilfælde, som udgør ”groft uforsvarlig forretningsførelse” og dermed kan danne grundlag for pålæg om konkurskarantæne selvstændigt. Det bemærkes, at listen forslås at være ikke-udtømmende, hvorfor også andre forhold kan udgøre ”groft uforsvarlig forretningsførelse”.
Følgende adfærd skal ifølge betænkningen anses som ”groft uforsvarlig forretningsførelse”:
- Væsentlig tilsidesættelse af forpligtelser efter skatte-, told- eller afgiftslovgivningen
- Væsentlig tilsidesættelse af bogførings- og regentskabsmæssige pligter
- Ikke forretningsmæssigt begrundede dispositioner, som har bidraget til, at skyldnerens aktivmassen er blevet ikke uvæsentligt reduceret til skade for kreditorerne
- Stråmandsvirksomhed – Herunder at dette ikke blot bør være udgangspunkt, som efter gældende ret, men derimod den almindelige regel.
- Drift ud over håbløshedstidspunktet, når dette har medført et væsentligt tab for fordringshaverne
Karantæneperiodens varighed
Efter de gældende regler kan en konkurskarantæne maksimalt pålægges for en periode på tre år. I Konkursrådets betænkning foreslås det, at dette ændres til en periode på op til fem år, såfremt ledelsesmedlemmet har udvist særlig groft uforsvarlig adfærd. Endvidere foreslår Konkursrådet, at hvis særlige omstændigheder gør sig gældende, skal konkurskarantænen helt kunne bortfalde.
Om hvorvidt, et ledelsesmedlem har handlet særligt groft uagtsomt, skal bero på en konkret vurdering, men af betænkningen fremgår det eksempelvis, at såfremt ledelsesmedlemmets adfærd har ført til et stort tab for kreditorerne, bør vedkommende pålægges konkurskarantæne i fem år. Ligeledes mener Konkursrådet, at såfremt et ledelsesmedlem, der er pålagt konkurskarantæne, fortsætter med at deltage i ledelsen af en virksomhed, eksempelvis i en stråmandskonstruktion, bør vedkommende pålægges konkurskarantæne i fem år.
Efter de nuværende regler kan det ikke besluttes, at et ledelsesmedlem, som er pålagt konkurskarantæne, ikke må deltage i ledelsen af en virksomhed med personlig og ubegrænset hæftelse, medmindre vedkommende i forvejen er pålagt en konkurskarantæne. Konkursrådet foreslår i betænkningen, at disse regler ændres således, at hvis et ledelsesmedlem pålægges konkurskarantæne for en periode på længere end tre år, skal det kunne besluttes, at vedkommende ikke må deltage i ledelsen af en virksomhed med personlig og ubegrænset hæftelse.
Konkursrådet foreslår endvidere, at Konkurslovens regler skal ændres således, at det skal være muligt at indgå forlig om karantæneperiodens varighed. Dog skal karantæneperioden som minimum udgøre et år, samt være af en rimelig varighed i forhold til de konkrete omstændigheder. Såfremt der indgås et forlig, skal dette stadfæstes af skifteretten.
Efter de nuværende regler kan kurator formentligt ikke hæve en karantænesag på grund af et forlig, men dette kan kun ske, hvis kurator vurderer, at der ikke er handlet groft uforsvarligt.
Privates adgang til konkurskarantæneregister
Efter de nuværende regler har private ikke adgang til Erhvervsstyrelsens konkurskarantæneregister, som indeholder en oversigt over personer, som er pålagt en konkurskarantæne. I Konkursrådets betænkning fremgår der fire modeller for, hvorledes private mest hensigtsmæssigt kan få adgang til oplysningerne i konkurskarantæneregisteret.
Den første model er, at alle oplysninger om igangværende konkurskarantæner offentliggøres. Den anden model er, at der kun gives adgang til oplysninger om personer, som er pålagt en udvidet konkurskarantæne, eller personer som har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse. Den tredje model er, at der kun gives adgang til personer, som har en særlig begrundet interesse i registeret. Den fjerde model er, at der laves en konkurskarantæneattest, hvor personer som har en særlig begrundet interesse heri, kan få den udleveret, og/eller private kan indhente attesten hos Erhvervsstyrelsen, såfremt de har samtykke. Af betænkningen fremgår det, at det er en politisk beslutning, hvilken model der vælges, men at Konkursrådet foretrækker model 4.
Rekonstruktionskarantæne
I betænkningen foreslås det derudover, at der også skal være mulighed for at pålægge karantæne under en almindelig rekonstruktionsbehandling. Dette er således en udvidelse af de nuværende karantæneregler, hvilket har til formål at forbedre mulighederne for, at en insolvent virksomhed kan reddes. Kompetencen til at indføre en karantæne sag skal tilkomme rekonstruktøren.
Konkursrådet fremfører to betingelser for, at der skal kunne indføres karantæne ved rekonstruktion; rekonstruktionsbehandlingen skal bortfalde med stadfæstelsen af et rekonstruktionsforslag, som indeholder bestemmelse om tvangsakkord, og ledelsesmedlemmerne, som forsøges at blive pålagt en konkurskarantæne, skal have deltaget i ledelsen af skyldners virksomhed senere end et år før fristdagen samt fratræde senest to uger efter stadfæstelsen af rekonstruktionsforslaget.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.