Kønig Advokater

Kønig Advokater søger piccoline/piccolo

af Kønig Advokater

Kønig Advokater søger advokater

Kønig Advokater søger advokater til vores Kontor i Amaliegade 35 i København. Såvel yngre som erfarne advokater – gerne med partnerpotentiale – opfordres til at søge.

Rette ansøgere vil blive en del af et fagligt og socialt inspirerende Kontor, hvor vi lægger afgørende vægt på at yde juridisk og forretningsmæssig rådgivning samt sagsførelse af allerhøjeste faglige standard.

Kønig Advokater er et historisk mellemstort Københavnsk advokatfirma.

Vi beskæftiger os bredt indenfor erhvervsretten med primært virksomheder, fonde og offentlige virksomheder samt velstående familier som klienter – særligt med fokus på:

• Erhvervstvister
• M&A og Corporate/selskabsret
• Fast ejendom og entreprise
• Trusted advisor
• Insolvens og bobehandling

Af kompetencer og personlige egenskaber lægger vi vægt på:

• Højt fagligt niveau
• Resultatorientering
• Kommerciel og forretningsmæssig forståelse
• Ansvarsbevidsthed
• Engagement

Rette ansøger bør desuden værdsætte og deltage i det aktive sociale liv på Kontoret.

Vi tilbyder:

• Faglig og personlig udvikling samt spændende sager og attraktive klienter
• Attraktive ansættelsesvilkår
• Attraktive fremtidsmuligheder

Ansøgningsfrist:

Interesserede opfordres til at ansøge snarest og senest 30. maj 2025. Tiltrædelse snarest efter nærmere aftale.

Samtaler vil blive afholdt løbende.

Yderligere oplysninger om Kønig Advokater:

www.danlaw.dk

Ansøgninger med tilhørende CV, karakterudskrift og eventuelle udtalelser, bedes sendt til: aes@danlaw.dk

Henvendelser kan i øvrigt ske til advokat, partner Christian Zeeberg Madsen, czm@danlaw.dk eller advokat, partner Matti Taul Korpela, mtk@danlaw.dk – telefon: 33702000.

Kønig Advokater

Amaliegade 35

1256 København K

af Kønig Advokater

Nye regler om offentligt udbud af anparter og nye minimumskrav til anpartsselskabers kapital

I medfør af den nye lov om ændring af selskabsloven, der har til formål at gøre det lettere at opstarte en virksomhed som iværksætter, samt at gøre det nemmere for anpartsselskaber at rejse kapital, sænkes minimumskravene til anpartsselskabers selskabskapital, og anpartsselskaber får mulighed for at udbyde kapitalandele til offentligheden.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Nyt minimumskrav til anpartsselskabers selskabskapital

Lovændringen medfører for det første, at minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital halveres fra 40.000 kr. til 20.000 kr. Ændringen af kapitalkravet for anpartsselskaber medfører, at anpartsselskaber kan stiftes med en selskabskapital på 20.000 kr. Indbetalingen kan enten ske kontant eller ved andre værdier end kontanter svarende til 20.000 kr.

Eksisterende anpartsselskaber vil kunne nedsætte deres selskabskapital til den nye minimumskapital efter selskabslovens regler om kapitalnedsættelse.

Nedsættelsen af minimumskapitalkravet sker som udtryk for et hensyn til iværksættere, der skal have lettere ved at stifte et selskab. Det fremgår af lovens forarbejder, at Erhvervsministeriet samtidigt vurderer, at det nye kapitalkrav ikke forringer sikkerheden for anpartsselskabernes kreditorer.

Nye regler om anpartsselskabers udbud af kapitalandele til offentligheden

I Danmark har der indtil videre været forbud mod, at et anpartsselskab udbyder dets anparter til offentligheden. Lovændringen medfører, at anpartsselskaber, ligesom aktieselskaber, vil kunne rette henvendelse til investorer med henblik på at rejse kapital gennem et offentligt udbud af kapitalandele. Udbuddet skal ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet.

Anpartsselskaber kan udbyde selskabets anparter til offentligheden ved crowdfunding, når den samlede værdi af udbuddet er mindre end 5 mio. Euro beregnet over en periode på 12 måneder.

Ændringen medfører, at anpartsselskaber gennem et udbud af anparter får mulighed for at tiltrække kapital ved equity crowdfunding. Anparter vil herefter kunne udbydes via en crowdfundingplatform eller af anpartsselskabet selv, eksempelvis via egen hjemmeside, hvis udbuddet opfylder en af følgende udtømmende betingelser:

1. Udbud, der udelukkende er rettet mod kvalificerede investorer.
2. Udbud, der er rettet mod færre end 150 fysiske eller juridiske personer pr. land indenfor EU/EØS-landene, som ikke er kvalificerede investorer.
3. Udbud, hvis pålydende pr. enhed beløber sig til mindst 100.000 euro.
4. Udbud, der er rettet til investorer, som erhverver anparter for i alt mindst 100.000 euro pr. investor for hvert særskilt udbud.

De oplistede betingelser følger prospektforordningens undtagelse for prospektpligt.

For eksisterende anpartsselskaber, der ønsker at rejse kapital, vil der være tale om en kapitalforhøjelse – uanset om anpartsselskabet anvender en crowdfundingplatform eller udbyder anparter i henhold til en af de fire betingelser for fritagelse for prospektpligt. Det er som udgangspunkt generalforsamlingen, dvs. ejerne, der træffer beslutning om forhøjelse af selskabskapitalen. Beslutningen træffes med det stemmeflertal, der i selskabet kræves til vedtægtsændring.

Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.

af Kønig Advokater

Ny afgørelse præciserer kravene til formuleringen af et offentligt udbuds mindstekrav

Klagenævnet for udbud har i en ny afgørelse, omhandlende en række kommuners udbud af kørestole, præciseret hvilke krav, der gælder til en ordregivers formulering af mindstekrav i forbindelse med et offentligt udbud.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Sagens omstændigheder

Fællesudbud Sjælland v/Holbæk Kommune udbød den 27. november 2023 et offentligt udbud angående 20 delaftaler, hvoraf delaftale 5 vedrørte kørestole. Ved udløbet af fristen for afgivelse af tilbud den 7. december 2023 havde de tre virksomheder, Sunrise Medical ApS, Invacare A/S og Etac A/S, afgivet tilbud på delaftale 5. Fællesudbud Sjælland antog Etac A/S’s tilbud, hvilket foråsagede, at Sunrise Medical A/S indgav en klage.

Sunrise Medical A/S påstod først og fremmest, at Fællesudbud Sjælland havde handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i udbudslovens § 2, ved i udbudsmaterialet at have gjort brug af mindstekrav, der var så skønsprægede, at de var uegnede som mindstekrav.

Det fremgik af udbudsbetingelsernes afsnit 8, tildelingskriterium og underkriterier, at de indkomne tilbud ville blive evalueret på baggrund af bedste forhold mellem pris og kvalitet, hvor pris vægtede 60 pct., og kvalitet vægtede 40 pct.

Hertil havde Fællesudbud Sjælland fastsat en lang række mindstekrav. Eksempelvis var det et mindstekrav, at kørestolene skulle kunne fås i flere bredder i spændet 35 - 50 cm. Betingelserne indeholdt dog også en række mindstekrav, der i højere grad var skønsprægede. Som eksempler herpå var:

• At armlænene skulle være let aftagelige uden brug af værktøj,
• at bremsehåndgrebet skulle være let justerbart, brugervenligt og let at udskifte og
• at stolen skulle være nem at indstille og klappe sammen.

På denne baggrund indgav Sunrise Medical ApS en klage, hvor de henviste til, at Fællesudbud Sjælland havde handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i udbudslovens § 2.

Parternes synspunkter og fortolkning

Sunrise Medical ApS gjorde gældende, at det er afgørende for mindstekravs gyldighed, at disse er objektivt konstaterbare. De anførte, at dette indebærer en betingelse om, at kravene skal være klart formulerede og præcise. Ydermere at sådanne krav skal kunne verificeres, da ordregiver og tilbudsgiver skal kunne afgøre, om kravene er opfyldte.

Heroverfor gjorde Fællesudbud Sjælland gældende, at vurderingen skal bero på en kontekstuel fortolkning af mindstekravene, hvorved kravene skal fortolkes i lyset af det foreliggende udbudsmateriale.

Klagenævnets kendelse

Klagenævnet kom frem til, at de anførte mindstekrav indebar et betydeligt skønsmæssigt element, hvorfor de ikke egnede sig som mindstekrav. Dermed var de foreskrevne mindstekrav i strid med princippet om gennemsigtighed i udbudslovens § 2. Klagenævnet fandt dog, at mindstekravene ikke var i strid med princippet om ligebehandling.

Dette medførte, at Fællesudbud Sjællands beslutning om at indgå en aftale med Etac A/S, af Klagenævnet blev annulleret. Desuden at Fællesudbud Sjælland skulle betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til Sunrise Medical ApS.

Dermed er det væsentligt, at man ved offentligt udbud, hvor man vælger at opsætte en række mindstekrav, er sikker på, at disse er klart formulerede og objektive, således at tilbudsgiverne kan være sikre på, at de opfylder kravene. Der er nemlig en sondring mellem mindstekrav og konkurrenceparametre, hvorfor man må udtage de upræcise og mere subjektive krav og gøre disse til konkurrenceparametre i stedet for mindstekrav.

Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.

af Kønig Advokater

Ny højesteretsdom om forældelseslovens særregel om kautionskrav

Højesteret slår i ny dom fast, at forældelsesfristen for et krav mod en selvskyldnerkautionist først begynder at løbe, når kreditor har et aktuelt, uopfyldt krav mod hovedskyldneren, således at kautionskravet ikke forældes tidligere end hovedfordringens forældelse.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Opsummering af sagen

Selskabet/hovedskyldneren optog i 2008 et pantebrevslån hos et realkreditinstitut med pant i den af selskabets ejede faste ejendom. For dette lån underskrev selskabets direktør en selvskyldnerkaution.

Selskabet misligholdt betaling af en termin på lånet i marts 2009, hvilket realkreditinstituttet dog valgte ikke at gøre noget ved selvom dette efter pantebrevet gav dem ret til at kræve restgælden indfriet.

Selskabet gik i januar 2010 konkurs, hvorefter selskabets ejendom blev solgt på tvangsauktion, som dog ikke dækkede hele restgælden i henhold til pantebrevet. Realkreditinstituttet rettede herefter krav mod selvskyldnerkautionisten om betaling af den del af pantebrevsgælden, der ikke blev dækket ved tvangsauktionen. Kautionisten bestred dog kravet, hvorefter der 20. maj 2020 blev anlagt sag mod kautionisten.

Forældelseslovens § 11 bestemmer, at når en fordring er sikret ved kaution, følger forældelsesfristen overfor kautionisten den samme som den for fordringen mod hovedskyldneren, altså i nærværende forældelsesfristen for realkreditinstituttets krav mod selskabet for indfrielse af restgælden, som ikke blev dækket af provenuet ved tvangsauktionen.

Kautionisten var af den overbevisning, at fristen skulle regnes fra marts 2009, hvor selskabet første gang havde misligholdt en terminsydelse. Modsat anførte realkreditinstituttet, at forældelsesfristen først skulle regnes fra det tidspunkt ejendommen skiftede ejer ved tvangsauktionen i maj 2020.

I første omgang tiltrådte Byretten sig realkreditinstituttets argumentation. I Landsretten blev udfaldet omvendt, hvorefter sagen blev tilladt anket til Højesteret af Procesbevillingsnævnet.

Højesteret

Højesteret omgjorde ved dom af 27. august 2024 Landsrettens resultat, idet Højesteret fandt, at kravet mod kautionisten ikke var forældet på tidspunktet for realkreditinstituttets sagsanlæg i maj 2020.

Dommen blev begrundet i forarbejderne til forældelseslovens § 11, hvorefter udgangspunktet i henhold til forældelse af kautionskrav er, at denne skal løbe fra hovedskyldnerens misligholdelse.

Således begyndte den 10-årige forældelsesfrist for kautionskravet først at løbe fra tvangsauktionen i november 2020, idet den del af gælden, som ikke blev dækket af provenuet ved tvangsauktionen, først forfaldt der.

Herefter var kravet ikke forfaldent på tidspunktet for sagsanlægget i maj 2020 i henhold til den 10-årige forældelsesfrist, der gælder for kautionskrav.

Dommens relevans

Det slås således af Højesteret fast, at et krav mod en selvskyldnerkautionist først kan begynde at forælde, når kreditor har et aktuelt, uopfyldt krav mod hovedskyldneren.

Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.

af Kønig Advokater

NIS 2-direktivet

Implementeringsloven blev fremsat af forsvarsministeriet den 5. juli 2024. Heri fremgår det, at ikrafttrædelsesdatoen er sat til den 1. marts 2025. Fristen for implementering er dog den 17. oktober 2024. Danmark er således 5 måneder forsinket.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

NIS 2-direktivet – hvad er det?

NIS 2-direktivet (EU-direktiv 2022/2555) ophæver det forhenværende NIS 1-direktiv og skal sikre et højt cybersikkerhedsniveau i EU.

Direktivet har til formål at styrke og sikre en ensartethed i cybersikkerheden over for cybertrusler på tværs af medlemsstaterne. NIS 2-direktivet gælder for virksomheder blandt forskellige sektorer (herunder bl.a. transport, energi og sundhed), og for offentlige virksomheder, som har en vigtig rolle i samfundet og for økonomien.

Direktivets implementering i dansk ret

Det danske lovforslag lægger op til, at NIS 2-direktivet skal minimumsimplementeres.

Implementeringen af direktivet sker gennem rammelovgivning, hvilket indebærer en hovedlov, samt at der sideløbende bliver indført sektorspecifik lovgivning, i form af bekendtgørelse udstedt af ressortministerierne inden for tele-, energi- og finanssektoren. Det er forsvarsministeriet, som har fremsat den tværsektorielle hovedlov, som skal danne rammen for implementering. Det er Center for Cybersikkerheden, som skal facilitere et samarbejde mellem ressortministerierne.

På nuværende tidspunkt er det kun finanssektorens NIS 2 forpligtelser, som er trådt i kraft ved lov. Energisektorens lovforslag er fremsat, og forventes at træde i kraft den 1. januar 2025, mens telesektorens på nuværende tidspunkt ikke har et sektorspecifikt lovforslag.

Hvilke sektorer er omfattet af NIS 2-direktivet?

For at din virksomhed er omfattet af NIS 2-direktivets krav, skal din virksomhed opfylde følgende 3 betingelser:

Først og fremmest skal man vurdere, om virksomheden falder under de sektorer, der fremgår af bilag 1 og 2 i direktivet.

I bilag 1, fremgår de sektorer, som er af særlig kritisk betydning:

1. Energi (a. elektricitet, b. fjernvarme og fjerkøling, c. olie, d. gas, e. brint),
2. transport (a. luft, jernbane, c. vand, d. vejtransport),
3. bankvirksomhed,
4. finansielle markedsinfrastrukturer,
5. sundhed,
6. drikkevand,
7. spildevand,
8. digital infrastruktur,
9. forvaltning af IKT – tjenester (B2B),
10. offentlig forvaltning og
11. rummet.

Af bilag 2 fremgår andre kritiske sektorer:

1. post og kurertjenester,
2. affaldshåndtering,
3. fremstilling, produktion og distribution af kemikalier,
4. produktion, tilvirkning og distribution af fødevarer,
5. fremstilling (a. fremstilling af medicinsk udstyr og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, b. fremstilling af computere og elektroniske og optiske produkter, c. fremstilling af elektrisk udstyr, d. fremstilling af maskine og udstyr i.a.n., e. fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne, f. fremstilling af transportmidler),
6. digitale udbydere og
7. forskning.

Dernæst skal man kunne konkludere, at virksomheden er etableret i EU, og for at falde under implementeringsloven; at virksomheden er etableret i Danmark.

Slutteligt skal virksomheden overstige minimumskravene for SMV’er.

Opfylder virksomheden ovenstående tre betingelser, er din virksomhed omfattet implementeringsloven.

Kan din virksomhed forberede sig?

NIS 2-direktivet medfører, at man som virksomhed skal registrere sig som en væsentlig eller vigtig enhed.

En væsentlig enhed vil efter implementeringsloven være virksomheder, der falder under de sektorer, der fremgår af bilag 1. Derimod vil enheder, som ikke opfylder kriterierne for væsentlige enheder, som udgangspunkt karakteriseres som vigtige enheder.

De to enheder er som udgangspunkt reguleret af de samme regler. Sondringen mellem de to enheder har betydning i relation til tilsyn, samt de håndhævelsesmuligheder, der er over for enhederne.

Kriterierne til enhederne fremgår nærmere beskrevet i lovforslaget.

Kravene, som din virksomhed skal leve op til, vil fremgå nærmere i sektorbekendtgørelserne, som træder i kraft samtidig med hovedloven, som nævnt ovenfor. Indtil da kan din virksomhed forberede sig ved at orientere sig i NIS 2-direktivet.

Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.

af Kønig Advokater

Nye beløbsgrænser i skattelovgivningen for 2025

Skatteministeriet har offentliggjort en liste over en række beløbsgrænser i skatte- og afgiftslove, der reguleres efter personskattelovens § 20. Heri findes bl.a. de nye beløbsgrænser for personfradrag, beskæftigelsesfradrag og topskat i 2025.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Stigning i personfradraget

Alle borgere har i 2024 haft et skattefrit personfradrag på 49.700 kr. Personfradraget bliver reguleret en gang om året, og i 2025 stiger personfradraget til 51.600 kr.

Stigning i beskæftigelsesfradraget

Udover personfradraget, stiger beskæftigelsesfradraget også markant. I 2024 lød beskæftigelsesfradraget på maksimalt 45.100 kr. mens det i 2025 forhøjes til maksimalt 55.600 kr. Endvidere stiger beskæftigelsesfradraget til enlige forsørgere fra 25.300 kr. i 2024 til 48.300 kr. i 2025.

Fradragets størrelse afhænger af, hvor meget man tjener. I 2024 skulle man tjene mindst 423.000 kr. for at få det maksimale beskæftigelsesfradrag, mens man i 2025 skal tjene mindst 522.000 kr.

Ændringer i topskatten

Topskattegrænsen, der medfører at man som udgangspunkt skal betale 15% mere i skat, bliver hævet fra ca. 640.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag i 2024 til 665.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag i 2025, svarende til ca. 55.400 kr. pr. måned. Den hævede topskattegrænse medfører en skattelettelse på ca. 3.700 kr. i 2025, hvis man tjener mere end 665.000 kr. om året.

I 2026 venter en række nye ændringer i topskatten, idet regeringen har valgt at indføre en topskat, der skal inddeles i tre lag, 1) mellemskat, 2) topskat og 3) toptopskat. Toptopskatten udløses ved en årig indtjening, der overstiger 2,5 mio. kr.

Progressionsgrænsen for aktieindkomster hæves

Progressionsgrænsen står til at stige fra 61.000 kr. til 63.300 kr. Progressionsgrænsen er udtryk for den grænse, der afgør, hvornår investorer, i stedet for 27%, skal betale den højere skattesats på 42% for aktieindkomsten.

Dertil har regeringen i juni 2024 fremlagt et iværksætterudspil, hvoraf et af forslagene er, at progressionsgrænsen for personers aktieindkomst skal forhøjes fra 61.000 kr. til 80.000 kr. For ægtefæller gælder en dobbelt grænse, og her vil forslaget medføre, at progressionsgrænsen sættes op til 160.000 kr. Det betyder, at personer bliver beskattet med 27% af aktieindkomst på op til 80.000 kr., og med 42% af aktieindkomst, der ligger herover. Forslaget er dog ikke vedtaget, hvorfor det endnu er uvist, om denne højere progressionsgrænse bliver en realitet.

Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.

af Kønig Advokater

Nye regler om registrering af brugere af køretøjer

Nu skal virksomheder registrere de faste brugere af virksomhedens køretøjer, uagtet om der er tale om person- vare- eller lastbiler. Reglerne er blevet ændret ved skatteministeriets bekendtgørelse om registrering af brugere af køretøjer, der trådte i kraft 1. juli 2024.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Brugerbegrebet præciseres

Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 3, at betegnelsen ”bruger” af et køretøj benyttes om en fysisk eller juridisk person, der er forskellig fra køretøjets registrerede ejer, og som har ret til at bruge køretøjet i 30 dage eller mere.

Det er blevet præciseret, at der ved brug forstås den fysiske eller juridiske råderet over køretøjet. Den, der har den fysiske eller juridiske råderet, er den, der har brugsretten.

Brugerbegrebet i praksis

Den/de, der har en fysisk eller juridisk råderet over køretøjet, som beskrevet oven for, skal registreres som brugere. Dette kan inddeles i primære og sekundære brugere, hvorefter den fysiske eller juridiske person, der har den fulde eller overvejende råderet, skal registreres som primær bruger, og øvrige brugere skal registreres som sekundære brugere.

Er der tale om en virksomhed, der stiller køretøjer til rådighed for virksomhedens ansatte, gælder derimod følgende. Virksomheden registreres som primær bruger, mens den ansatte skal registreres som sekundær bruger, selvom den ansatte har den overvejende råderet. Det bemærkes, at den ansatte skal registreres som bruger, uagtet om bilen tillige anvendes til ikke-erhvervsmæssige aktiviteter. Der er dog ikke krav om registrering, hvis den ansatte udelukkende har mulighed for at bruge køretøjet lejlighedsvist, og denne brug ikke overstiger 30 sammenhængende dage.

Registreringen skal opdateres, når en ansat fratræder.

Indhentelse af fuldmagt

Når virksomheden skal registrere en bruger af et køretøj i Motorregisteret, kræver det fuldmagt fra den ansatte, der skal registreres som subsidiær bruger.

Fuldmagten kan oprettes digitalt på Motorregisteret, men det er også muligt at anvende et ansættelsesbevis som fuldmagt, hvis dette dokumenterer, at der er indgået en aftale om, at køretøjet er stillet til den ansattes rådighed.

Ansvar og sanktioner

Det er køretøjets ejer, der har pligt til at sikre, at de, der har fysisk eller juridisk råderet over køretøjet, er registreret som brugere af køretøjet.

Såfremt en virksomhed har brug af at ændre registrerede brugere af køretøjer, som en direkte følge af de nye regler, kan dette ske gebyrfrit i perioden fra 1. juli 2014 til og med 31. december 2024.

I det tilfælde, at køretøjets ejere har forsømt at registrere brugerne af køretøjet, kan dette straffes med bøde.

Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.

af Kønig Advokater

Nye regler om generationsskifte

Som en del af regeringens nye udspil af den 20. juni 2024 om Et Stærkere Erhvervsliv, der har til formål at skabe mere attraktive rammevilkår for dansk erhvervsliv, præsenteres nye generationsskifteregler. Familieejede virksomheder udgør en betydelig del af den danske erhvervsstruktur, hvorfor regeringen har et særligt fokus på vilkårene for denne type virksomheder, hvilket blandt andet udmønter sig i tre skattetiltag herom.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Retskrav på skematisk værdiansættelse

For det første indebærer udspillet, at virksomhedsejere altid skal kunne vælge en skematisk værdiansættelse efter objektive kriterier af deres virksomhed ved opgørelsen af bo- og gaveafgift under et generationsskifte. Værdiansættelsen skal tage udgangspunkt i aktie- og goodwillcirkulærerne, men vil fremadrettet basere sig på virksomhedens seneste 5 regnskabsår mod de nuværende 3. Det vil blive muligt at fravælge den skematiske værdiansættelse, hvis det kan godtgøres, at den overstiger virksomhedens faktiske handelsværdi.

Regeringens forslag om ret til en skematisk værdiansættelse vil gøre overdragelsen af en virksomhed lettere og mere forudsigelig for både den nuværende ejer og den nye ejer, hvilket vil give trygge rammer for at lade næste generation tage over og dermed også sikre, at flere danske virksomheder forbliver på danske hænder.

Nedsat bo- og gaveafgift ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder

For det andet skal satsen for bo- og gaveafgift nedsættes fra 15% til 10% ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed (personligt ejede virksomheder samt selskaber) til et nært familiemedlem som arv eller gave. Nedsættelsen vil omfatte erhvervsvirksomheder, der lever op til kriterierne for anvendelse af skattemæssig succession, hvilket vil sige virksomheder, hvor maks. 50% af virksomhedens indtægter eller aktiver vedrører passiv kapitalanbringelse.

For at hindre misbrug af dette nye tiltag indeholder udspillet en række værnsregler, der skal afværge kortvarige omlægninger af virksomheder, som hovedsageligt består af passiv kapitalanbringelse. Blandt andet skal overdrageren have ejet virksomheden i mindst ét år før overdragelsen, og erhververen skal opretholde sit ejerskab i mindst 3 år efter overdragelsen.

Regeringen foreslår, at disse regler træder i kraft den 1. oktober 2024.

Overdragelse af ejendomsvirksomheder med succession

For det tredje udvides mulighederne for skattemæssig succession til at omfatte aktive ejendomsvirksomheder, der udlejer fast ejendom (både ejendomsselskaber og personligt ejede ejendomsvirksomheder). Dette betyder, at familiemedlemmer, der overtager en ejendomsvirksomhed, ikke vil blive beskattet ved overdragelsen, men kan udskyde betalingen i en årrække - ligesom andre typer virksomheder med skattemæssig succession. Dermed kan også ejendomsvirksomheder overdrages til næste generation med en lavere bo- og gaveafgift på 10%.

Med regeringens forslag skal aktiv virksomhed med udlejning af fast ejendom således ikke længere betragtes som passiv kapitalanbringelse i relation til reglerne om overdragelse med succession.

Disse regler, foreslår regeringen, skal træde i kraft den 1. januar 2025.

 Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.

af Kønig Advokater

Ny konkurrencelov indført: Væsentlige ændringer og konsekvenser

Den 21. maj 2024 vedtog Folketinget en ny konkurrencelov, som indeholder væsentlige ændringer i forhold til den tidligere lovgivning. Loven træder i kraft den 1. juli 2024 og introducerer flere nye krav og procedurer, der skal styrke konkurrencevilkårene i Danmark. Læs mere nedenfor for en uddybning af de vigtigste ændringer og deres betydning.

 Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Anmeldelseskrav for fusioner under omsætningstærsklerne

En af de mest markante ændringer er indførelsen af krav om anmeldelse af visse fusioner, selvom de deltagende virksomheders samlede omsætning er mindre end de fastsatte tærskler. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan kræve en fusion anmeldt, hvis de deltagende virksomheder har en samlet årlig omsætning på mindst 50 mio. kr., og der er risiko for, at fusionen hæmmer den effektive konkurrence betydeligt. Dette tiltag giver Styrelsen større kontrol over markedsbevægelser, der tidligere kunne forbigå regulering​​.

Markedsefterforskning

Loven introducerer også muligheden for markedsefterforskning, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan undersøge adfærd eller strukturer i erhvervssektorer, hvis der er tegn på, at den effektive konkurrence svækkes. Denne mulighed giver styrelsen en proaktiv rolle i at sikre konkurrencevilkårene og kan resultere i adfærdsmæssige påbud til virksomheder for at fremme effektiv konkurrence.

Ændrede bødesanktioner

Nye regler for bødeudmåling er indført, hvor bøder til virksomheder for overtrædelser af konkurrenceloven nu kan udgøre op til 1 pct. af virksomhedens omsætning. Desuden skal bøder til fysiske personer være proportionale, effektive og afskrækkende for at sikre overholdelse af konkurrencereglerne​​.

Frister og procedurer

Loven fastsætter desuden klare frister for anmeldelse af fusioner og afklaring af markedsefterforskninger. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har nu op til 15 hverdage til at kræve en fusion anmeldt efter at være blevet bekendt med den, og markedsefterforskninger skal afsluttes eller føre til afgørelser inden for to år, med mulighed for en forlængelse på op til seks måneder​​.

Retten til appel

En ny fremskyndet procedure er indført for behandling af klager til Konkurrenceankenævnet over afgørelser truffet i forbindelse med markedsefterforskninger. Dette skal sikre hurtigere afgørelser og dermed større retssikkerhed for de involverede parter​​.

Overgangsbestemmelser

Loven gælder ikke for fusioner, hvor en fusionsaftale er indgået, et overtagelsestilbud er offentliggjort, eller en kontrollerende andel er erhvervet inden lovens ikrafttræden. For sådanne fusioner anvendes de tidligere gældende regler. For overtrædelser, der fortsætter efter den 1. juli 2024, vil den nye lov dog finde anvendelse, men uden at afgørelserne bliver strengere end efter de tidligere regler​​.

Den nye konkurrencelov markerer således en betydelig opstramning af reglerne for fusioner og markedsadfærd i Danmark. Med øgede krav til anmeldelse af fusioner, mulighed for dybdegående markedsefterforskninger og skærpede bødesanktioner søger loven at sikre en mere effektiv konkurrence. Virksomheder bør være opmærksomme på de nye krav og frister for at undgå sanktioner og sikre overholdelse af de opdaterede regler.

Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.

af Kønig Advokater