Ny retspraksis om 15%-reglen
Vestre Landsret har den 12. februar 2024 behandlet en principiel sag om anvendelsen af 15 %-reglen ved familieoverdragelser af to kommanditselskaber, hvori de væsentligste aktiver var udlejningsejendomme.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Hvad er 15%-reglen?
15%-reglen finder anvendelse ved salg af fast ejendom inden for familien og indebærer, at Skattestyrelsen skal acceptere et skattefrit salg inden for familien, hvis salgsprisen er 15% over eller under de offentlige ejendomsvurderinger. 15%-reglen kan dog ikke anvendes, hvor der foreligger såkaldt ”særlige omstændigheder”, jf. bl.a. dommen optrykt i U2016.2126H.
Hvad handler Vestre Landsrets dom om?
Den netop afsluttede sag for Vestre Landsret angik familieoverdragelse af to kommanditselskaber, hvis væsentligste aktiver udlejningsejendomme. Ved gaveafgiftsberegningen anvendte man 15%-regelen, hvorefter anparternes værdi blev fastsat på baggrund af udlejningsejendommenes offentlige ejendomsvurdering fratrukket 15%. Ejendommene var imidlertid indregnet til en dagsværdi i årsrapporterne, der var ca. 40% højere end de offentlige ejendomsvurderinger.
Hvad er nyt?
På baggrund af, at dagsværdierne i selskabets årsrapporter oversteg de offentlige vurderinger med ca. 40% fandt Landsretten, at forælderen, der var bestyrelsesformand i selskaberne og havde overdraget disse til sine døtre, måtte være klar over, at den offentlige ejendomsvurdering var for lav.
Vestre Landsret fandt derfor, at der forelå særlige omstændigheder, hvorfor skattemyndighederne ikke var forpligtet til at acceptere en værdiansættelse af ejendommene til den offentlige ejendomsvurdering fratrukket 15%.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.
EU’s første forordning om kunstig intelligens
Fremadrettet vil brugen af kunstig intelligens blive reguleret af AI forordningen. Det første udkast til AI forordningen blev fremsat i april 2021, og har siden da været igennem omfattende forhandlinger, som slutteligt skulle lede til verdens første regelsæt, som regulerer brugen af kunstig intelligens.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Introduktion af AI forordningen
EU’s fokus har været at sikre de gode aspekter ved kunstig intelligens, som har en positiv indflydelse på udviklingen af samfundet, og samtidig begrænse de mindre gode, som kan have en negativ indflydelse på de grundlæggende værdier i samfundet.
Europa parlamentets ønske med den nye AI lovgivning er at sikre, at brugen af AI i EU er gennemsigtig, sikker, sporbar, ikke diskriminerende og miljøvenlig.
Den foreløbige aftale, som EU vedtog den 8. december 2023, forventes at træde i kræft to år efter dens vedtagelse (første halvår af 2026), visse bestemmelser er dog allerede undtaget, disse vil allerede træde i kraft midt 2024.
AI forordningen fastlægger forpligtelserne for brugere og udbydere gennem en risikobaseret tilgang. Risiciene er opdelt i følgende kategorier:
Uacceptabel risiko
Som omfatter AI systemer som udgør en trussel mod mennesker og vil dermed blive forbudt. Hvilket omfatter følgende:
- Kognitiv adfærdsmanipulation af menneske eller sårbare grupper
- Social klassificering af adfærd, socioøkonomisk status osv.
- Biometriske identifikationssystemer, f.eks. ansigtsgenkendelse
Høj risiko
Som medfølger, at systemerne skal overholde højere krav, herunder høj datakvalitet, omfattende data dokumentation og cybersikkerhed. Eksempler på systemer i høj risiko kategorien, er:
- Systemer der træffer afgørelse
- Visse systemer, som bruges indenfor områder som grænsekontrol, retsvæsen og demokratiske processer
- Medicinske apparater
Lav risiko
Hoveddelen af AI systemer falder under denne kategori, og har ikke nogen forpligtelser. Følgende er eksempler herpå:
- Spamfiltre
- Anbefalingssystemer
Såfremt reglerne ikke efterleves, bliver man sanktioneret og tildelt bøder. Bøderne for at overtræde AI forordningen bliver fastsat som en procentdel af virksomhedens samlede omsætning i det foregående regnskabsår eller et fastsat beløb afhængigt af, hvad der er størst.
- Overtrædelsen af forbudte AI applikationer = 35 mio € eller 7% af den samlede omsætning i det foregående regnskabsår
- For overtrædelse af forpligtelser i AI forordningen=15 mio € eller 3% af den samlede omsætning i det foregående regnskabsår
- For afgivelse af forkerte oplysninger = 7,5 mio € eller 1,5 %
Der er aftalt et mindre loft for små og mellemstore virksomheder (SMV) og startups.
Håndhævelse
På EU-plan åbner der et nyt AI kontor under Kommissionen, som skal være med til at bidrage til koordineringen mellem medlemsstater, og dermed sikre at forordningen bliver overholdt. Derudover, vil der blive sammensat en AI bestyrelse, som skal bestå af repræsentanter fra medlemsstaterne, og skal fungere som et rådgivende organ. Slutteligt, vil der blive oprettet et forum, af rådgivende karakter som vil bestå af interessenter, heriblandt repræsentanter fra industrien, og andre parter, som skal være med til at bidrage med viden til AI bestyrelsen.
Det vil være muligt for private aktører at indgive klager til håndhævelsesmyndighederne.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.
Højesteret strammer 15%-reglen
Højesteret præciserer i ny praksis, hvilke særlige omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af 15%-reglen.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Hvad er 15%-reglen?
15%-reglen finder anvendelse ved salg af fast ejendom inden for familien. Reglen indebærer, at skattestyrelsen skal acceptere et skattefrit salg inden for familien, såfremt salgsprisen er 15% over eller under de offentlige ejendomsvurderinger. Reglen medfører således en mulighed for at give et familiemedlem en gave, der ikke samtidigt medfører en skatteregning.
Der er dog den undtagelse til 15%-reglen, at det er muligt at fravige den, hvis der foreligger ”særlige omstændigheder”.
Hvad er særlige omstændigheder?
I dommen U 2016.2126 H fastslog Højesteret, at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse foretaget efter værdiansættelsescirkulæret (+/- 15%), medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Dommen angik spørgsmålet om, hvorvidt SKAT er afskåret fra at begære sagkyndig vurdering af 2 ejendomme ved udlodning fra et dødsbo i medfør af boafgiftslovens § 12. I den konkrete dom forelå der særlige omstændigheder, idet begge ejendomme efter overtagelsen i bo perioden i forbindelse med optagelse af realkreditlån var blevet vurderet til mindsteværdier, der var større end de respektive overtagelsesværdier. Højesteret konkluderede desuden, at der skal være tale om særlige, konkrete forhold vedrørende den pågældende faste ejendom.
Ny supplerende praksis
Højesteret tog d. 30. november 2023 stilling til en sag, der drejede sig om netop værdiansættelsescirkulæret. Sagen begyndte d. 1. juli 2019, hvor fire ejendomme blev solgt til to søskende af deres far. De fire ejendomme blev solgt til en samlet pris af 15,85 mio. kr. I alle fire ejendomme var der optaget realkreditlån, og ved købet overtog de to søskende prioritetsgælden i ejendommene på ca. 24,1 mio. kr. Vurderingsstyrelsen vurderede den kontante handelsværdi af ejendommene til samlet 26,2 mio. kr. Omdrejningspunktet er således, om skattemyndighederne ved beregning af gaveafgiften skal acceptere den i mellem parterne aftale pris, der er i overensstemmelse med de offentlige ejendomsvurderinger eller, om værdien skal ansættes i overensstemmelse med vurderingsstyrelsens skøn.
Hvad er nyt?
Med Højesterets nye dom bliver praksissen vedrørende 15% reglen strammet markant. Højesteret udtalte bl.a. ”at en realkreditbelåning i sig selv kan udgøre en særlig omstændighed og begrunde fravigelse af 15%-reglen, hvis belåningen viser, at den offentlige ejendomsvurdering er for lav”. På denne baggrund konkluderede Højesteret, at der ved salget af de fire ejendomme forelå særlige omstændigheder i alle fire tilfælde.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.
Aftale om ny skattereform
Regeringen har med partierne, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Nye Borgerlige den 14. december 2023 indgået ”Aftale om reform af personskat”. Af aftalen fremgår en række tiltag, der forventes at få virkning mellem 2025 og 2029, disse gennemgås nedenfor.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget
Som følge af aftalen hæves satsen for det almindelige beskæftigelsesfradrag fra 10,65 pct. til 12,75 pct. af arbejdsindkomsten (før arbejdsmarkedsbidrag og inkl. pensionsudbetalinger). Samtidig forhøjes det maksimale fradrag fra 44.800 kr. til 56.200 kr. Ændringerne indføres gradvist frem til 2026.
Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere hæves fra 6,25 pct. til 11,5 pct. og det maksimal fradrag hæves fra 24.400 kr. til 44.900 kr. Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere får ifølge aftalen virkning fra 2025.
Der indføres et ekstra beskæftigelsesfradrag for beskæftigede, der har 2 år eller mindre til folkepensionsalderen. Fradraget skal udgøre 1,4 pct. af arbejdsindkomsten med et maksimalt fradrag på 5.400 kr. fra 2026. Fradraget skal dog løbende forhøjes således, at det i 2029 skal forhøjes til 3,8 pct. med et maksimalt fradrag på 14.800 kr. og i 2030 forhøjes til 3,9 pct. med et maksimalt fradrag på 15.200 kr.
Forhøjelse af seniorpræmien
Seniorpræmien, der gælder personer efter folkepensionsalderen i beskæftigelse i det første og andet år efter folkepensionsalderen, forhøjes både første og andet år. Således hæves førsteårspræmien til 50.415 kr. fra 2026 og til 59.000 kr. fra 2029. Andetårspræmien hæves til 30.000 kr. fra 2026 og til 35.000 kr. fra 2029.
Mellemskat, topskat og top-topskat
Med aftalen halveres den nuværende topskat og ændres til en ny mellemskat. Dermed bliver satsen nedsat fra 15 pct. til 7,5 pct. Beskatningsgrundlaget for mellemskatten bliver den del af indkomsten, der overstiger 618.400 kr. før arbejdsmarkedsbidrag med tillæg af nettokapitalindkomst, som overstiger 48.800 kr. Der indføres samtidig en topskat for arbejdsindkomst over 750.000 kr. på 7,5 pct. Derudover indføres en top-topskat for indkomst over 2,5 mio. kr. på 5 pct. Den nye mellemskat, topskat og top-topskat vil ifølge aftalen få virkning fra 2026.
Større bundfradrag i arveafgiften samt afskaffelse af tillægsboafgiften ved arv til søskende
Bundfradraget på 321.700 kr. der gives ved beregning af arveafgiften forhøjes til 348.000 kr. fra 2026 og til 375.000 kr. fra 2029. Derudover afskaffes den tidligere gældende tillægsboafgiften på 25 pct. fsva. søskende til afdøde. Dermed bliver søskende omfattet af arveafgiften på 15 pct.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.
Udenlandske medarbejdere kan efter ny bestemmelse fritages for krav om arbejdstilladelse
Den 17. november 2023 blev udlændingebekendtgørelsen opdateret med en ny bestemmelse, § 24, stk. 1, nr. 10, som fritager visse udlændinge for krav om arbejdstilladelse i Danmark. Bestemmelsen gør det nemmere for tredjelandsstatsborgere, som er ansat i et udenlandsk selskab, at udføre arbejde i et koncernforbundet selskab i Danmark.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Det følger af bestemmelsen at følgende krav skal være opfyldt for at fritage udlændinge for krav om arbejdstilladelse:
- Den udenlandske medarbejder skal være ansat i en etableret virksomhed i udlandet, som er koncernforbundet med Danmark.
- Den dansk etablerede virksomhed skal minimum have 50 ansatte.
- Der skal være tale om op til 2 adskilte arbejdsperioder af hver højst 15 arbejdsdages varighed inden for 180 dage.
- Arbejdsperioderne skal være adskilt af et ophold udenfor Danmark i minimum 14 dage.
Hvis ansættelsesforholdet kun er oprettet for at kunne benytte sig af fritagelsesbestemmelsen i § 24, stk. 1, nr. 10, er den uanvendelig.
Kravet om 50 ansatte
Det fremgår ikke som et krav at den udenlandske virksomhed skal have et specifikt minimums antal medarbejdere. Det er dermed kun den dansk etablerede virksomhed, som skal leve op til kravet om minimum 50 ansatte.
Kravet om arbejdsperioderne
Som anført ovenfor er en af kravene, at de to arbejdsperioder ikke må overstige 15 dage indenfor 180 dage. De 15 dage skal være sammenhængende, og tæller ikke hvis de bliver afbrudt grundet deltagelse i uddannelse eller lign. (foruden weekend og helligdage). Bliver de 15 dage afbrudt, skal den udenlandske medarbejder opholde sig minimum 14 dage udenfor Danmark.
Kravet om arbejdets karakter
Bestemmelsen finder ikke anvendelse for nedenstående brancher:
- Bygge og anlæg
- Landbrug
- Skovbrug og gartneri
- Rengøring (herunder også vinduespudsning)
- Hotel og restauration
- Vejgodstransport
Dog finder bestemmelsen anvendelse indenfor de ovenfor anførte brancher, hvis den pågældende skal udføre 1) ledelsesarbejde, 2) arbejde som forudsætter viden på højeste niveau eller 3) arbejde der forudsætter viden på mellemniveau.
Dokumentation
Både den udenlandske og den danske virksomhed skal kunne dokumentere de ovenstående krav for, at den udenlandske medarbejder er omfattet af bestemmelsen om fritagelse af krav om arbejdstilladelse.
Har du eller din virksomhed spørgsmål, er du/i velkommen til at kontakte os.
Krav om whistleblowerordning for mellemstore virksomheder
Fra den 17. december 2023 træder en ny lovbestemmelse i kraft, som kræver, at mellemstore virksomheder skal have en intern whistleblowerordning, som virksomhedens medarbejder kan indberette til. Nedenfor redegøres for betydningen af den nye lovbestemmelse, samt hvilke krav der stilles til whistleblowerenheden.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Mellemstore virksomheder
Mellemstore virksomheder er virksomheder med mellem 50 og 249 ansatte. Såfremt din/jeres virksomhed omfattes heraf, er du/I pligtige til at etablere en intern whistleblowerordning.
Hvilke forhold skal kunne indberettes?
Af Lov om beskyttelse af whistleblowere § 1 er det angivet, hvilke forhold der skal kunne indberettes til virksomhedens whistleblowerordning. Dette omfatter indberetninger vedrørende overtrædelser af områder indenfor EU-retten, eksempelvis forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, produktsikkerhed, forbrugerbeskyttelse, mv. Derudover kan der også indberettes om andre alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold. Herunder er blandt andet omfattet oplysninger om strafbare forhold. Tillige er tilfælde af seksuel chikane samt andre grove personalerelaterede konflikter på arbejdspladsen omfattet.
Hvem kan indberette?
Det kræves som minimum, at arbejdstagere i virksomheden kan indberette til whistleblowerenheden. Derudover har arbejdspladsen mulighed for at udvide whistleblowerordningens omfang, således at også leverandører og underleverandører, frivillige og lønnede eller ulønnede partikanter mv. kan indberette. Der skal kunne indberettes enten skriftligt, mundtligt eller på begge vis til whistleblowerenheden.
Udpegning af whistleblowerenhed
Lov om beskyttelse af whistleblowere stiller krav om, at der skal udpeges en upartisk person eller afdeling, som skal være ansvarlig for følgende:
- At modtage indberetninger og have kontakt med whistlebloweren,
- følge op på indberetninger og
- give feedback til whistlebloweren.
Virksomheden kan vælge, om ovenstående opgaver skal varetages af en medarbejder i virksomheden eller af en ekstern tredjepart. Endvidere kræves det, at information om identiteten på whistlebloweren, den berørte person og enhver tredjemand anført i indberetningen holdes fortroligt.
Arbejdsgiveren skal på en klar og lettilgængelig vis stille oplysninger til rådighed for arbejdstagerne om proceduren for indberetning, herunder hvilke forhold der kan indberettes om, til hvilke personer der kan indberettes, samt hvordan man foretager en indberetning.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.
Lovændringer indenfor ansættelses- og arbjedsretten
Folketinget har vedtaget en række nye lovændringer, som kommer til at påvirke ansættelses- og arbejdsretten. Dermed kommer der ændringer fra den nuværende retsstilling, som kommer til at påvirke henholdsvis arbejdstagere og arbejdsgivere.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Lovpligtig whistleblowerordning i mellemstore virksomheder
En central lovbestemmelse, som træder i kraft den 17. december 2023, indebærer, at virksomheder som har mellem 50 og 249 ansatte, skal etablere en intern whistleblowerordning. Formålet med whistleblowerordningen er, at medarbejdere i virksomheden skal have mulighed for at indberette om overtrædelser indenfor visse områder af EU-retten. Derudover vil der være mulighed for at indberette om eventuelle alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold, som eksempelvis grov chikane eller grove seksuelle krænkelser.
Whistleblowerordningen skal administreres af en upartisk person, afdeling eller tredjemand, som skal administrere whistleblowerenheden og stå til rådighed til at modtage indberetning fra virksomhedens medarbejdere. Det er et krav, at whistleblowerenheden ikke har forbindelse til den daglige ledelse i virksomheden.
Afskaffelse af store bededag
Den 28. februar 2023 blev det vedtaget, at store bededag skal afskaffes som helligdag. Loven træder i kraft den 1. januar 2024, hvorefter store bededag vil være en almindelig arbejdsdag med løn. Dette har den betydning, at fremadrettet har lønmodtagere ikke automatisk fri med løn på store bededag. Endvidere vil lønmodtagere, som får timeløn, blive aflønnet på sædvanlig vis, altså uden et løntillæg.
En anden central følge, som loven indebærer, er, at arbejdstagere som er fastlønnede, skal have et løntillæg svarende til en almindelig arbejdsdag, idet arbejdstiden forøges, når store bededag afskaffes. Dermed skal arbejdstagere med fast løn modtage et årligt tillæg på 0,45 pct. af deres årsløn.
Mulighed for at overdrage barselsorlov
Den 1. december 2023 træder der nye barselsregler i kraft som betyder, at LGBT+-familier samt soloforældre får mulighed for at overdrage den ikke-øremærkede barselsorlov på 13 uger.
For LGBT+-familiernes vedkommende vil dette betyde, at den ikke-øremærkede orlov kan deles mellem fire forældre, nemlig mellem to retlige forældre samt to sociale forældre.
Såfremt man er soloforælder, betyder den nye lov, at man får adgang til at overdrage den ikke-øremærkede orlov til nærtstående familiemedlemmer.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.
Lovforslag om registrering af arbejdstid
I kølvandet på EU-domstolens dom af 14. maj 2019 (C-55/18), hvor Domstolen fastslog at virksomheder i udgangspunktet skal registrere deres medarbejderes arbejdstid, har Beskæftigelsesministeriet nu udarbejdet et lovforslag om gennemførelse af dele af arbejdsdirektivet.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Lovforslaget har til formål at implementere EU-Domstolens praksis om registrering af lønmodtagernes daglige arbejdstid, og at give adgang til at fravige reglen om, at lønmodtagere højst må arbejde 48 timer om ugen i gennemsnit.
Gennemførelse af lovforslaget vil således medføre en række væsentlige ændringer, bestående af to hovedelementer, navnlig lovgivning om registrering af lønmodtageres daglige arbejdstid samt indførelse af den såkaldte opt out, som følger af arbejdsdirektivets artikel 22, på afgrænsede områder.
Krav om registrering af den daglige arbejdstid
I gældende ret, er der ikke et generelt krav om registrering af den enkelte lønmodtagers arbejdstid.
Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af ovennævnte afgørelse vurderet at det fremover er nødvendigt at indføre bestemmelser om registrering af arbejdstid.
Mulighed for opt out
Muligheden for opt out har ikke hidtil været anvendt i dansk ret, og som følge heraf har det indtil nu ikke været muligt for lønmodtagere og arbejdsgivere at indgå individuelle aftaler om at fravige udgangspunktet med en gennemsnitlig arbejdsuge på maksimalt 48 timer. I lovforslaget søges dette ændret, så det bliver muligt at indgå sådanne aftaler, under visse omstændigheder.
Det fremgår af lovforslaget at adgangen til at hjemle individuelle aftaler om opt out forbeholdes de mest repræsentative overenskomstparter. Generelt gælder muligheden for at fravige bestemmelser om en arbejdsuge på maksimalt 48 timer i gennemsnit, kun lønmodtagere der er omfattet af overenskomstbestemmelser om rådighedsvagter og som udfører samfundskritiske funktioner indenfor specifikke områder.
Ved indgåelse af en opt out skal almindelige principper for beskyttelse af lønmodtagernes sikkerhed og sundhed overholdes. Derudover bemærkes, at en lønmodtager til enhver tid kan trække samtykke, til at arbejde mere end 48 timer i gennemsnit om ugen, tilbage. Endvidere kan lønmodtagere ikke samtykke til en gennemsnitlig arbejdsuge, der overstiger 60 timer beregnet over en periode på 4 måneder.
Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.
Skatterabat ved køb af ejendomme
I 2024 træder de nye ejendomsskatteregler i kraft, hvilket indebærer, at mange ejere af fast ejendom står til at skulle betale mere i ejendomsskat. Dog vil eksisterende ejere, modtage en skatterabat på forskellen mellem det, man betaler med de nuværende ejendomsskatteregler, og det man skal betale med de nye ejendomsskatteregler.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
De nye ejendomsskatteregler vil for mange betyde en stigning i ejendomsskatter fra 2024, dog indebærer de nye regler en skatterabat. For at man kan modtage skatterabatten skal en række betingelser være opfyldt. Rabatten ydes først og fremmest alene til fysiske personer. For det andet skal ejendommen være af en type, der er omfattet af § 3 i den nye ejendomsskattelov. For det tredje skal overtagelsesdagen ifølge købsaftalen være senest den 31. december 2023. Derudover skal ejeren af ejendommen som udgangspunkt være pålagt ejendomsværdiskat af ejendommen for indkomståret 2024.
Om ejendommen er omfattet af § 3 i det nye ejendomsskattelov
For at være omfattet af skatterabatten skal ejendommen være omfattet af den nye ejendomsskattelovs § 3, der indeholder en afgrænsning af de typer af ejendomme, der omfattes af ejendomsværdiskat og som kan anvendes til beboelse af ejeren. Ikke udtømmende eksempler på ejendomme, der er omfattet af lovens § 3 er:
- Ejendomme, der kun indeholder én selvstændig boligenhed – herunder lejligheder
- Ejendomme med ejerboliger, der indeholder to selvstændige boligenheder, hvor der efter ejendomsvurderingsloven er foretaget fordeling af ejendomsværdien
- Boliger tilhørende skov- og landbrugsejendomme, hvor der efter ejendomsvurderingsloven ansættes en særskilt ejendoms- og grundværdi
Om ejendommen er overtaget senest den 31. december 2023
Ifølge den nye ejendomsskattelov er det en betingelse, ”at ejendommen er overtaget senest den 31. december 2023”. Det afgørende for om en ejendom er overtaget senest den 31. december 2023 i lovens forstand vil ifølge lovforslaget være om overtagelsesdagen der fremgår af købsaftaler, tinglyste skøder eller lignende er fastsat til senest den 31. december 2023.
Om ejeren er ejendomsværdiskattepligtig af ejendommen for indkomståret 2024
Det er som anført en betingelse, at ejeren af ejendommen skal være ejendomsværdiskattepligtig for indkomståret 2024. Ejendomsværdiskat påhviler ifølge loven fysiske personer, der ejer fast ejendom når ejeren har rådighed over ejendommen til beboelse. Således er det en betingelse for at opnå skatterabatten, at ejendommen skal kunne tjene til bolig for ejeren i indkomståret 2024.
Mulighed Omvendt disposition
I købsaftaler om fast ejendom er der angivet en overtagelsesdagen og en dispositionsdag. Almindeligvis vil dispositionsdagen være tidligere eller samtidig med den aftalte overtagelsesdag. Således kan køber disponere over og dermed flytte ind i ejendommen, inden den aftalte overtagelsesdag.
Såfremt sælger ikke har mulighed for at fraflytte boligen inden 31. december 2023, er der mulighed for at foretage en såkaldt ”omvendt disposition” og på den måde alligevel blive omfattet af skatterabatten.
Her anføres man i købsaftalen, at dispositionsdagen ligger senere end overtagelsesdagen. En sådan omvendt disposition kan blot angives som en del af købsaftalen, eller der kan laves en reel lejekontrakt, hvor køber lejer ejendommen til sælger i perioden fra 31. december 2023 tidsbegrænset, indtil dispositionsdagen, hvor sælger kan fraflytte.
Det bemærkes dog, at skatterabatten først gives til køber fra dispositionsdagen. Såfremt det således aftales, at dispositionsdagen er den 1. april 2024, vil man først modtage skatterabat efter den 1. april 2024, hvorefter man de efterfølgende år modtager skatterabat for hele året.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.
Forenkling af de administrative procedurer for fusionerede virksomheder
EU-kommissionen har vedtaget 2023-fusionsforenklingspakken, som netop er trådt i kraft pr. 1. september 2023. Fusionsforenklingspakken søger at strømline fusionskontrolprocedurerne.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Baggrund
Det følger af EU-fusionsforordning artikel 1, at EU-kommissionen har pligt til at vurdere fusioner og overtagelser af virksomheder, med henblik på at hindre fusioner, der vil hæmme den effektive konkurrence inden for EØS.
Fusionsforenklingspakken omfatter en revideret fusionsgennemførelsesforordning, en meddelelse om en forenklet procedure, samt meddelelse om fremsendelse af dokumenter, og tager sigte på at forenkle og strømline både den forenklede og den normale fusionskontrolprocedure.
Væsentlige ændringer
EU-Kommissionens nye meddelelse om forenklet behandling af bestemte fusioner udvider anvendelsesområdet for fusioner, der kan anmeldes efter reglerne om forenklet behandling. Det drejer sig om sager, hvor følgende gør sig gældende:
- Fusionsparternes individuelle eller samlede markedsandel i forudgående omsætningsled er lavere end 30 %, og deres samlede købsandel er på mindre end 30 %.
- Fusionsparternes individuelle eller samlede markedsandel i forudgående og efterfølgende omsætningsled er lavere end 50 %, markedskoncentrationsindekset ("HHI delta") er mindre end 150, og den virksomhed, der har den mindste markedsandel, er den samme på markedet i det forudgående og i det efterfølgende omsætningsled.
Meddelelsen giver derudover Kommissionen beføjelse til at behandle visse sager, selvom de falder udenfor standardkategorierne, såfremt:
- Der er horisontale overlapninger, hvor fusionsparternes samlede markedsandel er på 20-25 %.
- Der er vertikale forbindelser, hvor fusionsparternes individuelle eller samlede markedsandel i forudgående og efterfølgende omsætningsled er på 30-35 %.
- Der er vertikale forbindelser, hvor fusionsparternes individuelle eller samlede markedsandel ikke overstiger 50 % på ét marked og 10 % på det andet vertikalt forbundne marked.
- Der er tale om joint venture-selskaber med en omsætning og aktiver på mellem 100 mio. EUR og 150 mio. EUR i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS").
Derudover indføres der en ny anmeldelsesformular for forenklede sager bestående af en række multiple choice-spørgsmål, tabeller og spørgsmål. Samtidig reduceres og præciseres oplysningskravene i anmeldelsesformularen for ikke-forenklede sager.
I meddelelsen udpeges endvidere fusioner der kan anmelde fusionen direkte uden forudgående kontakt til EU-Kommissionen.
Har i spørgsmål til de nye regler, er i velkomne til at kontakte os.