Er jeres virksomhed klar til den nye whistleblowerlov?

Folketinget vedtog den 24. juni 2021 lov om beskyttelse af whistleblowere. Loven implementerer whistleblowerdirektivet og forpligter arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte til at etablere interne whistleblowerordninger. Disse har til formål at sikre, at ansatte nemt og sikkert kan indberette alvorlige forhold eller overtrædelser.

Whistleblowerloven træder i kraft den 17. december 2021.

Af Niels Thestrup, advokat (H), partner

Hvem skal etablere en intern whistleblowerordning?

Såvel offentlige som private arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte skal etablere en intern whistleblowerordning, medmindre arbejdsgiverne er omfattet af andre særregler.

Hvem kan etablere fælles whistleblowerordning?

Det følger af whistleblowerlovens § 14, at arbejdsgivere i den private sektor med 50-249 ansatte kan oprette en fælles intern whistleblowerordning. I bemærkningerne til det tidligere lovforslag fremgik det, at koncernselskaber også var omfattet, hvorfor større koncernselskaber var udelukket fra en fælles ordning.

Dette gav anledning til en række henvendelser fra større danske virksomheder og interesseorganisationer, hvorfor Justitsministeren fremsatte et ændringsforslag (senere vedtaget) om indførsel af en mulighed for at etablere koncernfælles whistleblowerordninger.

På nuværende tidspunkt er det således også muligt for virksomheder med 250 eller flere ansatte at indgå fælles ordninger, idet lovens § 9, stk. 3 fastslår, at arbejdsgivere kan etablere koncernfælles ordninger.

Hvad skal en whistleblowerordning indeholde?

1. Intern eller ekstern indberetningskanal

En whistleblowerordning kan administreres enten internt eller outsources.

Det betyder, at en virksomhed internt kan oprette en whistleblowerenhed, som består af en upartisk person eller afdeling, til at modtage indberetninger samt forestå kontakten med whistlebloweren. Virksomheden har desuden mulighed for at udlicitere administrationen helt eller delvist til en ekstern leverandør, hvis denne stiller skriftlig garanti herfor.

Herudover oprettes en ekstern uafhængig whistleblowerordning, som placeres i Datatilsynet. Denne har til formål at supplere og kontrollere virksomhedernes interne whistleblowerordninger.

2. Whistleblowerpolitik og håndteringsprocedure

En virksomhed skal skriftligt udarbejde en whistleblowerpolitik samt procedure til håndtering af indberetninger. Procedurerne skal opbevares med henblik på dokumentation samt stilles til rådighed for virksomhedens ansatte.

Whistleblowerloven indfører desuden et absolut forbud mod repressalier overfor ansatte. Repressalier skal forstås som enhver form for ufordelagtig behandling eller følge som reaktion på indberetning eller offentliggørelse, herunder eksempelvis forflyttelse eller undladt forfremmelse.

Herudover indføres en særlig bevisbyrderegel, hvorefter det er arbejdsgiveren, som har bevisbyrden for, at repressalier ikke har fundet sted.

Hvornår skal ordning være etableret?  

Fristen for etableringen af en whistleblowerordning afhænger dels af antallet af ansatte og dels af om arbejdsgiveren er offentlig eller privat.

For offentlige og private virksomheder med 250 eller flere ansatte skal en whistleblowerordning senest være oprettet den 17. december 2021, hvor whistleblowerloven ligeledes træder i kraft.

Private virksomheder med 50-249 ansatte skal derimod senest have implementeret en ordning den 17. december 2023.

Såfremt en arbejdsgiver ikke rettidigt etablerer en whistleblowerordning, kan denne risikere bødestraf.

 

Har du eller din virksomhed har spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.


Nye standardkontraktsbestemmelser for tredjelandsoverførsler

Den 4. juni 2021 offentliggjorde EU-Kommissionen sin vedtagelse af de nye standardkontraktsbestemmelser (også kaldt Standard Contractuel Clauses eller SCCs) for overførsel af personoplysninger til tredjelande. Bestemmelserne kan anvendes fra den 27. juni 2021.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Baggrunden for de nye standardkontraktsbestemmelser

EU-Domstolen afsagde den 16. juli 2020 dom i Schrems II-sagen, og tog derved stilling til gyldigheden af Privacy Shield-ordningen (tidligere Safe Habour), der hidtil blev anvendt som overførselsgrundlag for personoplysninger fra EU til USA.

EU-Domstolen vurderede, at overførselsgrundlaget ikke var gyldigt, idet ordningen ikke gav den fornødne databeskyttelse henset til USA's lovgivning om national sikkerhed m.m., der tildeler myndighederne særlige beføjelser med hensyn til dataadgange.

Ordningen ophørte straks, hvorfor dataeksportører i EU herefter skulle anvende et andet grundlag ved overførsel til USA. Eksportører kunne eksempelvis udforme en særskilt aftale i overensstemmelse med EU-Kommissionens standardkontrakt.

I Schrems II-afgørelsen fremhævede EU-Domstolen imidlertid en række nye krav med hensyn til den generelle brug af bestemmelserne i EU-Kommissionens standartkontrakt ved overførsel til et tredjeland.

Eksempelvis skal dataeksportøren vurdere, hvorvidt lovgivningen i de enkelte tredjelande respekterer databeskyttelseskravene, som EU-lovgivningen stiller. Hvis dette ikke er tilfældet, skal eksportøren analysere, hvilke supplerende foranstaltninger, der skal aftales med dataimportøren.

Det er bl.a. ovenstående krav, der nu er blevet nedfældet i EU-Kommissionens nye standardkontraktsbestemmelser for overførsler fra EU til tredjelande.

Indholdet i standardkontraktsbestemmelser

Generelt er de nye standardkontraktsbestemmelser en videreførsel af de gamle standardkontraktsbestemmelser fra EU-Kommissionen. Der er dog visse tilføjelser.

Nedenfor ses et overblik over principperne i de nye standardkontraktsbestemmelser:

  1. Eksportøren (assisteret af importøren) forpligtes til at overveje beskyttelsesniveauet for personoplysninger i tredjelandet.
  2. Med hjælp fra importøren forpligtes eksportøren til at udarbejdet en konsekvensanalyse inden overførslen. Analysen skal basere sig på relevant lovgivning og praksis i tredjelandet, samt subjektive forhold såsom kontraktens varighed, omfang og regelmæssighed af overførslerne, type af modtager, formålet med overførslen og karakteren af de overførte data. På anmodning skal eksportøren stille analysen til rådighed for den kompetente tilsynsmyndighed.
  3. Ved offentlige myndigheders anmodning om adgang til personoplysninger, der stammer fra EU, skal importøren:
    • underrette både eksportøren og den registrerede om anmodningen,
    • vurdere lovligheden af en sådan anmodning under henvisning til gældende lovgivning i tredjelandet og internationale forpligtelser,
    • anfægte eller suspendere anmodningen, hvis der er grundlag herfor, - og i alle tilfælde alene videregive den mindst mulige mængde data,
    • dokumentere disse anmodninger og stille dem til rådighed for eksportøren
  1. Parterne skal i et bilag redegøre for øvrige tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der er implementeret for at beskytte de overførte data.
  2. En forpligtelse for eksportøren til at suspendere dataoverførsler eller opsige aftalen, hvis ikke importøren lever op til sine forpligtelser.
  3. Hvis en eksportør har grund til at tro, at en importør ikke kan opfylde sine forpligtelser, skal denne implementere yderligere sikkerhedsforanstaltninger førend en overførsel af personoplysninger kan fortsætte.

Overgangsperiode

Som tidligere nævnt kan de nye bestemmelser anvendes fra den 27. juni 2021. Dataansvarlige og databehandlere, der anvender de gamle standardkontraktbestemmelser som overførselsgrundlag til tredjelande, skal dog senest den 27. december 2022 være overgået til de nye bestemmelser.

Anbefalinger fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd

I forlængelse af EU-Kommissionens beslutning har Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) den 18. juni 2021 vedtaget endelige anbefalinger om supplerende foranstaltninger ved overførsel af personoplysninger til tredjelande.

Disse skal sikre, at dataeksportørerne lever op til EU-lovgivningen om databeskyttelse uanset overførselsgrundlaget. Anbefalingerne skal hjælpe eksportørerne til at vurdere, om der er behov for yderligere kontraktuelle beskyttelsesforanstaltninger, førend personoplysninger kan overføres til et tredjeland.

Har du eller din virksomhed har spørgsmål til de nye bestemmelser, er du/I velkomne til at kontakte os.


Ny Fondsmæglerlov

Den 27. maj 2021 vedtog Folketinget en ny lov om fondsmæglere og investeringsservices og – aktiviteter. Loven træder i kraft den 26. juni 2021, og ændrer grundlaget for reguleringen af fondsmæglerselskaber og andre virksomheder i den finansielle sektor, når de udfører investeringsservices og -aktiviteter.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

De nye regler implementerer EU-direktiv 2019/2034 (IFD) om tilsyn med investeringsselskaber. Reglerne suppleres af de direkte anvendelige regler i EU-forordningen 2019/2033 (IFR), om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.

Loven er den første del af en planlagt opsplitning af lov om finansiel virksomhed i forskellige sektorlove.

Den nye fondsmæglerlov finder primært anvendelse på fondsmæglerselskaber og fondsmæglerkoncerner, men finder ligeledes i et vist omfang anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde, når disse udøver investeringsservices eller -aktiviteter.

Overordnet kan loven betragtes som en videreførelse af de relevante regler, som hidtil har været gældende i lov om finansiel virksomhed, dog med de modifikationer som følger af EU-reguleringen.

For fondsmæglerselskaberne kan ændringerne i forhold til lov om finansiel virksomhed opdeles i, hvad der kan udledes af den nye Fondsmæglerlov og i, hvad der fremover følger af EU-forordningen.

Nye regler i Fondsmæglerloven

Opdeling af selskaberne i tre grupper

Fremadrettet vil fondsmæglerselskaberne blive opdelt i tre grupper, alt efter typer og omfang af aktiviteter. Opdelingen er bestemmende for omfanget af de krav, som stilles til fondsmæglerselskaberne. Der afventes dog fortsat fortolkninger fra Finanstilsynet vedrørende forståelsen af nogle af de centrale parametre, som kan være afgørende for kategoriseringen. På det danske marked forventes det, at gruppe 1 (den øverste risikogruppe), ikke vil have relevans, hvorfor den praktiske sondring vil være mellem gruppe 2 (mellem risiko) og gruppe 3 (laveste risiko). Gruppe 3 vil være virksomheder, som bl.a. kan opfylde krav om, at AUM (som beregnet i henhold til IFR) er under EUR 1,2 mia., at der ikke opbevares kundemidler samt, at der ikke handles for egen regning.

Startkapitalkrav

Fondsmæglerselskabernes startkapitalkrav ændres afhængig af aktivitetstyper.

Krav til fondsmæglerholdingvirksomheder

Fondsmæglerholdingvirksomheder skal fortsat opfylde kapitalgrundlagskravet både på individuelt og konsolideret niveau. Der vil her være tale om en dansk skærpelse, i forhold til EU-retten. Til gengæld bortfalder de krav til fondsmæglerholdingvirksomhederne, som blev fastsat med implementeringen af CRD V i dansk ret, herunder kravet om en egentlig godkendelse af holdingvirksomheden.

Ledelse og styring

Det er hensigten, at Finanstilsynet skal udstede en ny bekendtgørelse angående ledelse og styring af fondsmæglerselskaber, hvilket afventer den europæiske banktilsynsmyndigheds (EBA) nye retningslinjer. Ud fra EBAs høringsdokumenter må det dog forventes, at EBAs retningslinjer vil læne sig op ad de tilsvarende retningslinjer for kreditinstitutter.

Outsourcing

De hidtidige outsourcingsregler vil ikke længere finde anvendelse på fondsmæglerselskaber, som i stedet alene vil skulle anvende MiFID-II reglerne, indtil Finanstilsynet måtte udstede nærmere regler på området.

Mindre lempelser for gruppe 3-fondsmæglerselskaber

Den mindst regulerede kategori vil blive undtaget fra kravet om opgørelse af individuelle solvensbehov, offentlig adgang til generalforsamlinger samt for god skik-reglerne på holdingselskabsniveau.

Koncerninterne eksponeringer

Finanstilsynet har tilkendegivet, at man ønsker at se nærmere på, hvorledes der kan skabes en ny, og mere operationel praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer.

Nye regler i EU-forordningen (IFR)

Kapitalgrundlag

Kravet til fondsmæglerselskabers kapitalgrundlag fastsættes fremover i IFR på baggrund af (i) faste omkostninger, (ii) et permanent minimumskrav samt (iii) nye målinger af risici, som er særligt tilpasset fondsmæglerselskabernes aktivitetsområde. For de selskaber, hvor risikoen er lavest (gruppe 3), vil der dog ikke være krav om denne nye risikomåling.

Likviditetskrav

Likviditetskrav fastsættes fremover med udgangspunkt i en tredjedel af kravene vedrørende de faste omkostninger.

Koncentrationsrisiko

Koncentrationsrisiko opgøres fremover efter reglerne i IFR.

Offentliggørelse og indberetninger

Reglerne om offentliggørelse og indberetninger til Finanstilsynet findes fremover i udgangspunktet i IFR.

Lempelser og undtagelser for gruppe 3

Fondsmæglerselskaber i gruppe 3 vil enten være undtaget, eller have visse muligheder for lempelser fra mange af reglerne under IFR.

Konsolidering

Det vil fremover være IFR, som fastsætter rammerne for den tilsynsmæssige konsolidering i koncerner, hvor der indgår fondsmæglerselskaber, idet der dog kan være supplerende regler om konsolidering i reguleringen for kreditinstitutter, investeringsselskaber og forsikringsselskaber.

Har du eller din virksomhed har spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.


Ny lov om ophavsret

Folketinget vedtog den 3. juni 2021 en ny lov om ophavsret. Formålet med de nye regler er blandt andet at sikre rettighedshavernes position over for udbydere af pressepublikationer, herunder eksempelvis medieovervågningsvirksomheder og de såkaldte ’techgiganter’. Rettighedshaverne skal sikres fair vilkår og betaling, når udbyderne bruger rettighedshavernes indhold på nettet. Derudover skal reglerne fjerne tvivl om, hvorvidt tjenester som for eksempel YouTube, har et direkte ansvar for deres brugeres upload af ophavsretligt beskyttet indhold.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Udgivere af pressepublikationer

Med den nye lov om ophavsret indføres en ny supplerende ret for udgivere af pressepublikationer. Udbydere af pressepublikationer skal fremover indhente samtykke fra presseudgivere, for at anvende deres materiale online. Udgiverne tildeles hermed en eneret, i forhold til udbyderne af pressepublikationer.

Loven indeholder dog også konkrete undtagelser til samtykkekravet. Udbyderne skal ikke indhente samtykke i situationer, hvor der er:

  1. Forløbet to år efter udgangen af det år, hvor udgivelsen fandt sted
  2. Linket til indholdet – Udbyderne skal dog alligevel indhente samtykke, hvis linket i sig selv indeholder større dele af publikationen, og dermed gør det unødvendigt at klikke sig ind på den oprindelige hjemmeside.
  • Anvendt enkelte ord eller meget korte uddrag af publikationen.

Aftalelicens for pressepublikationer

Den nye lov giver danske rettighedsorganisationer mulighed for at indgå kollektive aftaler om licens med udbydere af pressepublikationer, som f.eks. medieovervågningstjenester, søgemaskiner eller sociale medieplatformstjenester, med henblik på eksemplarfremstilling og tilrådighedsstillelse on-demand.

Udvidelse af reglerne om retransmission

Loven udvider retransmissionssystemet, som hidtil har været begrænset til retransmission over kabel- og radioanlæg. Ændringerne betyder, at alle former for transmissioner omfattes af den obligatoriske kollektive licensering (aftalelicens). Med de nye regler udvides aftalelicensen dermed også til, at omfatte selvstændige streamingtjenester som f.eks. Netflix. Det indebærer blandt andet også, at tv-distributører fremover kan videreudsende kanaler, der udelukkende sendes online, og dermed også drage nytte af aftalelicensordningen på dette punkt – i stedte for at skulle indgå individuelle aftaler.

Udbydere af onlineindholdsdelingstjenesters ansvar

I den nye lov om ophavsret er indført en bestemmelse, som skal sikre rettighedshaverne en bedre retsstilling i forhold til at indgå aftale med onlinetjenester, som eksempelvis YouTube. Loven anerkender, at onlinetjenester er direkte ansvarlige for deres brugeres upload af ophavsretligt beskyttet indhold. En forudsætning for en eventuel ansvarsfritagelse for onlinetjenesterne er, at disse først har forsøgt at indhente tilladelse fra rettighedshaverne.

Rettighedshaveres samtykke til onlinetjenesterne vil også dække handlinger, som udføres af de af onlinetjenesternes brugere, som ikke handler i kommercielt øjemed. Det vil eksempelvis være brugere, som deler ophavsretlige beskyttet indhold uden nogen dom for fortjeneste.

Rettighedshaverne er dog ikke forpligtet til at give tilladelse til onlinetjenesterne.

Har en rettighedshaver ikke givet tilladelse til en onlinetjeneste, kan onlinetjenesten alene blive ansvarsfri, såfremt denne har opfyldt samtlige af følgende betingelser:

  1. Onlinetjenesten skal have gjort sit bedste for at opnå tilladelse fra rettighedshaveren
  2. Onlinetjenesten skal – i overensstemmelse med høje branchestandarder – have gjort sit bedste for at sikre, at det ophavsretlige indhold, for hvilke en rettighedshaver har givet udbyderen de relevante og nødvendige oplysninger, ikke i fremtiden en tilgængelige på tjenesten.
  • Onlinetjenesten skal handle hurtigt efter at have modtaget tilstrækkeligt begrundet meddelelse fra rettighedshaveren om at fjerne eller forhindre tilgængeligheden af et ophavsretligt beskyttet indhold. Ligeledes skal onlinetjenesten sikre, at indholdet ikke bliver uploadet igen.

I loven er desuden indført en lempeligere ansvarsordning for nye onlinetjenester, hvorefter disse alene skal have gjort deres bedste for at opnå tilladelse fra rettighedshavere, ligesom disse er forpligtet til at handle hurtigt på notice and take-down-anmodninger fra rettighedshaverne. Onlinetjenester, som er omfattet af den lempelige ansvarsordning, skal have været til rådighed i den Europæiske Union i mindre end tre år samt have en årlig omsætning på under 10 mio. euro.

Den nye lov gennemfører to direktiver, nemlig artikel 15 og 17 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF (DSM-direktivet) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/789 af 17. april 2019 om regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der gælder for visse af tv- og radio selskabernes onlinetransmissioner samt retransmissioner af tv- og radioprogrammer og om ændring af Rådets direktiv 93/83/EØF (SatCabII-direktivet).

Har du eller din virksomhed har spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.


Kønig Advokater søger dygtige og ambitiøse advokater

Kønig Advokater søger - som følge af en fortsat positiv udvikling - 1-2 advokater til snarlig tiltrædelse i vores lokaliteter i Amaliegade 35 i København.

Du vil blive en del af et fagligt og socialt inspirerende arbejdsmiljø, hvor vi lægger afgørende vægt på at yde juridisk og forretningsmæssig rådgivning, samt sagsførelse af den allerhøjeste faglige standard.

Kønig Advokater er et mellemstort advokatfirma, der beskæftiger sig med alle erhvervsretlige emner for både virksomheder, fonde og offentlige virksomheder, og som har primært sigte på at være en eksklusiv samarbejdspartner og ”trusted advisor” for vores klientrelationer, for hvem der tilbydes ”full service”-rådgivning.

Vores spidskompetencer er:

  1. Tvistbehandling
  2. M&A samt selskabsret
  3. Fast ejendom og entrepriseret.
  4. Insolvens- og dødsbobehandling.

Der søges:

Ansøgere med erfaring og/eller interesse for følgende emner vil blive foretrukket:

  1. Insolvens- og dødsbobehandling.
  2. Tvistbehandling.
  3. Fast ejendom og entrepriseret.
  4. M&A samt selskabsret.

Af kompetencer og personlige egenskaber lægger vi vægt på:

  • Højt fagligt niveau
  • Resultatorientering
  • Kommerciel og forretningsmæssig forståelse
  • Ansvarsbevidsthed
  • Engagement

Advokaten skal desuden værdsætte og deltage i det sociale liv på Kontoret.

Vi tilbyder:

  • Faglig og personlig udvikling samt spændende sager og attraktive klienter
  • Attraktive ansættelsesvilkår
  • Attraktive fremtidsmuligheder

Ansøgningsfrist:

Interesserede opfordres til at ansøge snarest og senest 25. juni 2021. Tiltrædelse snarest efter nærmere aftale.

Samtaler vil blive afholdt løbende.

Yderligere oplysninger:

Se nærmere om Kønig Advokater på www.danlaw.dk.

Ansøgninger med tilhørende CV, karakterudskrift og eventuelle udtalelser, bedes sendt til: reception@danlaw.dk.

Henvendelser kan ske til advokat, partner Peter Zacho Skovbo, pzs@danlaw.dk eller advokat, partner Matti Taul Korpela, mtk@danlaw.dk – telefon: 33702000.

 

Kønig Advokater

Amaliegade 35

1256 København K


Nye regler for rekonstruktion

Folketinget har netop vedtaget et lovforslag, som implementerer nye regler for rekonstruktion. Formålet er at gøre det lettere at rekonstruere konkurstruede virksomheder.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

De nye regler er mere lempelige og skal modvirke konkurs og tab af arbejdspladser. Ændringerne skal gøre reglerne om rekonstruktion billigere og mere smidige.

Kravet om regnskabskyndig tillidsmand udgår

Efter de tidligere regler skulle der ved indledningen af rekonstruktion udpeges en regnskabskyndig tillidsmand, oftest en revisor. Dette medførte store omkostninger i den indledende fase af en rekonstruktion, og kravet udgår med de nye regler. Efter de nye regler skal der kun udpeges en regnskabskyndig tillidsmand såfremt virksomheden selv beder om det, eller hvis rekonstruktøren eller kreditorer, som udgør mindst 25% af de stemmeberettigede kreditorer, anmoder herom.

Betingelse om sikkerhedsstillelse for eventuel efterfølgende konkurs udgår

Den nuværende bestemmelse om, at indledning af rekonstruktion er betinget af, at rekvirenten stiller sikkerhed for omkostninger ved en eventuel efterfølgende konkursbehandling udgår. Betingelse ophæves for at mindske den likviditetsmæssige belastning af den virksomhed som forsøges rekonstrueret.

Der gives mulighed for, uden yderligere begrundelse, at udsætte fristen for vedtagelse af rekonstruktionsplan

Efter de forhenværende regler kunne skifteretten, efter anmodning fra rekonstruktøren og tillidsmanden, udsætte drøftelsen af forslaget til rekonstruktionsplan til et senere møde som skulle afholdes inden fire uger hvis særlig grunde talte for det. Efter de nye regler udsætter skifteretten, når blot rekonstruktøren anmoder herom.

Mulighed for hurtigere virksomhedsoverdragelse

Der indsættes en ny bestemmelse i konkursloven hvorefter rekonstruktion i form af virksomhedsoverdragelse, med rekonstruktørens samtykke, kan ske inden der er vedtaget en rekonstruktionsplan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at bevare værdien af skyldners virksomhed. Dette forudsætter dog, at et flertal af fordringshaverne ikke kommer med indsigelse mod overdragelsen.

Efter de tidligere regler måtte virksomhedsoverdragelse under en rekonstruktionsbehandling kun ske i overensstemmelse med et rekonstruktionsforslag, der var godkendt af et flertal af kreditorerne og stadfæstet i skifteretten.

Ikke automatisk konkursbehandling efter mislykket rekonstruktion

Efter de tidligere regler gjaldt, at hvis en rekonstruktion ikke medførte vedtagelse et rekonstruktionsforslag, som indeholdt en tvangsakkord, eller hvis virksomheden ikke var blevet solvent, tog man automatisk virksomheden under konkursbehandling.

Efter de nye regler kan en virksomhed – frem til der er vedtaget en rekonstruktionsplan – træde ud af en indledt rekonstruktion, uden at det automatisk medfører at virksomheden tages under konkursbehandling.

Rekonstruktøren skal dog i sådant tilfælde give meddelelse til kreditorerne om at rekonstruktionen er ophørt, således at de har mulighed for at indgive konkursbegæring.

I tilknytning hertil er vedtaget en bestemmelse som foreskriver en efterfølgende karensperiode på én måned, således at skifteretten skal afvise en ny rekonstruktionsbegæring, hvis den indgives mindre end én måned efter en forudgående rekonstruktions afslutning, såfremt den forudgående rekonstruktion er afsluttet uden at der er vedtaget en rekonstruktionsplan.

Har du eller din virksomhed har spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.


Lovforslag til ny investeringsscreeningslov sendt i høring

Lovforslaget indebærer en obligatorisk tilladelsesordning for udenlandske investeringer, hvis der opnås kontrol over mere end 10% af en dansk virksomhed i særligt følsomme sektorer kombineret med en generel frivillig anmeldelsesordning på tværs af sektorer, hvis den udenlandske investor opnår kontrol over mere end 25% af den danske virksomhed. Herudover giver forslaget Erhvervsstyrelsen mulighed for at screene ikke-anmeldte investeringer, som er omfattet af loven i op til fem år efter gennemførelse.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Formålet med loven er at sikre, at udenlandske investeringer i danske virksomheder ikke udgør en trussel mod den nationale sikkerhed og den offentlige orden.

Den foreslået model for investeringsscreening består overordnet af to elementer:

  1. Sektorspecifik ordning, hvor forudgående tilladelse er påkrævet ved særligt sensitive investeringer (tilladelsesordning).
  2. En tværsektoriel ordning, hvor der kan ske frivillig anmeldelse (den frivillige anmeldelsesordning).

Hvilke investeringer er omfattet? 

Alle udenlandske direkte investeringer i alle erhvervsvirksomheder hjemhørende i Danmark omfattes af investeringsloven, uanset hvordan den pågældende danske virksomhed ellers er organiseret.

Herudover omfattes investeringer fra virksomheder hjemhørende i Danmark, hvis denne er dattervirksomhed eller filial af en udenlandsk virksomhed. Ligeledes gælder, hvis virksomheden, som er hjemhørende i Danmark, reelt kontrolleres af en udenlandsk virksomhed eller en udenlandsk statsborger.

Hvis investeringen er omfattet af investeringsloven, skal det herefter afgøres om investeringen omfattes af tilladelsesordningen eller den frivillige anmeldelsesordning, eller om investeringen kan gennemføres uden videre.

Tilladelsesordningen

Tilladelsesordningen medfører, at der skal indhentes forudgående tilladelse, hvis en udenlandsk investor, direkte eller indirekte, tilegner sig mindst 10% af stemmerettighederne eller ejerandelene i en dansk virksomhed indenfor ”særligt følsomme sektorer”. Herudover kræves også tilladelse, hvis andelen efterfølgende øges til 20%, 1/3, 50%, 2/3 eller 100%. Der kræves ligeledes forudgående tilladelse, hvis der ved andre midler opnås tilsvarende kontrol over en dansk virksomhed. Denne kontrol kan opnås gennem bl.a. langfristede lån, joint-venture-aftaler, leverandør og serviceaftaler eller køb af aktiver eller forskningssamarbejder.

Der skal foretages en konkret vurdering af, hvorvidt der opnås en kontrol, som svarer til besiddelse af mindst 10% af ejerdelene. Endvidere bemærkes, at det i lovforslaget medgives, at denne vurdering kan være ”ganske vanskelig”.

”Særligt følsomme sektorer” omfatter følgende virksomheder:

  • Virksomheder inden for forsvarssektoren
  • Virksomheder inden for IT-sikkerhedsfunktioner eller behandling af klassificerede oplysninger
  • Virksomheder, der producerer produkter med dobbelt anvendelse (dual use)
  • Virksomheder inden for anden kritisk teknologi
  • Virksomheder inden for kritisk infrastruktur

Den frivillige anmeldelsesordning

Den frivillige anmeldelsesordning medfører, at investorer udenfor EU/EFTA kan anmelde investeringer, hvis de opnår kontrol over mindst 25% af en dansk virksomhed, som ikke er aktiv inden for de særligt følsomme sektorer. Investorer inden for EU, som ikke kontrolleres af personer uden for EU, er ikke omfattet af den frivillige anmeldelsesordning.

Investorer udenfor EU er ikke forpligtet til at anmelde investeringer, hvis ikke de omfattes af den obligatoriske tilladelsesordning. Dog risikerer de i så henseende, at Erhvervsstyrelsen indleder en undersøgelse af, om investeringen skal tilbagerulles, hvis den vurderes at stride imod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Erhvervsstyrelsen kan indlede denne undersøgelse i op til frem år efter investeringens gennemførsel. Hvis investeringen bliver påbudt tilbagerullet, modtager den udenlandske investor fuld erstatning, hvis påbuddet har karakter af ekspropriation.

Det bemærkes, at den frivillige anmeldelsesordning alene er tiltænkt at skulle anvendes, hvis der forekommer en reel mulighed for, at investeringen udgør en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Der vil være mulighed for at rette henvendelse til Erhvervsstyrelsen om, hvorvidt en investering forventes at kunne falde inden for anvendelsesområdet.

Håndhævelse

Erhvervsstyrelsen får ansvaret for at administrere og træffe afgørelser efter de nye regler. En udenlandsk investor har, efter forhandling med Erhvervsstyrelsen, mulighed for at afgive tilsagn om at overholde nærmere aftalte vilkår, således at investeringen vurderes at være lovlig. Hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at en investering kan medføre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, og truslen ikke kan afbødes ved tilsagn, skal Erhvervsstyrelsen forelægge sagen for Erhvervsministeriet, som træffer afgørelse efter forhandling med de øvrige relevante ministerier.

Afgørelserne vil kunne indbringes for domstolene.

Herudover får Erhvervsstyrelsen med lovforslaget hjemmel til at foretage stikprøvebaserede kontroller og gennemføre kontrolundersøgelser uden forudgående retskendelse.

Det foreslås i lovforslaget, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2021.

 

Har du eller din virksomhed spørgsmål til den opdaterede vejledning, er du/I velkomne til at kontakte os.


Betalingsfristen for A-skat udskydes, A-skattelåneordningen udvides og ny momslåneordning indføres

Skatteministeren udmeldte på pressemøde den 29. januar 2021, at der vil stilles forslag om yderligere tiltag, som følge af COVID-19. Forslaget består reelt i at udskyde betalingsfristen for A-skat og AM-bidrag, at udvide A-skattelåneordningen, samt at indføre en ny momslåneordning.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Betalingsfristen for A-skat udskydes:

Skatteministeren fremlagde på pressemødet regeringens forslag om at udskyde den ordinære betalingsfrist for AM-bidrag og A-skat for maj 2021 med 4 ½ måned. Udskydelsen vil gælde for alle virksomheder, og således omfatte både små-, mellemstore- og store virksomheder.

På baggrund af udskydelsen vil virksomhederne således undgå dobbeltbeskatning i maj 2021, idet AM-bidrag og A-skat for oktober 2020 netop forfalder til maj 2021.

A-skatlåneordningen udvides:

Allerede nu er det muligt, for små- og mellemstore virksomheder, at ansøge om et rentefrit lån svarende til den indbetalte A-skat og AM-bidrag i januar 2021. Denne ordning vil regeringen udvide, således den også kommer til at omfatte indbetalinger af A-skat og AM-bidrag i perioden februar og marts 2021. Samtidig lægger regeringen op til, at ordningen yderligere udvides til også at omfatte store virksomheder.

Fremover vil det således være muligt for alle virksomheder, uanset størrelse, at anmode om, at indbetalingskravene for februar og marts 2021 bliver omdannet til rentefrie lån. Dette med tilbagebetaling senest den 1. februar 2022.

Virksomheder under konkurs, rekonstruktion, tvangsopløsning og likvidation kan i lighed med tidligere ordninger ikke benytte sig af denne mulighed.

Ny momslåneordning:

Det er lige nu muligt for små- og mellemstore virksomheder at udskyde betalingsfristerne for moms for 1. halvår og 3. kvartal 2020 – dette til de 1. marts 2021. De udskudte frister betyder reelt, at de falder sammen med de ordinære frister for 2. halvår og 4. kvartal 2020. Virksomhederne kan dermed risikere at skulle afregne 2 momsperioder samtidig.

For at forhindre dobbeltafregning af moms, og desuden for at give virksomhederne øget likviditet, vil regeringen tilbyde et rentefrit lån, svarende til den moms der skal afregnes den 1. marts 2021. Ansøgningen om dette forventes at åbne op ultimo marts 2021. Lånet vil skulle tilbagebetales samtidig med A-skatlåneordningen, den. 1. februar 2022.

 

Endelig vedtagelse af tiltagene kræver lovgivning, hvorfor forslaget forventes fremsat af Skatteministeren snarest.

Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye ordninger, er du/I velkomne til at kontakte os.


Ny skattemodel for overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde

Folketinget har netop vedtaget et lovforslag, som implementerer en ny skattemodel for overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde. Formålet er at gøre det muligt for fysiske personer at overdrage kapitalandele i et selskab til en erhvervsdrivende fond, uden at der skal betales hverken bo- eller gaveafgift eller avanceskat på overdragelsestidspunktet.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Skattemodellen indebærer, at en overdragelse af kapitalandele til en erhvervsdrivende fond, i form af arv eller gave, bliver skattefri for både overdrageren og fonden på overdragelsestidspunktet. Det kræver dog, at en række betingelser er opfyldt:

  • Fondens vedtægtsbestemte aktivitetsformål skal være at eje og drive virksomheden som kapitalejer i det overdragne selskab.
  • Fonden kan have et uddelingsformål, f.eks. uddeling til almennyttige formål.
  • Fonden må ikke have til formål at støtte medlemmer af en bestemt familie. Dog vil der kunne tillægges medlemmer af f.eks. stifterfamilien en særlig fortrinsret til at være medlemmer af bestyrelsen, dog under iagttagelse af fondslovgivningens almindelige regler om bestyrelsessammenhæng overholdes.
  • Det overdragne selskab skal drive en aktiv og reel erhvervsvirksomhed, hvorfor der ikke må være tale om en virksomhed overvejende bestående af passiv kapitalanbringelse.
  • Fonden skal blive ejer af mindst 25% af kapitalen i det overdragne selskab og mere end 50% af stemmerettighederne. Hermed muliggøres, at f.eks. stifterfamiliemedlemmer kan eje de resterende kapitalandele i selskabet.
  • Udbytte af kapitalandelene i det overdragne selskab skal tilfalde fonden med mindst samme andel som fondes ejerandel i selskabet, hvorfor det ikke er muligt at lave forskellige ”aktieklasser”, hvorefter øvrige kapitalejere i det overdragne selskab får en større andel af selskabets udbytte end andre.
  • Kapitalandelene skal overdrages til fonden uden modydelse.
  • Værdien af kapitalandelenes værdi, med fradrag af stifterskat, skal tilfalde fondens grundkapital.

Anvendelsen indebærer derfor, at der i forbindelse med overdragelsen af kapitalandelene til fonden ikke skal betales afgift eller skat, men at der skal opgøres en avanceskat kaldet ”stifterskatten”. Stifterskatten beregnes på grundlag af overdragerens avance på overdragelsestidspunktet, men med skattesatsen, som gælder for fonden (aktuelt 22%).

Saldoen og stifterskatten afdrages med løbende skattebetalinger, men det er også muligt at afdrage på stifterskatten ved at foretage almennyttige uddelinger, da sådanne uddelinger til almennyttige formål betragtes som afdrag på stifterskatten.

Holdingmodellen bevares

Af det vedtagne lovforslag fremgår, at holdingmodellen bevares, dog kræver anvendelsen af modellen fremadrettet Skatterådets forudgående tilladelse. Holdingmodellen indebærer, at en kapitalejer kan lade sit holdingselskab overdrage kapitalandelene i et datterselskab til en fond uden beskatning af selskabet, fonden eller kapitalejeren.

Ved Skatterådets beslutning herom vil der blive foretaget en konkret vurdering under hensyntagen til Skatterådets hidtidige praksis. Heraf følger bl.a., at fonden skal have et almennyttigt eller almenvelgørende hovedformål, da modellen alene kan benyttes, hvis datterselskabet overdrages til fonden, som et udslag af kapitalejerens ideelle interesse, som er modsat en personlig eller økonomisk interesse.

Loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Har du eller din virksomhed spørgsmål til den opdaterede vejledning, er du/I velkomne til at kontakte os.


Opdateret vejledning fra Erhvervsstyrelsen om vederlagspolitikker og - rapporter

Den 10. juni 2019 blev selskabsloven ændret, hvorefter børsnoterede selskaber fremover skal vedtage vederlagspolitik og aflægge vederlagsrapport. Erhvervsstyrelsen har offentliggjort en opdateret vejledning om selskabslovens krav til dette.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Den opdaterede vejledning indeholder præciseringer og opdaterede eksempler i relation til kravene om vederlagspolitik og vederlagsrapport efter selvskabslovens §§ 139, 139 a og 139 b. Erhvervsstyrelsens vejledning er hverken bindende eller udtømmende. Den opdaterede vejledning medfører ikke en ændring af gældende ret, men er en vejledning til udformningen af vederlagspolitikken og -rapporten.

Ændringer i vejledningens afsnit om vederlagspolitik

Som noget nyt er ”fri bil” slettet fra listen over eksempler på sædvanlige personalegoder, som ikke skal beskrives i vederlagspolitik. ”Fri bil” skal nu i stedet anses som et ”andet gode” og tildelingen af fri bil skal derfor have hjemmel i vederlagspolitikken.

I henhold til angivelse af den relative andel af de enkelte vederlagskomponenter efter selskabslovens § 139 a, stk. 1, nr. 2, indeholder den opdaterede vejledning en eksemplificering, idet det fremgår, at indikationen af vederlagskomponenternes relative andel eksempelvis kan angives på "minimum, forventeligt og maksimalt niveau".

I den nye vejledning er det præciseret, at virksomheder, der står foran en børsnotering, skal udarbejde en vederlagspolitik som en del af forberedelsen til børsnoteringen. Bestyrelsen bør fremlægge vederlagspolitikken senest på generalforsamlingen i forbindelse med børsnoteringen.

Vejledningen indeholder tillige en præcisering af, hvordan vederlaget skal værdiansættes i forbindelse med en aktiebaseret aflønning i tilfælde, hvor der opereres med maksimum for faste eller variable vederlagskomponenters værdi. Vejledningen angiver, at vurderingen skal tage udgangspunkt i værdierne på enten tildelings-, optjenings- eller udnyttelsestidspunktet som angivet i vederlagspolitikken.

Yderligere indeholder vejledningen en præcisering af metoden til beregning af værdien. Det fremgår således, at værdien af tildelt aktiebaseret aflønning bestemmes ved anvendelse af principperne for opgørelse af dagsværdien i IFRS 2, at tildelte betingede aktier værdiansættes ved anvendelse af aktiekursen på tildelingstidspunktet, og en skønnet sandsynlighed for optjening, samt at Black-Scholes (en model til at udlede priser) anvendes til at værdiansætte tildelte optioner.

Ændringer i vejledningens afsnit om vederlagsrapport

I den nye vejledning er det ikke længere et krav, at selskabet altid skal oplyse om de nærmere detaljer og omstændinger, hvis selskabet har gjort brug af en mulighed for at kræve variabel løn tilbagebetalt. I den nye vejledning fremgår det blot, at selskabet skal oplyse om dette, hvis det efter omstændighederne findes passende.

Ifølge selskabsloven skal selskabets revisor påse, at oplysninger i henhold til § 139 b, stk. 3, fremgår af selskabets vederlagsrapport. I den opdaterede vejledning er det præciseret, at selskabsloven ikke stiller krav til, hvordan revisor påser, at disse oplysninger er indeholdt i selskabets vederlagsrapport. Det er således ikke et krav, at revisoren afgiver en revisorerklæring, men blot at revisoren kan dokumentere, at han har foretaget undersøgelse i henhold til selskabslovens § 139 b, stk. 3. Konstaterer revisor, at kravene ikke er opfyldt, skal revisor, ifølge selskabsloven, afgive en erklæring herom, eller anføre det i revisionspåtegningen i årsrapporten.

Det er i vejledningen præciseret, at det kun er nødvendigt at oplyse om fravigelser fra politikken, eller afvigelser fra proceduren, hvis der har været nogen. Det er således ikke nødvendigt at oplyse, at der ikke har været nogen.

Vederlagsrapporten skal indeholde oplysninger om den årlige ændring af de enkelte ledelsesmedlemmers aflønning, selskabets resultater og den gennemsnitlige aflønning på grundlag af andre ansatte i selskabet end ledelsesmedlemmer. Ifølge den opdaterede vejledning vil selskabslovens ordlyd blive præciseret ved førstkommende lejlighed, så det også her præciseres, at sammenligningstallene skal oplyses for det rapporterede regnskabsår plus de fem foregående regnskabsår.

I vejledningen anfører Erhvervsstyrelsen, at mens et selskab "med fordel" kan give sammenligningsoplysninger over de seneste fem år, kan selskaber i den første vederlagsrapport efter de nye regler nøjes med sammenligningsoplysninger for ét år. Et selskab, der har kalenderåret som regnskabsår, kan dermed – i den vederlagsrapport, der skal fremlægges til vejledende afstemning på den ordinære generalforsamling i 2021 – nøjes med at sammenligne oplysningerne fra 2019 med de tilsvarende oplysninger for 2020.

Slutteligt bemærkes det, at EU-kommissionen offentliggjorde et udkast til retningslinjer den 1. marts 2019. I Erhvervsstyrelsens vejledning oplyses det, at Kommissionen forventer at offentliggøre retningslinjerne i endelig form i 4. kvartal 2020. Kommissionens retningslinjer er ikke bindende for selskaberne, men indeholder gode eksempler på, hvordan vederlagsrapporten kan opbygges.

Har du eller din virksomhed spørgsmål til den opdaterede vejledning, er du/I velkomne til at kontakte os.