Nye beløbsgrænser i skattelovgivningen for 2025
Skatteministeriet har offentliggjort en liste over en række beløbsgrænser i skatte- og afgiftslove, der reguleres efter personskattelovens § 20. Heri findes bl.a. de nye beløbsgrænser for personfradrag, beskæftigelsesfradrag og topskat i 2025.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Stigning i personfradraget
Alle borgere har i 2024 haft et skattefrit personfradrag på 49.700 kr. Personfradraget bliver reguleret en gang om året, og i 2025 stiger personfradraget til 51.600 kr.
Stigning i beskæftigelsesfradraget
Udover personfradraget, stiger beskæftigelsesfradraget også markant. I 2024 lød beskæftigelsesfradraget på maksimalt 45.100 kr. mens det i 2025 forhøjes til maksimalt 55.600 kr. Endvidere stiger beskæftigelsesfradraget til enlige forsørgere fra 25.300 kr. i 2024 til 48.300 kr. i 2025.
Fradragets størrelse afhænger af, hvor meget man tjener. I 2024 skulle man tjene mindst 423.000 kr. for at få det maksimale beskæftigelsesfradrag, mens man i 2025 skal tjene mindst 522.000 kr.
Ændringer i topskatten
Topskattegrænsen, der medfører at man som udgangspunkt skal betale 15% mere i skat, bliver hævet fra ca. 640.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag i 2024 til 665.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag i 2025, svarende til ca. 55.400 kr. pr. måned. Den hævede topskattegrænse medfører en skattelettelse på ca. 3.700 kr. i 2025, hvis man tjener mere end 665.000 kr. om året.
I 2026 venter en række nye ændringer i topskatten, idet regeringen har valgt at indføre en topskat, der skal inddeles i tre lag, 1) mellemskat, 2) topskat og 3) toptopskat. Toptopskatten udløses ved en årig indtjening, der overstiger 2,5 mio. kr.
Progressionsgrænsen for aktieindkomster hæves
Progressionsgrænsen står til at stige fra 61.000 kr. til 63.300 kr. Progressionsgrænsen er udtryk for den grænse, der afgør, hvornår investorer, i stedet for 27%, skal betale den højere skattesats på 42% for aktieindkomsten.
Dertil har regeringen i juni 2024 fremlagt et iværksætterudspil, hvoraf et af forslagene er, at progressionsgrænsen for personers aktieindkomst skal forhøjes fra 61.000 kr. til 80.000 kr. For ægtefæller gælder en dobbelt grænse, og her vil forslaget medføre, at progressionsgrænsen sættes op til 160.000 kr. Det betyder, at personer bliver beskattet med 27% af aktieindkomst på op til 80.000 kr., og med 42% af aktieindkomst, der ligger herover. Forslaget er dog ikke vedtaget, hvorfor det endnu er uvist, om denne højere progressionsgrænse bliver en realitet.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.
Nye regler om registrering af brugere af køretøjer
Nu skal virksomheder registrere de faste brugere af virksomhedens køretøjer, uagtet om der er tale om person- vare- eller lastbiler. Reglerne er blevet ændret ved skatteministeriets bekendtgørelse om registrering af brugere af køretøjer, der trådte i kraft 1. juli 2024.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Brugerbegrebet præciseres
Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 3, at betegnelsen ”bruger” af et køretøj benyttes om en fysisk eller juridisk person, der er forskellig fra køretøjets registrerede ejer, og som har ret til at bruge køretøjet i 30 dage eller mere.
Det er blevet præciseret, at der ved brug forstås den fysiske eller juridiske råderet over køretøjet. Den, der har den fysiske eller juridiske råderet, er den, der har brugsretten.
Brugerbegrebet i praksis
Den/de, der har en fysisk eller juridisk råderet over køretøjet, som beskrevet oven for, skal registreres som brugere. Dette kan inddeles i primære og sekundære brugere, hvorefter den fysiske eller juridiske person, der har den fulde eller overvejende råderet, skal registreres som primær bruger, og øvrige brugere skal registreres som sekundære brugere.
Er der tale om en virksomhed, der stiller køretøjer til rådighed for virksomhedens ansatte, gælder derimod følgende. Virksomheden registreres som primær bruger, mens den ansatte skal registreres som sekundær bruger, selvom den ansatte har den overvejende råderet. Det bemærkes, at den ansatte skal registreres som bruger, uagtet om bilen tillige anvendes til ikke-erhvervsmæssige aktiviteter. Der er dog ikke krav om registrering, hvis den ansatte udelukkende har mulighed for at bruge køretøjet lejlighedsvist, og denne brug ikke overstiger 30 sammenhængende dage.
Registreringen skal opdateres, når en ansat fratræder.
Indhentelse af fuldmagt
Når virksomheden skal registrere en bruger af et køretøj i Motorregisteret, kræver det fuldmagt fra den ansatte, der skal registreres som subsidiær bruger.
Fuldmagten kan oprettes digitalt på Motorregisteret, men det er også muligt at anvende et ansættelsesbevis som fuldmagt, hvis dette dokumenterer, at der er indgået en aftale om, at køretøjet er stillet til den ansattes rådighed.
Ansvar og sanktioner
Det er køretøjets ejer, der har pligt til at sikre, at de, der har fysisk eller juridisk råderet over køretøjet, er registreret som brugere af køretøjet.
Såfremt en virksomhed har brug af at ændre registrerede brugere af køretøjer, som en direkte følge af de nye regler, kan dette ske gebyrfrit i perioden fra 1. juli 2014 til og med 31. december 2024.
I det tilfælde, at køretøjets ejere har forsømt at registrere brugerne af køretøjet, kan dette straffes med bøde.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.
Nye regler om generationsskifte
Som en del af regeringens nye udspil af den 20. juni 2024 om Et Stærkere Erhvervsliv, der har til formål at skabe mere attraktive rammevilkår for dansk erhvervsliv, præsenteres nye generationsskifteregler. Familieejede virksomheder udgør en betydelig del af den danske erhvervsstruktur, hvorfor regeringen har et særligt fokus på vilkårene for denne type virksomheder, hvilket blandt andet udmønter sig i tre skattetiltag herom.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Retskrav på skematisk værdiansættelse
For det første indebærer udspillet, at virksomhedsejere altid skal kunne vælge en skematisk værdiansættelse efter objektive kriterier af deres virksomhed ved opgørelsen af bo- og gaveafgift under et generationsskifte. Værdiansættelsen skal tage udgangspunkt i aktie- og goodwillcirkulærerne, men vil fremadrettet basere sig på virksomhedens seneste 5 regnskabsår mod de nuværende 3. Det vil blive muligt at fravælge den skematiske værdiansættelse, hvis det kan godtgøres, at den overstiger virksomhedens faktiske handelsværdi.
Regeringens forslag om ret til en skematisk værdiansættelse vil gøre overdragelsen af en virksomhed lettere og mere forudsigelig for både den nuværende ejer og den nye ejer, hvilket vil give trygge rammer for at lade næste generation tage over og dermed også sikre, at flere danske virksomheder forbliver på danske hænder.
Nedsat bo- og gaveafgift ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder
For det andet skal satsen for bo- og gaveafgift nedsættes fra 15% til 10% ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed (personligt ejede virksomheder samt selskaber) til et nært familiemedlem som arv eller gave. Nedsættelsen vil omfatte erhvervsvirksomheder, der lever op til kriterierne for anvendelse af skattemæssig succession, hvilket vil sige virksomheder, hvor maks. 50% af virksomhedens indtægter eller aktiver vedrører passiv kapitalanbringelse.
For at hindre misbrug af dette nye tiltag indeholder udspillet en række værnsregler, der skal afværge kortvarige omlægninger af virksomheder, som hovedsageligt består af passiv kapitalanbringelse. Blandt andet skal overdrageren have ejet virksomheden i mindst ét år før overdragelsen, og erhververen skal opretholde sit ejerskab i mindst 3 år efter overdragelsen.
Regeringen foreslår, at disse regler træder i kraft den 1. oktober 2024.
Overdragelse af ejendomsvirksomheder med succession
For det tredje udvides mulighederne for skattemæssig succession til at omfatte aktive ejendomsvirksomheder, der udlejer fast ejendom (både ejendomsselskaber og personligt ejede ejendomsvirksomheder). Dette betyder, at familiemedlemmer, der overtager en ejendomsvirksomhed, ikke vil blive beskattet ved overdragelsen, men kan udskyde betalingen i en årrække - ligesom andre typer virksomheder med skattemæssig succession. Dermed kan også ejendomsvirksomheder overdrages til næste generation med en lavere bo- og gaveafgift på 10%.
Med regeringens forslag skal aktiv virksomhed med udlejning af fast ejendom således ikke længere betragtes som passiv kapitalanbringelse i relation til reglerne om overdragelse med succession.
Disse regler, foreslår regeringen, skal træde i kraft den 1. januar 2025.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.
Ny konkurrencelov indført: Væsentlige ændringer og konsekvenser
Den 21. maj 2024 vedtog Folketinget en ny konkurrencelov, som indeholder væsentlige ændringer i forhold til den tidligere lovgivning. Loven træder i kraft den 1. juli 2024 og introducerer flere nye krav og procedurer, der skal styrke konkurrencevilkårene i Danmark. Læs mere nedenfor for en uddybning af de vigtigste ændringer og deres betydning.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Anmeldelseskrav for fusioner under omsætningstærsklerne
En af de mest markante ændringer er indførelsen af krav om anmeldelse af visse fusioner, selvom de deltagende virksomheders samlede omsætning er mindre end de fastsatte tærskler. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan kræve en fusion anmeldt, hvis de deltagende virksomheder har en samlet årlig omsætning på mindst 50 mio. kr., og der er risiko for, at fusionen hæmmer den effektive konkurrence betydeligt. Dette tiltag giver Styrelsen større kontrol over markedsbevægelser, der tidligere kunne forbigå regulering.
Markedsefterforskning
Loven introducerer også muligheden for markedsefterforskning, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan undersøge adfærd eller strukturer i erhvervssektorer, hvis der er tegn på, at den effektive konkurrence svækkes. Denne mulighed giver styrelsen en proaktiv rolle i at sikre konkurrencevilkårene og kan resultere i adfærdsmæssige påbud til virksomheder for at fremme effektiv konkurrence.
Ændrede bødesanktioner
Nye regler for bødeudmåling er indført, hvor bøder til virksomheder for overtrædelser af konkurrenceloven nu kan udgøre op til 1 pct. af virksomhedens omsætning. Desuden skal bøder til fysiske personer være proportionale, effektive og afskrækkende for at sikre overholdelse af konkurrencereglerne.
Frister og procedurer
Loven fastsætter desuden klare frister for anmeldelse af fusioner og afklaring af markedsefterforskninger. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har nu op til 15 hverdage til at kræve en fusion anmeldt efter at være blevet bekendt med den, og markedsefterforskninger skal afsluttes eller føre til afgørelser inden for to år, med mulighed for en forlængelse på op til seks måneder.
Retten til appel
En ny fremskyndet procedure er indført for behandling af klager til Konkurrenceankenævnet over afgørelser truffet i forbindelse med markedsefterforskninger. Dette skal sikre hurtigere afgørelser og dermed større retssikkerhed for de involverede parter.
Overgangsbestemmelser
Loven gælder ikke for fusioner, hvor en fusionsaftale er indgået, et overtagelsestilbud er offentliggjort, eller en kontrollerende andel er erhvervet inden lovens ikrafttræden. For sådanne fusioner anvendes de tidligere gældende regler. For overtrædelser, der fortsætter efter den 1. juli 2024, vil den nye lov dog finde anvendelse, men uden at afgørelserne bliver strengere end efter de tidligere regler.
Den nye konkurrencelov markerer således en betydelig opstramning af reglerne for fusioner og markedsadfærd i Danmark. Med øgede krav til anmeldelse af fusioner, mulighed for dybdegående markedsefterforskninger og skærpede bødesanktioner søger loven at sikre en mere effektiv konkurrence. Virksomheder bør være opmærksomme på de nye krav og frister for at undgå sanktioner og sikre overholdelse af de opdaterede regler.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.
Restskat – Undgå betaling af høje renter
Rentesatserne for restskat i 2023 har nået betydelige højder, og det er væsentligt at forstå de afgørende datoer og strategier for at minimere omkostningerne.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Renter af restskat
I år udgør dag-til-dag-renten 5,5% indtil den 1. juli 2024, hvorefter Skat opkræver et fast procenttillæg på 7,5% fra den 2. juli 2024. Til sammenligning var dag-til-dag-renten sidste år på 1,7%, og restskattetillægget var på 3,7%.
Det bemærkes, at mindre restskatter kan integreres i næste års skat. Ved restskatter på 23.973 kr. eller derunder, vil beløbet inkl. rentetillæg automatisk blive indregnet i forskudsskatten for 2025, såfremt restskatten ikke betales. Eventuelle restskatter over 23.973 kr. bliver opkrævet i tre rater, som skal betales i august, september og oktober 2024.
Ved overskydende skat får man en skattefri rentegodtgørelse på 0,8%.
For selvstændige erhvervsdrivende, der bruger virksomhedsordningen, kan det dog være fordelagtigt at vente med at indbetale restskatten i starten af 2024 for at udskyde beskatningen med et år, idet det kan opveje det mindre rentetillæg i starten af året.
Eksempel 1 – Restskat 500.000 kr.
1. juli: Renten vil andrage 13.712 kr.
2. juli: Procenttillægget vil andrage 37.500 kr., svarende til en forskel på 23.788 kr. i forhold 1. juli.
Eksempel 2 – Restskat 1.000.000 kr.
1. juli: Renten vil andrage gør 27.425 kr.
2. juli: Procenttillægget vil andrage 75.000 kr., svarende til en forskel på 47.575 i forhold til 1. juli.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.
Nyt lovforslag, der reviderer Konkurslovens konkurskarantæneregler
Regeringen har fremsat et nyt lovforslag, der markerer en revision af konkurskarantænereglerne. Lovforslaget, der forventes at træde i kraft den 1. juli 2024, omfatter flere betydningsfulde ændringer, herunder at offentligheden gives fuld adgang til et register over konkurskarantæner, en præcisering af definitionen “groft uforsvarlig forretningsførelse” samt indførelsen af en mulighed for kuratorer til at indgå forlig i sager om konkurskarantæne. Lovforslaget kommer i naturlig forlængelse af Konkursrådets betænkning herom af 5. juli 2023.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Private gives adgang til oplysninger i konkurskarantæneregisteret
En af de mest markante ændringer er indførelsen af fuld offentlig adgang til at søge på aktive karantæner i konkurskarantæneregistret. Registreret føres af Erhvervsstyrelsen og giver et overblik over pålagte karantæner. Tidligere var adgangen kun forbeholdt visse offentlige myndigheder, men med det nye lovforslag vil både forbrugere og erhvervsdrivende kunne søge i registeret for at undersøge, om en person er blevet pålagt konkurskarantæne. Formålet er at beskytte samfundet mod potentielle økonomiske tab og give alle parter mulighed for at træffe informerede beslutninger ved aftaleindgåelse.
Regeringen lægger med lovforslaget op til, at der gennem en bekendtgørelse fastsættes nærmere regler for den udvidede adgang, herunder med en præcisering af hvilke oplysninger, der skal være tilgængelige mv. Desuden er det ikke fastlagt, hvorledes den IT-mæssige understøttelse af adgangen skal ske, hvorfor den nye adgang ikke vil kunne benyttes, før dette er faldet på plads.
Præcisering af definitionen af “groft uforsvarlig forretningsførelse”
Samtidig introducerer lovforslaget ændringer, der præciserer, hvad der anses for “groft uforsvarlig forretningsførelse”. Ved at inkludere specifikke eksempler i konkursloven, vil det blive lettere at vurdere, hvilke handlinger der kan føre til konkurskarantæne, idet det indtil videre har været overladt til domstolene at fastlægge hvilken adfærd, der har skullet betragtes som “groft uforsvarlig forretningsførelse”.
Det fremgår i denne forbindelse af lovforslaget, at konkurskarantæne skal kunne pålægges for groft uforsvarlige handlinger, der ligger mere end et år før konkursen, hvis ledelsen i den konkursramte virksomhed ikke har handlet tilstrækkeligt for at få rettet op på situationen.
Endvidere indføres præciseringer af reglerne vedrørende de såkaldte stråmandskonstruktioner. Ifølge lovforslaget skal det fremover bestemmes, at deltagelse i en stråmandskonstruktion i sig selv vil blive anset for groft uforsvarlig forretningsførelse - uanset om situationen har medført et større tab for kreditorerne. Dette vil omfatte både dén, der agerer som stråmand, samt dén, der agerer den reelle leder af selskabet.
Mulighed for forlængelse af perioden for konkurskarantænen
Hidtil har en konkurskarantænes varighed som udgangspunkt været fastsat til 3 år. Lovforslaget åbner mulighed for at forlænge en konkurskarantæne op til 5 år i tilfælde af særligt groft uforsvarlig forretningsførelse. Denne vurdering skal være konkret, men lovforslaget inkluderer også eksempler på typetilfælde, der vil kunne kvalificeres som særdeles groft uforsvarlige. Dette er blandt andet, hvis en person, der allerede er pålagt konkurskarantæne, agerer som bagmand i en stråmandskonstruktion.
Hvis det i det konkrete tilfælde bestemmes, at karantænen skal løbe længere end 3 år, kan det desuden bestemmes, at den pågældende ikke må deltage i ledelsen af en virksomhed med personlig og ubegrænset hæftelse, hvilket i dag kun er muligt, hvis vedkommende allerede er under konkurskarantæne.
Nye regler om forligsindgåelse
En anden væsentlig ændring er indførelsen af en mulighed for kuratorer til under visse forudsætninger at indgå forlig om en karantæneperiodes længde - eksempelvis hvis der sker indbetaling fra den, der skal pålægges karantæne, idet vedkommende derved nedbringer tabet, som den groft uforsvarlige forretningsførelse har medført. En karantæneperiodes længde kan dog ikke i forliget fastsættes til under et år, og forliget skal være rimeligt henset til sagens omstændigheder. Herudover skal det godkendes af skifteretten.
Opsummerende vil revisionen bidrage til at skabe øget gennemsigtighed, styrke håndhævelsen af konkurskarantænereglerne gennem klarere regler samt beskytte samfundets interesser mod misbrug af konkurslovgivningen.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.
Landsskatteretten stadfæster paradigmeskifte i anvendelsen af pengetankreglen
Landsskatteretten har d. af 15. december 2023, truffet afgørelse om, hvorvidt en række ejendomme var at betragte som passiv- eller aktiv kapitalanbringelse, der har betydning for, om der ved familieoverdragelse af aktier eller anparter udløses avancebeskatning.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Hvad er pengetankreglen?
Førend betingelserne for, at pengetankreglen finder anvendelse, henledes opmærksomheden først på retsvirkningerne heraf. Det følger først og fremmest af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 2, at gevinst ved overdragelsen ikke beskattes hos overdrageren. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, og en beskatning finder herefter alene sted, såfremt erhververen senere afstår aktierne. Erhververen indtræder således fuldt ud i den latente skat, der hviler på aktierne.
Denne retsstilling opnås, hvis betingelser for anvendelse af pengetankreglen er opfyldte. De fire kumulative betingelser er oplistede i af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 1-4:
- Overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever,
- Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen,
- Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse og
- Aktierne er ikke omfattet af lovens §§ 19 B eller 19 C.
”Passiv Kapitalindbringelse”
Kravet om, at selskabets virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalindbringelse, er nærmere uddybet i bestemmelsens stk. 6.
Det kan siges, at selskabet netop i overvejende grad består i passiv kapitalindbringelse, hvis én af nedenstående betingelser er opfyldt:
- Handelsværdien af de aktiver, der anses som passiv kapitalanbringelse, udgør mindst 50% af handelsværdien af alle selskabets aktiver, enten på overdragelsestidspunktet eller som et gennemsnit for de seneste 3 regnskabsår eller
- Indtægterne fra de aktiver, der anses som passiv kapitalanbringelse, udgør mindst 50% af selskabets samlede indtægter, opgjort som et gennemsnit for de seneste 3 regnskabsår.
Er en af ovenstående betingelser opfyldt, er der således ikke mulighed for anvendelse af pengetankreglen.
Landsskatterettens afgørelse
Afgørelsen af 15. december 2023, angik netop passiv kapitalindbringelse. Dommen drejede sig faktuelt om, hvorvidt en række nyopførte ejendomme og én gennemrenoveret ejendom var passiv eller aktiv kapitalindbringelse i relation til aktieavancebeskatningsloven. Fire ud af fem ejendomme var opført af selskaber i koncernen og havde været udlejet i varierende perioder, hvorimod den femte ejendom var et gennemrenoveret sommerhus.
Landsskatteretten slog indledningsvist fast, at det er investeringens – og ikke aktivets – karakter, der er afgørende, hvilket er et resultat af lovændringen af aktieavancebeskatningsloven i 2017.
Landsskatteretten lagde til grund, at de nyopførte ejendomme var opført med henblik på salg og, at det herefter må bero på en konkret vurdering, om udlejningen kunne anses for midlertidig. Hertil nåede Landsskatteretten frem til, at tre af de fire nyopførte ejendomme, selvom de havde været udlejet, endda helt op til 4 år, stadigvæk var opført med henblik på salg, idet ejendommene havde været til salg, selv i den periode, hvor ejendommene var udlejet. Den fjerde nyopførte ejendom var ikke blevet solgt, hvorfor denne blev anset for værende overgået til passiv kapitalindbringelse. Slutteligt blev sommerhuset anset for aktiv kapitalindbringelse, da dette var til salg i hele perioden.
Hvad er nyt?
Med ovenstående in mente, fastslår Landsskatteretten et paradigmeskifte fra, at karakteren af aktivet til, at karakteren af investeringen, er afgørende. Dette udtrykkes ved, at Landsskatteretten forholder sig til karakteren af virksomheden, samt om enkelte ejendomme var beregnede til videresalg.
Problemstillingen vil i særdeleshed være relevant i relation til tilfælde, hvor en projektudvikler køber ældre – udlejede - ejendomme med henblik på projektudvikling og videresalg. I dette tilfælde bliver det afgørende, hvornår, hvorvidt samt under hvilke forudsætninger sådanne ejendomme skifter karakter, hvorfor de går fra at indgå i den passive- til den aktive kapitalindbringelse.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.
Ny retspraksis om 15%-reglen
Vestre Landsret har den 12. februar 2024 behandlet en principiel sag om anvendelsen af 15 %-reglen ved familieoverdragelser af to kommanditselskaber, hvori de væsentligste aktiver var udlejningsejendomme.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Hvad er 15%-reglen?
15%-reglen finder anvendelse ved salg af fast ejendom inden for familien og indebærer, at Skattestyrelsen skal acceptere et skattefrit salg inden for familien, hvis salgsprisen er 15% over eller under de offentlige ejendomsvurderinger. 15%-reglen kan dog ikke anvendes, hvor der foreligger såkaldt ”særlige omstændigheder”, jf. bl.a. dommen optrykt i U2016.2126H.
Hvad handler Vestre Landsrets dom om?
Den netop afsluttede sag for Vestre Landsret angik familieoverdragelse af to kommanditselskaber, hvis væsentligste aktiver udlejningsejendomme. Ved gaveafgiftsberegningen anvendte man 15%-regelen, hvorefter anparternes værdi blev fastsat på baggrund af udlejningsejendommenes offentlige ejendomsvurdering fratrukket 15%. Ejendommene var imidlertid indregnet til en dagsværdi i årsrapporterne, der var ca. 40% højere end de offentlige ejendomsvurderinger.
Hvad er nyt?
På baggrund af, at dagsværdierne i selskabets årsrapporter oversteg de offentlige vurderinger med ca. 40% fandt Landsretten, at forælderen, der var bestyrelsesformand i selskaberne og havde overdraget disse til sine døtre, måtte være klar over, at den offentlige ejendomsvurdering var for lav.
Vestre Landsret fandt derfor, at der forelå særlige omstændigheder, hvorfor skattemyndighederne ikke var forpligtet til at acceptere en værdiansættelse af ejendommene til den offentlige ejendomsvurdering fratrukket 15%.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.
EU’s første forordning om kunstig intelligens
Fremadrettet vil brugen af kunstig intelligens blive reguleret af AI forordningen. Det første udkast til AI forordningen blev fremsat i april 2021, og har siden da været igennem omfattende forhandlinger, som slutteligt skulle lede til verdens første regelsæt, som regulerer brugen af kunstig intelligens.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Introduktion af AI forordningen
EU’s fokus har været at sikre de gode aspekter ved kunstig intelligens, som har en positiv indflydelse på udviklingen af samfundet, og samtidig begrænse de mindre gode, som kan have en negativ indflydelse på de grundlæggende værdier i samfundet.
Europa parlamentets ønske med den nye AI lovgivning er at sikre, at brugen af AI i EU er gennemsigtig, sikker, sporbar, ikke diskriminerende og miljøvenlig.
Den foreløbige aftale, som EU vedtog den 8. december 2023, forventes at træde i kræft to år efter dens vedtagelse (første halvår af 2026), visse bestemmelser er dog allerede undtaget, disse vil allerede træde i kraft midt 2024.
AI forordningen fastlægger forpligtelserne for brugere og udbydere gennem en risikobaseret tilgang. Risiciene er opdelt i følgende kategorier:
Uacceptabel risiko
Som omfatter AI systemer som udgør en trussel mod mennesker og vil dermed blive forbudt. Hvilket omfatter følgende:
- Kognitiv adfærdsmanipulation af menneske eller sårbare grupper
- Social klassificering af adfærd, socioøkonomisk status osv.
- Biometriske identifikationssystemer, f.eks. ansigtsgenkendelse
Høj risiko
Som medfølger, at systemerne skal overholde højere krav, herunder høj datakvalitet, omfattende data dokumentation og cybersikkerhed. Eksempler på systemer i høj risiko kategorien, er:
- Systemer der træffer afgørelse
- Visse systemer, som bruges indenfor områder som grænsekontrol, retsvæsen og demokratiske processer
- Medicinske apparater
Lav risiko
Hoveddelen af AI systemer falder under denne kategori, og har ikke nogen forpligtelser. Følgende er eksempler herpå:
- Spamfiltre
- Anbefalingssystemer
Såfremt reglerne ikke efterleves, bliver man sanktioneret og tildelt bøder. Bøderne for at overtræde AI forordningen bliver fastsat som en procentdel af virksomhedens samlede omsætning i det foregående regnskabsår eller et fastsat beløb afhængigt af, hvad der er størst.
- Overtrædelsen af forbudte AI applikationer = 35 mio € eller 7% af den samlede omsætning i det foregående regnskabsår
- For overtrædelse af forpligtelser i AI forordningen=15 mio € eller 3% af den samlede omsætning i det foregående regnskabsår
- For afgivelse af forkerte oplysninger = 7,5 mio € eller 1,5 %
Der er aftalt et mindre loft for små og mellemstore virksomheder (SMV) og startups.
Håndhævelse
På EU-plan åbner der et nyt AI kontor under Kommissionen, som skal være med til at bidrage til koordineringen mellem medlemsstater, og dermed sikre at forordningen bliver overholdt. Derudover, vil der blive sammensat en AI bestyrelse, som skal bestå af repræsentanter fra medlemsstaterne, og skal fungere som et rådgivende organ. Slutteligt, vil der blive oprettet et forum, af rådgivende karakter som vil bestå af interessenter, heriblandt repræsentanter fra industrien, og andre parter, som skal være med til at bidrage med viden til AI bestyrelsen.
Det vil være muligt for private aktører at indgive klager til håndhævelsesmyndighederne.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.
Højesteret strammer 15%-reglen
Højesteret præciserer i ny praksis, hvilke særlige omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af 15%-reglen.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Hvad er 15%-reglen?
15%-reglen finder anvendelse ved salg af fast ejendom inden for familien. Reglen indebærer, at skattestyrelsen skal acceptere et skattefrit salg inden for familien, såfremt salgsprisen er 15% over eller under de offentlige ejendomsvurderinger. Reglen medfører således en mulighed for at give et familiemedlem en gave, der ikke samtidigt medfører en skatteregning.
Der er dog den undtagelse til 15%-reglen, at det er muligt at fravige den, hvis der foreligger ”særlige omstændigheder”.
Hvad er særlige omstændigheder?
I dommen U 2016.2126 H fastslog Højesteret, at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse foretaget efter værdiansættelsescirkulæret (+/- 15%), medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Dommen angik spørgsmålet om, hvorvidt SKAT er afskåret fra at begære sagkyndig vurdering af 2 ejendomme ved udlodning fra et dødsbo i medfør af boafgiftslovens § 12. I den konkrete dom forelå der særlige omstændigheder, idet begge ejendomme efter overtagelsen i bo perioden i forbindelse med optagelse af realkreditlån var blevet vurderet til mindsteværdier, der var større end de respektive overtagelsesværdier. Højesteret konkluderede desuden, at der skal være tale om særlige, konkrete forhold vedrørende den pågældende faste ejendom.
Ny supplerende praksis
Højesteret tog d. 30. november 2023 stilling til en sag, der drejede sig om netop værdiansættelsescirkulæret. Sagen begyndte d. 1. juli 2019, hvor fire ejendomme blev solgt til to søskende af deres far. De fire ejendomme blev solgt til en samlet pris af 15,85 mio. kr. I alle fire ejendomme var der optaget realkreditlån, og ved købet overtog de to søskende prioritetsgælden i ejendommene på ca. 24,1 mio. kr. Vurderingsstyrelsen vurderede den kontante handelsværdi af ejendommene til samlet 26,2 mio. kr. Omdrejningspunktet er således, om skattemyndighederne ved beregning af gaveafgiften skal acceptere den i mellem parterne aftale pris, der er i overensstemmelse med de offentlige ejendomsvurderinger eller, om værdien skal ansættes i overensstemmelse med vurderingsstyrelsens skøn.
Hvad er nyt?
Med Højesterets nye dom bliver praksissen vedrørende 15% reglen strammet markant. Højesteret udtalte bl.a. ”at en realkreditbelåning i sig selv kan udgøre en særlig omstændighed og begrunde fravigelse af 15%-reglen, hvis belåningen viser, at den offentlige ejendomsvurdering er for lav”. På denne baggrund konkluderede Højesteret, at der ved salget af de fire ejendomme forelå særlige omstændigheder i alle fire tilfælde.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.