COVID-19: Frist for indsendelse af årsrapporter udskydes med tre måneder

Som følge af corona-krisen har regeringen besluttet at udskyde fristen for indsendelse af årsrapporter med tre måneder.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

 

Under normale omstændigheder har virksomhederne travlt, når tiden nærmer sig fristen for indsendelse af årsrapporter, og corona-krisen har givet virksomhederne øget travlhed.

Derfor udskyder regeringen nu virksomhedernes frist for indsendelse af årsrapporter med tre måneder således, at de mere end 200.000 virksomheder, der skulle indsende årsrapport den 31. maj 2020, nu har fået tre måneders ekstra tid til udarbejdelse og indsendelse af årsrapporterne.

Praktisk ville det være en udfordring for virksomhederne at skulle nå at afholde generalforsamlinger, og samtidig er der for mange virksomheders vedkommende hjemsendte medarbejdere, som begrænser driften i virksomhederne, og som giver virksomhederne udfordringer med at foretage opgørelser til brug for udarbejdelse af årsrapporterne.

Fristudskydelsen gælder for alle virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven.

Er du i tvivl om, hvorvidt fristforlængelsen får betydning for din virksomheds årsrapporter, eller har du spørgsmål i øvrigt, er du meget velkommen til at kontakte os.


COVID-19: Kompensation for virksomheders faste udgifter

Regeringen og Folketinget er blevet enige om en ny aftale, som skal hjælpe virksomheder, der er økonomisk ramt af COVID-19, med at betale deres faste udgifter.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

v/advokatfuldmægtig Phillip Mortensen-Lange

 

Regeringen og Folketinget vil hjælpe de virksomheder, der har faste udgifter således, at virksomheder kan opnå kompensation for sine faste udgifter.

Kompensationen for faste udgifter

Den nye aftale betyder, at virksomheder, der har faste udgifter i form af f.eks. husleje, renteudgifter og kontraktbundne udgifter (leasing mv.), kan søge om kompensation for betalingen af udgifterne.

Formålet med den økonomiske støtte er at sikre virksomhederne.

Kompensationen omfatter alle virksomheder, uanset branche og selskabsform. Dog gælder følgende krav:

  • Virksomhederne skal forvente, at de kommer til at opleve et omsætningstab på mindst 40% som følge af COVID-19.
  • Virksomhedernes faste udgifter skal udgøre mindst 25.000 kr. i perioden fra den 9. marts 2020 til den 9. juni 2020, og hver virksomhed kan maksimalt få tildelt 60 mio. kr. i kompensation.

Andelen af faste udgifter afhænger af virksomhedernes forventede nedgang i omsætningen:

  • Nedgang 40-60%: Kompensation 25%
  • Nedgang 60-80%: Kompensation 50%
  • Nedgang 80-100%: Kompensation 80%

For de virksomheder, der er lukket efter påbud ved bekendtgørelse, vil disse blive kompenseret med 100% af de faste udgifter i påbudsperioden.

Kompensationen gælder i højest tre måneder fra den 9. marts 2020 til den 9. juni 2020.

Kompensationsordningen er fortsat under udarbejdelse og skal vedtages endeligt i Folketinget.

Såfremt en virksomheds omsætning bliver større eller mindre end forventningen, sker der en efterregulering af kompensationen. Efter tre måneder periodens udløb, vil Erhvervsstyrelsen foretage kontrol af, hvorvidt omsætningsfaldet svarer til det forventede. Kontrollen vil tage udgangspunkt i momsindberetninger, hvorefter der vil kunne ske en efterregulering svarende til det faktiske omsætningstab.

Sådan søger du om kompensation

Virksomheder skal søge om kompensation på Erhvervsstyrelsens virksomhedsportal virksomhedsguiden.dk.

Virksomheder skal indsende en revisorpåtegnet opgørelse over det forventede omsætningstab i perioden fra den 9. marts 2020 til den 9. juni 2020 til Erhvervsstyrelsen med reference til samme periode i 2019, ligesom virksomheder skal sende en revisorpåtegnet opgørelse over sine faste udgifter de foregående tre måneder. Dertil er det et krav, at virksomheder ved en tro- og love-erklæring bekræfter, at de har lidt et omsætningstab.

I den forbindelse kan virksomheder få støtte til 80% af udgifterne til revisorpåtegningen, hvis virksomhedens ansøgning imødekommes.

På nuværende tidspunkt er det ikke fastlagt, hvordan processen foregår, men informationer vil blive tilgængelige på virksomhedsguiden.dk.


Boligreguleringslovens § 5, stk. 2: Karensperiode for udlejning efter § 5, stk. 2 ved kontrolskifte.

Regeringen har den 30. januar 2020 indgået ny aftale om boligreguleringslovens § 5, stk. 2. Med de nye regler indføres karensperiode, hvorefter udlejning efter § 5, stk. 2 i løbet af de første 5 år efter kontrolskifte ikke er muligt.

Af Niels Thestrup, advokat (H), MA, HD, partner

Lovforslaget er sendt i høring, og skal således i løbet af foråret igennem Folketingets almindelige lovgivningsproces. Af lovforslaget fremgår, at dette skal træde i kraft pr. 1. juli 2020.

Lejemål, der allerede er gennemgribende moderniseret efter den nuværende § 5, stk. 2, og udlejet før lovforslagets ikrafttræden, er ikke omfattet af de nye regler. Udlejer vil for disse lejemål fortsat kunne foretage udlejning efter § 5, stk. 2, uden de nye skærpede krav.

Karensperiode

Lovforslaget indeholder primært indførelse af en karensperiode, som udløses ved kontrolskifte af en ejendom. Et sådant skifte vil bevirke, at der i løbet af de første 5 år – efter en gennemgribende modernisering af ejendommen – ikke kan ske udlejning efter § 5, stk. 2.

I forslaget defineres begrebet ”kontrolskifte” i ordets bredeste forstand, og dækker således over alle former for overdragelse af udlejningsejendomme. Af forslaget fremgår, at kontrolskifte sker:

  • Ved overgangen af mindst 50% af ejendomsretten,
  • Ved skifte af mindst 50% af den ultimative ejerkreds og
  • Ved direkte eller indirekte overgang af den bestemmende indflydelse.

Karensperioden gælder ikke for andelsboligforeninger, der omdannes til udlejningsejendomme. På denne måde friholdes andelsboligforeninger for værditab som følge af karensperioden.

Grønt incitament og energikrav

Karensperioden kan fraviges ved, at der ved erhvervelse af en udlejningsejendom sker forbedringer, som hæver ejendommens energiklasse med minimum 3 niveauer, eller hvis der sker energiforbedringer for mindst kr. 3.000 pr. m2.

På samme vis indføres et energikrav, hvorefter der fremover alene kan foretages forbedringer efter § 5, stk. 2, hvis ejendommen er bragt to energiklasser op, eller såfremt ejendommen som minimum er i energiklasse C.

Er du i tvivl om, hvordan lovændringen kan få betydning for dig, eller har du andre lejeretlige spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.

 


COVID-19: Regeringen klar med anden hjælpepakke til dansk erhvervsliv

COVID-19: Regeringen klar med anden hjælpepakke til dansk erhvervsliv

Blot få dage efter regeringens første hjælpepakke til dansk erhvervsliv, ydes nu yderligere tiltag til inddæmningen af Corona-virussens effekt på økonomien.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Første hjælpepakke.
Første hjælpepakke, som regeringen fremlagde, omhandler primært skatte- og momsmæssige reguleringer for dansk erhvervsliv. I denne differentieres mellem de små og mellem-store virksomheder, og de store virksomheder. De lempede momsregler gælder - indtil videre - kun for store virksomheder med omsætning på over 50 mio. kr.

Alle virksomheder:
Der kan allerede nu aktiveres mulighed for at hæve udbetalingsgrænsen på Skattekontoen, således danske virksomheder kan have op til 200.000 kr. stående på Skattekontoen. Fra politisk sides arbejdes der på at hæve denne grænse. Formålet er, at virksomheden så vidt muligt undgår at få pengene retur, når de står på Skattekontoen.

Små og mellemstore virksomheder:
For de små og mellemstore virksomheder, ønsker regeringen at fristerne for betaling af am-bidrag og A-skat (betalingerne for april, maj og juni) midlertidigt forlænges med fire måneder.

Hvornår skal am-bidrag og A-skat betales?
Fristen 11. maj 2020 rykkes til 10. september 2020.
Fristen 10. juni 2020 rykkes til 12. oktober 2020.
Fristen 10. juli 2020 rykkes til 10. november 2020.

Store virksomheder (omsætning på over 50 mio. kr.):
Fristen for betaling af am-bidrag, A-skat og moms forlænges midlertidigt. Efter gældende EU-regler udsættes betalingsfristen for moms med de maksimale 30 dage.

Hvornår skal am-bidrag og A-skat betales?
Fristen 30. april 2020 rykkes til 31. august 2020.
Fristen 29. maj 2020 rykkes til 30. september 2020.
Fristen 30. juni rykkes til 30. oktober 2020.

Hvornår skal moms betales?
Fristen 27. april 2020 rykkes til 25. maj 2020.
Fristen 25. maj 2020 rykkes til 25. juni 2020.
Fristen 25. juni 2020 rykkes til 27. juli 2020.

Anden hjælpepakke.
Regeringens anden hjælpepakke indeholder fire spor, og er i det store hele en lånefokuseret pakke.

1. Den kontracykliske buffer frigives
Ovenstående buffer, og dermed dette spor i hjælpepakken, er henvendt mod landets banker. Den kontracykliske kapitalbuffer er indført efter sidste finanskrise, og er en måde at understøtte bankernes forretning og udlånsmuligheder. Bufferen sættes med øjeblikkelig virkning til 0%, hvilket vil betyde, at bankerne frigives 200 mia. kr. yderligere til udlån. Dette skal særligt benyttes til at bankerne kan holde hånden under virksomheder, så længe likviditeten er truet af den nuværende situation.

2. To nye garantiordninger
Af de nye garantiordninger er den ene målrette små og mellemstore virksomheder, og den anden de større virksomheder.

Små og mellemstore virksomheder:
Regeringen vil indføre en statsgaranti på 70% af bankernes nye udlån til ellers sunde små og mellemstore virksomheder i de relevante brancher, der kan dække driftstab som følge af Covid-19. Det er en forudsætning for at blive omfattet af ordningen, at man har oplevet et driftstab på over 50%.

Større virksomheder:
Regeringen vil ligeledes her indføre en garantiordning for 70% af bankernes udlån til større virksomheder, som kan dokumentere et omsætningstab på over 50% som følge af Covid-19. Ordningen vil skulle fungere på markedsvilkår.

3. Refusion af medarbejdersygdom som følge af Covid-19
For at afbøde de negative økonomiske konsekvenser for virksomheder ved sygdom hos en medarbejder grundet Covid-19 vil regeringen udvide retten til sygedagpenge for selvstændige og sygedagpengerefusionen til arbejdsgiverne.

Med loven vil der kunne ydes refusion til arbejdsgivere for udbetalt løn og sygedagpenge i de første 30 dage (arbejdsgiverperioden). Derudover kan selvstændigt erhvervsdrivende få sygedagpenge fra første fraværsdag - i stedet for efter den almindelige egenperiode på 2 uger.

4. Større fleksibilitet ved arbejdsfordelingsordningen
Den foreslåede ændring af arbejdsfordelingsordningen betyder, at virksomhederne har mulighed for at sætte medarbejdere ned i tid i en midlertidig periode, og at medarbejderen på baggrund af dette har ret til supplerende dagpenge.

Ordningen kan igangsættes så snart arbejdsfordelingen er anmeldt til jobcentret. Dermed suspenderes de nuværende krav om, at arbejdsfordelingen skal varsles jobcentret senest en uge før, at den kran træde i kraft. Ændringen skal gøre arbejdsfordelingsordningen mere smidig, således den kan tilpasses virksomhedens økonomiske situation.

 


Vederlagspolitik og vederlagsrapport

Den 10. juni 2019 blev selskabsloven ændret, hvorefter børsnoterede selskaber fremover skal vedtage vederlagspolitik og aflægge vederlagsrapport. I 2020 skal selskaberne for første gang vedtage deres vederlagspolitik på den ordinære generalforsamling.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Selskabslovens nye regler

De nye regler i selskabsloven stiller krav til børsnoterede selskaber, som skal udarbejde vederlagspolitik og vederlagsrapport for aflønning af selskabets bestyrelse og direktion. Reglerne er blevet implementeret på baggrund af EU’s aktionærrettighedsdirektiv.

Kravene til vedtagelsen og offentliggørelsen af vederlagspolitikken fremgår af selskabslovens § 139, mens kravene til indholdet beskrives i selskabslovens § 139 a. Kravene til indholdet af vederlagsrapporten er beskrevet i selskabslovens § 139 b.

De børsnoterede selskaber har ikke tidligere været underlagt en pligt til at udarbejde vederlagspolitik og vederlagsrapport, men selskaberne har i stedet haft mulighed for at vælge, hvorvidt de ville følge Anbefalingerne for god Selskabsledelse, som de fleste børsnoterede selskaber følger, og dermed i dag allerede har en vederlagspolitik og vederlagsrapport.

Fremover er de børsnoterede selskaber i medfør af selskabsloven § 139 pålagt at vedtage og offentliggøre en række detaljer for aflønning af selskabets bestyrelse og direktion.

Første gang de børsnoterede selskaber skal have godkendt deres vederlagspolitik er på den ordinære generalforsamling i 2020, og efterfølgende skal vederlagspolitikken godkendes hvert fjerde år eller i tilfælde af væsentlige ændringer. På generalforsamlingen i 2021 skal der første gang aflægges vederlagsrapport i henhold til den godkendte vederlagspolitik.

Vederlagspolitikken skal efter de nye regler vedrøre aflønning af bestyrelse og direktion. Det er ikke hensigten at ændre i de eksisterende kontrakter om aflønning, men ved udarbejdelse af nye kontrakter og forlængelse eller ændring af eksisterende kontrakter skal dette ske i overensstemmelse med vederlagspolitikken.

De nye regler for vederlagspolitik og vederlagsrapport kan forekomme som en udfordring og en omfattende omstændighed at tage i betragtning for selskaberne, men samtidig giver det anledning til, at selskaberne genovervejer deres gældende vederlagspolitik. I disse overvejelser kan selskaberne samtidig benytte lejligheden til at sikre, at vederlagspolitikken indebærer det råderum, som selskaberne har brug for i forhold til at have det bedst mulige grundlag for sin ledelse.

Er I i tvivl om, hvordan lovændringen kan få betydning for jeres selskab, eller har I generelle spørgsmål til aktionærrettigheder, er I meget velkomne til at kontakte os.