Nyt cirkulære får betydning for værdiansættelse af fast ejendom
Skatteministeriet har offentliggjort et nyt cirkulære, som ændrer værdiansættelsescirkulæret fra 1982. Det nye cirkulære får betydning for værdiansættelse af fast ejendom i forbindelse med familieoverdragelser, hvor der er modtaget en ny offentlig ejendomsvurdering.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Værdiansættelsescirkulæret fra 1982
Ved overdragelse af fast ejendom indenfor gaveafgiftskredsen (f.eks. børn, børnebørn m.v.), er det muligt at tage udgangspunkt i den seneste offentlige ejendomsvurdering ved fastsættelse af værdien af den faste ejendom, som overdrages.
Det bemærkes dog, at værdiansættelsescirkulæret fra 1982 ikke kan anvendes, hvis:
- Der er tale om næringsejendomme.
- Der foreligger særlige omstændigheder.
- Ejendommen er vurderet som udlejet.
Særlige omstændigheder er ikke defineret i hverken det nye eller gamle cirkulære, men defineres i forhold til praksis på området.
Der har de seneste år hersket en betydelig usikkerhed om, hvornår der foreligger ’særlige omstændigheder’.
Det anbefales derfor at søge rådgivning, hvis man ønsker at afdække, hvorvidt der i forhold til den konkrete overdragelse foreligger særlige omstændigheder.
Det nye værdiansættelsescirkulære
I forbindelse med at udstedelsen af de nye offentlige ejendomsvurderinger så småt er påbegyndt, har Skatteministeriet offentliggjort en ændring til værdiansættelsescirkulæret fra 1982.
Af dette cirkulære nr. 9792 af 27. september 2021 fremgår, at man ophæver pkt. 2-16 i det hidtidige værdiansættelsescirkulære fra 1982, og indsætter nye pkt. 2-13 heri.
Den væsentligste ændring medfører, at +/- 15%-reglen bliver til en +/- 20%-regel.
Derudover medfører det nye cirkulære, at:
- Man ikke kan støtte ret på +/- 20%, hvis der foreligger særlige omstændigheder.
- Nugældende praksis om, hvornår der er tale om ’særlige omstændigheder’ videreføres.
- Skatteforvaltningen kan ændre værdiansættelsen i en dødsbosopgørelse, men skal anvende fremgangsmåden om en sagkyndig vurdering, hvis boet fremsætter anmodning herom.
Ændringerne træder i kraft den 15. oktober 2021 og har virkning for overdragelser, hvor der på tidspunktet for overdragelsen af ejendommen er meddelt ejeren en vurdering af ejendommen efter ejendomsvurderingslovens §§ 5,6 eller 11.
Hvad betyder dette for mig?
Da det forventes at de nye offentlige ejendomsvurderinger overstiger den seneste offentlige ejendomsvurdering, vil det ikke i sig selv være en fordel at vente på at der kommer en ny offentlig ejendomsvurdering – heller ikke selvom +/- 15%-reglen ændres til en +/- 20%-regel.
+/- 20%-reglen skal ses som led i det forventede usikkerhedsskøn, der er i de nye offentlige ejendomsvurderinger.
Ifølge en pressemeddelelse fra Skatteministeriet af 1. september 2021 forventes der i foråret 2022 udsendt vurderinger til ca. 100.000 parcel- og rækkehusejere. I 2. halvår 2022 udsendes forventeligt til de ca. 700.000 resterende parcel- og rækkehusejere. Først i 2023 forventes det, at der vil blive udsendt vurderinger til ejere af ejerlejligheder, sommerhuse og alle andre typer af ejerboliger.
Det bør derfor overvejes, om der skal ske overdragelse af fast ejendom til personer inden for gaveafgiftskredsen, inden der offentliggøres en ny ejendomsvurdering.
Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.
Ny lejelov og lov om boligforhold på vej
Lovforslagene om en ny lejelov og lov om boligforhold blev fremsat den 13. oktober 2021 og første behandlet i Folketinget den 28. oktober 2021. Lovforslagene udgør i hovedtræk en sammenskrivning af gældende lejelov og boligreguleringslov. Alligevel er der enkelte nyheder, som vil blive fremhævet i det følgende.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Indholdet i lovforslagene
Formålet med lovfornyelserne var at forenkle gældende ret på leje- og boligområdet, hvilket med tilførsel af et ikke-ubetydeligt antal nye bestemmelser, virker selvmodsigende. Således kommer den nye lejelov eksempelvis til at indeholde 213 paragraffer modsat tidligere 120.
Udgangspunktet er, at lovene ikke skal ændre ved `balancen´ i retsforholdet mellem udlejer og lejer. Det betyder, at lovene ikke indeholder nye bestemmelser i relation til eksempelvis lejefastsættelse eller fraflytning. Derimod vil lovene, som noget nyt, indeholde en række formelle og strukturelle ændringer, hvor eksempelvis Huslejenævnets kompetence beskrives.
Nyt i lejeloven
Som noget nyt indeholder lovforslaget om den nye lejelov bl.a. regelændringer til styrkelse af retssikkerheden for fremlejetagere. Regelændringerne indeholder grundlæggende tre ændringer;
- Størrelsen af den forudbetalte leje begrænses, så den ikke kan overstige beløbet svarende til den leje, der skal betales fra lejer opsiger lejeaftalen til lejeforholdet ophører. Efter gældende regler kan udlejer altid opkræve tre måneders husleje uanset opsigelsesvarslets længde.
- Der etableres en sanktion for lejeren, der foretager fremleje og ikke inden seks uger fra fremlejeforholdets ophør har foretaget endelig afregning og tilbagebetaling af overskydende depositum og forudbetalt leje. Lejeren sanktioneres tillige, hvis afregning ikke har fundet sted, når der foreligger endelig huslejenævnsafgørelse herom.
- Udlejer indrømmes en opsigelsesadgang over for lejere, der gentagne gange misligholder deres forpligtelser over for en fremlejetager.
Lovforslagenes senere sagsgang
I skrivende stund forventes det, at Folketinget vil anden- og tredjebehandle samt vedtage lovforslagene den 20. januar 2022. Hvis alt går planmæssigt, vil lovene træde i kraft den 1. juli 2022.
Vores bemærkninger
Ved ikrafttrædelsen af de nye love venter der udlejere en større administrativ opgave i at implementere nye bestemmelser i diverse skabeloner, paradigmer samt generelle meddelelser, som sendes til en lejer. Det forventes hertil, at der i foråret vil blive udarbejdet og offentliggjort en ny typeformular til brug for lejekontrakter efter ikrafttrædelsen af de nye love. Herudover ændres lovopbygningen, hvorfor bestemmelser kan have et andet paragrafnummer end tidligere.
Har du eller din virksomhed spørgsmål, er du/I velkomne til at kontakte os.
Bygherres iværksættelse af syn og skøn
Når der konstateres en mangel ved entreprisearbejde, kan det ofte være hensigtsmæssigt for bygherre at iværksætte syn og skøn. Det sikrer, at bygherre kan føre bevis for mangler ved entreprisen.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Hvornår anvendes syn og skøn
I de tilfælde, hvor der bliver konstateret mangler ved entreprisen, uanset om det er ved afleveringen eller de følgende eftersyn, vil bygherre kræve, at manglerne bliver udbedret af entreprenøren. Det sker ikke sjældent, at parterne er uenige om, hvem der bærer ansvaret for manglen eller om mangeludbedringen er tilstrækkelig. Bygherre vil i sådan en situation ofte kunne kræve udbetaling fra entreprenørens stillede garanti. Det kræver dog, at bygherre kan dokumentere, at der er en mangel og hvordan manglen er opstået. I tilfælde, hvor en sådan dokumentation kræver komplicerede undersøgelser, vil det oftest kræve, at der gennemføres syn og skøn.
Iværksættelse af syn og skøn
Efter AB 18 § 64, stk. 4 kan syn og skøn som udgangspunkt først iværksættes efter parterne har forsøgt at forlige den verserende tvist efter AB 18 § 64, stk. 2. Syn og skøn kan alligevel iværksættes, hvis det sker for at sikre bevis. Formuleringen ”at føre bevis” er ikke klart defineret i betænkningen til AB 18 eller i retspraksis. Det kan være uhensigtsmæssigt for bygherre, hvis vendingen senere bliver fortolket indskrænkende af domstolene, da bygherre i visse situationer derved vil have ringere mulighed for at påvise, at der foreligger en mangel ved entreprisen. Hvis parterne ikke kan blive enige ved et forlig, kan bygherre være dårligere stillet, da han efter AB 18 i nogle tilfælde må vente til efter denne proces med at iværksætte syn og skøn.
Bygherre kan da overveje, om AB 18’s regler herom skal fraviges således, at syn og skøn altid kan iværksættes ved mangelkonstateringer, hvor syn og skøn kræves for at berettige bygherres krav. Derved kan bygherre sikre sig, at et udbetalingskrav kan bevises ved syn og skøn, uanset hvorledes den konkrete sag udspiller sig.
Bygherres overvejelser
Bygherre får fordel af at iværksætte syn og skøn, når parterne er uenige om, hvorvidt der er mangler ved entreprisen og hvem der er ansvarlig herfor. Bevisbyrden påhviler bygherre, og ved at iværksætte et syn og skøn kan bygherre løfte bevisbyrden for, at entreprenøren er ansvarlig for mangler.
Processen ved syn og skøn har til formål at udarbejde en teknisk, objektiv vurdering af det afleverede arbejde, og fastlægge om der foreligger en mangel ved entreprisen. Det vil typisk være relevant for bygherre at få afklaret, om projekteringen og udførelsen af arbejdet overholder god projekterings- og byggeskik, da en entreprenør typisk vil være ansvarlig for manglen, hvis arbejdet ikke overholder dette.
Inden bygherre iværksætter syn og skøn skal han overveje, om manglerne, som de fremstår, kan begrunde et garantitræk. Det er både billigere og hurtigere at forlange udbetaling fra entreprenørens garantistillelse, end det er at iværksætte syn og skøn. Det gælder også i det tilfælde, hvor en af parterne har anmodet om en afgørelse vedrørende stillet sikkerhed ved Voldgiftsnævnet. Derfor har bygherre stor interesse i at foretage garantitræk med det samme, hvis det er sandsynligt at bygherre, uden at iværksætte syn og skøn, vil være berettiget til det.
Bygherre bør desuden aldrig foretage mangeludbedring før han har sikret sig beviser, ved eksempelvis syn og skøn. Derved undgår bygherre at miste bevis for, at den afleverede entreprise var mangelfuld. Bygherre har ikke en pligt til at udbedre skader, der vil påføre entreprisen yderligere bekostelige skader, hvis det ikke bliver udbedret. Bygherre kan derfor som udgangspunkt nøjes med at fotodokumentere mangler, der med stor sandsynlighed vil påføre entreprisen yderligere følgeskader.
Forældelse
Efter forældelseslovens § 21, stk. 4 indtræder forældelse tidligst 1 år efter at syn og skøn har fundet sted, såfremt syn og skøn er iværksat indenfor ordinær forældelsesfrist. Bygherre kan derfor have en interesse i at iværksætte syn og skøn for at udskyde forældelsesfristen.
Opsummering
Det kan derfor være hensigtsmæssigt for bygherre i en række tilfælde at iværksætte syn og skøn. Det kan overvejes om AB 18’s regler om syn og skøn, i visse tilfælde skal fraviges sådan, at bygherre er bedre stillet. Før syn og skøn iværksættes bør bygherre altid undersøge, om det er nødvendigt, eller om mindre krævende midler kan berettige bygherren til at kræve udbetaling fra en entreprenørs garantistillelse.
Har du eller din virksomhed spørgsmål, er du/I velkomne til at kontakte os.
Entreprenørens sikkerhedsstillelse
Når der indgås en entrepriseaftale, hvor AB 18 er vedtaget, er det som bygherre vigtigt at have styr på reglerne vedrørende entreprenørens sikkerhedsstillelse. Det giver mulighed for at sikre bygherre mod uforudsete forhold, ved overtagelsen af entreprisen.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Entreprenørens sikkerhedsstillelse – AB 18
AB 18 videreførte princippet fra AB 92 vedrørende entreprenørens sikkerhedsstillelse. Entreprenøren skal – hvis AB 18 er vedtaget mellem parterne – stille sikkerhed, der svarer til 15 % af entreprisesummen. Dette gælder dog ikke, når entreprisesummen er under 1 million kr., medmindre bygherren har stillet krav til det i udbudsmaterialet.
15 % af entreprisesummen skal stilles i sikkerhed indtil, entreprisen er afleveret til bygherren. Herefter skal entreprenøren fortsat stille 10 % af summen i sikkerhed, til mangler konstateret ved 1 års gennemgangen er udbedret. Fortsat skal entreprenøren stille 2 % af summen i sikkerhed, indtil mangler, der konstateres ved 5 års gennemgangen, er udbedret. Sikkerhedens nedskrivning fra 15 % til 10 % sker automatisk efter AB 18, § 9, stk. 3, tillige i det tilfælde, hvor der konstateres mangler ved 1 års gennemgangen. Bygherren kan med fordel overveje at fravige dette, hvis han ønsker at sikre sig, således at nedskrivning kun finder sted ved bygherrens accept.
Entreprenørens sikkerhedsstillelse skal efter AB 18, § 9 være ”betryggende”. Det indebærer, at en bygherre kan afvise en entreprenør, der foreslår en anden sikkerhed end pengeinstitutgarantier, kautionsforsikring eller lignende betryggende sikkerhed.
Bygherrens garantitræk
Entreprenørens sikkerhedsstillelse er central for bygherren, når en ansvarlig entreprenør ikke vil udbedre konstaterede mangler eller ikke har midlerne til det. Såfremt bygherren på baggrund deraf ønsker at få udbetalt en del af den stillede sikkerhed, skal han:
- Sende en anmodning om udbetaling, både til entreprenøren og det selskab, som har stillet garantien.
- Beskrive de konstaterede mangler nøje og præcist.
- Angive den eksakte størrelse af det beløb, der ønskes udbetalt.
Det er vigtigt, at bygherren sikrer dokumentation for, at han har sendt anmodningen til både entreprenøren og garanten, så det kan bevises efterfølgende. Når der er tale om mangler ved entreprisen, bør bygherren udarbejde en udtømmende liste over de konstaterede mangler, understøttet af for eksempel rapporter, fotos og lignende. Det er vigtigt at udbetalingsanmodningen og det opgjorte beløb, angiver de enkelte, relevante hovedposter for at overskueliggøre kravet.
Entreprenørens mulighed for at anmode om beslutning om stillet sikkerhed
AB 18 fortsætter entreprenørens mulighed for, at en entreprenør kan anmode Voldgiftsnævnet om at udpege en sagkyndig, til at træffe beslutning om stillet sikkerhed, hvis en bygherre kræver udbetaling af stillet sikkerhed, jf. AB 18, § 67. Bygherren skal være opmærksom på, at man som part ikke kan kræve et forhold, der allerede behandles af voldgiftsnævnet, vurderet af en sagkyndig. Desuden er der opstillet nye regler for sagsbehandlingen, der sikrer en hurtigere proces. En af de centrale ændringer, indebærer at en beslutning om stillet sikkerhed har bindende virkning for parterne.
Den væsentligste ændring ved sagsbehandlingsreglerne er, at det nu foregår digitalt. Det betyder at parterne skal indlevere alt relevant materiale digitalt. Derudover træffes beslutninger om stillet sikkerhed nu skriftligt. Det er ikke som før muligt at mødes med den sagkyndige og afgive forklaring.
Beslutningens betydning
En af sagkyndig truffet beslutning har bindende virkning for parterne. Dog har parterne mulighed for at indbringe beslutningen for en voldgift inden for 8 uger. Det er en klar ændring af retstilstanden efter AB 92, hvor sagkyndiges beslutning ikke var bindende for parterne, udover at garanten var pligtig til at udbetale den stillede sikkerhed.
Det er derfor vigtigt som bygherre at have sig for øje, hvilken sikkerhed entreprenøren stiller ved en entrepriseaftales indgåelse, og hvilke muligheder entreprenøren har for at gøre indsigelse mod en anmodning om udbetaling efterfølgende.
Har du eller din virksomhed spørgsmål, er du/I velkomne til at kontakte os.
Afhjælpningsret i entrepriseforhold
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Entreprenørens afhjælpningsret
Af reglerne i AB 18 fremgår det, at entreprenøren har både pligt og ret til at afhjælpe mangler, der måtte påvises ved aflevering af byggeriet eller senere. Afhjælpningsretten er afgørende for entreprenøren idet, det oftest er væsentligt billigere at udføre afhjælpningsarbejdet selv, fremfor at skulle bekoste tredjemands udbedring af manglen.
Når bygherren reklamerer over en mangel, tvinges entreprenøren til at tage standpunktsrisiko. Enten skal entreprenøren anerkender manglen og udbedre denne, med risiko for, at manglen ikke kan henføres til ham. Hvis entreprenøren derimod ikke anerkender manglen, hvorved entreprenøren formentligt mister sin afhjælpningsret, bliver bygherren berettiget til at lade manglen udbedre af tredjemand. Kan bygherren efterfølgende bevise, at manglen kan henføres til entreprenørens forhold, er entreprenøren forpligtet til at bekoste tredjemands udbedring af manglen.
Entreprenøren, der udbedrer en mangel, der senere viser sig ikke at kunne henføres under hans forhold, kan dog ikke kræve udbedringen betalt af bygherren. Hvis entreprenøren derimod ikke udbedre en mangel, og det viser sig, at manglen rent faktisk kunne henføres under entreprenørens forhold, kan bygherren kræve udbedringsomkostningerne bekostet hos entreprenøren. Dermed mister entreprenøren altså afhjælpningsretten, når denne afviser en mangel, der kan henføres til entreprenøren. Entreprenøren mister ligeledes afhjælpningsretten, hvis hans afhjælpningstilbud ikke kan anses som værende tilstrækkeligt.
Nye afgørelser fra voldgiftsretten
TBB 2021.1136 VBA: I sagen havde en entreprenør fremsat flere afhjælpningsforslag, som var blevet afvist af bygherren. Efter bevisførelsen kunne det ikke antages, at afhjælpningsforslagene var uegnede, og dermed var bygherrens afvisning heraf uberettiget. Entreprenøren blev alene erstatningsansvarlig over for bygherren med et beløb der svarede til, hvad entreprenøren havde sparet ved ikke at udføre afhjælpningen, altså. kostprisen ekskl. dækningsbidrag og moms.
TBB 2021.785 VBA: I sagen havde bygherren reklameret over flere mangler. Det blev af entreprenøren gjort gældende, at han havde tilbudt afhjælpning. Voldgiftsretten udtalte, at entreprenørens afhjælpning kun omhandlede de mindste af manglerne, og da flere af de tilbudte afhjælpningsarbejder var utilstrækkelige eller overflødige, fortabte entreprenøren sin afhjælpningsret.
Udbedring af mangler
Det er i den brede entrepriseretlige litteratur fastslået, at entreprenøren, såfremt han er uenig i manglen, skal udbedre denne med forbehold for at kræve betaling, såfremt det viser sig, at manglen ikke kan henføres til entreprenørens forhold. Hvis dette accepteres af bygherren, kan det være en god aftale for entreprenøren. Det indebærer dog den risiko, at bygherren er berettiget til at afslå tilbuddet og lade manglen udbedre af tredjemand for entreprenørens regning. Fra voldgiftspraksis kan der henvises til sagen TBB 2005.372 VBA. Her betingede entreprenøren afhjælpning af, at bygherren deponerede en tilbageholdt entreprisesum. Her kom voldgiftsretten frem til, at entreprenøren havde mistet sin afhjælpningsret. Herudaf kan det altså udledes, at et afhjælpningstilbud fra entreprenøren skal være betingelsesløst førend afhjælpningsretten bevares.
I særlige tilfælde er det i voldgiftspraksis blevet accepteret, at entreprenøren kan udskyde afhjælpningen og samtidigt bibeholde sin afhjælpningsret. Det forudsætter dog, at entreprenøren for det første har reelle grunde til at antage, at manglen ikke kan henføres under hans forhold. For det andet, at entreprenøren overfor bygherren tydeliggør, at han har i sinde at udbedre manglen såfremt det fastslås, at manglen kan tilskrives ham. For det tredje straks efter afklaring hæfter entreprenøren for manglen, anerkender forholdet, eller tilbyder afhjælpning. Dette er dog ikke risikofrit, voldgiftsretten er nemlig i mange tilfælde kommet frem til, at der ikke forelå tvivl om mangelsspørgsmålet og at afhjælpningsretten dermed alligevel fortabes.
Reklamation
Entreprenøren skal hurtigt tilkendegive overfor bygherre ved reklamation, hvorvidt entreprenøren vil anerkende de påberåbte mangler eller ej. I denne situation kan det valg entreprenøren træffer bevirke at afhjælpningsretten fortabes. Det er derfor afgørende på forhånd at overveje, hvordan man som entreprenør har tænkt sig at reagere på bygherrens reklamation.
Har du eller din virksomhed spørgsmål til reglerne om afhjælpningsret i entrepriseforhold, er du/I velkomne til at kontakte os.
Den nye barselsreform
En ny barselsreform ændrer de gældende regler vedrørende barsel og forældreorlov betydeligt. Der er tale om en ligestilling mellem forældre i forhold til barselsfordelingen. Den nye reform kan have stor betydning for virksomheders nuværende barselspolitik.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Fordelingen af Barsel
I forlængelse af implementeringen af nye EU-regler, er arbejdsmarkedets parter blevet enige om en ny reform af barselsmodellen, og fordeling af barsel mellem mænd og kvinder. Der er tale om et forsøg på at ligestille mænd og kvinder, således at begge forældre får lige mange ugers barsel.
Udgangspunktet er at hver forælder har 24 ugers orlov, hvis de ikke selv aftaler noget andet. Derudover har moren 4 ugers barselsorlov inden fødslen. Ud af de 24 uger er 11 uger øremærket og kan ikke overføres til den anden forælder. Det betyder, at der maksimalt kan overføres 13 uger fra den ene forælder til den anden. Eksempelvis vil den ene forælder derfor kunne opnå en maksimal orlovsperiode på 37 uger efter fødslen, hvis den anden forælder overfører alle 13 uger til denne. Ud af de 13 ugers overførbar barsel skal 8 uger afholdes indenfor barnets første leveår. De sidste fem uger kan overføres og afholdes inden barnet fylder 9 år.
Hvis de 11 ugers øremærket barsel efter fødslen ikke afholdes, bortfalder de uden kompensation.
Den nye barselsreform ændrer ikke den nuværende retstilstand for enlige mødre.
Betydning for virksomheders barselspolitik
Såfremt en virksomhed vælger at tilbyde bedre barselsmuligheder end de gældende regler er det vigtigt, at virksomhedens barselspolitik ikke er udtryk for en ulovlig forskelsbehandling. Ud fra de nye regler har virksomheder overordnet 2 muligheder, hvis deres barselspolitik giver mødre ret til mere barselsorlov med løn, end fastsat i de nye regler.
- Virksomheden kan vælge at give den anden forælder ret til samme antal ugers barselsorlov, som virksomheden tilbyder mødre. Det vil uden tvivl påføre virksomheden højere omkostninger, da den anden forælder skal tilbydes flere ugers orlov med løn.
- Virksomheden kan i stedet vælge at nedsætte mødres barselsorlov, så den svarer til de nye regler. Dette vil dog ud fra en juridisk betragtning, påføre kvindelige medarbejdere en væsentlig vilkårsændring. Således vil en sådan ændring kun være mulig, ved individuelt varsel eller accept fra medarbejderen. Derudover skal en sådan ændring i barselspolitikken tage hensyn til eventuelle overenskomster.
Uanset hvad man som virksomhed beslutter, kræver den nye barselsreform en grundig gennemgang af virksomhedens barselspolitik. Man må som virksomhed overveje, hvordan man bedst kan tilpasse sin barselspolitik til de nye regler, sådan at der ikke er tale om ulovlig forskelsbehandling.
Har du eller din virksomhed spørgsmål til ovenstående er I velkomne til at kontakte os.
Acontoskat for selskaber
Selskaber kan for at undgå restskattetillægget frivilligt indbetale acontoskat. Eksempelvis i tilfælde, hvor den ordinære acontoskat er sat for lavt, kan dette være fordelagtigt. Betalingsfristen for 2. rate af acontoskatten er 22. november 2021.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Restskattetillæg ved acontoskat
Hvis et selskab ikke frivilligt indbetaler acontoskat, bliver evt. restskat tillagt en rente. Restskatteprocenterne for 2021 er ikke fastsat endnu, men forventes at udgøre 4,4%. Renten, der pålægges, er ikke fradragsberettiget og svarer til en rente før skat på omkring 5,6%.
Kan det betale sig at indbetale restskat?
Det kan i nogle tilfælde være en god idé at få beregnet selskabets ventede restskat således, at man inden fristen kan indbetale så meget som muligt. Frivillig indbetaling af restskat før fristen 22. november 2021, kan særligt være en fordel, hvis selskabet har indestående i banken, idet mange banker opkræver negative renter af indeståender. Ligeledes kan det være en fordel frivilligt at indbetale før fristen, hvis selskabets lånerente er under 5,6%.
Den acontoskat, der forfalder til betaling den 22. november kan, hvis denne er for højt sat, nedsættes i TastSelv Erhverv. Nedsættelse kan senest foretages på dagen for betalingsfristen. I øvrigt skal den frivillige indbetaling oprettes i TastSelv Erhverv inden indbetalingen foretages, ellers returnerer Skattestyrelsen blot beløbet.
Indbetaling af 3. rate
Efter den 22. november 2021 og frem til den 1. februar 2022 kan der ske frivillig indbetaling af 3. rate. Ved frivillig indbetaling af 3. rate skal der i øvrigt betales et forventet rentetillæg på 0,9%. Dette resulterer i en årlig rente før skat på i omegnen af 6% sammenlignet med betaling sammen med 2. rate.
Har du eller din virksomhed spørgsmål til ovenstående, er du/I velkomne til at kontakte os.
GDPR - Gode råd til at sikre de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger
Datatilsynet har indstillet Region Syddanmark og Region Midtjylland til bøder på henholdsvis 500.000 kr. og 400.000 kr. på baggrund af to afgørelser. Ved begge afgørelser fandt Datatilsynet, at regionerne ikke havde etableret tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger. Ud fra de to afgørelser kan man udlede nogle generelle råd til, hvordan man som dataansvarlig træffer sådanne sikkerhedsforanstaltninger.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Utilstrækkelig beskyttelse på hjemmeside
Datatilsynet har på baggrund af en ny afgørelse indstillet Region Syddanmark til en bøde på 500.000 kr. Datatilsynet fandt, at der ikke var udført en tilstrækkelig kontrol med offentliggjorte dokumenter på regionens hjemmeside.
Der var tale om en PowerPoint-præsentation, der indeholdt personoplysninger, herunder helbredsoplysninger og cpr-nr., vedrørende 3.915 patienter. Præsentationen havde ligget frit tilgængeligt på regionens hjemmeside siden maj 2011.
Region Syddanmark anvendte et digitalt værktøj til at scanne hjemmesiden for fejlagtige offentliggørelser af personoplysninger og personnumre. Værktøjet kunne ikke scanne PowerPoint-præsentationer, og det resulterede i, at regionen ikke levede op til kravene om et passende sikkerhedsniveau i databeskyttelsesforordningen.
Datatilsynet fandt at Region Syddanmark ikke havde sikret at der var etableret tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger.
Utilstrækkelig sikkerhed ved opbevaring af fysiske journaler
Datatilsynet har på baggrund af en anden ny afgørelse indstillet Region Midtjylland til en bøde på 400.000 kr. for ikke at have sikret visse foranstaltninger i relation til fysiske patientjournaler.
Der var tale om ca. 100.000 arkiverede journaler, der befandt sig i et livsstilscenter. Journalerne indeholdt blandt andet oplysninger om patienternes CPR-numre og helbredsoplysninger. Alle medarbejdere havde nøglekort der gav adgang til det rum journalerne befandt sig i, også de medarbejdere der ikke behøvede det.
Datatilsynet fandt, at regionen ikke havde oprettet de tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger vedrørende adgangen til journalerne. Der skulle have været etableret klare retningslinjer i forhold til brug af nøglekortene.
Gode råd vedrørende sikkerhedsforanstaltninger
Det er pågældende dataansvarliges ansvar at sikre etableringen af tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger. Den dataansvarlige skal vurdere, hvilken risiko der kan være forbundet med virksomhedens behandling, og ud fra det træffe de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. På baggrund af det, foretager datatilsynet en konkret undersøgelse og vurdering af om foranstaltningerne, der er etableret, er tilstrækkelige.
På baggrund af de to ovennævnte afgørelser, kan man udlede nogle af de forhold Datatilsynet ligger vægt på i deres vurdering af, om en sikkerhedsforanstaltning er tilstrækkelig.
Der bliver lagt vægt på:
- Den samlede mængde af personoplysninger.
- Hvor følsomme oplysningerne er.
- Hvorvidt virksomheden tidligere har haft problemer med at etablere tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger.
- Hvor ofte virksomheden selv fører kontrol med de etablerede sikkerhedsforanstaltninger.
Udover at have fokus på ovennævnte punkter, bør man altid ved arbejde i relation til GDPR:
- Foretage en risikovurdering af de etablerede sikkerhedsforanstaltninger
- Sørge for at eventuelle svagheder udbedres
- Jævnligt kontrollere både fysiske og digitale sikkerhedsforanstaltninger
- Altid beskytte opbevarede personoplysninger, både fysisk og digitalt opbevarede
- Have klare retningslinjer i forhold til hvem der har adgang til personoplysningerne
- Overveje om det er muligt at slette data, der ikke længere er relevant
Har du eller din virksomhed spørgsmål til ovenstående, er du/I velkomne til at kontakte os.
Nye regler om transfer pricing dokumentation
Ved vedtagelse af lovforslag L 28/2020 den 3. december 2020 indføres nye krav om håndtering af transfer pricing dokumentation.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Kontrollerede transaktioner
Selskaber, der foretager ”kontrollerede transaktioner” – skal udarbejde transfer pricing dokumentation, hvori det skal dokumenteres, hvordan priser og vilkår er fastsat for transaktionerne. Kontrollerede transaktioner er i Skattekontrollovens § 37, stk. 6 defineret som;
”(…) transaktioner mellem
- en skattepligtig og en fysisk eller juridisk person, der udøver en bestemmende indflydelse over den skattepligtige,
- en skattepligtig og en juridisk person, som den skattepligtige udøver en bestemmende indflydelse over,
- en skattepligtig og en juridisk person, der er koncernforbundet med den skattepligtige,
- en skattepligtig og dennes faste driftssted beliggende i udlandet,
- en skattepligtig, der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person og dennes faste driftssted i Danmark eller,
- en skattepligtig, der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person og dennes kulbrintetilknyttede virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1. ”
Transfer pricing dokumentationen benyttes til en vurdering af, om priser og vilkår stemmer overens med, de vilkår der ville have været fastsat, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter – på såkaldte ”armslængdevilkår”. Der er i TP-bekendtgørelsen fastsat nærmere regler for, hvad transfer pricing dokumentationen skal indeholde. Undtaget for reglerne om transfer pricing dokumentation er selskaber med færre end 250 ansatte, der enten har en omsætning, som ikke overstiger 250 mio. kr. eller en balancesum der er mindre end 125 mio. kr.
Nye regler vedtaget ved lovforslag L 28/2020
Efter de nye regler skal transfer pricing dokumentation indgives til Skattestyrelsen senest 60 dage efter fristen for indgivelse af oplysningsskemaet. De nye regler gælder for indkomstår, der påbegyndes den. 1 januar 2021 eller senere. Følger man kalenderårsregnskabet medfører det, at transfer pricing-dokumentationen for indkomståret 2021, skal være udarbejdet ved fristen for indgivelse af oplysningsskemaet den 1.juli 2022 og indsendt senest 60 dage herefter, altså den 30. august 2022.
Efter de tidligere regler om transfer pricing dokumentation skulle dokumentationen alene udleveres til Skattestyrelsen på anmodning, dette gælder fortsat for indkomstår, der er startet før den 1. januar 2021.
Sanktioner og skattestyrelsens mulighed for skønsmæssige ansættelser
Skattemyndighederne har i den vedtagne lov fået adgang til at lave skønsmæssige værdiansættelser af den skattepligtige indkomst, hvis transfer pricing dokumentationen ikke er rettidigt indsendt eller, hvis dokumentationen er mangelfuld.
Sanktionsreglerne ændres ikke i loven. Således kan for sen, manglende eller utilstrækkelig indsendelse af transfer pricing dokumentation straffes med bøde på op til 250.000 DKK pr. selskab, pr. år. Hvis Skat afgør, at der ikke er handlet til armslængdevilkår og -priser, kan der desuden pålægges en bøde på 10 procent af en potentiel indkomstjustering.
Har du eller din virksomhed spørgsmål til den nye praksis, er du/I velkomne til at kontakte os.
Som SMV er det muligt at få op til EUR 1.500 i tilskud til varemærke- og/eller designansøgninger
Europa-Kommissionen; EUIPO og nationale IP-myndigheder står bag Ideas Powered for Business, som er en SMV-Fond, som netop nu yder tilskud til små og mellemstore virksomheder.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Hvilke virksomheder kan søge tilskud?
For at søge om tilskud skal den tilskudssøgende virksomhed opfylde EU’s officielle definition på en SMV. EU’s kriterier relaterer sig til antal medarbejdere, årlig omsætning og årlig samlet balance.
Små virksomheder:
- Under 50 beskæftigede
- Under 10 millioner euro i omsætning eller samlet balance på under 10 millioner.
Mellemstore virksomheder
- Under 250 beskæftigede
- Under 50 millioner euro i omsætning eller samlet balance på under 43 millioner euro.
Hvad kan virksomheder søge tilskud til?
Det er muligt at søge tilskud til ansøgningsgebyrer for varemærke- og designansøgninger. Tilskuddet udgør 50% af grundgebyret, som betales i forbindelse med ansøgningen, og gælder nationale ansøgninger og EU-ansøgninger.
Hvor meget kan virksomheder få i støtte?
Virksomheder kan maksimalt modtage EUR 1.500 i tilskud, og tilskuddet kan kun ansøges én gang. Virksomheder kan søge om tilskud til både design- og varemærkeansøgninger. Der kan søges om tilskud frem til den 30. oktober 2021.
Hvordan kan virksomheder søge?
For at blive tilskudsberettiget skal virksomheden udfylde og indsende et online ansøgningsskema på EUIPO’s hjemmeside, med dokumentation for, at virksomheden har SMV-status. På EUIPO’s hjemmeside kan man undersøge, hvorvidt ens virksomhed har status som en SMV, samt om virksomheden er berettiget til at søge eller ej.
Herefter vil SMV-fonden sende en bekræftelse på, at virksomheden er tilskudsberettiget.
Derefter skal virksomheden senest 30 dage herefter indlevere og betale for virksomhedens design- og/eller varemærkeansøgning.
På baggrund af et link i den modtagne tilskudsafgørelse, skal virksomheden herefter indsende selve anmodningen om tilskud.
Hvis anmodningen godkendes af SMV-fonden, kan virksomheden forvente at modtage tilskuddet inden for en måned.
Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.