Lagerbeskatning af ejendomme annulleres
Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark – Det politiske grundlag for Danmarks regering” at den ellers planlagt lagerbeskatning af ejendomme droppes.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Af et lovudkast, der blev sendt i høring 1. juli sidste år, fremgik det, at man som en del af finansieringen til den såkaldt ”Arne-pension” ville indføre lagerbeskatning af investeringsejendomme. Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2022, hvoraf det fremgik, at lagerbeskatningen skulle træde i kraft 1. januar 2023. Lovforslaget bortfaldt imidlertid, idet der samme dag blev udskrevet Folketingsvalg.
Den nye regering har valgt helt at droppe den ellers planlagt indførelse af lagerbeskatning. Af regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen ”Annullere den planlagte skatteforhøjelse på løbende beskatning af selskabers ejendomsavancer (lagerbeskatning). Regeringen annullerer dermed en skattestramning for ca. 1 mia. kr. årligt.”
Således vil selskaber alene blive beskattet, ved realisering af en gevinst ved salg af ejendom. Selskaber kan undgå ejendomsavancebeskatning ved at placere ejendommen i et datterselskab og i stedet sælge datterselskabet, da gevinster på datterselskabsaktier er skattefrie.
Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.
Finansieringsmuligheder ved opstart af ny virksomhed
Ved opstart af ny virksomhed er der som regel et stort behov for at skaffe ekstern finansiering. Der er dog flere muligheder, og det er vigtigt at overveje, hvilke der matcher bedst med din virksomhed.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Der vil oftest være et gennemgående behov for finansiering, når man starter en ny virksomhed, og i den forbindelse er det yderst relevant at overveje fordele og ulemper ved forskellige finansieringsmuligheder. Muligheden for at skaffe finansiering til sin virksomhed, vil i begyndelsen typisk være begrænset, og man vil ofte være nødsaget til at forsøge at skaffe finansiering hos sine bekendte eller igennem visse offentlige tilskudsordninger. Efterhånden som ens virksomhed vækster, vil der dog åbne sig nye muligheder for finansiering. De mest almindelige finansieringsmuligheder for nye virksomheder, vil blive gennemgået herunder.
Venner og familie
Det ses tit, at en ny virksomhed kan hente finansiering fra stifternes personlige netværk. Finansieringen vil typisk være i form af et simpelt lån, hvor der udformes et gældsbrev. Det er dog også muligt at finansieringen sker ved en kapitalforhøjelse (investering i virksomheden). Selvom det er ens bekendte der yder finansieringen, vil det oftest være fornuftigt at få aftalt og nedskrevet vilkårene for den valgte finansiering, således, at konflikter så vidt muligt undgås senere hen.
På den ene side er det en fordel, at det er mennesker der kender jer godt, og ofte vil være tilbøjelige til at acceptere gunstige vilkår for virksomheden. På den anden side er det en ulempe, at der ved konflikter kan opstå splid i ens personlige netværk. Derudover får man ikke de samme gode råd og den feedback, som man typisk opnår ved professionelle investorer.
Finansiering fra ens venner og familie, vil for helt nye virksomheder, der stadig er i idéfasen ofte
være den eneste mulighed for finansiering, og vil derfor ofte være nødvendig, hvis nye virksomheder skal opnå finansiering.
Offentlige tilskudsordninger
I det tilfælde hvor man enten vælger ikke at skaffe finansieringen fra sit personlige netværk, eller simpelthen ikke har muligheden, vil den første mulighed for at skaffe finansiering normalt komme fra offentlige tilskud. Den finansiering der opnås ved tilskuddene, kan ofte muliggøre at en startup kan bevise at dens forretningsmodel er rentabel (proof of concept) og kan dermed udgøre et springbræt til at opnå bedre finansiering fra private investorer og kapitalfonde.
Der findes flere forskellige tilskudsordninger til startsups, hvor den største er Innovationsfonden. Tilskuddene kommer uden tunge økonomiske forpligtelser og det virker tillidsskabende overfor private investorer at virksomheden har modtaget offentlige tilskud. Der er dog typisk en lang række krav, der skal opfyldes for at opnå tilskuddet, og ansøgningsproceduren kan være indviklet og langsommelig.
Private investorer (business angels)
Det kan være utrolig værdifuldt at få en såkaldt business angel til at investere i sin startup virksomhed. En business angel er en privat investor der selv har erfaring fra tidligere investeringer i startups eller har haft ledende stillinger i erhvervslivet. Det medfører, at de udover selve finansieringen, tilfører erfaring, netværk, rådgivning osv. Typisk vil business angels deltage i de tidlige faser af virksomheden, hvor kapitalbehovet ikke er for stort, og vil igennem processen yde rådgivning og sparring til virksomheden. Kompetencerne og den store erfaring medfører dog også at business angels typisk vil stille løbende betingelser og mål for virksomheden. Desuden vil de have forventninger om at opnå et tilfredsstillende afkast, og vil derfor have fokus på at virksomheden skal vækste maksimalt.
Venture- og kapitalfonde
For visse nye virksomheder, der har et stort potentiale, kan finansiering hos kapitalfonde være den rigtige løsning. Kapitalfonde forventer dog generelt et højere afkast end de fleste andre finansieringskilder, og det skal derfor overvejes grundigt før man søger finansiering hos dem. En kapitalfond vil typisk søge at vækste virksomheden maksimalt, og lave et exitsalg inden for en tidshorisont på 3 til 7 år. Formålet for fonden vil derfor ikke være at skabe et fornuftigt resultat for investorerne med henblik på at få udloddet et overskud. I stedet vil målet være at forøge den samlede værdi af virksomheden således, at et exitsalg kan foretages med overskud. Det følger heraf, at fonden normalt vil kræve bestemmende indflydelse og aktivt vil være med i beslutningsprocessen. Fonden vil have en stor organisation og netværk der kan komme din virksomhed til gode, og det kan derfor være den rigtige finansieringskilde. Det kræver dog, at man er klar til at gå på kompromis i beslutningsprocessen, og er villig til at afgive bestemmende indflydelse til fonden.
Bankfinansiering
Det ses normalt ikke, at banker yder finansiering til virksomheder i de tidlige faser. Risikoen er højere end ved bankens gennemsnitlige kunder, og compliance opgaver osv. gør det betydeligt sværere for virksomheder at få en nemkonto, et visa kort, osv. Banken vil oftest tillige kræve, at der stilles sikkerhed for et eventuelt lån i form af pant, garanti eller kaution. Det vil derfor typisk være mest hensigtsmæssigt, for en startup at benytte banken til finansiering af specifikke aktiver, da banken dermed kan få sikkerhed i aktivet, og typisk er mere tilbøjelig til at bevillige lånet.
Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.
Markante ændringer i ansættelsesbevisloven på vej
Et nyt lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår forventes fremsat i november 2022. Lovforslaget skal implementere EU-direktivet om gennemsigtige og forudsigelige ansættelsesvilkår og forventes at træde i kraft den 1. januar 2023.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Lovforslaget vil medføre grundlæggende ændringer til den nugældende ansættelsesbevislov, herunder en udvidelse af arbejdsgiverens oplysningspligt om vilkår for ansættelsen. Den nye lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår skal erstatte den nugældende ansættelsesbevislov.
Baggrunden for lovforslaget er, at Danmark er forpligtet til at implementere de ny indførte forpligtelser i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår (arbejdsvilkårsdirektivet). Direktivets forpligtelser skulle implementeres i medlemsstaterne senest 1. august 2022. Dog har beskæftigelsesministeriet tidligere oplyst, at implementeringen i Danmark ville blive forsinket.
Udvidelse af arbejdsgivers oplysningspligt
I henhold til den nugældende ansættelsesbevislov omfatter arbejdsgivers oplysningspligt alene lønmodtagere, hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere end en måned, og hvis den gennemsnitlige, ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer.
Med det nye lovforslag foreslås det, at arbejdsgiveren har oplysningspligt over for alle lønmodtagere i et ansættelsesforhold, når den forudbestemte eller faktiske arbejdstid udgør mere end gennemsnitligt 3 timer pr. uge i en referenceperiode på 4 uger. Derudover vil en arbejdsgivers oplysningspligt ligeledes gælde, hvis arbejdsmønstret er helt eller overvejende uforudsigeligt.
Oplysninger skal gives væsentligt hurtigere
I de situationer, hvor arbejdsgiver har pligt til at udarbejde et ansættelsesbevis, skal arbejdsgiver give lønmodtageren de væsentligste oplysninger om ansættelsesforholdet senest 7 kalenderdage efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt.
Dette er en væsentlig kortere frist i forhold til nugældende regler, hvorefter oplysninger skal gives senest en måned efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt.
Materielle rettigheder
Det nye lovforslag indeholder desuden visse materielle rettigheder, som endnu ikke har været reguleret i ansættelsesretlig lovgivning. Der indføres heriblandt en begrænsning på prøvetidens længde på 6 måneder, samt regler om at prøvetiden i tidsbegrænsede ansættelser ikke må overstige en fjerdedel af ansættelsestiden. Derudover indføres der et forbud mod at hindre lønmodtagere i at tage bibeskæftigelse, så længe beskæftigelsen ikke er uforenelig med det bestående ansættelsesforhold. Medarbejders rettigheder med hensyn til betalt ferie udvides ligeledes til også at omfatte rettigheder i forhold til andet fravær, hvor medarbejderen modtager løn.
Vi vil løbende opdatere, når lovforslaget fremsættes og vedtages i Folketinget.
Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.
Lovforslag om lagerbeskatning af udlejningsejendomme
Et nyt lovforslag om lagerbeskatning af visse udlejningsejendomme er blevet fremsat, kort tid efter at statsministeren udskrev valg.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Et nyt lovforslag vil indføre lagerbeskatning for visse faste ejendomme, der er ejet af selskaber med store udlejningsporteføljer. Lovforslaget er dog fremsat, kort efter at der blev udskrevet folketingsvalg, og lovforslaget bortfalder herefter ved folketingsvalget. Hvis der efter valget er flertal for forslaget, må man forvente, at forslaget bliver fremsat på ny, og det er derfor stadig relevant at gennemgå de væsentligste dele ved forslaget.
Forslagets indhold og formål
Lovforslaget går ud på at indføre lagerbeskatning af avancer på selskabers ejendomme, hvilket medfører at løbende værdistigninger eller fald på et selskabs ejendomme medregnes til indkomstopgørelsen.
Formålet med lovforslaget er hovedsageligt opdelt i to. Lovforslaget begrundes ud fra et finansieringssynspunkt, og skal således være med til at finansiere den såkaldte ”Arne-pension”. Derudover er formålet med lovforslaget at forhindre omgåelse af gældende ret. Det fandtes urimeligt, at visse ejendomsejere kunne afstå fast ejendom skattefrit ved at oprette ejendomsselskaber. Ved salget af ejendommen blev aktierne i ejendomsselskabet solgt i stedet for at sælge ejendommen direkte.
Lagerbeskatningens anvendelsesområde
100 mio.kr. grænsen
Lagerbeskatning skal kun gælde for selskaber med større udlejningsejendomsporteføljer. Det er derfor angivet i forslaget, at det kun er selskaber med en portefølje med en samlet handelsværdi over 100 mio. kr. lagerbeskatningen af udlejningsejendomme skal gælde for. Det er kun ejendomme, der ejes ved udløbet af indkomståret, der medregnes.
Ejendomme der udlejes i overvejende omfang
Lagerbeskatningen skal kun omfatte ejendomme der udlejes i overvejende omfang. Herved skal forstås ejendomme, hvor mere end 50 % af etagearealet/grundarealet udlejes i mindst 90 dage i løbet af indkomståret eller i en sammenhængende periode på 30 dage. Hvis ejendommen udlejes kontinuerligt i 30 dage, vil ejendommen være omfattet af lagerbeskatningen, også selvom de 30 dage ikke ligger i samme indkomstår.
Udlejning til interesseforbundne parter undtages, når det skal vurderes om en ejendom udlejes i overvejende omfang. Det samme gør sig gældende for udlejning til en lejer, der er tilknyttet som aktionær eller lignende, og hvor der til kapitalandelen knytter sig en brugsret til den pågældende ejendom. Desuden lagerbeskattes udlejning af hotelværelser ikke.
Ved nyerhvervelse af fast ejendom, anses ejendommen ikke for udlejet i overvejende omfang, hvis det eksisterende lejemål ophører ved erhvervelsen. Dette er dog betinget af, at formålet med erhvervelsen er, at erhververen selv skal anvende ejendommen, og at ejendommen ikke på ny må anses som udlejet i overvejende omfang.
Fonde
Fonde og foreninger er ikke omfattet af forslaget om lagerbeskatning. Undtagelsen hertil, er i det tilfælde, hvor en fonds datterselskab ejer lagerbeskattede ejendomme og datterselskabet fusioneres skattefrit op i fonden. I dette tilfælde skal fonden fortsætte lagerbeskatningen.
Tab på realisationsbeskattede ejendomme
Det følger desuden af lovforslaget, at der i de tilfælde, hvor der lides tab ved salg af realisationsbeskattede ejendomme, skal kunne modregnes i den samlede fortjeneste, opgjort for de lagerbeskattede ejendomme, der ejes, i samme indkomstår, den realisationsbeskattede ejendom sælges. Såfremt tabet ikke kan modregnes fuldt ud i det pågældende indkomstår, skal det kunne overføres til fremtidige indkomstår, og derved benyttes til modregning i enten fortjeneste ved salg af realisationsbeskattede ejendomme eller i den samlede fortjeneste, opgjort for lagerbeskattede ejendomme.
Ikrafttræden
Lovslaget ligger op til, at disse regler om lagerbeskatning skal træde i kraft den 1. januar 2023. Dette er dog, afhængigt af om der kan findes det fornødne flertal i folketinget efter valget, og hvor hurtigt det nye folketing kan færdigbehandle forslaget, hvis det fremsættes på ny.
Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.
Opsigelse af funktionærer efter 120-dages reglen
Det vil ofte være fordelagtigt for arbejdsgiver at have aftalt 120-dages reglens anvendelse med ansatte funktionærer. En række betingelser skal dog være opfyldt for, at reglen gælder i ansættelsesforholdet, og for at der kan ske lovlig opsigelse.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
120-dages reglen
Det følger af funktionærlovens § 5, stk. 1, at en funktionærs fravær som følge af sygdom som udgangspunkt er lovligt forfald. Det indebærer, at det for arbejdsgiver kan være svært at opsige sygemeldte funktionærer, der desuden skal ske efter funktionærlovens fastsatte opsigelsesvarsel. Efter funktionærlovens § 5, stk. 2 har arbejdsgiver dog mulighed for at aftale med funktionæren, at den såkaldte 120-dages regel skal gælde i ansættelsesforholdet. Reglen medfører, at det for arbejdsgiver er muligt at opsige den sygemeldte funktionær med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang.
Betingelser
For at arbejdsgiver kan opsige en funktionær efter 120-dages reglen, er der en række betingelser der skal være opfyldt:
- 120-dages reglen skal være aftalt skriftligt mellem arbejdsgiver og funktionær,
- Funktionæren skal have modtaget løn i, i alt 120 dage, inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder,
- Opsigelsen skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og
- Funktionæren skal stadig være syg, for at opsigelse kan ske efter 120-dages reglen.
1. – Skriftlig aftale om 120-dages reglen
120-dages reglens anvendelse skal således aftales skriftligt i ansættelseskontrakten mellem arbejdsgiver og funktionæren. Aftale om reglens anvendelse i ansættelsesforholdet kan desuden aftales i kontrakttillæg, og kan derved også aftales efter kontraktforholdets stiftelse, det skal blot aftales inden den sygdom, der skal begrunde opsigelsen.
Det er ikke muligt at lave aftale om 120-dages reglen ved bestemmelse i kollektivaftaler, og aftale kan derfor kun ske ved individuelle aftaler mellem arbejdsgiver og den enkelte funktionær.
2. – 120-dages perioden
Arbejdsgiver skal hermed have udbetalt løn til den sygemeldte funktionær i, i alt 120 dage, og de 120 sygedage skal ligge indenfor et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder.
Ved optællingen af de 120 sygedage skelnes der generelt mellem deltidssygemeldte og fuldtidssygemeldte medarbejdere.
For fuldtidssygemeldte medarbejdere gælder der, at man tæller alle dage med i opgørelsen af de 120 sygedage. Dette er fastslået i praksis, for eksempel ved U 2019.3080 SH, der videreførte praksis og fastlagde, at søn- og helligdage og andre arbejdsfrie dage indgår ved optællingen af de 120 sygedage.
For deltidssygemeldte medarbejdere er optællingen af de 120 dage, en anelse mere kompliceret. Højesteret har ved U 2018.815 H fastslået, at de dage hvor deltidssygemeldte er syge en hel arbejdsdag, medtælles dagen som én dag uanset hvor mange timer der skulle have været arbejdet. Hvis der er 5 timer fravær på en 10 timers arbejdsdag, medtælles den som en ½ sygedag. Det samme gør sig gældende, hvis fraværet er 3 timer på en 6 timers arbejdsdag. Desuden har Højesteret fastlagt at det ikke er tilladt at medtælle skønnede fraværsperioder i weekender og friperioder. Det er dermed udelukkende det faktiske fravær, der kan medregnes som sygefravær når en medarbejder er deltidssygemeldt.
3. – Opsigelse i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage
Betingelsen indebærer dermed, at arbejdsgiver skal have tid til at konstatere om betingelserne for opsigelse efter 120-dages reglen er opfyldt og mulighed for at overveje om opsigelsesadgangen skal benyttes. Der kan ikke fastlægges en bestemt frist, og det må i hvert enkelt tilfælde komme an på en konkret vurdering. Fra retspraksis kan der henvises til U 1959.471 H, hvor opsigelse efter 2 ½ måned ikke var rettidig, og U 1973.555 H, hvor opsigelse den 13. januar, af en medarbejder der den 5. januar havde haft 120 sygedage med løn, var rettidig.
Det er således vigtigt som arbejdsgiver at være opmærksom på, hvornår en sygemeldt medarbejder har modtaget løn i 120 sygedage, og at der reageres hurtigt, hvis man ønsker at opsige medarbejderen efter 120-dages reglen.
4. – Opsigelsen skal ske mens funktionæren stadig er syg
Lovlig opsigelse efter 120-dages reglen kan således ikke ske, hvis medarbejderen er helt raskmeldt igen.
Vurdering
Da det ofte kan være fordelagtigt for arbejdsgiveren at have aftalt 120-dages reglen med ansatte funktionærer, er det fornuftigt at overveje grundigt, om den skal indgå i ansættelseskontrakten, når nye medarbejdere ansættes. Såfremt det besluttes at aftale reglens anvendelse, er det vigtigt, at arbejdsgiver får opgjort de ansattes sygefravær løbende, således at det kan vurderes, om betingelserne for opsigelse efter reglen eventuelt er opfyldt. Det er vigtigt at få denne information hurtigst muligt, så arbejdsgiver kan reagere og opsige den sygemeldte medarbejder rettidigt, såfremt det bliver nødvendigt.
Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.
Nye regler om ansættelsesbeviser og arbejdsvilkår sendt i høring
Nyt udkast til lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår er nu sendt i offentlig høring. Udkastet indeholder væsentlige ændringer i relation til ansættelsesbeviser samt minimumskrav til arbejdsvilkår. Reglerne forventes at træde i kraft den 1. januar 2023.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Det nye udkast til lovforslag kommer på baggrund af den danske implementering af arbejdsvilkårsdirektivet (2019/1152), og kommer til at få betydning for de fleste ansættelsesforhold i Danmark.
Oprindeligt skulle direktivet have været implementeret i dansk ret senest den 1. august, men grundet uenigheder i implementeringsudvalget, meddelte beskæftigelsesministeren i foråret 2022, at denne ville blive forsinket. Det forventes således, at reglerne nu træder i kraft den 1. januar
De nye regler skal erstatte den nugældende ansættelsesbevislov, og formålet hermed er at øge ansættelsesvilkårenes gennemsigtighed og forudsigelighed.
Ændrede krav til ansættelsesbeviser
I udkastet lægges der op til, at ansættelsesbevisloven skal finde anvendelse på alle lønmodtagere i et ansættelsesforhold, hvor den forudbestemte eller faktiske arbejdstid udgør mere end gennemsnitligt tre timer pr. uge, eller hvor arbejdstiden er uforudsigelig.
Endvidere er det foreslået i udkastet, at indholdskravene til et ansættelsesbevis forøges. Fremadrettet kan det således blive et krav, at arbejdsgiveren blandt andet skal orientere lønmodtageren om efteruddannelsestilbud, ordninger for vagtændringer, hvor det er relevant samt sociale sikringsordninger.
Herudover er det foreslået, at de grundlæggende oplysninger om ansættelsesforholdet skal gives senest syv kalenderdage efter ansættelsens påbegyndelse. I dag skal oplysningerne gives én måned efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt.
Mindstekrav til arbejdsvilkår
Som noget nyt indeholder udkastet minimumsrettigheder for lønmodtageren, herunder maksimal varighed af prøvetid og en beskyttet ret til bibeskæftigelse.
Arbejdsgiveren kan pådrages et godtgørelsesansvar ved brud på minimumsrettighederne.
Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.
Lovforslag: Lagerbeskatning af investeringsejendomme
Skatteministeriet forslår i et lovforslag, der netop er sendt i høring, at der skal indføres lagerbeskatning af investeringsejendomme. Af forslaget fremgår det, at ministeriet ønsker, at reglerne træder i kraft fra 1. januar 2023.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Hvem er omfattet?
De nye regler gælder ifølge lovforslaget for danske og udenlandske selskabsbeskattede enheder m.v. med begrænset ansvar – ifølge aftaleteksten er det danske og udenlandske selskaber omfattet af selskabsskatteloven, der bliver omfattet af reglerne. Reglerne gælder således ikke for personligt drevne virksomheder. Ved anvendelse af K/S’er og P/S’er sker beskatningen på ejerniveau. Beskatningen afhænger dermed af om ejeren er et selskab eller en person.
Andelsboligforeninger omfattes alene, hvis de har væsentligt erhvervsmæssig udlejning. Udlejning til egne medlemmer betragtes ikke som erhvervsmæssig udlejning.
Beskatningen
Hvis lovforslaget vedtages, vil dette resultere i, at værdistigninger/fald af investeringsejendomme, der opfylder en række betingelser, beskattes som almindelig selskabsindkomst, altså med 22% efter lagerprincippet.
For at investeringsejendommen er omfattet, skal ejendommen ifølge lovforslaget 1) udlejes i overvejende omfang på et tidspunkt i den skattepligtiges indkomstår og 2) handelsværdien af ejendomme der udlejes, skal overstige 100 mio. kr. ved udløbet af den skattepligtiges indkomstår.
Udlejning i overvejende omfang
For at en ejendom anses for udlejet i overvejende omfang, skal mere end 50% af ejendommens etage- eller grundareal udlejes på et tidspunkt i indkomståret. Dette resulterer i, at en ejendom der købes med lejere, kan udløse beskatning, på trods af, at lejerne opsiges straks.
Handelsværdi over 100 mio. kr.
Handelsværdien opgøres på koncernniveau ved indkomstårets udløb således, at porteføljer under 100 mio. kr. er undtaget for lagerbeskatning. Idet vurderingen sker ved indkomstårets udløb, tæller ejendomme solgt i året tæller således ikke med.
For ejendomme, hvor kun en del af ejendommen udlejes er det hele ejendomme der tælles med, hvis betingelsen om at den udlejes i ”overvejende omfang” er opfyldt
Afskrivninger
Skatteministeriet har vurderet, at muligheden for skattemæssig afskrivning i samme omgang bør afskaffes, når ordningen indføres. Dette begrundes i, at der ved vurdering af handelsværdien tages hensyn til slitage på ejendommen, således at beskatningsgrundlaget mindskes, hvorefter ville afskrivningsmuligheden resultere i et dobbeltfradrag.
Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.
Nye regler for beregning af rente på området for moms og afgifter
Folketinget har den 9. juni 2022 vedtaget en række ændringer i kildeskatteloven, opkrævningsloven, selskabsskatteloven mm., disse gennemfører nye regler for beregning af rente ved efterangivelse af moms og afgifter.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Forhenværende praksis
Indtil den vedtagne lovændring har skattemyndighederne ikke haft hjemmel til at opkræve renter ved manglende angivelse af f.eks. moms. Dette resulterede i en uhensigtsmæssig retstilling, hvor virksomheder, der havde indberettet moms, men ikke betalt, blev pålagt renter fra sidste rettidige betalingsdato, hvorimod virksomheder, der ikke havde indberettet moms først, blev pålagt renter 14 dage efter påkrav.
Nye regler
Lovændringen betyder, at disse tilfælde i fremtiden er ligestillet, således at der kan beregnes renter fra sidste rettidige betalingsdato, både ved manglende betaling og ved manglende indberetning.
Der vil derfor blive beregnet og opkrævet renter, hvis virksomheden indgiver sin første angivelse efter momsregistrering for sent, men inden en foreløbig fastsættelse er foretaget. Der vil desuden opkræves renter, hvor virksomheden indgiver sin første angivelse efter momsregistrering i rette tid, men ændrer angivelsen til et højere beløb efter fristen er udløbet. Der opkræves følgelig renter, hvor virksomheden er registreret for sent og som følge heraf nødvendigvis indgiver sin første angivelse for sent.
Således vil virksomheder, der for sent indberetter skulle betale rente, fra sidste rettidige betalingsdag. I den forbindelse bør man holde sig for øje, at det er virksomheden, der bærer bevisbyrden for, at angivelsen eller indberetningen er indsendt rettidigt.
Af det vedtagne lovforslag følger det imidlertid, at Skattestyrelsen kan give mulighed for helt eller delvist at fritage for betaling af renter tilbage i tid, når i særlige omstændigheder foreligger.
Delvis fradragsret
Har en virksomhed, en delvis fradragsret, skal denne fortsat foretage efterfølgende regulering, når årets endelige delvise fradragsprocent opgøres. Idet fradragsprocenten baserer sig på årets omsætning, kan fradragsretten ikke opgøres endeligt før regnskabsåret udløb. Det har ikke været ønsket at sådanne situationer rammes af de nye renteregler. Således har man forslået en model, hvor fradragsretten gøres endeligt op efter regnskabsårets udløb og angives i den momsperiode, der dækker den 6. måned efter regnskabsårets udløb.
Ikrafttrædelse
Lovforslaget har allerede fra 15. juni 2022, fjernet reglen om 14 dages rentefrihed på området for afgifter ved manglende angivelse, foreløbige fastsættelser og manglende registrering. Lovforslaget har dog først virkning, for de fleste momsefterangivelsessituationer på et senere tidspunkt, fastsat af Skatteministeriet. Skattemyndighederne foretager i perioden efter den 15. juni 2022 løbende tilpasning af systemer som følge af den nye lov.
Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.
Ny udbudslov
Folketinget har den 9. juni 2022 vedtaget en ny udbudslov, der gennemfører en række tilpasninger i tilbudsloven. Loven træder i kraft d. 1. juli 2022
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Aktindsigt
I den nye udbudslov, begrænses adgangen til aktindsigt. Efter lovens § 5 a, gælder offentlighedslovens regler om aktindsigt fremover alene for massemedier og dem, der er klageberettigede i sagen. Klageberettigede er f.eks. forbigåede tilbudsgivere.
Lærlingekrav
I den nye udbudslov indføres endvidere et lærlingekrav, hvorefter ordregivere fremadrettet forpligtes til at indføre et krav i kontrakten, om at tilbudsgiveren skal anvende personer under oplæring ved gennemførelse af kontrakten. Kravet om benyttelse af personer under oplæring finder anvendelse på offentlige bygge- og anlægskontrakter, som udføres i Danmark, og har en varighed på minimum seks måneder fra kontraktunderskrivelse til levering. I øvrigt skal kravet iagttages ved offentlige tjenesteydelser, som vedrører reparations- og vedligeholdelsestjenester, installationstjenester, transporttjenester, samt rengøringstjenester, og har en varighed på minimum seks måneder fra kontraktunderskrivelse til levering, samt en kontraktværdi på minimum fem millioner kr.
Adgang til ophør og ændring af udbudsmaterialet
Den nye udbudslov indfører en udvidelse af, hvornår en ordregiver kan ophæve kontrakt som følge af udelukkelse. Ordregiver kan fremover bringe en kontrakt til ophør, hvis leverandøren bliver omfattet af en udelukkelsesgrund i kontraktens løbetid og ikke kan dokumentere sin pålidelighed tilstrækkeligt.
Desuden ændrer loven i adgangen til at ændre i udbudsmaterialet. I den nye lov findes således en række betingelser, der skal være opfyldt, for at en ordregiver kan ændre i udbudsmaterialet.
Ændring af processen for vurdering af dokumentation af pålidelighed
Den nye udbudslov indfører endvidere en pligt for ordregiver til at indhente en vejledende udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om tilbudsgiverens dokumentation af dennes pålidelighed, hvis tilbudsgiveren er omfattet af en udelukkelsesgrund. Ordregiveren skal fortsat foretage sin egen pålidelighedsvurdering, men det er obligatorisk at indhente udtalelsen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Maksimal udelukkelsesperiode
Den maksimale udelukkelsesperiode forlænges med den nye lov, således at udelukkelsesperioden, hvis ansøger eller tilbudsgiver er omfattet af en af de obligatoriske udelukkelsesgrunde, er fem år. Hvis ansøger eller tilbudsgiver er omfattet af en af de frivillige udelukkelsesgrunde, er er den maksimale udelukkelsesperiode tre år
Nye obligatoriske udelukkelsesgrunde
Hidtil har det været en frivillig udelukkelsesgrund, hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv, har begået alvorlige forsømmelser, der skaber tvivl om dennes integritet. Denne udelukkelsesgrund er fremover obligatorisk. Fra 1. juli 2022 er ordgivere således forpligtet til at udelukke en tilbudsgiver, der har begået alvorlige forsømmelser, der skaber tvivl om dennes integritet.
Endvidere tilføjes en ny obligatorisk udelukkelsesgrund, således er ordregiver forpligtet til at udelukke en ansøger eller tilbudsgiver, hvis denne er etableret i et land, på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner og ikke har tiltrådt WTO’s Government Procurement Agreement.
Mulighed for indførelse af obligatorisk udbudssystem
I den nye udbudslov indføres endvidere en mulighed for, at Erhvervsministeren, kan fastsætte regler om, gennemførelse af elektroniske udbud. Således er der mulighed for oprettelse af en fælles offentligudbudsplatform.
Mulighed for indførelse af ”køb grønt eller forklar”- princip
Den nye udbudslov giver mulighed for, at Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at ordregivere er forpligtede til at overveje om klima- og miljøhensyn skal inddrages ved gennemførelsen af kontrakten. Konkret hvilke hensyn der skal overvejes, hvornår er således op til ministeren at fastsætte nærmere regler om.
Sanktioner
Ved vedtagelse af lovforslaget foretages endvidere en ændring af lov om Klagenævnet for Udbud. Ved ændringen gives Klagenævnet for Udbud, kompetence til, at pålægge offentlige og private ordregivere en økonomisk sanktion på en procentdel af værdien af den udbudte kontrakt, i de tilfælde, hvor de ikke lever op til ”opdel eller forklar” princippet. Ifølge princippet, skal en ordregiver beggrunde, hvorfor en samlet kontrakt ikke er udbudt i særskilte delkontrakter.
Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.
Ny bogføringslov
Folketinget har den 19. maj 2022 vedtaget en ny bogføringslov, der indfører væsentlige ændringer i bogføringsloven, herunder bl.a. krav om digitalisering af bogholderiet.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Ikrafttrædelse og anvendelsesområde
Den nye bogføringslov træder i kraft d. 1. juli 2022, men bestemmelser om krav og brug af digitale bogføringssystemer indføres over en årrække. De nærmere bestemmelser for ikrafttræden er ikke fastsat i loven, men fastsættes af erhvervsministeren i samråd med skatteministeren, jf. bogføringslovens § 34. Dog fremgår det af lov bemærkningerne, at krav om brug af digitale bogføringssystemer, tidligst gælder fra 1. januar 2024 for virksomheder i regnskabsklasserne B, C og D, og for virksomheder i regnskabsklasse A, tidligst fra 1. januar 2026.
Loven gælder fortsat for erhvervsdrivende virksomheder, der er etableret her i landet eller udøves her i landet, jf. lovens § 1, stk. 1. Små erhvervsdrivende virksomheder, der har personlige hæftelse og en nettoomsætning på 300.000 kr. eller derunder, er dog undtaget fra kravene om digital bogføring og opbevaring. Disse virksomheder kan således forsætte deres nuværende bogføringsmetode.
Udvidelse af regnskabsmateriale
I lovens § 4 udvides definitionen på regnskabsmateriale således, at den nu omfatter dokumentation for oplysninger i noterne og ledelsesberetningen i årsrapporten, og for skøn og vurderinger foretaget i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten. Det gælder forsat, at materialet skal opbevares i 5 år.
Procedurer for bogføring og opbevaring
Virksomheder skal efter lovens § 6 udarbejde en beskrivelse af procedurer for bogføring og opbevaring, og en beskrivelse af hvilke medarbejdere, der er ansvarlige for bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale. Virksomheder skal endvidere senest ved udløbet af fristerne for de lovpligtige indberetninger foretage afstemninger, der er nødvendige for at sikre et opdateret grundlag for lovpligtige indberetninger af skatter og årsrapporter, jf. bogføringslovens § 11.
Digitale bogføringssystemer og kravene hertil
Bogføringen og opbevaring skal efter den nye lov ske digitalt, dog kan andet regnskabsmateriale opbevares på papir. Desuden er der krav om, at der løbende tages en digital sikkerhedskopi af bogføring og bilag. Fra tidligst 1. januar 2024 gælder krav om, at der skal anvendes et digitalt bogføringssystem, der er godkendt af Erhvervsstyrelsen. Reglen gælder dog for virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, fra tidligst 1. januar 2026. Egne bogføringssystemer der er specialtilpassede, kan anvendes, i det omfang det dokumenteres, at de lever op til samme krav som de bogføringssystemer, som Erhvervsstyrelsen har godkendt.
Alle bogføringssystemer, der markedsføres i Danmark, skal således fremover anmeldes til og godkendes af Erhvervsstyrelsen. For godkendelse af bogføringssystemer gælder følgende overordnede krav.
- De digitale bogføringssystemer skal understøtte en løbende registrering af virksomhedens transaktioner med angivelse af bilag for hver registrering og en betryggende opbevaring af registrering og bilag i 5 år, jf. § 15, stk. 1, nr. 1.
- Bogføringssystemet skal opfylde anerkendte standarder for it-sikkerhed, herunder for bruger- og adgangsstyring, og sikre automatisk sikkerhedskopiering af registrering og bilag, jf. § 15, stk. 1, nr. 2.
- Bogføringssystemet skal understøtte automatisering af administrative processer, herunder ved automatisk fremsendelse og modtagelse af e-fakturaer og ved mulighed for kontering i overensstemmelse med en offentlig standardkontoplan i registrerede bogføringssystemer, jf. § 15, stk. 1, nr. 3.
Nærmere fastsættelse
Erhvervsministeren er ifølge loven desuden bemyndiget til, at fastsætte nærmere regler på en række områder. Mest væsentligt er 1) nærmere krav til de digitale bogføringssystemer. Derudover 2) regler om hvilke bilag, der er omfattet af den digitale opbevaringspligt, efter § 12. 3) regler om offentligt modtagecenter gennem anvendelse af den fællesoffentlige digitale infrastruktur for udveksling af e-dokumenter og, 4) regler om digital kommunikation.
Forhøjelse af bødesatser
I den nye bogføringslov forhøjes bødesatserne, således at der nu kan gives bøder på op til 1,5 mio. kr. for virksomheder med en omsætning over 100 mio. kr. ved omfattende overtrædelser af reglerne. For virksomheder med en omsætning på under 10 mio. kan bøderne udgøre op til 250.000 kr.
Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.