Vedtaget lov om udvidelse af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder
Loven udvider adgangen til at anvende ligningslovens § 7 P, så ordningen fremadrettet kan anvendes af en bredere kreds vækstvirksomheder. Loven er vedtaget af Folketinget d. 19. december 2025, men ikke trådt i kraft, da den fortsat skal godkendes af Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Udvidelse af medarbejderaktieordningen
Med lovændringen udvides medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder på en række centrale punkter. Formålet er at gøre det lettere for startups og mindre vækstvirksomheder at tiltrække og fastholde medarbejdere ved brug af aktier, køberetter og tegningsretter som led i aflønningen.
Afskaffelse af 50%-grænsen
En væsentlig ændring er, at den hidtidige 50%-grænse ophæves for de omfattede nye mindre virksomheder. I stedet indsættes en grundlønskrav. Undtagelsen gælder, hvis den ansattes årsløn på aftaletidspunktet mindst, udgør et grundbeløb på 193.200 kr. i 2010-niveau, som reguleres efter personskattelovens § 20, og betingelserne i § 7 P, stk. 7, i øvrigt er opfyldt. Ved anvendelse af denne regel, behøver betingelserne om 10%- og 50%-grænserne ikke at være opfyldt, og betingelserne kan opfyldes uden angivelse af vederlagets værdi.
Ændringen må forventes at have en væsentlig betydning, da den tidligere 50%-grænse i mange tilfælde gjorde ordningen mindre fleksibel for virksomheder, der ønskede at sammensætte en lønpakke med større andel equity-baseret aflønning. Det ændrer dog ikke ved, at de øvrige betingelser i § 7 P fortsat skal være opfyldt.
Flere virksomheder omfattes
Desuden udvider lovændringen de virksomhedskriterier, der glæder for ordningen. Medarbejdergrænsen ændres fra 50 til 150 ansatte, grænsen for nettoomsætning eller balancesum ændres fra 15 mio. kr. til 200 mio. kr., og virksomhedens maksimale alder udvides fra 5 til 10 år.
Det vil betyde, at ordningen fremover vil kunne få betydning for en lang brede kreds virksomheder end hidtil, dertil virksomheder som er kommet forbi den helt tidlige opstartsperiode, men fortsat befinder sig i en vækstfase.
Ikrafttræden
Til trods for lovens vedtagelse i folketinget, er udvidelsen endnu ikke trådt i kraft, da udvidelsen skal godkendes af Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne, førend den kan træde i kraft.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.
Ny lovgivning om beskatning af aktionærlån
Reglerne om beskatning af aktionærlån er blevet ændret. De nye regler er navnlig vigtige, fordi de reducerer risikoen for, at samme økonomiske beløb i praksis beskattes mere end en gang. Efter de hidtidige regler blev aktionæren beskattet ved lånoptagelsen, men en senere tilbagebetaling gav ikke adgang til tilsvarende skattefri hævninger. Dermed kunne allerede beskattede midler reelt gå tabt skattemæssigt.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Udgangspunktet ændres ikke
Lovændringen ændrer ikke ved det grundlæggende udgangspunkt efter ligningslovens § 16 E, stk. 1. Hvis et selskab direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, og der mellem parterne er en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2, behandles lånet fortsat efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. I praksis betyder det, at lånet fortsat beskattes som løn eller udbytte. Ændringen vedrører altså ikke, hvornår der foreligger et skattepligtigt aktionærlån, men hvad der skattemæssigt sker, når et sådant lån senere tilbagebetales.
Bestemmelsen omfatter fortsat også sikkerhedsstillelser og midler, der stilles til rådighed. Undtagelserne omfatter lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, sædvanlige lån fra pengeinstitutter og lån til selvfinansiering efter selskabslovens § 206, stk. 2.
Tilbagebetaling bliver nu til et skattemæssigt lån til selskabet
Kernen i de nye regler er § 16 E, stk. 2. Heraf følger, at når et lån, som beskattes efter stk. 1, tilbagebetales, anses det tilbagebetalte beløb i skattemæssig henseende for at udgøre et rentefrit lån på anfordringsvilkår til det modtagende selskab. Af Skattestyrelsens vejledning fremgår det, at aktionæren dermed får et skattemæssigt tilgodehavende svarende til det tilbagebetalte beløb, mens selskabet skattemæssigt får en gæld.
Det er også værd at fremhæve, at tilbagebetalingen fortsat ikke ophæver den oprindelige beskatning. Aktionæren bliver altså stadig beskattet af lånet på hævningstidspunktet. Forskellen er, at tilbagebetalingen nu får betydning for senere hævninger, sådan at senere hævninger kan rummes inden for den skattemæssige saldo, uden at samme økonomiske beløb beskattes på ny.
En ny skattemæssig mellemregningskonto bliver central
Efter § 16 E, stk. 3 skal selskabet for hver fysisk person omfattet af bestemmelsen føre en skattemæssig mellemregningskonto. Kontoen etableres ved den første tilbagebetaling og fungerer som en skattesaldo. Det er denne saldo, der fremover bliver afgørende for, om senere hævninger skal beskattes. Aktionæren vil ikke blive beskattet af nye hævninger, i det omfang der er sket tilbagebetaling af tidligere hævninger.
Skattestyrelsens vejledning præciserer desuden, at det alene er ind- og udbetalinger, der vedrører aktionærlån og den selskabsretlige mellemregning, der skal indgå på den skattemæssige mellemregningskonto. En skattefri udlodning af en fordring eller en lønoverførsel af fordringen påvirker derimod ikke skattesaldoen. Dermed bliver sondringen mellem tilbagebetaling og andre dispositioner helt central i praksis.
Beskatningen flyttes
Det måske mest praktisk anvendelige ved Skattestyrelsens vejledning er, at den viser den praktiske mekanik: Ved hver indbetaling nedskrives skattesaldoen, og ved hver hævning opskrives den. Hvis saldoen kan dække de efterfølgende hævninger, udløser disse ikke beskatning. Hvis hævningerne derimod overstiger saldoen, bliver den overskydende del skattepligtig, og skattesaldoen går herefter til nul.
Med andre ord knyttes beskatningen efter de nye regler i højere grad til aktionærens samlede nettotræk over tid, og ikke til hver enkelte bevægelse på mellemregningen isoleret set. Det er netop den systematik, der fremhæves som baggrunden for lovændringen.
Ingen tilbagevirkende kraft
Lovændringen får ikke betydning for alle eksisterende aktionærlån. For lån ydet før 1. januar 2026 gælder den tidligere, strengere ordning fortsat, indtil disse mellemværender er ophørt. Skattestyrelsens vejledningen nævner udtrykkeligt, at dette kan ske ved tilbagebetaling eller ved udlodning eller lønoverførsel af fordringen.
Den nye ordning løser derfor ikke gamle sager med historiske aktionærlån her og nu. For ældre lån vil de hidtidige regler og deres konsekvenser fortsat kunne spille en rolle, indtil mellemværendet er endeligt afviklet.
Større behov for dokumentation – men ikke nye dokumentationskrav
Selv om reglerne bliver mere fleksible, stiller de fortsat betydelige krav til selskabets registrering og dokumentation. Skattestyrelsen understreger, at selskabet skal kunne dokumentere ud- og indbetalingerne, og at den skattemæssige mellemregningskonto skal kunne sammenholdes med bogførings- og regnskabsmaterialet. Samtidig anfører vejledningen, at lovændringen ikke i sig selv indfører yderligere dokumentationskrav ud over dem, der allerede gjaldt. Det er altså ikke dokumentationspligten, der er ny, men betydningen af at føre mellemregningen korrekt.
En længe ventet justering
Lovændringen ændrer ikke ved, at aktionærlån fortsat beskattes ved optagelsen. Den ændrer derimod afgørende ved, hvad der sker ved en senere tilbagebetaling. Når tilbagebetaling nu får skattemæssig virkning, skabes der en mere sammenhængende og praktisk anvendelig ordning, hvor samme lånebeløb som udgangspunkt ikke beskattes flere gange.
For hovedaktionærer og deres selskaber bliver det derfor centralt at føre mellemregningen præcist og kunne dokumentere bevægelserne på den skattemæssige saldo. Reglerne løser ikke historiske problemer for gamle lån, men de udgør en væsentlig og længe ventet korrektion af et regelsæt, der hidtil har kunnet føre til meget hårde skattemæssige resultater.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.
Nyt lovforslag til ændring af udbudsloven
Lovforslaget forenkler reglerne for mindre bygge- og anlægsopgaver ved at samle dem i udbudsloven og afskaffe tilbudsloven. Samtidig styrkes kravene til ordentlige løn- og arbejdsvilkår i større kontrakter, og reglerne om udelukkelse af virksomheder fra skattelylande ophæves efter ny EU-praksis.
Af Niels Thestrup, advokat (H), partner
Ophævelse af tilbudsloven og nye regler for bygge- og anlægsopgaver under tærskelværdien
Erhvervsministeriet fremsatte den 18. februar 2026 et forslag om en ændring af udbudsloven. Lovforslaget bliver tilbudsloven forslået ophævet, og i stedet erstattes med nye bestemmelser i udbudslovens afsnit IV og V. Disse afsnit har tidligere kun reguleret tjenesteydelser og vareindkøb under EU’s tærskelværdi, og ønskes nu at gælde for alle bygge- og anlægsarbejder der har en værdi under den gældende EU udbudstærskel. Lovforslaget forslår, at bestemmelserne træder i kraft den 1. januar 2027.
I afsnit IV indsættes en ny § 192 a, som pålægger ordregivere ved bygge- og anlægsarbejder omfattet af § 191 at stille kontraktkrav om anvendelse af personer under oplæring. Kravet gælder dog ikke, hvis det indebærer sikkerhedsrisici, ikke er egnet til kontraktens gennemførelse eller strider mod anden lovgivning. Erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvilke kontrakter der omfattes.
I afsnit V ændres § 193, og der indsættes nye §§ 193 a og 193 b.
Med § 193 a indføres krav om, at ordregiver ved bygge- og anlægskontrakter uden klar grænseoverskridende interesse og med en anslået værdi på mindst 5 mio. kr. ekskl. moms skal sikre, at indkøbet sker på markedsmæssige vilkår. Dette skal som udgangspunkt ske ved indhentning af mindst tre tilbud eller ved annoncering efter regler udstedt i medfør af § 191, stk. 3. Bestemmelsen fastsætter desuden krav om gennemsigtighed, underretning af tilbudsgivere, adgang til oplysninger om budsummer og dokumentation samt en snæver undtagelse, hvor kun én leverandør kan udføre opgaven af tekniske grunde.
Med § 193 b indføres tilsvarende krav om anvendelse af personer under oplæring i kontrakter omfattet af § 193 a, med samme undtagelser og ministeriel bemyndigelse som i § 192 a.
Ændringer vedrørende § 42 (tekniske specifikationer)
Forslaget til § 42 viderefører grundlæggende forbuddet mod at angive bestemte fabrikater, oprindelser, fremstillingsprocesser, varemærker, patenter eller typer i de tekniske specifikationer, hvis det medfører favorisering eller udelukkelse af bestemte økonomiske aktører.
Den væsentligste ændring i forhold til tidligere gældende bestemmelse er, at undtagelsesadgangen udvides og præciseres:
Efter den tidligere § 42 kunne henvisning til bestemte fabrikater mv. kun ske, hvis en tilstrækkelig nøjagtig og forståelig beskrivelse af kontraktens genstand ikke var mulig efter § 41, stk. 1, og henvisningen skulle altid ledsages af formuleringen »eller tilsvarende«.
Efter den nye § 42 kan henvisning nu ske i to situationer:
- når kontraktens genstand gør det berettiget, eller
- når en tilstrækkelig præcis beskrivelse ikke er mulig efter § 41, stk. 1.
Kravet om at anvende formuleringen »eller tilsvarende« gælder fortsat, men udtrykkeligt kun i den situation, hvor henvisningen sker, fordi en præcis beskrivelse ikke er mulig (stk. 2, nr. 2, jf. stk. 3).
Ændring af § 176, indsættelse af stk. 5 og 6 (løn- og arbejdsvilkår)
Med indsættelsen af § 176, stk. 5 og 6, udvides pligten til at stille krav om løn- og arbejdsvilkår til også at omfatte ikke-statslige ordregivere ved indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter.
Efter stk. 5 pålægges ikke-statslige ordregivere, under de eksisterende betingelser i stk. 1, at indføre kontraktkrav om løn- og arbejdsvilkår i bygge- og anlægskontrakter.
Efter stk. 6 præciseres indholdet af dette krav: Ordregiver skal sikre, at ansatte hos leverandører og eventuelle underleverandører, der medvirker til kontraktens opfyldelse, har løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og øvrige arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der følger af en kollektiv overenskomst indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark inden for det pågældende fagområde og gældende for hele landet.
134 a ophæves (udelukkelse ved skattelylande)
Bestemmelsen, der pålagde ordregivere at udelukke ansøgere eller tilbudsgivere etableret i lande på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, og som ikke havde tiltrådt WTO’s Government Procurement Agreement (GPA) eller andre handelsaftaler med markedsadgang, ophæves.
Ophævelsen betyder, at der ikke længere gælder en automatisk og obligatorisk udelukkelsesgrund alene på baggrund af virksomhedens etableringsland i relation til EU’s skattelyliste.
Lovforslaget er en del af lovprogrammet for folketingsåret 2025/2026. Lovforslaget er sat på dagsorden til 1. behandling den 10. marts 2026.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.
Nye partnere i Kønig Advokater
Kønig Advokater har pr. 1. januar 2026 optaget to nye partnere. Advokaterne Morten Løw og Frederik Grubb Rømeling indtræder i partnerkredsen efter at de i det forgange år har drevet deres egne advokatforretninger i kontorfællesskab med Kønig Advokater.
Med udvidelsen består partnerkredsen nu af i alt 5 partnere, hvilket styrker kontorets faglige kapacitet og strategiske udvikling.
Vi ser alle frem til samarbejdet og til i fællesskab at videreudvikle Kønig Advokater.
Kønig Advokater
Amaliegade 35
1256 København K
Nyt lovforslag betyder mindre myndighedskontrol og mere bestyrelsesansvar for erhvervsdrivende fonde
Lovforslaget reducerer formelle krav og flytter ansvaret for centrale beslutninger fra myndighederne til fondsbestyrelserne.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Markante lempelser og øget ansvar for fondsbestyrelser i nyt lovforslag
Erhvervsministeriet har fremsat et omfattende lovforslag, der indebærer væsentlige ændringer af reglerne for erhvervsdrivende fonde samt en række justeringer af regelsættet for fonde i øvrigt. Lovforslaget har overordnet til formål at reducere administrative byrder, forkorte sagsbehandlingstider og styrke bestyrelsernes ansvar og handlefrihed.
Civilstyrelsens rolle ophæves for erhvervsdrivende fonde
En af de mest markante ændringer er, at Civilstyrelsen fremover ikke længere skal inddrages ved ændringer af erhvervsdrivende fondes vedtægtsbestemte formål, uddelinger eller ved opløsning ved likvidation. Fremover vil Erhvervsstyrelsen være den eneste fondsmyndighed.
Ændringen forventes at medføre kortere sagsbehandlingstider og en mere smidig proces, idet sagerne ikke længere skal behandles parallelt af to myndigheder. Samtidig lægges der vægt på, at hensynet til stifterens vilje fortsat varetages gennem Erhvervsstyrelsens vurdering.
Ophævelse af krav om mellembalance og vurderingsberetning
Lovforslaget indebærer en væsentlig forenkling af reglerne om uddelinger, fusioner og kapitalændringer.
Efter gældende regler skal der i en række situationer udarbejdes både mellembalance ved uddelinger foretaget mere end seks måneder efter balancedagen samt vurderingsberetning ved uddelinger og kapitaldispositioner i andre værdier end kontanter. Lovforslaget indebærer en ophævelse af disse krav. I stedet vil bestyrelsen skulle vurdere, om det konkrete kapitalberedskab er forsvarligt, samt hvorvidt der er behov for supplerende regnskabsmateriale.
Denne ændring indebærer en væsentlig administrativ lempelse, men samtidig også en skærpelse af bestyrelsens ansvar, idet manglende eller utilstrækkelig dokumentation i højere grad vil kunne føre til ledelsesansvar.
Uddelinger allerede fra stiftelsen
Efter gældende ret kan uddelinger som udgangspunkt først ske på baggrund af en godkendt årsrapport. Lovforslaget åbner for, at erhvervsdrivende fonde kan foretage uddelinger allerede fra stiftelsen, forudsat at bestyrelsen vurderer, at fondens økonomi er forsvarlig.
Ændringen kan få stor praktisk betydning for fonde med et aktivt uddelingsformål i opstartsfasen.
Lempelse af reglerne om kapitaltab
Reglerne om kapitaltab foreslås lempet, således at bestyrelsen ikke længere skal indsende årlige redegørelser til fondsmyndigheden om reetablering af grundkapitalen. Der ophæves endvidere særlige hjemler til tvangsopløsning som følge af manglende opfølgning på kapitaltab.
Lempelserne ændrer dog ikke ved, at bestyrelsen og en eventuel direktion fortsat har et skærpet ansvar for at sikre et forsvarligt kapitalberedskab og kan ifalde ansvar, såfremt fondens drift fortsættes uforsvarligt.
Nye regler om interesseforbundne parter
Lovforslaget indfører et nyt og mere præcist begreb om “interesseforbundne parter”. Kredsen udvides og omfatter blandt andet ledelsesmedlemmer, nærtstående familiemedlemmer samt virksomheder, som disse personer har væsentlig indflydelse på.
Samtidig skærpes oplysningskravene i årsregnskabet om fondens transaktioner med interesseforbundne parter, hvilket skal bidrage til øget gennemsigtighed og bedre tilsyn.
Ændringer med betydning for ikke-erhvervsdrivende fonde
Selvom lovforslaget primært retter sig mod erhvervsdrivende fonde, har visse ændringer også betydning for fonde omfattet af fondsloven. Det gælder navnlig reglerne om fusion mellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde samt den generelle opstramning og præcisering af kompetencefordelingen mellem myndighederne.
Implementering og ikrafttrædelse
Lovforslaget markerer et tydeligt paradigmeskifte i fondsretten. Hvor reglerne i dag i vidt omfang er præget af formelle krav og forudgående myndighedskontrol, lægges der fremover op til større fleksibilitet, og tilsvarende større ansvar, for fondenes bestyrelser.
Bestyrelser og rådgivere bør derfor allerede nu overveje, hvordan de interne beslutningsprocesser og dokumentationen af kapital- og uddelingsbeslutninger skal tilpasses de nye rammer.
Lovforslaget er dog ikke medtaget i lovprogrammet for folketingsåret 2025-2026, men det forventes fremsat i folketingsåret 2026-2027.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.
NYT LOVFORSLAG: OPHÆVELSE AF DEN NATIONALE PROSPEKTGRÆNSE, DELVIS OPHÆVELSE AF FORBUD MOD AKTIEKLASSER I FINANSIELLE VIRKSOMHEDER, SAMT ÆNDRING AF KRAV TIL OFFENTLIGGØRELSE VED OPTAGELSE TIL HANDEL PÅ EN MHF
Erhvervsministeren fremsatte den 8. oktober 2025 et lovforslag til ændring af kapitalmarkedsloven, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige andre love. Lovforslaget vil – såfremt det vedtages – blandt andet indebære en ophævelse af den nationale prospektgrænse, en delvis ophævelse af forbud mod aktieklasser i finansielle virksomheder, samt ændre offentliggørelseskravene ved optagelse til handel på en multilateral handelsfacilitet.
Lovforslaget anføres at have til formål at medvirke til at gøre offentlige kapitalmarkeder i den Europæiske Union mere attraktive for danske virksomheder og lette adgangen til kapital for små og mellemstore virksomheder.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Ophævelse af den nationale prospektgrænse
Den foreslåede ophævelse af kapitalmarkedslovens § 10, stk. 1 vil medføre, at forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt i overensstemmelse med prospektforordningen ikke finder anvendelse på udbud af værdipapirer i Danmark, hvis den samlede værdi af udbuddet er under 12 mio. euro pr. udsteder eller udbyder beregnet over en periode på 12 måneder. I Danmark har man tidligere opereret med en grænse på 8 mio. euro.
Ændringen skal ses i lyset af, at man i EU-regi med ændringsforordning 2024/2809 har søgt at harmonisere prospektgrænsen landende imellem.
Med henblik på at forbedre vilkårene for vækstvirksomheder i Danmark mest muligt er det erhvervsministeriets vurdering, at den højede grænse på 12 mio. euro bør anvendes, således at de administrative byrder for vækstvirksomheder lettes, idet forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt ikke vil finde anvendelse på udbud af værdipapirer i Danmark, hvis den samlede værdi af udbuddet er under 12 mio. euro.
Delvis ophævelse af forbuddet mod aktieklasser i finansielle virksomheder
Lovforslaget indeholder desuden en række ændringer i reglerne om aktieklasser i finansielle virksomheder, der har til formål at gøre notering på multilaterale handelsfaciliteter mere attraktivt – særligt for små og mellemstore virksomheder.
Med forslaget vil pengeinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber, realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder, der er aktieselskaber, hvis aktier ikke allerede er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (MHF), kan etablere strukturer med flere stemmeklasser med henblik på at anmode om optagelse på en MHF.
Ændringen skal ses som et led i regeringens gennemførelse af Listing Act-pakken og arbejdet med at gøre de europæiske kapitalmarkeder mere attraktive for danske vækstvirksomheder.
Offentliggørelseskravene ved optagelse til handel på en multilateral handelsfacilitet
Med lovforslaget foreslås en række ændringer af lov om kapitalmarkeder, der har til formål at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet, for så vidt angår de dele der vedrører prospekter og optagelsesdokumenter.
Af direktivet følger, at medlemsstaterne skal sikre, at selskaber med en struktur med aktier med flere stemmer, hvis aktier handles på en multilateral handelsfacilitet – herunder et SMV-vækstmarked – skal medtage en række oplysninger i prospekterne henholdsvis optagelsesdokumenterne.
De oplysninger, der skal gives, omfatter oplysninger om aktieselskabets aktiestruktur med en angivelse af de forskellige aktieklasser, begrænsninger i muligheden for at overdrage aktierne, begrænsninger i stemmerettigheder og identiteten på aktionærerne.
Endvidere foreslås at indsætte en ny bestemmelse i lov om kapitalmarkeder, hvorefter en operatør af en multilateral handelsfacilitet klart skal identificere aktieselskaber med strukturer med aktier med flere stemmer, der er optaget til handel på den pågældende multilaterale handelsfacilitet, som sådanne.
Det er allerede almindelig dansk praksis blandt operatørerne i dag, at have en identifikation ved angivelse af klasse A, B, C m.v., og der vil som følge af lovforslaget alene være tale om en mindre ændring af gældende ret.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.
Nyt lovforslag vil udskyde bæredygtighedsrapportering samt indføre nye regler for revisorer
Erhvervsministeren har den 8. oktober fremsat et lovforslag, der vil udskyde kravene til virksomheders bæredygtighedsrapportering med to år. Forslaget indebærer ændringer i årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed, lov om forsikringsvirksomhed samt lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og -aktiviteter. Denne artikel gennemgår de vigtigste ændringer og deres konsekvenser.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Udskydelse af bæredygtighedsrapportering giver virksomheder to år mere
Lovforslaget er en del af EU’s såkaldte ”Stop-the-clock-directive” og implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2025/794 af 14. april 2025 om ændring af CSRD-reglerne. Formålet er at give virksomhederne bedre tid til at forberede sig og reducere de administrative byrder, som de nuværende, komplekse krav medfører.
Hvad betyder ændringen
Efter gældende regler skulle den næste gruppe af virksomheder – herunder store klasse C-virksomheder og børsnoterede små og mellemstore virksomheder (SMV’er) – begynde at rapportere om bæredygtighed fra regnskabsår, der starter 1. januar 2026 og 1. januar 2027.
Med det fremsatte lovforslag udskydes disse frister med to år, således at store klasse C-virksomheder først omfattes fra regnskabsår, der begynder 1. januar 2028 samt at børsnoterede små og mellemstore virksomheder først omfattes fra 1. januar 2029. Indtil da skal virksomhederne fortsat aflægge redegørelse for samfundsansvar efter årsregnskabslovens § 99 a.
Lovforslaget giver desuden mulighed for, at virksomheder frivilligt kan begynde at rapportere tidligere, hvis de ønsker at opbygge erfaring eller imødekomme investorers krav. Der åbnes samtidig for, at små og mellemstore virksomheder kan anvende EU’s frivillige VSME-standarder, der blev vedtaget af Kommissionen i sommeren 2025.
Virksomheder, der allerede har udpeget en revisor eller uafhængig erklæringsudbyder til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, får nu mulighed for at afregistrere dem uden særskilt beslutning på generalforsamlingen. Afregistreringen kan ske uden begrundelse og via Erhvervsstyrelsens digitale system, frem til den førstkommende ordinære generalforsamling i 2026.
Formålet er ifølge bemærkningerne til lovforslaget at undgå, at virksomheder bindes af valg der midlertidigt mister betydning, og der fraviges derfor midlertidigt fra de almindelige regler i selskabsloven og årsregnskabsloven om revisorvalg.
Udskydelsen ændrer ikke på selve indholdet af rapporteringskravene, men alene på tidspunktet for, hvornår virksomhederne bliver forpligtet til at rapportere. Virksomheder, der allerede er omfattet af kravene, skal fortsat aflægge bæredygtighedsrapport som hidtil.
Baggrund, konsekvenser og udfordringer
EU’s ”Stop-the-clock-directive” giver medlemsstaterne mulighed for at justere deres nationale tidsplaner, mens Kommissionen arbejder på at forenkle standarderne for bæredygtighedsrapportering. De europæiske forhandlinger forventes afsluttet i løbet af 2026, hvorefter Danmark kan implementere de forenklede krav. Lovforslaget har ifølge bemærkningerne ingen statsfinansielle eller administrative konsekvenser for staten, erhvervslivet eller borgerne. Derimod udskydes de forventede klima- og miljøgevinster med to år.
For det første påvirker ændringen forudsigeligheden i erhvervsreguleringen. Mange virksomheder har allerede planlagt investeringer, indgået kontrakter og udpeget rådgivere ud fra de tidligere tidsplaner. En pludselig udskydelse kan give anledning til kontraktretlige og selskabsretlige tvivlsspørgsmål, særligt ved ophør eller aflysning af revisionsaftaler.
For det andet ændrer overgangsreglen den normale magtbalance i selskabsledelsen. Når generalforsamlingen ikke længere skal godkende afregistrering af revisor, er det et brud på de traditionelle selskabsretlige principper om ejerinddragelse og ansvar.
Endeligt kan forskelle i implementeringen på tværs af EU skabe udfordringer for koncernrapporterende selskaber. For eksempel får danske datterselskaber nu længere tid, mens moderselskaber i andre medlemsstater kan være underlagt de oprindelige deadlines – et forhold, der kræver juridisk afklaring i koncernstrukturer og compliancearbejde.
Behandling og ikrafttræden
Lovforslaget forventes behandlet i Folketinget i løbet af efteråret. Såfremt det vedtages, forventes loven at træde i kraft den 31. december 2025.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.
Ny forældrefinte: Sådan hjælper forældre børn ind på boligmarkedet
Det ”klassiske” forældrekøb, hvor forældre køber en ejerbolig med det formål at leje den ud til deres barn, blev efter en skattemæssig lovændring i 2021 mindre attraktiv. Derfor er en mere indirekte form for blevet udbredt. Grundlæggende – og til forskel fra tidligere – er det nu barnet, der optræder som ejer af lejligheden, hvilken finansieres gennem et anfordringslån udstedt af forælder.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Ved at forældre på denne måde finansierer børnenes lejlighed, men uden at stå som ejere, betyder det, at man kan undgå at betale skat af en eventuel fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven. Det gør man normalt i det klassiske forældrekøb, da det er forældrene, der fremgår som ejere, hvorfor boligen ikke anses for at være en helårsbolig, men derimod en udlejningsejendom.
Et anfordringslån (eller anfordringsgældsbrev) får sit navn fra, at lånet til enhver tid kan indfries på anfordring – det vil sige når långiver kræver det.
Fordelene ved et anfordringslån er, at det er op til aftaleparterne selv, om lånet skal være med eller uden rente, ligesom det frit kan aftales, om lånet skal være med eller uden årlige afdrag. Herudover kan det kombineres med, at forældre giver barnet en årlig gave (i 2025 kr. 76.900 uden at modtageren skal betale gaveafgift), der kan bruges til at nedskrive gælden.
Som klarlagt i flere afgørelser risikerer man heller ikke som forældre at skulle blive beskattet af en fiktiv renteindtægt, idet SKAT ikke har hjemmel hertil når parterne frit har aftalt rentefrihed.
Imidlertid er der nogle faldgruber, som man skal være opmærksom på ved anfordringslån. For det første er det vigtigt, at anfordringslånet er udformet korrekt, således at det ikke i skattemæssig henseende er at karakterisere som en gave, ligesom man skal sikre sig korrekt dokumentation af afdragene. For det andet skal man være opmærksom på, at lånet, såfremt man går bort, vil indgå som et aktiv i dødsboet. Herudover kan der opstå skattemæssige udfordringer, såfremt barnet ikke afdrager på gælden i en 10-årig periode, idet SKAT herefter kan kræve, at dit barn beskattes af gaveværdien af restgælden, ligesom man skal være påpasselig med eftergivelse af gælden.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.
Bestyrelseshonorarer fritaget for moms - Ny praksis fra Skattestyrelsen
Skatterådet bekræfter EU-domstolens afgørelser C-420/18 og C-288/22 ved deres bindende svar SKM2025.296.SR. Dermed kan advokater og konsulenters fakturering af bestyrelseshonorarer, såfremt kriterierne er opfyldt, nu momsfritages.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Retsgrundlaget
Ifølge momslovens § 3, stk. 1, er det en grundlæggende betingelse for momspligt, at en fysisk eller juridisk person udøver selvstændig økonomisk virksomhed. Det indebærer en vis grad af autonomi i forhold til navn, ansvar og økonomisk risiko. Vurderingen sker i overensstemmelse med EU-retten, herunder momssystemdirektivets artikel 9.
Tidligere praksis
Tidligere var det Skattestyrelsens og Skatterådets praksis, at advokater, konsulenter og lignende erhvervsudøvere, der modtog honorarer for bestyrelsesarbejde, som udgangspunkt skulle betragtes som selvstændigt erhvervsdrivende og dermed momspligtige.
Denne vurdering byggede i høj grad på den skattemæssige kvalifikation af indkomsten, dvs. om honoraret var B-indkomst (erhvervsmæssigt) eller A-indkomst (personligt vederlag). Hvis det skattemæssigt blev anset for erhvervsindkomst, blev det også betragtet som momspligtigt.
Et centralt udgangspunkt herfor var Skatterådets afgørelse i SKM2011.716.SR, hvori bestyrelsesmedlemmets tilknytning til en virksomhed og faktureringen derigennem medførte momspligt, idet medlemmet blev betragtet som selvstændig.
EU-domstolens afgørelser – C-420/18 og C-288/22
EU-Domstolen fastslog i disse to afgørelser, at bestyrelsesmedlemmer ikke nødvendigvis driver selvstændig økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand, blot fordi de modtager honorar eller udøver funktionen gennem en virksomhed. Kernen i dommene er, at hvis et bestyrelsesmedlem hverken handler i eget navn, for egen regning eller på eget ansvar, og i stedet udøver de beføjelser som er tillagt den samlede bestyrelse, opfylder medlemmet ikke kriterierne for at være en selvstændig afgiftspligtig person. Dermed falder honoraret uden for momslovens anvendelsesområde.
Ny praksis - SKM2025.296.SR
I det bindende svar SKM2025.296.SR anerkender Skatterådet udtrykkeligt de principper, der er fastslået af EU-domstolen. Sagen vedrørte en advokat, der gennem sit advokatfirma skulle modtage honorar for bestyrelsesarbejde i en fond. Skatterådet konkluderede, at der ikke var tale om momspligt, idet bestyrelsesarbejdet hverken blev udført i advokatens eget navn, for egen regning eller med økonomisk ansvar. Advokaten udøvede i stedet alene de beføjelser, som var tildelt den samlede bestyrelse i henhold til fondens vedtægter og lovgivning.
Det betyder, at det forhold, at bestyrelsesarbejdet udføres gennem et firma, ikke længere automatisk medfører momspligt, så længe betingelserne for ikke-selvstændighed er opfyldt.
Hvad kan ændringen betyde for dig?
Den nye momspraksis betyder, at advokater, konsulenter og andre professionelle bestyrelsesmedlemmer fremover som udgangspunkt skal fakturere bestyrelseshonorarer uden moms, også selvom faktureringen sker gennem et selskab. Det gælder, når bestyrelsesarbejdet udføres som led i et kollegialt organ, hvor medlemmet ikke handler i eget navn eller bærer økonomisk risiko.
For modtagerne af bestyrelsesydelser, f.eks. fonde og foreninger med begrænset momsfradrag, kan ændringen få økonomisk betydning. De har nu mulighed for at søge om tilbagebetaling af tidligere betalt moms for op til tre år tilbage. Det kan give en reel gevinst, især hvis de ikke tidligere har kunnet trække momsen fra. Samtidig har ændringen ingen direkte indvirkning på den skattemæssige behandling af bestyrelseshonorarer. Disse kan fortsat anses som erhvervsindkomst og indgå i f.eks. virksomhedsordningen eller selskabsindkomsten, afhængig af den konkrete struktur.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.