Forenkling af de administrative procedurer for fusionerede virksomheder

EU-kommissionen har vedtaget 2023-fusionsforenklingspakken, som netop er trådt i kraft pr. 1. september 2023. Fusionsforenklingspakken søger at strømline fusionskontrolprocedurerne.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Baggrund

Det følger af EU-fusionsforordning artikel 1, at EU-kommissionen har pligt til at vurdere fusioner og overtagelser af virksomheder, med henblik på at hindre fusioner, der vil hæmme den effektive konkurrence inden for EØS.

Fusionsforenklingspakken omfatter en revideret fusionsgennemførelsesforordning, en meddelelse om en forenklet procedure, samt meddelelse om fremsendelse af dokumenter, og tager sigte på at forenkle og strømline både den forenklede og den normale fusionskontrolprocedure.

Væsentlige ændringer

EU-Kommissionens nye meddelelse om forenklet behandling af bestemte fusioner udvider anvendelsesområdet for fusioner, der kan anmeldes efter reglerne om forenklet behandling. Det drejer sig om sager, hvor følgende gør sig gældende:

  • Fusionsparternes individuelle eller samlede markedsandel i forudgående omsætningsled er lavere end 30 %, og deres samlede købsandel er på mindre end 30 %.
  • Fusionsparternes individuelle eller samlede markedsandel i forudgående og efterfølgende omsætningsled er lavere end 50 %, markedskoncentrationsindekset ("HHI delta") er mindre end 150, og den virksomhed, der har den mindste markedsandel, er den samme på markedet i det forudgående og i det efterfølgende omsætningsled.

Meddelelsen giver derudover Kommissionen beføjelse til at behandle visse sager, selvom de falder udenfor standardkategorierne, såfremt:

  • Der er horisontale overlapninger, hvor fusionsparternes samlede markedsandel er på 20-25 %.
  • Der er vertikale forbindelser, hvor fusionsparternes individuelle eller samlede markedsandel i forudgående og efterfølgende omsætningsled er på 30-35 %.
  • Der er vertikale forbindelser, hvor fusionsparternes individuelle eller samlede markedsandel ikke overstiger 50 % på ét marked og 10 % på det andet vertikalt forbundne marked.
  • Der er tale om joint venture-selskaber med en omsætning og aktiver på mellem 100 mio. EUR og 150 mio. EUR i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS").

Derudover indføres der en ny anmeldelsesformular for forenklede sager bestående af en række multiple choice-spørgsmål, tabeller og spørgsmål. Samtidig reduceres og præciseres oplysningskravene i anmeldelsesformularen for ikke-forenklede sager.

I meddelelsen udpeges endvidere fusioner der kan anmelde fusionen direkte uden forudgående kontakt til EU-Kommissionen.

 

Har i spørgsmål til de nye regler, er i velkomne til at kontakte os.


Skattestyrelsen har igen fået adgang til at føre kontrol med digitale pengeoverførsler

Skatterådet har efter ansøgning fra Skattestyrelsen meddelt styrelsen tilladelse til at indhente oplysninger om digitale pengeoverførsler. Derfor får Skattestyrelsen nu adgang til oplysninger om pengeoverførelser foretaget via digitale betalingstjenester fra 2022.

 Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Skattestyrelsen har tidligere fået adgang til at indhente oplysninger om digitale pengeoverførsler. Dette har givet anledning til, at Skattestyrelsen har foretaget en kontrol af digitale pengeoverførsler, særligt med fokus på kontrol af erhvervsmæssige og systematiske pengeoverførsler for at undersøge, om borgere eller virksomheder forsøger at skjule indtjeninger fra Skattestyrelsen. Dermed kan det forventes, at den nye tilladelse vil give anledning til en række kontrolsager for overførsler foretaget i 2022.

Når Skattestyrelsen igangsætter en kontrolsag mod en virksomhed, indledes denne oftest med, at Skattestyrelsen anmoder om supplerende informationer samt materiale på baggrund af det oplysninger, som Skattestyrelsen allerede har fået adgang til fra de digitale betalingstjenester. Som regel oplyses det ikke, hvilke oplysninger Skattestyrelsen allerede har fået adgang til. I denne forbindelse er det relevant at afklare hvilke oplysninger, du/I har pligt til at give Skatteforvaltningen, og hvilke oplysninger du/I ikke er pligtige til at give. Tillige er det relevant at afklare, om det kan sanktioneres, såfremt oplysningspligten ikke efterleves.

Udfaldet af sagerne vil afhænge af overførslernes størrelse samt omgang, og det kan forventes at nogle af sagerne vil blive til straffesager, som kan sanktioneres.

 

Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.


Ændring af konkurskarantæneregler

Konkursrådet har den 5. juli 2023 offentliggjort en ny betænkning om konkurskarantænereglerne. I denne betænkning foreslår Konkursrådet, at flere af de nuværende konkurskarantæneregler bliver ændret. Konkursrådets betænkning er på nuværende tidspunkt sendt i høring.

 Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Opregning af tilfælde som kan medføre konkurskarantæne

En af de væsentlige ændringer, som Konkursrådet anbefaler, vedrører konkurslovens § 157, stk. 1. Af den nuværende gældende bestemmelse fremgår det, at ledelsesmedlemmer kan idømmes konkurskarantæne, såfremt vedkommende har medvirket i ledelsen af en virksomhed senest et år før fristdagen og har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, hvorefter de på grund af dette findes at være uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Hvordan ”groft uforsvarlig forretningsførelse” skal defineres er hidtil bestemt af retspraksis.

I betænkningen foreslår Konkursrådet, at Konkursloven skal indeholde en opregning over typetilfælde, som udgør ”groft uforsvarlig forretningsførelse” og dermed kan danne grundlag for pålæg om konkurskarantæne selvstændigt. Det bemærkes, at listen forslås at være ikke-udtømmende, hvorfor også andre forhold kan udgøre ”groft uforsvarlig forretningsførelse”.

Følgende adfærd skal ifølge betænkningen anses som ”groft uforsvarlig forretningsførelse”:

  • Væsentlig tilsidesættelse af forpligtelser efter skatte-, told- eller afgiftslovgivningen
  • Væsentlig tilsidesættelse af bogførings- og regentskabsmæssige pligter
  • Ikke forretningsmæssigt begrundede dispositioner, som har bidraget til, at skyldnerens aktivmassen er blevet ikke uvæsentligt reduceret til skade for kreditorerne
  • Stråmandsvirksomhed – Herunder at dette ikke blot bør være udgangspunkt, som efter gældende ret, men derimod den almindelige regel.
  • Drift ud over håbløshedstidspunktet, når dette har medført et væsentligt tab for fordringshaverne
Karantæneperiodens varighed

Efter de gældende regler kan en konkurskarantæne maksimalt pålægges for en periode på tre år. I Konkursrådets betænkning foreslås det, at dette ændres til en periode på op til fem år, såfremt ledelsesmedlemmet har udvist særlig groft uforsvarlig adfærd. Endvidere foreslår Konkursrådet, at hvis særlige omstændigheder gør sig gældende, skal konkurskarantænen helt kunne bortfalde.

Om hvorvidt, et ledelsesmedlem har handlet særligt groft uagtsomt, skal bero på en konkret vurdering, men af betænkningen fremgår det eksempelvis, at såfremt ledelsesmedlemmets adfærd har ført til et stort tab for kreditorerne, bør vedkommende pålægges konkurskarantæne i fem år. Ligeledes mener Konkursrådet, at såfremt et ledelsesmedlem, der er pålagt konkurskarantæne, fortsætter med at deltage i ledelsen af en virksomhed, eksempelvis i en stråmandskonstruktion, bør vedkommende pålægges konkurskarantæne i fem år.

Efter de nuværende regler kan det ikke besluttes, at et ledelsesmedlem, som er pålagt konkurskarantæne, ikke må deltage i ledelsen af en virksomhed med personlig og ubegrænset hæftelse, medmindre vedkommende i forvejen er pålagt en konkurskarantæne. Konkursrådet foreslår i betænkningen, at disse regler ændres således, at hvis et ledelsesmedlem pålægges konkurskarantæne for en periode på længere end tre år, skal det kunne besluttes, at vedkommende ikke må deltage i ledelsen af en virksomhed med personlig og ubegrænset hæftelse.

Konkursrådet foreslår endvidere, at Konkurslovens regler skal ændres således, at det skal være muligt at indgå forlig om karantæneperiodens varighed. Dog skal karantæneperioden som minimum udgøre et år, samt være af en rimelig varighed i forhold til de konkrete omstændigheder. Såfremt der indgås et forlig, skal dette stadfæstes af skifteretten.

Efter de nuværende regler kan kurator formentligt ikke hæve en karantænesag på grund af et forlig, men dette kan kun ske, hvis kurator vurderer, at der ikke er handlet groft uforsvarligt.

Privates adgang til konkurskarantæneregister

Efter de nuværende regler har private ikke adgang til Erhvervsstyrelsens konkurskarantæneregister, som indeholder en oversigt over personer, som er pålagt en konkurskarantæne. I Konkursrådets betænkning fremgår der fire modeller for, hvorledes private mest hensigtsmæssigt kan få adgang til oplysningerne i konkurskarantæneregisteret.

Den første model er, at alle oplysninger om igangværende konkurskarantæner offentliggøres. Den anden model er, at der kun gives adgang til oplysninger om personer, som er pålagt en udvidet konkurskarantæne, eller personer som har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse. Den tredje model er, at der kun gives adgang til personer, som har en særlig begrundet interesse i registeret. Den fjerde model er, at der laves en konkurskarantæneattest, hvor personer som har en særlig begrundet interesse heri, kan få den udleveret, og/eller private kan indhente attesten hos Erhvervsstyrelsen, såfremt de har samtykke. Af betænkningen fremgår det, at det er en politisk beslutning, hvilken model der vælges, men at Konkursrådet foretrækker model 4.

Rekonstruktionskarantæne

I betænkningen foreslås det derudover, at der også skal være mulighed for at pålægge karantæne under en almindelig rekonstruktionsbehandling. Dette er således en udvidelse af de nuværende karantæneregler, hvilket har til formål at forbedre mulighederne for, at en insolvent virksomhed kan reddes. Kompetencen til at indføre en karantæne sag skal tilkomme rekonstruktøren.

Konkursrådet fremfører to betingelser for, at der skal kunne indføres karantæne ved rekonstruktion; rekonstruktionsbehandlingen skal bortfalde med stadfæstelsen af et rekonstruktionsforslag, som indeholder bestemmelse om tvangsakkord, og ledelsesmedlemmerne, som forsøges at blive pålagt en konkurskarantæne, skal have deltaget i ledelsen af skyldners virksomhed senere end et år før fristdagen samt fratræde senest to uger efter stadfæstelsen af rekonstruktionsforslaget.

 

Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.


Rådgivers ansvar for projektfejl

Bygherren har i visse tilfælde mulighed for at rette et krav mod den tekniske rådgiver for det tab, som rådgiveren måtte have påført bygherren. I denne artikel vil det behandles, i hvilke tilfælde bygherren kan rejse et krav mod den tekniske rådgiver.

 Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Rådgiverens ansvar

Den tekniske rådgiver er ansvarlig efter culpanormen, hvilket vil sige, at rådgiveren skal have handlet culpøst for at kunne ifalde et ansvar. Det bemærkes dog, at der er enkelte undtagelser hertil, som følger af ABR18. Rådgiveren er underlagt et professionsansvar, hvilket vil sige, at rådgiverens ansvar bedømmes ud fra, hvilken viden det kan forventes, at en teknisk rådgiver har på tidspunktet for rådgivningen.

I forhold til begrænsning af rådgiverens ansvar, er det uden betydning, om dennes projektfejl fører til, at entreprenøren får ret til et ekstra- og tidskrav. Dette skyldes, at det er naturligt, at rådgiveren kan få behov for at lave projektændringer, som kan medføre, at entreprenøren får krav på ekstra tid samt betaling herfor. I TBB 2020.198 VBA ses det, at der i praksis er en grænse for, hvilke projektændringer rådgiveren kan foretage sig uden at ifalde ansvar herfor. I bedømmelsen af denne tålegrænse tages der hensyn til projektets størrelse samt kompleksitet. Endvidere bemærkes det, at rådgiveren ikke er resultatforpligtet. Derved er det således ikke altid, at rådgiveren bliver erstatningsansvarlig på trods af, at der kan bevises at foreligge projekteringsfejl.

Standsning af arbejdet

I voldgiftskendelse TBB 2023.393 VBA blev der taget stilling til, om rådgiveren bliver ansvarlig, såfremt bygherren standser rådgiverens arbejde. I denne sag havde bygherren ikke tiltro til rådgiverens arbejde, og standsede derfor arbejdet og ansatte en ny rådgiver. Herefter krævede bygherren erstatning fra den oprindelige rådgiver for honoraret til den nye rådgiver. Voldgiftsretten fandt, at den oprindelige rådgiver ikke var erstatningsansvarlig, idet bygherren havde frataget rådgiveren muligheden for at tilrette og afklare projektet. Altså blev rådgiveren ikke erstatningsansvarlig på trods af, at bygherren kunne bevise, at projektet ikke var tilrettelagt i overensstemmelse med god projekteringsskik.

Bevisbyrden

Bygherren har bevisbyrden for, at betingelserne, for at der kan gøres et krav gældende, er opfyldt. Det er således bygherren, som skal bevise, at den tekniske rådgiver har handlet ansvarspådragende. Endvidere skal bygherren kunne bevise, at rådgiverens ansvarspådragende handlinger eller undladelser har ført til et økonomisk tab for bygherren.

Det kan være hensigtsmæssigt at begære syn og skøn, når det skal bevises, om en rådgiver har handlet ansvarspådragende. Derudover kan det være hensigtsmæssigt at indhente en vurderingen fra rådgiverens brancheorganisation.

 

Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.


Selskabsgørelse af forbrændingsanlæg og affaldsydelser

Folketinget har den 2. juni vedtaget en lovændring, der gennemfører en del af den såkaldte klimaplan, der medfører selskabsgørelse af forbrændingsanlæg. Derudover har et flertal af folketingets partier indgået en politisk aftale den 30. august 2022 om selskabsgørelse af affaldsydelser. Loven medfører en række ændringer og de indgåede politiske aftaler forventes at medføre yderligere lovændringer i primo 2024.

Af Niels Thestrup, advokat (H), MA, HD, partner

Politisk aftale om selskabsgørelse af affaldsydelser

Efter en afgørelse af Landsskatteretten i oktober 2020 om, at kommunerne ikke må opkræve moms på affaldsydelser, blev der 30. august 2022 indgået en politisk aftale om selskabsgørelse af kommunernes levering af affaldsydelser. Selskabsgørelsen skal ifølge aftalen imødegå konkurrenceforvridning idet selskaberne bliver momspligtige og desuden sikre øget gennemsigtighed med kommunernes omkostninger til driftsopgaver.

Vedtaget lovændring

Som følge af den politiske aftale om ”klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” (”Klimaplanen”), der blev indgået i juni 2020, har Folketinget den 2. juni 2023 vedtaget en lov der gennemfører den del af klimaplanen, der vedrører de kommunale forbrændingsanlæg. Formålet med loven er at skabe mere gennemsigtighed og lige konkurrencevilkår på markedet for affaldsforbrænding.

Loven medfører, at kommunerne skal udskille deres forbrændingsanlæg i selskaber senest den 1. januar 2025, medmindre de allerede er selskabsgjort eller privatiseret. Således må kommunerne ikke længere eje eller drive forbrændingsanlæggene direkte, men alene gennem selvstændige juridiske enheder. Kravet om udskillelse omfatter ifølge lovforslaget, udover det fysiske affaldsforbrændingsanlæg, aktiviteter forbundet med forbrænding af affald og produktion af varme og elektricitet ved forbrænding af affald.

For såvel selskabsgørelsen af affaldsydelserne som forbrændingsanlæggene medfører dette, at driftsansvar og kundeforholdet til borgerne flyttes til kommunalt ejede selskaber og dermed bliver adskilt fra kommunens rolle som myndighedsudøver.

Udbudspligt

Endvidere indfører loven en udbudspligt i forhold til komunernes opgaver med behandling af det forbrændingsegnede affald. Udbudspligten skal ifølge lovforslaget omfatte det forbrændingsegnede husholdningsaffald. Pligten vil desuden omfatte forbrændingsegnet erhvervsaffald, hvor kommunerne indsamler dette, og forbrændingsegnet affald, der indsamles fra kommunens egne virksomheder og institutioner. Undtaget fra udbudspligten er dog farligt affald, idet farligt affald kræver en særlig tilgang for at sikre den rette behandling. Udbudspligten indebærer endvidere, at det ikke vil være muligt at undtage kontrakten fra udbudspligten vha. in-house kontrakter.

Som følge af den indførte udbudspligt forudsætter lovforslaget, at den tidligere gældende anvisningsret for kommunerne vedrørende forbrændingsegnet erhvervsaffald ophæves.

Udbudspligten indføres således, at kommunen skal indgå kontrakt med virkning fra senest 1. juli 2025, undtaget herfra er dog kommuner, der før 1. juli 2023 har udbudt opgaver med og indgået kontrakt om behandling af forbrændingsegnet affald med et affaldsforbrændingsanlæg, som kommunen helt eller delvist ejer – her skal kommunen senest fra 1. juli 2028 indgå en kontrakt, der overholder den indførte udbudspligt.

Har I spørgsmål til de nye regler, er I velkomne til at kontakte os.


Udtalelse fra Erhvervsstyrelsen om skadesløsholdelse af ledelsesmedlemmer

Erhvervsstyrelsen har netop afgivet en udtalelse om skadesløsholdelse af ledelsesmedlemmer. Skadesløsholdelse af ledelsesmedlemmer er hyppigt anvendt for at begrænse ledelsesmedlemmers ansvar.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Muligheden for skadesløsholdelse af ledelsesmedlemmer

Det fremgår af Erhvervsstyrelsens udtalelse om skadesløsholdelse af ledelsesmedlemmer, at det står selskabers generalforsamling frit for, om ledelsen skal skadesløsholdes. En sådan beslutning kan gyldigt træffes, så længe det vurderes af generalforsamlingen, at skadesløsholdelsen sker i selskabets interesse.

Af Erhvervsstyrelsens nye udtalelse oplyses det, at følgende bør indgå i generalforsamlingens vurdering af, om en skadesløsholdelse skal finde sted:

• Om en skadesløsholdelse er subsidiær til en ledelsesansvarsforsikring
• En tidsmæssig afgrænsning
• En afgrænsning af de aktiviteter, som er omfattet
• En afgrænsning af den adfærd, som er omfattet
• En afgrænsning af den skade og de skadelidte, som er omfattet

Af Erhvervsstyrelsens udtalelse fremgår endvidere, at generalforsamlingen skal træffe beslutningen på oplyst grundlag, samt at generalforsamlingen forinden beslutningen skal være oplyst om alle væsentlige og usædvanlige vilkår, såvel som eventuelle fordele og ulemper ved skadesløsholdelsen.

Desuden kan generalforsamlingen ikke gyldigt beslutte skadesløsholdelse for forhold, som er en følge af forsætlige handlinger, grov uagtsomhed, utilbørlige dispositioner eller strafbare handlinger.

Vedtagelsen af skadesløsholdelse

Det fremgår af Erhvervsstyrelsens udtalelse, at en skadesløsholdelsesordning efter styrelsens vurdering kan vedtages med simpelt flertal, men at styrelsen samtidig er af den opfattelse, at det øger synligheden og legitimiteten overfor aktionærer og kreditorer, hvis ordningen tilføjes i selskabets vedtægter, hvilket i så fald indebærer, at ordningen skal vedtages med sædvanlig vedtægtsmajoritet, hvilket som oftest er 2/3-flertal.
Erhvervsstyrelsen tager ikke stilling til, om en skadesløsholdelsesordning bør indføres i selskabets vederlagspolitik, men anbefaler dette for at sikre en hensigtsmæssig grad af offentlighed overfor relevante stakeholders.

Vores anbefaling

Efter Erhvervsstyrelsens udtalelse er det vores anbefaling, at selskaber, som allerede har skadesløsholdelsesordninger, genbesøger disse for at sikre, at skadesløsholdelsesordningen er i overensstemmelse med styrelsens udtalelse. Selskaber, som ikke allerede har etableret en skadesløsholdelsesordning, anbefales at have Erhvervsstyrelsens udtalelse in mente ved udformningen af en sådan ordning.

Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er I velkomne til at kontakte os.


Ny lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår vedtaget

Folketinget har den 11. maj 2023 vedtaget en ny lov ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår, der tidligere er omtalt her på siden. Forslaget er vedtaget uden materielle ændringer ift. det fremsatte lovforslag.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Som tidligere omtalt vil lovforslaget medføre grundlæggende ændringer i forhold til den nugældende ansættelsesbevislov og skal erstatte denne. Lovforslaget implementerer desuden EU-direktivet om gennemsigtige og forudsigelige ansættelsesvilkår.

Lovens væsentligste ændringer består i:

  • En udvidelse af arbejdsgivers oplysningspligt således, at denne omfatter alle lønmodtagere i et ansættelsesforhold, når den forudbestemte eller faktiske arbejdstid udgør mere end gennemsnitligt 3. timer pr. uge i en referenceperiode på 4 uger eller, hvor arbejdsmønstret er helt eller overvejende uforudsigeligt.
  • En skærpelse af, hvornår arbejdsgiveren har pligt til at udarbejde et ansættelsesbevis således, at arbejdsgiveren skal give lønmodtageren de væsentligste oplysninger om ansættelsesforholdet senest 7 kalender dage fra ansættelsesforholdet påbegyndes.
  • Prøvetiden begrænses til 6 måneder eller højst en fjerdedel af ansættelsestiden i tidsbegrænsede ansættelser.
  • Et forbud mod at hindre lønmodtagere i at tage bibeskæftigelse, hvor bibeskæftigelsen ikke er uforenelig med det bestående ansættelsesforhold.

Idet lovforslaget er vedtaget uden materielle ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag henvises der til den materielle gennemgang af dette i artiklen "Markante ændringer i ansættelsesbevisloven på vej" af 14. november 2022.

Loven træder i kraft 1. juli 2023.

Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.


ESG - Compliance

De nye krav om bæredygtighedsrapportering, der forventes at træde i kraft fra 2024 udgør en stor ændring i danske virksomheders rapporteringspraksis.

 Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

De eksisterende krav til ESG-rapportering

Alle store virksomheder i regnskabsklasse C og virksomheder i regnskabsklasse D er allerede som følge af årsregnskabsloven forpligtet til at redegøre for samfundsansvar i ledelsesberetningen. I forbindelse med den lovpligtige redegørelse for samfundsansvar er det endvidere muligt, at indberette ikke-finansielle nøgletal. Det er endnu ikke lovpligtigt at indberette specifikke ikke-finansielle (ESG) nøgletal, men de kan supplere og erstatte beskrivelsen i redegørelsen for samfundsansvar med en mere håndgribelig rapporteringsform. En virksomheds brug af ESG-nøgletal kan således styrke gennemsigtigheden inden for samfundsansvar og dermed for virksomhedens kunder og investorer.

Kommende krav til ESG-rapportering

Som følge af ny EU-reguleringen øges kravene til virksomheders rapportering. EU’s nye direktiv ”CSRD” om virksomheders bæredygtighedsrapportering forventes at træde i kraft 1. januar 2024. Direktivet skal understøtte den såkaldte ”EU Green Deal” ved at øge fokus på virksomheders rapportering på området for samfundsansvar og bæredygtighed. Med det nye direktiv ventes, at virksomheders indsats på området bliver lettere sammenlignelig og mere gennemsigtig for såvel kunder, investorer og andre samarbejdspartnere. De nye rapporteringskrav ventes ikke blot at omfatte den bæredygtige omstilling, men ligeledes oplysninger om sociale forhold, såsom oplysninger om medarbejdere, påvirkning af omkringliggende samfund og menneskerettigheder. Rapporteringen skal forsat gives i årsrapporten og desuden forsynes med revisorerklæring. Bestemmelserne i direktivet vil blive udfyldt af en kommende rapporteringsstandard, ved navn ESRS. Rapporteringsstandard skal fastlægge mere detaljerede krav til rapporteringen. De første generelle bæredygtighedsstandarder forventes endeligt vedtaget i juni 2023. Det forventes ligeledes, at EU-kommissionen vedtager særskilte rapporteringsstandarder for SMV’er og sektorspecifikke bæredygtighedsstandarder, disse forventes vedtaget i juni 2024.

Hvem er omfattet af de nye krav til ESG-rapportering

Som følge af de nye regler om CSRD-krav vil følgende virksomheder være omfattet:

  • Børsnoterede virksomheder med +500 ansatte, disse vil være omfattet af kravene fra den 1. januar 2024
  • Børsnoterede og ikke børsnoterede virksomheder med +250 ansatte, disse vil være omfattet fra 1. januar 2025
  • Små børsnoterede virksomheder med mindre end 250 ansatte, disse vil være omfattet fra 1. januar 2026
  • Virksomheder udenfor EU, der har væsentlige aktiviteter i EU, disse vil være omfattet fra 1. januar 2028.

Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.


Ny ejendomsskattelov

Folketinget har den 30. maj 2023 vedtaget en nye ejendomsskattelov, der indfører dele af boligskatteforliget ”tryghed om boligbeskatningen” fra 2017 og kompensationsaftalen ”Kompensation til boligejere og fortsat tryghed om boligbeskatningen” fra 2020, begge indgået mellem Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Formålet med ejendomsskatteloven

Boligskatteforliget og kompensationsaftalen er indgået med det formål at sikre, at de samlede ejendomsskatter ikke stiger ved overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem, der siden efteråret 2021 har sendt nye ejendomsvurderinger ud. Den nye ejendomsskattelov skal indføre dele af disse politiske aftaler og har således samme formål. Derudover skal den nye ejendomsskattelov gennem- og sammenskrive de tidligere gældende love om ejendomsbeskatning i en samlet lov.

Ændringer i den nye ejendomsskattelov

Den nye ejendomskattelov medfører ikke blot en sammenskrivning af tidligere lovgivning, men også en række ændringer. Særligt bestemmer den, at det fremover er staten og ikke som tidligere kommunen, der skal varetage opkrævningen af ejendomsskatter. Derudover indfører loven:

  • Lavere satser for ejendomsværdiskat og grundskyld.
  • En skatterabat til boligejere, der har overtaget boligen inden 2024. Denne rabat skal sikre, at boligejeren ikke samlet set skal betale mere i boligskat efter de nye regler end efter de gamle. Ingen af de omfattede boligejere vil således opleve en skattestigning. Omvendt vil boligejere, for hvem de nye regler udgør en besparelse opnå den fulde besparelse. Rabatten gælder indtil boligen sælges.
  • En såkaldt stigningsbegrænsningsordning, hvorefter større stigninger i grundskyld af erhvervsejendomme m.v. indfases over tid. Denne stigningsbegrænsningsordning skal primært sikre lejere tryghed om deres boligudgifter således, at store stigninger i grundskylden ikke omvæltes i huslejen.
  • En permanent indefrysningsordning, der skal afløse den midlertidige indefrysningsordning fra 2018. Indefrysningsordningen skal give boligejere mulighed for at indfryse de samlede stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld som et lån. Ordningen vil ifølge loven gælde for både nuværende og fremtidige boligejere.

Loven træder i kraft 1. juli 2023, men finder først anvendelse for ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift fra perioden fra og med den 1. januar 2024.

Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.


Lovforslag om ændring af årsregnskabsloven

Erhvervsministeriet har fremsat et ændringsforslag, der har til formål, at indføre ændringsdirektiv 2021/2101 af 24. november 2021, der ændrer i regnskabsdirektivet med henblik på ny regulering på området for offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Ændringsdirektivet

Lovforslaget har til formål, at implementerer direktiv 2021/2101 af 24. november 2021 om ændring af direktiv 2013/34/EU. Direktivet har til formål at etablere større åbenhed og mere fair skattebetaling, herunder med henblik på at sikre, at virksomheder betaler skat i det land, hvor indtjeningen genereres. Kravene i direktivet skal således sikre ansvarlig skattepraksis virksomhederne i blandt, således, at der ikke spekuleres i hvor indtjening og skattebetaling kan placeres.

Årsregnskabsloven

Virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, skal efter nugældende lovgivning aflægge en årsrapport og indsende denne til Erhvervsstyrelsen, med henblik på offentliggørelse. Årsrapporten skal efter loven indeholde en lang række oplysninger, herunder oplysninger om indtægter, skat af årets resultat m.v.

Virksomheder omfattet af de nye regler, vil i fremtiden skulle offentliggøre en rapport om deres skatteforhold. Rapporten skal endvidere opdeles efter aktiviteter og lande, hvori der er betalt skat. Denne rapport skal sikre åbenhed og gennemsigtighed om, hvor selskaberne har deres indtjening og hvor de betaler skat.

Hvad skal rapporten indeholde?

Rapporten skal ifølge lovforslaget indeholde oplysninger om bl.a. antal ansatte, indtægter, betalt skat, overskud m.v. Rapporten skal præsentere oplysninger pr. land for aktiviteter inden for EU/EØS. Endvidere skal aktiviteter udenfor EU/EØS præsenteres pr. land. Særligt skal aktiviteter for lande, der er på EU’s liste over skattejurisdiktioner, der ikke er samarbejdsvillige, udspecificeres.

Derudover forslås det, at revisor i forbindelse med udarbejdelse af henholdsvis årsregnskab og koncernregnskab for virksomheder i regnskabsklasse C og D, skal afgive udtalelse om, hvorvidt virksomheden i pågældende regnskabsår har været forpligtet til at udarbejde rapport om virksomhedens indkomstskatteoplysninger. Rapporten skal indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 12 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Hvem er omfattet?

Ifølge lovforslaget er det afgørende for at blive omfattet af de nye regler ikke, hvor virksomheden er hjemmehørende. Den grundlæggende forudsætning for at blive omfattet af reglerne, er at virksomheden udøver aktivitet i EU/EØS. Reglerne vil således også have finde anvendelse på virksomheder udenfor EU/EØS, der udøver aktivitet i området. Det er alene formålet med lovforslaget, at regelændringerne skal gælde for store multinationale virksomheder og koncerner. Omfattet af reglerne om aflæggelse af rapport vedrørende virksomhedens indkomstskatteoplysninger er således:

  • En modervirksomhed, der skal aflægge koncernregnskab, hvor nettoomsætningen er større end 5,6 mia. kr. pr. år
  • En virksomhed, der ikke indgår i en koncern, hvor nettoomsætningen er større end 5,6 mia. kr. pr. år.

Virksomheder der opfylder nedenstående kriterier er forpligtet til at aflægge rapport vedrørende indkomstskatteoplysninger i koncernens øverste modervirksomhed:

  • En dattervirksomhed omfattet af regnskabsklasse C eller D, hvor den øverste modervirksomhed er hjemmehørende udenfor EU/EØS, hvor koncernens samlede årlige nettoomsætning er større end 5,6 mia. kr. pr. år.
  • En filial, der er oprettet af en virksomhed, der ikke er hjemmehørende i EU/EØS, hvor filialens nettoomsætning er større end 89 mio. kr., og den øverste modervirksomhed i den pågældende koncern udenfor EU har en nettoomsætning der er større end 5,6 mia. kr. pr. år.

Lovforslaget, hvis det vedtages, forventes at træde i kraft den 22. juni 2023.

Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.