Acontoskat for selskaber

Selskaber kan for at undgå restskattetillægget frivilligt indbetale acontoskat. Eksempelvis i tilfælde, hvor den ordinære acontoskat er sat for lavt, kan dette være fordelagtigt. Betalingsfristen for 2. rate af acontoskatten er 22. november 2021.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Restskattetillæg ved acontoskat

Hvis et selskab ikke frivilligt indbetaler acontoskat, bliver evt. restskat tillagt en rente. Restskatteprocenterne for 2021 er ikke fastsat endnu, men forventes at udgøre 4,4%. Renten, der pålægges, er ikke fradragsberettiget og svarer til en rente før skat på omkring 5,6%.

Kan det betale sig at indbetale restskat?

Det kan i nogle tilfælde være en god idé at få beregnet selskabets ventede restskat således, at man inden fristen kan indbetale så meget som muligt. Frivillig indbetaling af restskat før fristen 22. november 2021, kan særligt være en fordel, hvis selskabet har indestående i banken, idet mange banker opkræver negative renter af indeståender. Ligeledes kan det være en fordel frivilligt at indbetale før fristen, hvis selskabets lånerente er under 5,6%.

Den acontoskat, der forfalder til betaling den 22. november kan, hvis denne er for højt sat, nedsættes i TastSelv Erhverv. Nedsættelse kan senest foretages på dagen for betalingsfristen. I øvrigt skal den frivillige indbetaling oprettes i TastSelv Erhverv inden indbetalingen foretages, ellers returnerer Skattestyrelsen blot beløbet.

Indbetaling af 3. rate

Efter den 22. november 2021 og frem til den 1. februar 2022 kan der ske frivillig indbetaling af 3. rate. Ved frivillig indbetaling af 3. rate skal der i øvrigt betales et forventet rentetillæg på 0,9%. Dette resulterer i en årlig rente før skat på i omegnen af 6% sammenlignet med betaling sammen med 2. rate.

 

Har du eller din virksomhed spørgsmål til ovenstående, er du/I velkomne til at kontakte os.

 


GDPR - Gode råd til at sikre de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger

Datatilsynet har indstillet Region Syddanmark og Region Midtjylland til bøder på henholdsvis 500.000 kr. og 400.000 kr. på baggrund af to afgørelser. Ved begge afgørelser fandt Datatilsynet, at regionerne ikke havde etableret tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger. Ud fra de to afgørelser kan man udlede nogle generelle råd til, hvordan man som dataansvarlig træffer sådanne sikkerhedsforanstaltninger.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Utilstrækkelig beskyttelse på hjemmeside

Datatilsynet har på baggrund af en ny afgørelse indstillet Region Syddanmark til en bøde på 500.000 kr. Datatilsynet fandt, at der ikke var udført en tilstrækkelig kontrol med offentliggjorte dokumenter på regionens hjemmeside.

Der var tale om en PowerPoint-præsentation, der indeholdt personoplysninger, herunder helbredsoplysninger og cpr-nr., vedrørende 3.915 patienter. Præsentationen havde ligget frit tilgængeligt på regionens hjemmeside siden maj 2011.

Region Syddanmark anvendte et digitalt værktøj til at scanne hjemmesiden for fejlagtige offentliggørelser af personoplysninger og personnumre. Værktøjet kunne ikke scanne PowerPoint-præsentationer, og det resulterede i, at regionen ikke levede op til kravene om et passende sikkerhedsniveau i databeskyttelsesforordningen.

Datatilsynet fandt at Region Syddanmark ikke havde sikret at der var etableret tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger.

Utilstrækkelig sikkerhed ved opbevaring af fysiske journaler 

Datatilsynet har på baggrund af en anden ny afgørelse indstillet Region Midtjylland til en bøde på 400.000 kr. for ikke at have sikret visse foranstaltninger i relation til fysiske patientjournaler.

Der var tale om ca. 100.000 arkiverede journaler, der befandt sig i et livsstilscenter. Journalerne indeholdt blandt andet oplysninger om patienternes CPR-numre og helbredsoplysninger. Alle medarbejdere havde nøglekort der gav adgang til det rum journalerne befandt sig i, også de medarbejdere der ikke behøvede det.

Datatilsynet fandt, at regionen ikke havde oprettet de tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger vedrørende adgangen til journalerne. Der skulle have været etableret klare retningslinjer i forhold til brug af nøglekortene.

Gode råd vedrørende sikkerhedsforanstaltninger

Det er pågældende dataansvarliges ansvar at sikre etableringen af tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger. Den dataansvarlige skal vurdere, hvilken risiko der kan være forbundet med virksomhedens behandling, og ud fra det træffe de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. På baggrund af det, foretager datatilsynet en konkret undersøgelse og vurdering af om foranstaltningerne, der er etableret, er tilstrækkelige.

På baggrund af de to ovennævnte afgørelser, kan man udlede nogle af de forhold Datatilsynet ligger vægt på i deres vurdering af, om en sikkerhedsforanstaltning er tilstrækkelig.

Der bliver lagt vægt på:

  • Den samlede mængde af personoplysninger.
  • Hvor følsomme oplysningerne er.
  • Hvorvidt virksomheden tidligere har haft problemer med at etablere tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger.
  • Hvor ofte virksomheden selv fører kontrol med de etablerede sikkerhedsforanstaltninger.

Udover at have fokus på ovennævnte punkter, bør man altid ved arbejde i relation til GDPR:

  1. Foretage en risikovurdering af de etablerede sikkerhedsforanstaltninger
  2. Sørge for at eventuelle svagheder udbedres
  3. Jævnligt kontrollere både fysiske og digitale sikkerhedsforanstaltninger
  4. Altid beskytte opbevarede personoplysninger, både fysisk og digitalt opbevarede
  5. Have klare retningslinjer i forhold til hvem der har adgang til personoplysningerne
  6. Overveje om det er muligt at slette data, der ikke længere er relevant

 

Har du eller din virksomhed spørgsmål til ovenstående, er du/I velkomne til at kontakte os.


Nye regler om transfer pricing dokumentation

Ved vedtagelse af lovforslag L 28/2020 den 3. december 2020 indføres nye krav om håndtering af transfer pricing dokumentation.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Kontrollerede transaktioner

Selskaber, der foretager ”kontrollerede transaktioner” – skal udarbejde transfer pricing dokumentation, hvori det skal dokumenteres, hvordan priser og vilkår er fastsat for transaktionerne. Kontrollerede transaktioner er i Skattekontrollovens § 37, stk. 6 defineret som;

”(…) transaktioner mellem

  1. en skattepligtig og en fysisk eller juridisk person, der udøver en bestemmende indflydelse over den skattepligtige,
  2. en skattepligtig og en juridisk person, som den skattepligtige udøver en bestemmende indflydelse over,
  3. en skattepligtig og en juridisk person, der er koncernforbundet med den skattepligtige,
  4. en skattepligtig og dennes faste driftssted beliggende i udlandet,
  5. en skattepligtig, der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person og dennes faste driftssted i Danmark eller,
  6. en skattepligtig, der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person og dennes kulbrintetilknyttede virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1. ”

Transfer pricing dokumentationen benyttes til en vurdering af, om priser og vilkår stemmer overens med, de vilkår der ville have været fastsat, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter – på såkaldte ”armslængdevilkår”. Der er i TP-bekendtgørelsen fastsat nærmere regler for, hvad transfer pricing dokumentationen skal indeholde. Undtaget for reglerne om transfer pricing dokumentation er selskaber med færre end 250 ansatte, der enten har en omsætning, som ikke overstiger 250 mio. kr. eller en balancesum der er mindre end 125 mio. kr.

Nye regler vedtaget ved lovforslag L 28/2020

Efter de nye regler skal transfer pricing dokumentation indgives til Skattestyrelsen senest 60 dage efter fristen for indgivelse af oplysningsskemaet. De nye regler gælder for indkomstår, der påbegyndes den. 1 januar 2021 eller senere. Følger man kalenderårsregnskabet medfører det, at transfer pricing-dokumentationen for indkomståret 2021, skal være udarbejdet ved fristen for indgivelse af oplysningsskemaet den 1.juli 2022 og indsendt senest 60 dage herefter, altså den 30. august 2022.

Efter de tidligere regler om transfer pricing dokumentation skulle dokumentationen alene udleveres til Skattestyrelsen på anmodning, dette gælder fortsat for indkomstår, der er startet før den 1. januar 2021.

Sanktioner og skattestyrelsens mulighed for skønsmæssige ansættelser

Skattemyndighederne har i den vedtagne lov fået adgang til at lave skønsmæssige værdiansættelser af den skattepligtige indkomst, hvis transfer pricing dokumentationen ikke er rettidigt indsendt eller, hvis dokumentationen er mangelfuld.

Sanktionsreglerne ændres ikke i loven. Således kan for sen, manglende eller utilstrækkelig indsendelse af transfer pricing dokumentation straffes med bøde på op til 250.000 DKK pr. selskab, pr. år. Hvis Skat afgør, at der ikke er handlet til armslængdevilkår og -priser, kan der desuden pålægges en bøde på 10 procent af en potentiel indkomstjustering.

Har du eller din virksomhed spørgsmål til den nye praksis, er du/I velkomne til at kontakte os.


Som SMV er det muligt at få op til EUR 1.500 i tilskud til varemærke- og/eller designansøgninger

Europa-Kommissionen; EUIPO og nationale IP-myndigheder står bag Ideas Powered for Business, som er en SMV-Fond, som netop nu yder tilskud til små og mellemstore virksomheder.  

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

 

Hvilke virksomheder kan søge tilskud?

For at søge om tilskud skal den tilskudssøgende virksomhed opfylde EU’s officielle definition på en SMV. EU’s kriterier relaterer sig til antal medarbejdere, årlig omsætning og årlig samlet balance.

Små virksomheder:

  • Under 50 beskæftigede
  • Under 10 millioner euro i omsætning eller samlet balance på under 10 millioner.

Mellemstore virksomheder

  • Under 250 beskæftigede
  • Under 50 millioner euro i omsætning eller samlet balance på under 43 millioner euro.

Hvad kan virksomheder søge tilskud til?

Det er muligt at søge tilskud til ansøgningsgebyrer for varemærke- og designansøgninger. Tilskuddet udgør 50% af grundgebyret, som betales i forbindelse med ansøgningen, og gælder nationale ansøgninger og EU-ansøgninger.

Hvor meget kan virksomheder få i støtte?

Virksomheder kan maksimalt modtage EUR 1.500 i tilskud, og tilskuddet kan kun ansøges én gang. Virksomheder kan søge om tilskud til både design- og varemærkeansøgninger. Der kan søges om tilskud frem til den 30. oktober 2021.

Hvordan kan virksomheder søge?

For at blive tilskudsberettiget skal virksomheden udfylde og indsende et online ansøgningsskema på EUIPO’s hjemmeside, med dokumentation for, at virksomheden har SMV-status. På EUIPO’s hjemmeside kan man undersøge, hvorvidt ens virksomhed har status som en SMV, samt om virksomheden er berettiget til at søge eller ej.

Herefter vil SMV-fonden sende en bekræftelse på, at virksomheden er tilskudsberettiget.

Derefter skal virksomheden senest 30 dage herefter indlevere og betale for virksomhedens design- og/eller varemærkeansøgning.

På baggrund af et link i den modtagne tilskudsafgørelse, skal virksomheden herefter indsende selve anmodningen om tilskud.

Hvis anmodningen godkendes af SMV-fonden, kan virksomheden forvente at modtage tilskuddet inden for en måned.

Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.


Nye regler om ejendomsskat for erhvervsejere

Nye regler om fastsættelsen af grundværdien for erhvervsejendomme trådte i kraft pr. 1. marts 2021. Disse kan betyde, at det kan blive dyrere for erhvervsejere at eje en erhvervsejendom.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Fastsættelse af grundværdien og ejendomsværdien for erhvervsejendommen afskaffes med de nye regler, der trådte i kraft 1. marts 2021. Nu vil både grundskylden og dækningsafgiften fastsættes på baggrund af grundværdien, hvilket kan betyde, at erhvervsejendomme vurderes lavere ved salg, da det bliver dyrere for erhvervsejendomsejere at eje ejendommen.

Forligskredsen aftalte i maj 2020, at parterne skulle præsenteres for et oplæg til nye vurderingsmodeller for erhvervsejendomme, hvis formål var at sikre et enkelt beskatningsgrundlag og ligeledes gøre ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme mere gennemskuelige. Selvom de nye regler trådte i kraft den 1. marts, bliver disse først implementeret, når de nye offentlige vurderinger af private ejendomme er på plads, hvilket forventes i 2024.

Ingen ansættelse af ejendomsværdi

Der vil ikke længere fastsættes en ejendomsværdi for erhvervsejendomme, men kun en grundværdi. En grundværdi skal efter loven forstås som en ubebygget grund under forudsætning, at denne vil blive anvendt i bedste økonomiske henseende. Grundværdien vil fremover fastsættes på baggrund af en alternativomkostningsmodel, der indebærer, at værdien fastsættes med udgangspunkt i grundværdien for en gennemsnitlig ejerbolig i samme geografiske område, hvori grunden ligger. Grundværdien vil derefter blive fastsat til det halve af grundværdien pr. kvadratmeter for en gennemsnitlig ejerbolig i det geografiske område.

Dækningsafgift af grundværdien og ikke af forskelsværdien

Der skal fremover svares dækningsafgift af grundværdien i stedet for forskelsværdien, hvilket betyder, at det ikke længere er nødvendigt at opgøre ejendomsværdien for erhvervsejendommen for at opkræve ejendomsskatter. En dækningsafgift kan beskrives som en særskat på erhvervsejendom som skal dække kommunens udgifter, som denne påføres som følge af ejendommen. Da ejendomsværdien nu bortfalder, bliver dækningsafgiften således en ekstra grundskyld. Dette skyldes, at hvis man ikke længere har ejendomsværdierne for de dækningsafgiftspligtige ejendomme, vil det ikke længere være muligt at beregne forskelsværdien, som hidtil har ligget til grund for opkrævningen af dækningsaften.

Udregning

I praksis vil det betyde, at hvis en erhvervsejendom har et grundareal på 10.000 kvadratmeter og gennemsnitsprisen for en parcelhusgrund i området på 1.000 kvadratmeter er 1,5 millioner kroner, så vil grundværdien blive fastsat til 7,5 millioner kroner. (10.000 m2 * 1.000 m2 * 1,5 mio. kr. = 15 mio. kr. / 2 = 7,5 mio. kr.)

Er ejendommen tidligere vurderet til f.eks. 10 mio. kr. i ejendomsværdi, er der en forskelsværdi på 2,5 mio. kr. Efter de nye regler vil grundskylden og dækningsafgiften, som ovennævnt, beregnes på baggrund af grundværdien. Dette betyder, at der vil være højere udgifter til grundskyld og dækningsafgift af ejendommen – og denne stigning betyder, at erhvervsejendomme kunne gå hen og få en lavere værdivurdering, når denne skal sælges, fordi ejendommen bliver dyrere at eje.

Har du eller din virksomhed spørgsmål til den nye praksis, er du/I velkomne til at kontakte os.


Reaktionsfrist ved gaveanmeldelser

I en afgørelse fra Landsskatteretten, udgivet den 6. september 2021, blev det fastslået, at Skattestyrelsen har været for restriktiv i sin fortolkning af, hvad der er omfattet af reaktionsfristen efter boafgiftslovens § 27, stk. 2. 

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Den nye praksis illustrerer vigtigheden af at få undersøgt en varslet ændring af en gaveafgift, ligesom den bekræfter, at det altid er væsentligt at få kontrolleret, hvorvidt Skattestyrelsen har iagttaget de for myndigheden gældende frister for at gennemføre en ændring.

Dette er ikke kun tilfældet inden for gaveafgiftsområdet, men også inden for almindelig indkomstbeskatning og andre afgifter, herunder moms og punktafgifter.

Gaver efter boafgiftsloven

Det følger af statsskattelovens § 4, litra c, at gaver er skattepligtige for modtageren, medmindre gaverne falder ind under afsnit II i boafgiftsloven, jf. statsskattelovens § 5, litra b.

Er en gave eksempelvis ydet til gavegivers barn, er den pågældende gave omfattet af afsnit II i boafgiftsloven, jf. § 22, stk. 1, litra a. Gaven vil herefter ikke være indkomstskattepligtig for modtageren, men derimod afgiftspligtig i henhold til boafgiftslovens fastsatte bestemmelser.

I denne forbindelse kan det blive aktuelt at indgive en gaveanmeldelse. I denne forbindelse fastsættes gavens værdi til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen, jf. boafgiftslovens § 27, stk. 1.

Såfremt Skattestyrelsen finder, at en sådan værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, foreskriver boafgiftslovens § 27, stk. 1, at Skattestyrelsen kan ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse.

Deraf følger et krav om, at Skattestyrelsen reagerer inden 6 måneder, såfremt de finder grundlag for at ændre en anmeldt gaveafgift.

Afgørelsen fra Landsskatteretten

I den ovenfor omtalte klagesag, trykt som SKM2021.460.LSR, havde klageren i forbindelse med en overdragelse af en gave med succession, indgivet en gaveanmeldelse. Der var tale om en overdragelse af B-anparter i et selskab, og ved gaveanmeldelsen indgik en beregning af latent skatteforpligtelse til brug for opgørelsen af den endelige gaveafgift.

Anmeldelsen blev indgivet den 16. oktober2016, og den 21. december 2017 – altså mere end et år senere – fremsendte Skattestyrelsen et forslag til afgørelse, indeholdende en tilsidesættelse af beregningen af den latente skatteforpligtelse, med den konsekvens, at gaveafgiften også blev ændret.

Det blev herefter aktuelt at få afklaret, hvorvidt en ændring af opgørelsen af fradraget for den latente skatteforpligtelse, var omfattet af fristreglen i boafgiftslovens § 27, stk. 2.

Landsskatteretten udtalte:

” Klageren overdrog den 9. oktober 2016 nominelt kr. 990.000 B-anparter i selskabet H1 ApS til hver af sine tre døtre. Overdragelsen svarer til 99% af den nominelle værdi i selskabet. Overdragelsen er sket med skattemæssig succession.

Ifølge den fremlagte gaveanmeldelse af 16. oktober 2016 var værdien af hver enkelt gave ansat til kr. 190.328.806, og den udskudte skatteforpligtelse beregnet til kr. 53.078.806. Gaveafgiften blev beregnet til samlet kr. 61.762.500 for alle tre gaver.

Skattestyrelsen indhentede yderligere oplysninger fra klageren og fremsendte herefter den 21. december 2017 et forslag til afgørelse, hvor beregningen af den latente skatteforpligtelse blev ændret og dermed også gaveafgiften. Skattestyrelsen indhentede herefter yderligere oplysninger fra klageren og traf afgørelse den 3. juli 2019.

Ud fra fremlagte oplysninger må det lægges til grund, at Skattestyrelsens ændring af gaveafgiften er sket efter udløbet af de 6 måneder angivet i boafgiftslovens § 27, stk. 2.

Landsskatteretten finder herefter, at ændring af opgørelsen af fradrag for latent skatteforpligtelse er omfattet af fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2. Skattestyrelsen skulle derfor have taget stilling til beregningen inden for 6 måneder efter modtagelsen af gaveanmeldelsen. Skattestyrelsens ændring er sket udenfor fristen.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse således, at gaveafgiften fastsættes til 13% af det i gaveanmeldelsen anførte afgiftspligtige beløb. Gaveafgiften fastsættes herefter samlet til kr. 53.527.500.”

 

Afgørelsen illustrer, at såfremt myndighederne ikke iagttager de lovfastsatte frister, vil en gennemført ændring være ugyldig med den følge, at afgørelsen skal annulleres.

Dette uanset om ændringen i øvrigt måtte være berettiget.

Har du eller din virksomhed spørgsmål til den nye praksis, er du/I velkomne til at kontakte os.


Nye regler for whistleblowerordninger

Folketinget har den 24. juni 2021 vedtaget en lov om beskyttelse af whistleblowere. Loven implementerer whistleblowerdirektivet i dansk ret, og forpligter arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte, til at etablere en intern whistleblowerordning.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Hvem skal etablere en intern whistleblowerordning?

Whistleblowerordningen forpligter både offentlige og private arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte til at etablere en intern whistleblowerordning, hvortil ansatte har mulighed for at foretage indberetninger af lovovertrædelser.

Hvem skal administrere whistleblowerordningen?

Der skal intern udpeges en upartisk person eller afdeling, som administrerer whistleblowerordningen, herunder modtager indberetninger og har kontakten med whistlebloweren.

Det er muligt at outsource whistleblowerordningen helt eller delvist til en ekstern leverandør.

Arbejdsgiver er forpligtet til at opbevare skriftlig dokumentation for etableringen af og procedurerne for den etablerede whistleblowerordning. Det følger endvidere af loven at arbejdsgiver skal udarbejde en whistleblowerpolitik, samt en skriftlig procedure til håndtering af indberetninger. Hvis arbejdsgiver vælger at outsource administrationen af whistleblowerordningen, skal der indhentes en skriftlig garanti for, at den eksterne leverandør lever op til whistleblowerlovens krav.

Hvem skal kunne indberette til ordningen?

Arbejdsgivere er alene forpligtet til at stille en whistleblowerordning til rådighed for deres arbejdstagere. Arbejdsgivere kan dog frivilligt vælgere at stille ordningen til rådighed for andre fysiske personer med en arbejdsrelateret tilknytning til arbejdsgiveren, og som er omfattet af whistleblowerlovens definition på en whistleblower. Dette kan eksempelvis være selvstændigt erhvervsdrivende, aktionærer, ledelsesmedlemmer, frivillige, lønnede eller ulønnede praktikanter, personer som arbejder under tilsyn og ledelse af kontrahenter, underleverandører og leverandører samt tidligere medarbejdere eller nyrekrutterede personer, hvis arbejdsmæssige forhold endnu ikke er påbegyndt.

Hvilke forhold skal kunne indberettes?

Den danske whistleblowerlov udvider whistleblowerdirektivets område, idet lovens beskyttelse ikke kun omfatter indberetninger om overtrædelser af visse områder af EU-retten, men også indberetninger, som i øvrigt vedrører alvorlige lovovertrædelser af dansk ret og EU-retten samt øvrige alvorlige forhold.

Loven finder således anvendelse på oplysninger om strafbare forhold, herunder overtrædelser af eventuelle tavshedspligter, misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri og bestikkelse.

Indberetninger om whistleblowerens eget ansættelsesforhold vil som udgangspunkt falde uden for lovens anvendelsesområde, medmindre en sådan indberetning vedrører en alvorlig lovovertrædelse eller et i øvrigt alvorligt forhold, eksempelvis seksuel chikane og andre grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen.

Oplysninger om øvrige forhold herunder oplysninger om overtrædelse af interne retningslinjer af mindre alvorlig karakter, såsom sygefravær, alkoholindtag, påklædning m.v. samt oplysninger om mindre grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, vil som udgangspunkt falde uden for whistleblowerlovens anvendelsesområde.

Fristen for etablering af en whistleblowerordning

Fristen for etablering af whistleblowerordningen afhænger af antallet af ansatte, og hvorvidt arbejdsgiver er offentlig eller privat.

Offentlige arbejdsgivere og private arbejdsgivere med flere end 249 ansatte, skal etablere en whistleblowerordning inden loven træder i kraft den 17. december 2021.

Arbejdsgivere i den private sektor med mellem 50 og 249 medarbejdere, skal etablere en whistleblowerordning inden den 17. december 2023.

Forsømmer arbejdsgiver sin pligt til at etablere en whistleblowerordning, kan arbejdsgiver straffes med bøde.

Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.


Nye regler om lønmodtagerforpligtelser

I marts 2021 vedtog Folketinget en række nye regler vedrørende rekonstruktion. Ændringerne til konkursloven trådte i kraft kort tid efter, hvorimod reglerne vedrørende lønmodtagerforpligtelser først er trådt i kraft den 15. august 2021.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H)

En køber af en virksomhed under rekonstruktion kan nøjes med alene at overtage lønrestancer for tiden efter rekonstruktionens indledning

Inden ikrafttræden af de nye regler ville køberen af en virksomhed under rekonstruktionsbehandling hæfte for de lønrestancer mv., som bestod på selve overdragelsestidspunktet over for de af virksomhedens lønmodtagere, som køberen overtog.

Det vil sige, at en køber af en virksomhed under rekonstruktion var forpligtet til at betale samtlige forfaldne lønrestancer fra tiden før rekonstruktionen til de overtagne lønmodtagere – uanset at køberen ikke havde opnået modydelsen for sin betaling, altså arbejdskraften i perioden inden overdragelsen.

I konkurstilfælde derimod var situationen imidlertid den, at køberen alene hæftede for de lønrestancer mv., som vedrørte perioden efter konkursdekrets afsigelse, da Lønmodtagerens Garantifond dækker lønrestancerne for perioden før dekretets afsigelse.

Med de tidligere regler opstod derfor et væsentligt incitament for parterne til at sikre, at sælgeren inden en overdragelse blev taget under konkursbehandling, hvis der var restancer til de lønmodtagere, som overdrages ved virksomhedsoverdragelse.

Med de nye regler er der nu indført forbedrede muligheder for at gennemføre en virksomhedsoverdragelse, eftersom de nye regler sidestiller en virksomhedsoverdragelse under en rekonstruktion med en tilsvarende overdragelse under en konkursbehandling, således at en køber af en virksomhed under rekonstruktion nu alene hæfter for betaling af lønrestancer til de overtagne lønmodtagere for tiden efter indledningen af rekonstruktionen. Lønmodtagernes Garantifond vil så dække lønrestancer for arbejde udført før indledningen af rekonstruktion.

De nye regler er derfor en betydelig forbedring for ikke alene den nødlidende virksomhed, men også lønmodtagerne samt de potentielle købere.

Dækningsområdet for Lønmodtagernes Garantifond udvides

Lønmodtagerens Garantifond er oprettet med henblik på sikring af lønmodtagernes krav på løn, pension og feriemidler i tilfælde af arbejdsgiverens konkurs. Lønmodtagere, som derfor grundet arbejdsgiverens konkurs ikke får udbetalt sin løn mv., kan derfor få dækning fra Lønmodtagernes Garantifond af nettoløn på op til 160.000 kr. (2021-niveau), samt dækning for feriepenge, SH-betaling og fritvalgskonto.

Imidlertid opstod en uhensigtsmæssig situation ved rekonstruktionsreglernes ikrafttræden i 2011, hvor lønmodtagere der før eller under en rekonstruktion blev opsagt og fritstillet, som udgangspunkt måtte afvente afslutningen af rekonstruktionsbehandling før de enten ville modtage betaling fra den rekonstruerede virksomhed, eller ville modtage betaling fra Lønmodtagernes Garantifond eller konkursboet.

Med de nye regler er dækningsområdet for Lønmodtagerens Garantifond nu udvidet for rekonstruktioner indledt efter den 15. august 2021, således at lønmodtagere, som er opsagt eller fritstillet før eller under rekonstruktionsbehandlingen, kan få dækning af Lønmodtagernes Garantifond allerede ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen. Vigtigt at bemærke er, at af praktiske årsager kan lønmodtagere, som er opsagt og fritstillet først anmelde deres krav hos Lønmodtagernes Garantifond per 1. oktober 2021.

De lønmodtagere, som fortsat er i beskæftigelse hos virksomheden uden rekonstruktion, vil fortsat skulle modtage løn fra den rekonstruktionsramte virksomhed.

De nye regler forbedrer ikke alene de fratrådte lønmodtagers retstilling men også mulighederne for, at virksomheden kan betale løn til de fortsættende lønmodtagere. Dette skyldes, at en virksomhed under rekonstruktion nu kan låne midler til betaling af løn til lønmodtagerne, som forfaldt før rekonstruktionens indledning af Lønmodtagernes Garantifond, dog maksimalt én månedsløn og maksimalt 26.667 kr. per lønmodtager. Den rekonstruktionsramte virksomhed kan hermed låne til at betale lønrestancer til lønmodtagere, som fortsat er i beskæftigelse, og dermed minimere risikoen for ophævelse fra lønmodtageres side, og værdien af virksomheden dermed bevares.

Den hidtidige mulighed for at låne midler til betaling af løn med forfald efter indledningen af rekonstruktionsbehandlingen berøres ikke og fortsætter uændret, dog maksimalt 3 måneders løn og 80.000 kr.

Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.


Ny lov om retsafgifter

I marts i år vedtog Folketinget en ny lov om retsafgifter, som træder i kraft den 1. oktober 2021. Loven erstatter den gældende retsafgiftslov fra 1969 og medfører ændringer i både beregningsmetoden og satsen for retsafgifter. Den nye retsafgiftslov har til formål at forenkle reglerne om og processen for betaling af retsafgift.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Faste retsafgifter skal erstatte procentbaserede

Den nye retsafgiftslov afskaffer alle procentbaserede retsafgifter, så de fremover bestemmes ud fra faste afgiftssatser.

Loven ændrer således opgørelsen for nogle sagstyper, hvor der i dag betales en procentbaseret retsafgift af hele sagens værdi eller af den del værdien, der overstiger en fastsat grænse.

Retsafgifter i civile sager

For almindelige civile retssager af større økonomisk værdi betyder den nye lov, at retsafgiften for sagsanlæg nedsættes, og størstedelen af retsafgiften fremover skal betales tættere på hovedforhandlingen.

Forholdet mellem retsafgiften, der betales for sagsanlæg, og retsafgiften, der betales for hovedforhandlingen justeres således, at:

Retsafgiften for sagsanlæg vil blive en fast, mindre afgift. Afgiften vil som hovedregel udgøre 1.500 kr. for sager med en værdi på mere end 100.000 kr.

Retsafgiften for hovedforhandlingen, almindeligvis kaldet berammelsesafgiften, fastsættes ud fra faste satser, der afhænger af sagens værdi. Satserne spænder fra 3.000 kr. til 160.000 kr. Retsafgiften skal som hovedregel betales, når retten fastsætter tidspunktet for hovedforhandlingen.

Med ændringen undgår både sagsøger og domstole at skulle forholde sig til sagens nøjagtige værdi på tidspunktet for sagsanlæg.

Sager med lav økonomisk værdi og andre særtilfælde

Den nye lov indfører tillige en særlig fast retsafgift på 750 kr. for sager, der ikke har økonomisk værdi og sager med en økonomisk værdi på højst 100.000 kr. Herudover indføres samme faste retsafgift på 750 kr. (uanset sagens økonomiske værdi) for sager, der alene drejer sig om:

  • servitutter og partielle brugsrettigheder, for hvilke der ikke betales vederlag
  • mortifikation af værdipapirer, servitutter, brugsrettigheder eller grundbyrder
  • erhvervelse af ejendomsdom
  • dødsformodning.

I de sager, hvor retsafgiften for sagens anlæg kun udgør 750 kr., skal der ikke betales berammelsesafgift.

Desuden indfører loven en særlig retsafgift på 3.000 kr. i sager, der har en økonomisk værdi på mere end 100.000 kr., og som angår prøvelse af myndighedsudøvelse, eller som er omfattet af retsplejelovens § 327, stk. 1, nr. 3 eller 4, om fri proces. I disse sager skal der heller ikke betales berammelsesafgift.

Appelsager

Når der indleveres en ankestævning til landsretten, skal der efter de nye regler betales en retsafgift på 2.000 kr., mens der ved anke til Højesteret skal betales en afgift på 4.000 kr.

Der skal dog kun betales en afgift på 1.000 kroner, hvis den sag, der ankes til landsretten, er af den type, hvor der kun skal betales en særlig fast retsafgift på 750 kr. ved sagens anlæg.

Ankesagens værdi fastsættes på grundlag af den ændring, som påstås i den indankede dom. Hvis ankesagen har en økonomisk værdi på mere end 100.000 kr., skal der – som i første instans – også betales en berammelsesafgift.

Efter den nye lov skal berammelsesafgiften ved landsretten opgøres på samme måde som berammelsesafgiften i første instans. I ankesager ved Højesteret forhøjes denne afgift med 50 %.

Ligesom efter den gældende retsafgiftslov, skal ankeafgiften tilbagebetales, hvis sagen hjemvises til ny behandling i tidligere instans.

Efter den gældende retsafgiftslov skal der betales afgift i overensstemmelse med reglerne for sagsanlæg og behandling af civile retssager i første instans på grundlag af påstanden i ankesagen.

Efter de nye regler skal der betales en retsafgift på 750 kr. ved kære til landsretten, mens der ved kære til Højesteret skal betales en afgift på 1.500 kr. Ligesom efter den gældende rets-afgiftslov skal afgiften tilbagebetales, hvis retten eller myndigheden omgør den kærede kendelse eller beslutning, eller den kærende helt eller delvis får medhold ved kæremålets afgørelse.

Afskaffelse og forhøjelse af retsafgifter

Med loven afskaffes visse retsafgifter, herunder bl.a. retsafgiften for skyldners egenbegæring om konkurs eller rekonstruktionsbehandling samt retsafgiften for udlæg af et dødsbo uden bobehandling, idet de ikke ses at have et processuelt formål.

Omvendt forhøjes andre typer retsafgifter. Det drejer sig bl.a. om minimumsafgiften for sagsanlæg, der fastsættes til 750 kr., og afgifterne forbundet med fogedsager, hvor der foreslås en fast afgift på 750 kr. uanset sagens værdi og sagens behandlingsmåde.

Overgangen fra procentsats til faste satser for berammelsesafgifter vil også medføre en (relativt beskeden) stigning i afgifterne.

Betydningen for allerede anlagte retssager (før 1. oktober 2021)

Den nye retsafgiftslov træder i kraft den 1. oktober 2021. Den gældende retsafgiftslov ophæves, når den nye lov træder i kraft.

Den nye retsafgiftslov finder dog ikke anvendelse, når afgiftspligten efter den gældende retsafgiftslov er indtrådt før den 1. oktober 2021. I sådanne tilfælde finder den gældende retsafgiftslov anvendelse.

Den nye retsafgiftslov finder altså ikke anvendelse på civile retssager i 1. instans, der er anlagt før den 1. oktober 2021, eller på ankesager, hvor anken er sket før den 1. oktober 2021 mv. I disse sager finder den gældende retsafgiftslov fortsat anvendelse.


AB 18: De nye regler om førgennemgang

AB 18 trådte i kraft den 1. januar 2019 og erstattede det tidligere AB 92. Selvom det er frivilligt, om aftaleparter ønsker at anvende de almindelige betingelser, er det alment anvendt at benytte disse i entreprisekontrakter.

Derfor fokuserer artiklen på en af AB 18’s nye bestemmelser; bygherrens og entreprenørens ret og pligt til at deltage i en førgennemgang.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Førgennemgang

Pligten er beskrevet i AB 18 § 44 og indebærer, at bygherren skal indkalde og afholde en førgennemgang af arbejdet inden rimelig tid før den aftale aflevering.

Formålet er at gennemgå tilstanden og kvaliteten på det udførte arbejde, herunder registrere forhold, som skal udbedres, før der kan gennemføres en afleveringsforretning.

Gennemgangen skal bidrage til, at mangler kan afhjælpes før aflevering, hvor entreprenøren stadig har arbejdspladsen bemandet, og hvor afhjælpningen ikke medfører gener for bygningens brug efter aflevering.

Både bygherren og entreprenøren har ret til at indkalde til gennemgangen, men det påhviler bygherren at udarbejde en førgennemgangsprotokol, som skal angive de påpegede forhold og entreprenørens eventuelle bemærkninger hertil.

Parterne kan aftale, at der ikke skal afholdes førgennemgang.

En førgennemgang skal ikke forveksles med en før-/delaflevering, hvor der sker en egentlig aflevering af delarbejde.

Afleveringsforretning

Entreprenøren skal umiddelbart inden arbejdets færdiggørelse give bygherren skriftlig meddelelse om tidspunktet for færdiggørelsen, hvorefter bygherren indkalder entreprenøren til en afleveringsforretning.

Ved forretningen skal bygherren påpege eventuelle mangler samt udarbejde en afleveringsprotokol, hvori manglerne samt entreprenørens bemærkninger anføres.

Efter ikrafttrædelsen af AB 18 gælder fortsat den almindelige entrepriseretlige mangelbedømmelse. Der foreligger således en mangel, hvis entreprenøren ikke har leveret alle materialer og arbejdsydelser, eller hvis arbejdet ikke er udført i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt og i overensstemmelse med bygherrens anvisninger. Det er som udgangspunkt bygherren, som har bevisbyrden for, at de påtalte mangler er berettiget.

Afhjælpning af mangler efter aflevering

Efter afleveringsforretningen har entreprenøren krav på at aflevere arbejderne, så længe de ikke er behæftet med væsentlige mangler.

Som noget nyt, påhviler det bygherren ved afleveringsforretningen at fastsætte en rimelig frist for, hvornår de påtalte mangler skal være udbedret. Fristen skal fastlægges under hensyntagen til afhjælpnings art og omfang samt øvrige relevante forhold, herunder eventuelle gener, som afhjælpning vil medføre.

Bygherren skal tillige fastsætte et tidspunkt for en afhjælpningsgennemgang. Ved større udbedringer, kan parterne foretage gennemgangen før alle mangler er udbedret. Mangler der først udbedres efter gennemgangen, skal entreprenøren skriftligt færdigmelde.

Ved afhjælpningsgennemgangen skal bygherren udarbejde en afhjælpningsprotokol, hvori han skal forholde sig til, om manglerne anses behørigt udbedret.

Bygherren skal desuden indkalde entreprenøren til 1-års og 5-års eftersyn, som henholdsvis skal afholdes senest 1 år og 30 arbejdsdage før 5 år efter afleveringen.

Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.