Nye regler for rekonstruktion

Folketinget har netop vedtaget et lovforslag, som implementerer nye regler for rekonstruktion. Formålet er at gøre det lettere at rekonstruere konkurstruede virksomheder.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

De nye regler er mere lempelige og skal modvirke konkurs og tab af arbejdspladser. Ændringerne skal gøre reglerne om rekonstruktion billigere og mere smidige.

Kravet om regnskabskyndig tillidsmand udgår

Efter de tidligere regler skulle der ved indledningen af rekonstruktion udpeges en regnskabskyndig tillidsmand, oftest en revisor. Dette medførte store omkostninger i den indledende fase af en rekonstruktion, og kravet udgår med de nye regler. Efter de nye regler skal der kun udpeges en regnskabskyndig tillidsmand såfremt virksomheden selv beder om det, eller hvis rekonstruktøren eller kreditorer, som udgør mindst 25% af de stemmeberettigede kreditorer, anmoder herom.

Betingelse om sikkerhedsstillelse for eventuel efterfølgende konkurs udgår

Den nuværende bestemmelse om, at indledning af rekonstruktion er betinget af, at rekvirenten stiller sikkerhed for omkostninger ved en eventuel efterfølgende konkursbehandling udgår. Betingelse ophæves for at mindske den likviditetsmæssige belastning af den virksomhed som forsøges rekonstrueret.

Der gives mulighed for, uden yderligere begrundelse, at udsætte fristen for vedtagelse af rekonstruktionsplan

Efter de forhenværende regler kunne skifteretten, efter anmodning fra rekonstruktøren og tillidsmanden, udsætte drøftelsen af forslaget til rekonstruktionsplan til et senere møde som skulle afholdes inden fire uger hvis særlig grunde talte for det. Efter de nye regler udsætter skifteretten, når blot rekonstruktøren anmoder herom.

Mulighed for hurtigere virksomhedsoverdragelse

Der indsættes en ny bestemmelse i konkursloven hvorefter rekonstruktion i form af virksomhedsoverdragelse, med rekonstruktørens samtykke, kan ske inden der er vedtaget en rekonstruktionsplan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at bevare værdien af skyldners virksomhed. Dette forudsætter dog, at et flertal af fordringshaverne ikke kommer med indsigelse mod overdragelsen.

Efter de tidligere regler måtte virksomhedsoverdragelse under en rekonstruktionsbehandling kun ske i overensstemmelse med et rekonstruktionsforslag, der var godkendt af et flertal af kreditorerne og stadfæstet i skifteretten.

Ikke automatisk konkursbehandling efter mislykket rekonstruktion

Efter de tidligere regler gjaldt, at hvis en rekonstruktion ikke medførte vedtagelse et rekonstruktionsforslag, som indeholdt en tvangsakkord, eller hvis virksomheden ikke var blevet solvent, tog man automatisk virksomheden under konkursbehandling.

Efter de nye regler kan en virksomhed – frem til der er vedtaget en rekonstruktionsplan – træde ud af en indledt rekonstruktion, uden at det automatisk medfører at virksomheden tages under konkursbehandling.

Rekonstruktøren skal dog i sådant tilfælde give meddelelse til kreditorerne om at rekonstruktionen er ophørt, således at de har mulighed for at indgive konkursbegæring.

I tilknytning hertil er vedtaget en bestemmelse som foreskriver en efterfølgende karensperiode på én måned, således at skifteretten skal afvise en ny rekonstruktionsbegæring, hvis den indgives mindre end én måned efter en forudgående rekonstruktions afslutning, såfremt den forudgående rekonstruktion er afsluttet uden at der er vedtaget en rekonstruktionsplan.

Har du eller din virksomhed har spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.


Lovforslag til ny investeringsscreeningslov sendt i høring

Lovforslaget indebærer en obligatorisk tilladelsesordning for udenlandske investeringer, hvis der opnås kontrol over mere end 10% af en dansk virksomhed i særligt følsomme sektorer kombineret med en generel frivillig anmeldelsesordning på tværs af sektorer, hvis den udenlandske investor opnår kontrol over mere end 25% af den danske virksomhed. Herudover giver forslaget Erhvervsstyrelsen mulighed for at screene ikke-anmeldte investeringer, som er omfattet af loven i op til fem år efter gennemførelse.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Formålet med loven er at sikre, at udenlandske investeringer i danske virksomheder ikke udgør en trussel mod den nationale sikkerhed og den offentlige orden.

Den foreslået model for investeringsscreening består overordnet af to elementer:

  1. Sektorspecifik ordning, hvor forudgående tilladelse er påkrævet ved særligt sensitive investeringer (tilladelsesordning).
  2. En tværsektoriel ordning, hvor der kan ske frivillig anmeldelse (den frivillige anmeldelsesordning).

Hvilke investeringer er omfattet? 

Alle udenlandske direkte investeringer i alle erhvervsvirksomheder hjemhørende i Danmark omfattes af investeringsloven, uanset hvordan den pågældende danske virksomhed ellers er organiseret.

Herudover omfattes investeringer fra virksomheder hjemhørende i Danmark, hvis denne er dattervirksomhed eller filial af en udenlandsk virksomhed. Ligeledes gælder, hvis virksomheden, som er hjemhørende i Danmark, reelt kontrolleres af en udenlandsk virksomhed eller en udenlandsk statsborger.

Hvis investeringen er omfattet af investeringsloven, skal det herefter afgøres om investeringen omfattes af tilladelsesordningen eller den frivillige anmeldelsesordning, eller om investeringen kan gennemføres uden videre.

Tilladelsesordningen

Tilladelsesordningen medfører, at der skal indhentes forudgående tilladelse, hvis en udenlandsk investor, direkte eller indirekte, tilegner sig mindst 10% af stemmerettighederne eller ejerandelene i en dansk virksomhed indenfor ”særligt følsomme sektorer”. Herudover kræves også tilladelse, hvis andelen efterfølgende øges til 20%, 1/3, 50%, 2/3 eller 100%. Der kræves ligeledes forudgående tilladelse, hvis der ved andre midler opnås tilsvarende kontrol over en dansk virksomhed. Denne kontrol kan opnås gennem bl.a. langfristede lån, joint-venture-aftaler, leverandør og serviceaftaler eller køb af aktiver eller forskningssamarbejder.

Der skal foretages en konkret vurdering af, hvorvidt der opnås en kontrol, som svarer til besiddelse af mindst 10% af ejerdelene. Endvidere bemærkes, at det i lovforslaget medgives, at denne vurdering kan være ”ganske vanskelig”.

”Særligt følsomme sektorer” omfatter følgende virksomheder:

  • Virksomheder inden for forsvarssektoren
  • Virksomheder inden for IT-sikkerhedsfunktioner eller behandling af klassificerede oplysninger
  • Virksomheder, der producerer produkter med dobbelt anvendelse (dual use)
  • Virksomheder inden for anden kritisk teknologi
  • Virksomheder inden for kritisk infrastruktur

Den frivillige anmeldelsesordning

Den frivillige anmeldelsesordning medfører, at investorer udenfor EU/EFTA kan anmelde investeringer, hvis de opnår kontrol over mindst 25% af en dansk virksomhed, som ikke er aktiv inden for de særligt følsomme sektorer. Investorer inden for EU, som ikke kontrolleres af personer uden for EU, er ikke omfattet af den frivillige anmeldelsesordning.

Investorer udenfor EU er ikke forpligtet til at anmelde investeringer, hvis ikke de omfattes af den obligatoriske tilladelsesordning. Dog risikerer de i så henseende, at Erhvervsstyrelsen indleder en undersøgelse af, om investeringen skal tilbagerulles, hvis den vurderes at stride imod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Erhvervsstyrelsen kan indlede denne undersøgelse i op til frem år efter investeringens gennemførsel. Hvis investeringen bliver påbudt tilbagerullet, modtager den udenlandske investor fuld erstatning, hvis påbuddet har karakter af ekspropriation.

Det bemærkes, at den frivillige anmeldelsesordning alene er tiltænkt at skulle anvendes, hvis der forekommer en reel mulighed for, at investeringen udgør en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Der vil være mulighed for at rette henvendelse til Erhvervsstyrelsen om, hvorvidt en investering forventes at kunne falde inden for anvendelsesområdet.

Håndhævelse

Erhvervsstyrelsen får ansvaret for at administrere og træffe afgørelser efter de nye regler. En udenlandsk investor har, efter forhandling med Erhvervsstyrelsen, mulighed for at afgive tilsagn om at overholde nærmere aftalte vilkår, således at investeringen vurderes at være lovlig. Hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at en investering kan medføre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, og truslen ikke kan afbødes ved tilsagn, skal Erhvervsstyrelsen forelægge sagen for Erhvervsministeriet, som træffer afgørelse efter forhandling med de øvrige relevante ministerier.

Afgørelserne vil kunne indbringes for domstolene.

Herudover får Erhvervsstyrelsen med lovforslaget hjemmel til at foretage stikprøvebaserede kontroller og gennemføre kontrolundersøgelser uden forudgående retskendelse.

Det foreslås i lovforslaget, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2021.

 

Har du eller din virksomhed spørgsmål til den opdaterede vejledning, er du/I velkomne til at kontakte os.


Betalingsfristen for A-skat udskydes, A-skattelåneordningen udvides og ny momslåneordning indføres

Skatteministeren udmeldte på pressemøde den 29. januar 2021, at der vil stilles forslag om yderligere tiltag, som følge af COVID-19. Forslaget består reelt i at udskyde betalingsfristen for A-skat og AM-bidrag, at udvide A-skattelåneordningen, samt at indføre en ny momslåneordning.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Betalingsfristen for A-skat udskydes:

Skatteministeren fremlagde på pressemødet regeringens forslag om at udskyde den ordinære betalingsfrist for AM-bidrag og A-skat for maj 2021 med 4 ½ måned. Udskydelsen vil gælde for alle virksomheder, og således omfatte både små-, mellemstore- og store virksomheder.

På baggrund af udskydelsen vil virksomhederne således undgå dobbeltbeskatning i maj 2021, idet AM-bidrag og A-skat for oktober 2020 netop forfalder til maj 2021.

A-skatlåneordningen udvides:

Allerede nu er det muligt, for små- og mellemstore virksomheder, at ansøge om et rentefrit lån svarende til den indbetalte A-skat og AM-bidrag i januar 2021. Denne ordning vil regeringen udvide, således den også kommer til at omfatte indbetalinger af A-skat og AM-bidrag i perioden februar og marts 2021. Samtidig lægger regeringen op til, at ordningen yderligere udvides til også at omfatte store virksomheder.

Fremover vil det således være muligt for alle virksomheder, uanset størrelse, at anmode om, at indbetalingskravene for februar og marts 2021 bliver omdannet til rentefrie lån. Dette med tilbagebetaling senest den 1. februar 2022.

Virksomheder under konkurs, rekonstruktion, tvangsopløsning og likvidation kan i lighed med tidligere ordninger ikke benytte sig af denne mulighed.

Ny momslåneordning:

Det er lige nu muligt for små- og mellemstore virksomheder at udskyde betalingsfristerne for moms for 1. halvår og 3. kvartal 2020 – dette til de 1. marts 2021. De udskudte frister betyder reelt, at de falder sammen med de ordinære frister for 2. halvår og 4. kvartal 2020. Virksomhederne kan dermed risikere at skulle afregne 2 momsperioder samtidig.

For at forhindre dobbeltafregning af moms, og desuden for at give virksomhederne øget likviditet, vil regeringen tilbyde et rentefrit lån, svarende til den moms der skal afregnes den 1. marts 2021. Ansøgningen om dette forventes at åbne op ultimo marts 2021. Lånet vil skulle tilbagebetales samtidig med A-skatlåneordningen, den. 1. februar 2022.

 

Endelig vedtagelse af tiltagene kræver lovgivning, hvorfor forslaget forventes fremsat af Skatteministeren snarest.

Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye ordninger, er du/I velkomne til at kontakte os.


Ny skattemodel for overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde

Folketinget har netop vedtaget et lovforslag, som implementerer en ny skattemodel for overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde. Formålet er at gøre det muligt for fysiske personer at overdrage kapitalandele i et selskab til en erhvervsdrivende fond, uden at der skal betales hverken bo- eller gaveafgift eller avanceskat på overdragelsestidspunktet.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Skattemodellen indebærer, at en overdragelse af kapitalandele til en erhvervsdrivende fond, i form af arv eller gave, bliver skattefri for både overdrageren og fonden på overdragelsestidspunktet. Det kræver dog, at en række betingelser er opfyldt:

  • Fondens vedtægtsbestemte aktivitetsformål skal være at eje og drive virksomheden som kapitalejer i det overdragne selskab.
  • Fonden kan have et uddelingsformål, f.eks. uddeling til almennyttige formål.
  • Fonden må ikke have til formål at støtte medlemmer af en bestemt familie. Dog vil der kunne tillægges medlemmer af f.eks. stifterfamilien en særlig fortrinsret til at være medlemmer af bestyrelsen, dog under iagttagelse af fondslovgivningens almindelige regler om bestyrelsessammenhæng overholdes.
  • Det overdragne selskab skal drive en aktiv og reel erhvervsvirksomhed, hvorfor der ikke må være tale om en virksomhed overvejende bestående af passiv kapitalanbringelse.
  • Fonden skal blive ejer af mindst 25% af kapitalen i det overdragne selskab og mere end 50% af stemmerettighederne. Hermed muliggøres, at f.eks. stifterfamiliemedlemmer kan eje de resterende kapitalandele i selskabet.
  • Udbytte af kapitalandelene i det overdragne selskab skal tilfalde fonden med mindst samme andel som fondes ejerandel i selskabet, hvorfor det ikke er muligt at lave forskellige ”aktieklasser”, hvorefter øvrige kapitalejere i det overdragne selskab får en større andel af selskabets udbytte end andre.
  • Kapitalandelene skal overdrages til fonden uden modydelse.
  • Værdien af kapitalandelenes værdi, med fradrag af stifterskat, skal tilfalde fondens grundkapital.

Anvendelsen indebærer derfor, at der i forbindelse med overdragelsen af kapitalandelene til fonden ikke skal betales afgift eller skat, men at der skal opgøres en avanceskat kaldet ”stifterskatten”. Stifterskatten beregnes på grundlag af overdragerens avance på overdragelsestidspunktet, men med skattesatsen, som gælder for fonden (aktuelt 22%).

Saldoen og stifterskatten afdrages med løbende skattebetalinger, men det er også muligt at afdrage på stifterskatten ved at foretage almennyttige uddelinger, da sådanne uddelinger til almennyttige formål betragtes som afdrag på stifterskatten.

Holdingmodellen bevares

Af det vedtagne lovforslag fremgår, at holdingmodellen bevares, dog kræver anvendelsen af modellen fremadrettet Skatterådets forudgående tilladelse. Holdingmodellen indebærer, at en kapitalejer kan lade sit holdingselskab overdrage kapitalandelene i et datterselskab til en fond uden beskatning af selskabet, fonden eller kapitalejeren.

Ved Skatterådets beslutning herom vil der blive foretaget en konkret vurdering under hensyntagen til Skatterådets hidtidige praksis. Heraf følger bl.a., at fonden skal have et almennyttigt eller almenvelgørende hovedformål, da modellen alene kan benyttes, hvis datterselskabet overdrages til fonden, som et udslag af kapitalejerens ideelle interesse, som er modsat en personlig eller økonomisk interesse.

Loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Har du eller din virksomhed spørgsmål til den opdaterede vejledning, er du/I velkomne til at kontakte os.


Opdateret vejledning fra Erhvervsstyrelsen om vederlagspolitikker og - rapporter

Den 10. juni 2019 blev selskabsloven ændret, hvorefter børsnoterede selskaber fremover skal vedtage vederlagspolitik og aflægge vederlagsrapport. Erhvervsstyrelsen har offentliggjort en opdateret vejledning om selskabslovens krav til dette.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Den opdaterede vejledning indeholder præciseringer og opdaterede eksempler i relation til kravene om vederlagspolitik og vederlagsrapport efter selvskabslovens §§ 139, 139 a og 139 b. Erhvervsstyrelsens vejledning er hverken bindende eller udtømmende. Den opdaterede vejledning medfører ikke en ændring af gældende ret, men er en vejledning til udformningen af vederlagspolitikken og -rapporten.

Ændringer i vejledningens afsnit om vederlagspolitik

Som noget nyt er ”fri bil” slettet fra listen over eksempler på sædvanlige personalegoder, som ikke skal beskrives i vederlagspolitik. ”Fri bil” skal nu i stedet anses som et ”andet gode” og tildelingen af fri bil skal derfor have hjemmel i vederlagspolitikken.

I henhold til angivelse af den relative andel af de enkelte vederlagskomponenter efter selskabslovens § 139 a, stk. 1, nr. 2, indeholder den opdaterede vejledning en eksemplificering, idet det fremgår, at indikationen af vederlagskomponenternes relative andel eksempelvis kan angives på "minimum, forventeligt og maksimalt niveau".

I den nye vejledning er det præciseret, at virksomheder, der står foran en børsnotering, skal udarbejde en vederlagspolitik som en del af forberedelsen til børsnoteringen. Bestyrelsen bør fremlægge vederlagspolitikken senest på generalforsamlingen i forbindelse med børsnoteringen.

Vejledningen indeholder tillige en præcisering af, hvordan vederlaget skal værdiansættes i forbindelse med en aktiebaseret aflønning i tilfælde, hvor der opereres med maksimum for faste eller variable vederlagskomponenters værdi. Vejledningen angiver, at vurderingen skal tage udgangspunkt i værdierne på enten tildelings-, optjenings- eller udnyttelsestidspunktet som angivet i vederlagspolitikken.

Yderligere indeholder vejledningen en præcisering af metoden til beregning af værdien. Det fremgår således, at værdien af tildelt aktiebaseret aflønning bestemmes ved anvendelse af principperne for opgørelse af dagsværdien i IFRS 2, at tildelte betingede aktier værdiansættes ved anvendelse af aktiekursen på tildelingstidspunktet, og en skønnet sandsynlighed for optjening, samt at Black-Scholes (en model til at udlede priser) anvendes til at værdiansætte tildelte optioner.

Ændringer i vejledningens afsnit om vederlagsrapport

I den nye vejledning er det ikke længere et krav, at selskabet altid skal oplyse om de nærmere detaljer og omstændinger, hvis selskabet har gjort brug af en mulighed for at kræve variabel løn tilbagebetalt. I den nye vejledning fremgår det blot, at selskabet skal oplyse om dette, hvis det efter omstændighederne findes passende.

Ifølge selskabsloven skal selskabets revisor påse, at oplysninger i henhold til § 139 b, stk. 3, fremgår af selskabets vederlagsrapport. I den opdaterede vejledning er det præciseret, at selskabsloven ikke stiller krav til, hvordan revisor påser, at disse oplysninger er indeholdt i selskabets vederlagsrapport. Det er således ikke et krav, at revisoren afgiver en revisorerklæring, men blot at revisoren kan dokumentere, at han har foretaget undersøgelse i henhold til selskabslovens § 139 b, stk. 3. Konstaterer revisor, at kravene ikke er opfyldt, skal revisor, ifølge selskabsloven, afgive en erklæring herom, eller anføre det i revisionspåtegningen i årsrapporten.

Det er i vejledningen præciseret, at det kun er nødvendigt at oplyse om fravigelser fra politikken, eller afvigelser fra proceduren, hvis der har været nogen. Det er således ikke nødvendigt at oplyse, at der ikke har været nogen.

Vederlagsrapporten skal indeholde oplysninger om den årlige ændring af de enkelte ledelsesmedlemmers aflønning, selskabets resultater og den gennemsnitlige aflønning på grundlag af andre ansatte i selskabet end ledelsesmedlemmer. Ifølge den opdaterede vejledning vil selskabslovens ordlyd blive præciseret ved førstkommende lejlighed, så det også her præciseres, at sammenligningstallene skal oplyses for det rapporterede regnskabsår plus de fem foregående regnskabsår.

I vejledningen anfører Erhvervsstyrelsen, at mens et selskab "med fordel" kan give sammenligningsoplysninger over de seneste fem år, kan selskaber i den første vederlagsrapport efter de nye regler nøjes med sammenligningsoplysninger for ét år. Et selskab, der har kalenderåret som regnskabsår, kan dermed – i den vederlagsrapport, der skal fremlægges til vejledende afstemning på den ordinære generalforsamling i 2021 – nøjes med at sammenligne oplysningerne fra 2019 med de tilsvarende oplysninger for 2020.

Slutteligt bemærkes det, at EU-kommissionen offentliggjorde et udkast til retningslinjer den 1. marts 2019. I Erhvervsstyrelsens vejledning oplyses det, at Kommissionen forventer at offentliggøre retningslinjerne i endelig form i 4. kvartal 2020. Kommissionens retningslinjer er ikke bindende for selskaberne, men indeholder gode eksempler på, hvordan vederlagsrapporten kan opbygges.

Har du eller din virksomhed spørgsmål til den opdaterede vejledning, er du/I velkomne til at kontakte os.


Sidste chance for overdragelse af personligt ejede erhvervsejendomme

Hidtil har overdragelse af erhvervsejendomme i levende live fra forældre til børn kunnet gennemføres med en værdiansættelse efter gavecirkulæret. Der er nu fremsat lovforslag om, at der i de nye ejendomsvurderinger ikke længere indgår en samlet ejendomsværdi, men blot en grundværdi. Ændringen skal have virkning fra den 1. januar 2021.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Efter gavecirkulæret skal skattemyndighederne acceptere overdragelsessummen, så længe denne omregnet til kontantværdi ligger inden for +/- 15% af den seneste offentlige ejendomsvurdering.

Hvis det nye lovforslag bliver vedtaget, vil erhvervsejendomme fra den 1. januar 2021 ikke have nogen ejendomsværdi, som kan danne grundlag for +/- 15%-reglen. Ved erhvervsejendomme forstås udlejnings-, butiks-, kontor-, lager- og industriejendomme herunder erhvervsejerlejligheder.

Den nye værdisætning

Fra den 1. januar 2021 skal erhvervsejendommene overdrages til handelsværdien. Skattemyndighederne fastsætter efter anmodning en ejendomsværdi, hvis det er nødvendigt for at kunne ansætte en bo- eller gaveafgift. Denne vurdering forventes at være baseret på en konkret besigtigelse og vurdering af pågældende ejendom, hvorfor en udmeldt ejendomsværdi vil nærme sig markedsværdien.

I andre tilfælde end bo- og afgiftssager forholder det sig mere usikkert, hvorvidt der kan tages udgangspunkt i en af skattemyndighederne udmeldt værdi. Dette skyldes, at skattemyndighederne fremadrettet forsøger at få større mulighed for at udfordre værdien, som erhvervsejendommen overdrages til.

Står du/I med tanker om overdragelse af erhvervsejendom?

Hvis du/I overvejer at overdrage en erhvervsejendom, og ønsker at gøre dette mest fordelagtigt, skal overdragelsen ske inden den 1. januar 2021. Herefter vil værdien ved overdragelse være forbundet med en større usikkerhed, eftersom der ikke længere vil være en offentlig ejendomsvurdering, som der kan tages udgangspunkt i ved værdiansættelsen af erhvervsejendommen.

Har du eller din virksomhed spørgsmål til den nye ejendomsvurdering, er du/I velkomne til at kontakte os.


Den nye huseftersynsordning

Fra 1. oktober 2020 gælder der nye regler for udarbejdelse af tilstandsrapporter og elinstallationsrapporter.

Af Niels Thestrup, advokat (H), HD, MA, partner.

Huseftersynsordningen

Med huseftersynsordningen kan man som sælger af en ejendom begrænse sit ansvar for skjulte fejl og mangler ved ejendommen over for køber, og man har som køber mulighed for at overtage ejendommen på et oplyst grundlag.

For at være omfattet af huseftersynsordningen skal der bl.a. udarbejdes tilstandsrapport, elinstallationsrapport og tilbud om en ejerskifteforsikring.

Det er ikke obligatorisk at benytte huseftersynsordningen, men det kan være en god ide.

Baggrunden for de nye regler

Baggrunden for de nye regler om huseftersynsordningen er et ønske om at give køber bedre indblik i ejendommens tilstand og et eventuelt behov for renoveringer ved at gøre rapporterne mere enkle og lettere at forstå. Ifølge Sikkerhedsstyrelsen har mange forbrugere været af den opfattelse, at rapporterne var svære at forstå og uoverskuelige.

Den nye huseftersynsordning

Den nye huseftersynsordning medfører ændringer i udarbejdelsen af tilstandsrapporter og elinstallationsrapporter, samt oprettelsen af en ny digital platform, Husweb, hvor køber kan få ordningen forklaret og tilgå rapporterne.

Hidtil har tilstandsrapporter og elinstallationsrapporter anvendt K-værdier (K1, K2, K3 osv.) som betegnelse for fejl og skaders karakter og omfang. I de nye rapporter erstattes K-værdierne med farvekoder.

Farvekoderne indikerer, hvorvidt og hvornår en skade bør udbedres samt, hvornår og hvorvidt en renovering af boligen bliver aktuel.

Vedrørende tilstandsrapporten indikerer farvekoderne, hvor alvorlig skaden er, og hvor hurtigt det kan få konsekvenser for bygningen:

  • Rød betyder at skaden er kritisk og allerede har medført eller vil medføre at bygningsdelens funktion svigter på kort sigt. Dette svigt kan medføre eller kan allerede have medført skader på andre bygningsdele.
  • Gul betyder alvorlige skader ved bygningsdelen, som vil medføre at bygningsdelens funktion svigter på længere sigt. Dette svigt kan medføre skader på andre bygningsdele.
  • Grå betyder mindre alvorlige skader som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion.
  • Sort betyder, at der er en mulig skade, som bør undersøges nærmere.

Skadesbegrebet ændres, idet skaderne med den nye huseftersynsordning opgøres for hvert rum i modsætning til før, hvor skaden blev opgjort for hver konstruktion (tag, gulv, vægge osv.).

Vedrørende elinstallationsrapporten indikerer farvekoderne, om en ulovlig elinstallation risikerer at medføre brand og/eller stød:

  • Gul betyder en ulovlig elinstallation, som indebærer risiko for stød.
  • Rød betyder en ulovlig elinstallation, som indebærer risiko for brand.
  • Et forbudssymbol anvendes når elinstallatøren har fundet en ulovlig installation.

Igangværende aftaler

Idet tilstandsrapporter er gyldige i 6 måneder og elinstallationsrapporter er gyldige i et år, kan der forekomme gyldige gamle rapporter frem til udgangen af marts 2021 og udgangen af september 2021.

Har du eller din virksomhed spørgsmål til den nye huseftersynsordning, er du/I velkomne til at kontakte os.


Kønig Advokater søger fagligt dygtige, selvstændige og ansvarsbevidste stud.jur.’er.

Om jobbet:

Som stud.jur. hos Kønig Advokater kommer du til at prøve kræfter med en lang række erhvervsretlige opgaver, bl.a.:

  • Selvstændig sagsbehandling, herunder deltagelse i inkasso-, rets-, voldgifts- og insolvens-, samt transaktionssager.
  • Deltagelse i retsmøder, herunder møder i Fogedretten.
  • Informationssøgning og udarbejdelse af juridiske responsa.
  • Et væld af praktiske advokatkontoropgaver.

Som stud.jur. hos Kønig Advokater vil du komme til at arbejde tæt sammen med kontorets øvrige studenter samt advokater og sagsbehandlere.

Om dig:

Du er på 3. eller 4. år. Som person er du ansvarsbevidst, selvstændig og pligtopfyldende, har et højt fagligt niveau samt et blik for detaljen. Du arbejder struktureret og målrettet, følger opgaverne helt til dørs inden for tidsfristerne og kan håndtere flere opgaver på samme tid. Samtidig er du positiv og fleksibel – samt har mod på at lære og blive udfordret.

Om os:

Kønig Advokater er et dynamisk, bredt funderet og engageret erhvervsadvokatkontor med særligt fokus på erhvervstvister. Kønig Advokater har ca. 30 medarbejdere i flotte og nyistandsatte historiske lokaliteter i Amaliegade 35 i København.

Arbejdstid:

Ca. 10-15 timer fordelt på 2-3 arbejdsdage ugentligt – efter nærmere aftale samt koordinering med Kønig Advokaters øvrige studenter.

Tiltræden:

Januar/Februar 2021

Ansøgning:

Ansøgning med CV og relevante bilag bedes sendt til advokat Christian Zeeberg Madsen på czm@danlaw.dk snarest.


COVID-19-ramte virksomheder kan søge om finansiering fra Vækstfonden

Med Bekendtgørelse 2020-11-16 nr. 1636, som træder i kraft 23. november 2020, kan Vækstfonden yde finansiering på markedsvilkår til sunde små og mellemstore virksomheder, som vurderes at være særligt hårdt ramt af COVID-19-konsekvenserne.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

I forbindelse med etableringen af Genstartsfonden indskydes midler som egenkapital i Vækstfonden, som Vækstfonden råder over.

Med midlerne i forbindelse med Genstartsfonden kan Vækstfonden yde finansiering på markedsvilkår til sunde små og mellemstore virksomheder og små midcaps inden for brancher, som er særligt hårdt ramt af COVID-19.

Finansieringen kan ydes i form egenkapitalinvesteringer og egenkapitallignende finansiering. Vækstfonden kan yde finansieringen direkte eller indirekte gennem fonde.

Finansieringen kan ydes til virksomheder, som Vækstfonden vurderer har gode chancer for at overleve og solide vækstperspektiver.

Med ”små og mellemstore virksomheder og små midcaps” forstås – som udgangspunkt – virksomheder, som på investeringstidspunktet har maksimalt 1.500 ansatte.

Brancher, der vurderes at være særligt hårdt ramt af COVID-19, er bl.a. turisme, food service, sports- og underholdningsbranchen, samt transport og industri.

Som udgangspunkt kan Vækstfonden yde tilsagn om finansieringer frem til og med udgangen af 2021, men der er dog mulighed for, at perioden forlænges frem til og med udgangen af 2022.

Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål, er du/I velkomne til at kontakte os.


Nye bekendtgørelser muliggør kompensation for faste omkostninger

Tirsdag den 17. november 2020 har regeringen offentliggjort to nye bekendtgørelser vedrørende midlertidig kompensation for faste omkostninger til virksomheder ramt af COVID-19-relaterede restriktioner. Kompensationen kan søges til dækning af udgifter, som virksomheder har haft i løbet af sommeren og efteråret.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

De to bekendtgørelser omhandler henholdsvis kompensation for alle faste omkostninger og kompensation for stedbundne faste omkostninger. Kompensation for faste stedbundne omkostninger omfatter udelukkende omkostninger relateret til virksomhedens ejendom. Der kan således søges kompensation for husleje, renter og bidrag til lån, forbrugsudgifter til el, vand og varme, samt ejendomsforsikring og skatter.

Hvilke virksomheder kan søge?

Hvilke virksomheder, der kan søge kompensation, er fælles for begge bekendtgørelser. Følgende virksomheder kan søge kompensation:

  • Virksomheder, der er omfattet af forbud mod at holde åbent.
  • Virksomheder, der er omfattet af forbud mod at holde åbent i et bestemt tidsrum.
  • Virksomheder, der oplever omsætningsnedgang i relation til udskudte eller aflyste arrangementer i forbindelse med forsamlingsforbuddet på maksimalt 500 personer.
  • Virksomheder, der er leverandører til private arrangementer uden for private hjem, der er aflyst som følge af forsamlingsforbuddet på maksimalt 50 personer.
  • Virksomheder, der oplever omsætningsnedgang som følge af grænselukningen.
  • Virksomheder, der oplever omsætningsnedgang som følge af ændringer i Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Ansøgningsfristen er den 1. februar 2021. Fristen for at indberette den faktiske omsætningsnedgang, og de faktiske omkostninger i kompensationsperioden er den 8. april 2021.

Det bemærkes, at det kan være nødvendigt med en revisorerklæring fra en godkendt revisor i forbindelse med ansøgningen.

Kompensationens størrelse

Virksomheder kan udelukkende søge om kompensation efter én af bekendtgørelserne.

Efter bekendtgørelse om kompensation for faste omkostninger ydes der kompensation for alle faste omkostninger, en virksomhed har afholdt i Danmark i kompensationsperioden, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 1. Virksomheder kompenseres efter den procentvise nedgang i omsætning.

Virksomheder, der er omfattet af forbud mod at holde åbent, kompenseres med 100% af virksomhedens faste omkostninger i det tidsrum, forbuddet er gældende, hvis virksomheden ikke har haft omsætning i denne periode.

Efter bekendtgørelse om kompensation for stedbundne faste omkostninger kan der søges kompensation for 50% af omkostningerne, dog maksimalt 50.000 kr. pr. måned pr. virksomhed.

Kompensationsperioden for alle faste udgifter løber fra og med den 9. juli 2020 til og med den 31. oktober 2020. Dog løber kompensationsperioden kun til den 31. august 2020 for virksomheder, der har oplevet omsætningsnedgang som følge af grænselukningen og ændringer i Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Kompensationsperioden for faste stedbundne omkostninger gives kun for perioden fra og med den 19. august til og med den 31. oktober 2020.

Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål, er du/I meget velkomne til at kontakte os.