COVID-19-ramte virksomheder kan søge om finansiering fra Vækstfonden

Med Bekendtgørelse 2020-11-16 nr. 1636, som træder i kraft 23. november 2020, kan Vækstfonden yde finansiering på markedsvilkår til sunde små og mellemstore virksomheder, som vurderes at være særligt hårdt ramt af COVID-19-konsekvenserne.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

I forbindelse med etableringen af Genstartsfonden indskydes midler som egenkapital i Vækstfonden, som Vækstfonden råder over.

Med midlerne i forbindelse med Genstartsfonden kan Vækstfonden yde finansiering på markedsvilkår til sunde små og mellemstore virksomheder og små midcaps inden for brancher, som er særligt hårdt ramt af COVID-19.

Finansieringen kan ydes i form egenkapitalinvesteringer og egenkapitallignende finansiering. Vækstfonden kan yde finansieringen direkte eller indirekte gennem fonde.

Finansieringen kan ydes til virksomheder, som Vækstfonden vurderer har gode chancer for at overleve og solide vækstperspektiver.

Med ”små og mellemstore virksomheder og små midcaps” forstås – som udgangspunkt – virksomheder, som på investeringstidspunktet har maksimalt 1.500 ansatte.

Brancher, der vurderes at være særligt hårdt ramt af COVID-19, er bl.a. turisme, food service, sports- og underholdningsbranchen, samt transport og industri.

Som udgangspunkt kan Vækstfonden yde tilsagn om finansieringer frem til og med udgangen af 2021, men der er dog mulighed for, at perioden forlænges frem til og med udgangen af 2022.

Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål, er du/I velkomne til at kontakte os.


Nye bekendtgørelser muliggør kompensation for faste omkostninger

Tirsdag den 17. november 2020 har regeringen offentliggjort to nye bekendtgørelser vedrørende midlertidig kompensation for faste omkostninger til virksomheder ramt af COVID-19-relaterede restriktioner. Kompensationen kan søges til dækning af udgifter, som virksomheder har haft i løbet af sommeren og efteråret.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

De to bekendtgørelser omhandler henholdsvis kompensation for alle faste omkostninger og kompensation for stedbundne faste omkostninger. Kompensation for faste stedbundne omkostninger omfatter udelukkende omkostninger relateret til virksomhedens ejendom. Der kan således søges kompensation for husleje, renter og bidrag til lån, forbrugsudgifter til el, vand og varme, samt ejendomsforsikring og skatter.

Hvilke virksomheder kan søge?

Hvilke virksomheder, der kan søge kompensation, er fælles for begge bekendtgørelser. Følgende virksomheder kan søge kompensation:

  • Virksomheder, der er omfattet af forbud mod at holde åbent.
  • Virksomheder, der er omfattet af forbud mod at holde åbent i et bestemt tidsrum.
  • Virksomheder, der oplever omsætningsnedgang i relation til udskudte eller aflyste arrangementer i forbindelse med forsamlingsforbuddet på maksimalt 500 personer.
  • Virksomheder, der er leverandører til private arrangementer uden for private hjem, der er aflyst som følge af forsamlingsforbuddet på maksimalt 50 personer.
  • Virksomheder, der oplever omsætningsnedgang som følge af grænselukningen.
  • Virksomheder, der oplever omsætningsnedgang som følge af ændringer i Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Ansøgningsfristen er den 1. februar 2021. Fristen for at indberette den faktiske omsætningsnedgang, og de faktiske omkostninger i kompensationsperioden er den 8. april 2021.

Det bemærkes, at det kan være nødvendigt med en revisorerklæring fra en godkendt revisor i forbindelse med ansøgningen.

Kompensationens størrelse

Virksomheder kan udelukkende søge om kompensation efter én af bekendtgørelserne.

Efter bekendtgørelse om kompensation for faste omkostninger ydes der kompensation for alle faste omkostninger, en virksomhed har afholdt i Danmark i kompensationsperioden, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 1. Virksomheder kompenseres efter den procentvise nedgang i omsætning.

Virksomheder, der er omfattet af forbud mod at holde åbent, kompenseres med 100% af virksomhedens faste omkostninger i det tidsrum, forbuddet er gældende, hvis virksomheden ikke har haft omsætning i denne periode.

Efter bekendtgørelse om kompensation for stedbundne faste omkostninger kan der søges kompensation for 50% af omkostningerne, dog maksimalt 50.000 kr. pr. måned pr. virksomhed.

Kompensationsperioden for alle faste udgifter løber fra og med den 9. juli 2020 til og med den 31. oktober 2020. Dog løber kompensationsperioden kun til den 31. august 2020 for virksomheder, der har oplevet omsætningsnedgang som følge af grænselukningen og ændringer i Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Kompensationsperioden for faste stedbundne omkostninger gives kun for perioden fra og med den 19. august til og med den 31. oktober 2020.

Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål, er du/I meget velkomne til at kontakte os.


Lovforslag: Genåbning af låneordning og forlængelse af tilbagebetalingsfrist samt periode med forhøjet loft på skattekonto

Lovforslag med bred opbakning vil genåbne for låneordningen vedrørende moms- og lønsumsafgift, forlænge fristen for tilbagebetaling af lån omfattet af låneordningen, samt forlænge perioden for forhøjet loft på skattekonto.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Skatteminister, Morten Bødskov, fremsatte 4. november 2020 et lovforslag (LFF 2020-11-04 nr. 75 (LFF 2020 75)), som indebærer tiltag, der skal hjælpe den danske økonomi videre gennem Corona-krisen. Lovforslaget har bred opbakning i Folketinget og Regeringen.

Covid-19 påvirker fortsat økonomien, og der er stadig behov at hjælpe erhvervslivet bedst muligt gennem Corona-krisen.

Hjælpepakker har allerede været med til at holde økonomien på rette spor. Heriblandt blev der etableret en låneordning i medfør af hvilken, det har været muligt for små og mellemstore virksomheder efter ansøgning at kunne få udbetalt et beløb, svarende til allerede indbetalt moms og lønsumsafgift som et rentefrit lån.

Låneordningen var åben for ansøgninger i perioden 5. maj 2020 til 15. juni 2020.

Med lovforslaget ønskes, at der igen åbnes op for ansøgninger til låneordningen, således at virksomheder, der ikke søgte i første omgang, nu får mulighed for at optage et rentefrit lån omfattet af låneordningen, og dermed styrke likviditeten.

Det foreslås, at låneordningen vedrørende moms og lønsumsafgift genåbnes for ansøgninger i perioden fra og med den 17. november 2020 til og med den 18. december 2020.

Derudover foreslås det, at tilbagebetalingstidspunktet for alle lån omfattet af låneordningen udskydes til 1. november 2021 i stedet for 1. april 2021.

Som konsekvens af udskydelsen af tilbagebetalingsfristen, foreslås det tillige, at perioden, hvor beløbsgrænsen for kreditsaldo på skattekontoen er forhøjet til maksimalt at kunne udgøre 100 mia. kr., ligeledes forlænges frem til og med 1. november 2021 i stedet for 1. april 2021.

Med lovforslaget bliver det dermed muligt igen at ansøge om et rentefrit lån omfattet af låneordningen.

Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål, er du/I meget velkomne til at kontakte os.


Ny hjælpepakke til erhvervs- og kulturlivet (aftalen af 27. oktober 2020)

Som følge af ”anden-bølge” af Corona-virus, har Regeringen på ny indført skærpet restriktioner, hvilket har betydet, at Folketinget har aftalt nye hjælpepakker. Et flertal i Folketinget står bag en aftale, som skal kompensere de virksomheder, der har lidt indtægtstab, som følge af de skærpede restriktioner.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

v/Phillip Mortensen-Lange, advokatfuldmægtig

Overblik over hjælp til dansk erhvervsliv

Nedenfor fremgår et overblik over de nye vedtagne kompensations- og garantiordninger, som knytter sig til én eller flere af følgende COVID-19-relaterede restriktioner.

  • Forbud mod at holde åbent, herunder begrænsninger i åbningstiden
  • Forsamlingsforbud for private arrangementer og arrangementer med offentlig adgang
  • Grænserestriktioner
  • Udenrigsministeriets rejsevejledning

Det bemærkes endvidere, at der i vid udstrækning gælder tilsvarende kompensationsordninger for aktører og institutioner på kulturområdet.

Kompensation for faste omkostninger udvides

Først og fremmest medfører aftalen, at alle nuværende kompensations- og garantiordninger forlænges til og med 31. januar 2021.

Derudover udvides kompensationsordningen for faste udgifter, således at adgangskravet til omsætningsnedgangen bliver 30% fremfor de hidtidige 35%. Samtidig bliver den maksimale kompensationsprocent for mindre virksomheder sat op til 90%.

Tvangslukkede virksomheder

Tvangslukkede virksomheder får mulighed for at sende deres medarbejdere hjem med lønkompensation, hvis den pågældende virksomhed ikke har omsætning.

Virksomheder berørt af forsamlingsforbuddet

De virksomheder, som har eller får forbud mod at gennemføre aktiviteter på baggrund af det skærpede forsamlingsforbud, får adgang til de eksisterende kompensationsordninger for selvstændige mv. samt faste omkostninger på samme vilkår som de tvangslukkede virksomheder.

Herudover får virksomheder, som har en tilstrækkelig stor omsætningsnedgang grundet det nye forsamlingsforbud, samt forbuddet mod at servere alkohol efter kl. 22.00, ligeledes adgang til de eksisterende kompensationsordninger for selvstændige mv. samt faste omkostninger.

Dernæst åbnes der op for at, de virksomheder, der er direkte leverandører til private og sociale arrangementer med minimum 10 deltagende, kan få kompensation. Herunder kan både leverandører af lys, lyd og taxaer være omfattet.

Såfremt du eller din virksomhed har spørgsmål til ovenstående, eller har brug for bistand i den forbindelse, er du/I meget velkomne til at kontakte os.


Ny skattepraksis ved køb af medarbejderaktier

Skattestyrelsen har den 1. september 2020 offentliggjort et styresignal, SKM2020.351.SKTST, hvori Skatterådets praksis for beskatning i forbindelse med medarbejderes erhvervelse af aktier eller anparter, når det sker til indre værdi eller anden favørkurs som led i en incitamentsordning, fastlægges. Styresignalet er en skærpelse af hidtidig praksis, der har virkning fremadrettet. Skærpelsen forventes alene at føre til øget beskatning af medarbejdere i tilfælde, hvor der foreligger ikke bogførte værdier hos selskabet som f.eks. goodwill, knowhow og patentretter m.fl.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

v/Phillip Mortensen-Lange, advokatfuldmægtig

Den hidtidige praksis

Efter den hidtidige praksis har Ligningsrådet og Skatterådet godkendt, at medarbejdere kunne erhverve unoterede aktier eller anparter til en kurs svarende til indre værdi, når aktierne eller anparterne ved efterfølgende salg også skulle fastsættes til indre værdi, uden at medarbejderen anses for at have modtaget et skattepligtigt gode.

Den nye praksis

I skattemæssig henseende skal overdragelse af aktier eller anparter fra et selskab til dets medarbejdere ske til markedsværdi. Er værdiansættelsen for lav sammenlignet med markedsværdien, udgør det et lønaccessorium til medarbejderen, hvorefter denne er skattepligtig efter reglerne i ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Skærpelsen ændrer praksis, så medarbejders erhvervelse aktier eller anparter til en kurs svarende til indre værdi, som led i en incitamentsordning, beskattes som et lønaccessorium, medmindre indre værdi ikke udgør en favørkurs sammenlignet med markedsværdien. Dette gælder ligeledes, hvis der anvendes anden favørkurs end indre værdi.

Efter den nye praksis vil medarbejderen, i tilfælde af at aktierne eller anparterne overdrages til en kurs svarende til indre værdi eller anden favørkurs, være skattepligtig af forskellen mellem markedsværdien og indre værdi, eller anden favørkurs på anskaffelsestidspunktet efter reglerne i ligningslovens § 16, jf. statskasselovens § 4.

Medarbejderens forhold ved realisering

Medarbejderens senere realisation af aktierne eller anparterne skal ske efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, hvorefter anskaffelsessummen udgør summen af den erlagte anskaffelsessum med tillæg af den lønindkomst, som den pågældende medarbejder tidligere er blevet beskattet af ved erhvervelsen af aktierne eller anparterne. Hvis medarbejderen fejlagtigt ikke tidligere er blevet beskattet ved erhvervelsen af aktierne eller anparterne, og en genoptagelse ikke er mulig, sættes tillægget til anskaffelsessummen til 0 kr.

Selskabets forhold ved medarbejderes erhvervelse af aktierne eller anparterne

Arbejdsgiverselskabet har fradrag for udgifter til tildeling af aktier og købe- og tegningsretter som lønudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det er en forudsætning for fradragsretten, at udgiften i forbindelse med tildelingen kan anses for at erhverve, sikre samt vedligeholde selskabets indkomst. Ligeledes er en betingelse for fradragsretten, at udgiften kan forbindes med aflønning af medarbejderen.

Styresignalet blev offentliggjort den 1. september 2020, og virkningen er gældende fra 3 måneder efter offentliggørelsen.

Såfremt du eller din virksomhed har spørgsmål til ovenstående, er du/I meget velkomne til at kontakte os.


Er I som arbejdsgiver/arbejdstager klar til den nye ferielov? (opdateret)

Den 1. september 2020 trådte den nye ferielov i kraft. De væsentligste ændringer vedrører reglerne for, hvorledes man optjener og afholder ferie. Som noget nyt er det nu også muligt at få udbetalt 3 uger af sine indefrosne feriepenge.

  1. september 2020 

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

v/ Phillip Mortensen-Lange, advokatfuldmægtig

Den 1. september 2019 startede en overgangsperiode, som varede frem til den 31. august 2020. Perioden indeholdt nye særlige regler, som havde betydning for, hvordan arbejdstagere kunne planlægge ferien i 2020.

En af de mest markante ændringer i den nye ferielov er indførelsen af samtidighedsferie, der går ud på, at ferien kan afholdes umiddelbart efter ferien er optjent.

I overgangsperioden vil den optjente ferie blive indefrosset. Det betyder, at arbejdstagere ikke vil kunne afholde deres optjente ferie i det følgende ferieår. Det er her, at samtidighedsferien kommer ind i billedet.

Sommer 2020 og overgangsperioden til den nye ferielov

Overgangsperioden har medført en forkortet optjeningsperiode i 2019 således, at feriedage alene blev optjent i årets første otte måneder hos arbejdsgiveren. Det svarer til 16,7 feriedage (ca. 3 uger), som på sædvanligvis afholdes i ferieåret efter optjeningsåret, dvs. fra den 1. maj 2020, men blot til den 30. september 2020, som følge af samtidighedsferien, der trådte i kraft den 1. september 2020.

Hvis en arbejdstager ønsker at holde længere end 3 ugers ferie, kan arbejdstageren, efter aftale med sin arbejdsgiver, overføre rest-feriedage fra det ferieår, som sluttede den 30. april 2020. Såfremt arbejdstageren er omfattet af en overenskomst med ret til feriefridage eller en 6. ferieuge, kan arbejdstageren fortsat gøre brug af disse. 

Den ferie, som arbejdstageren har optjent i overgangsperioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020, svarende til 25 feriedage, ligger indefrosset som en opsparing hos den nye fond – Lønmodtagernes Feriemidler. Arbejdstageren har herefter ret til at få udbetalt sin opsparede ferie, når arbejdstageren forlader arbejdsmarkedet, f.eks. for at gå på pension.

Den nye ferielovs ikrafttræden efteråret 2020

Arbejdstagere vil ligeledes have færre feriedage i efteråret 2020. Efter lovens ikrafttræden den 1. september 2020, optjener arbejdstagere 2,08 feriedage pr. måned, som arbejdstagere har ret til at afholde allerede måneden efter. Såfremt en arbejdstager ønsker at afholde efterårsferie i oktober, vil arbejdstageren ikke have tilstrækkelig optjent feriedage til en uge. Arbejdstageren kan dog – efter aftale med sin arbejdsgiver – holde ferie på forskud, eller i stedet bruge en ekstra feriefridag, hvis arbejdstageren er berettiget til dette.

Arbejdstagere bør være opmærksomme på, at arbejdsgivere har ret til at modregne værdien af ferie i arbejdstagerens løn, såfremt arbejdstageren stopper i arbejde, inden ferien er optjent.

Som følge af corona-krisen og som led i regeringens og Folketingets hjælp til den danske økonomi, er det blevet muligt at få 3 af de 5 ugers indefrosne feriepenge udbetalt fra den 1. oktober 2020.

Har du haft lønnet arbejde i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020, vil du således kunne få udbetalt svarende til 3 ugers ferie.

For at få feriepengene udbetalt skal du anmode om udbetalingen digitalt via borger.dk. Det forventes, at der går op til to uger fra anmodningen om udbetaling til pengene udbetales til din konto.

Har du eller din virksomhed spørgsmål til den nye ferielov, er du/I velkomne til at kontakte os.


Kontrolindsats vedrørende ulovlige ordinære udbytteudlodninger

Erhvervsstyrelsen øger kontrolindsatsen over for ulovlige ordinære udbytteudlodninger. Det sker efter, at Erhvervsstyrelsen, som led i gennemgangen af årsrapporterne i regnskabskontrollen, har erfaret, at flere selskaber deler ud af overskuddet til kapitalejere i strid med selskabsloven.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Kontrolindsatsen fokuserer på de selskaber, der er omfattet af selskabsloven, og som har udloddet et ordinært udbytte uden tilstrækkelige frie reserver hertil. Erhvervsstyrelsen bemærker, at der findes forskellige årsager til, at de ulovlige udbytter opstår:

  • Selskabet er ikke opmærksom på, at en given reserve er bundet, og derfor ikke kan anvendes til udbytte.
  • Selskabet har på et sent tidspunkt i regnskabsaflæggelsesprocessen ændret i årsregnskabet således, at egenkapitalen er blevet reduceret, hvilket kan medføre, at det forslåede udbytte ændres fra et lovligt til et ulovligt udbytte.

Betingelser for lovlige udlodninger

Beslutningen om udlodning af ordinært udbytte træffes på den ordinære generalforsamling, og betingelserne herfor er, at det er forsvarligt for selskabet, samt at der i det seneste godkendte årsregnskab er tilstrækkelige frie reserver hertil. Ved frie reserver forstås beløb, der er opført som overført overskud og reserver i selskabets seneste godkendte årsregnskab, og ikke er bundet i henhold til lov eller vedtægter med fradrag af overført underskud.

Herudover gælder, at for at sikre, at der er dækning til det foreslåede udbytte, skal der ikke blot være tilstrækkelige frie reserver i det seneste godkendte årsregnskab, som ligger til grund for udlodningen, men der skal også være tilstrækkelige frie reserver på beslutningstidspunktet for udlodningen. Det maksimale beløb, der kan udloddes som udbytte, er derfor det beløb, som er til rådighed, når de frie reserver er færrest – enten på balance- eller beslutningstidspunktet.

Konsekvenser af ulovlige ordinære udbytter

Hvis Erhvervsstyrelsen konstaterer, at et selskab har udloddet udbytte ulovligt, vil Erhvervsstyrelsen stille krav om, at hele udlodningen tilbagebetales inklusiv en lovpligtig rente – dog under den forudsætning, at kapitalejeren vidste eller burde have vidst, at udlodningen var ulovlig. Var kapitalejeren derimod i god tro om udlodningen, er der ingen tilbagebetalingspligt for kapitalejeren.

Den lovpligtige rente udgør p.t. 10,05% (fastsat i medfør af rentelovens § 5, stk. 1 og 2, med tillæg af 2 procentpoint).

Tilbagebetaling skal ske straks og dokumenteres med en erklæring fra selskabets ledelse, og med høj grad af sikkerhed med en erklæring fra en godkendt revisor. Hvis ikke tilbagebetaling sker straks, kan der blive tale om et ulovligt kapitalejerlån i strid med reglerne herom.

Kan beløbet ikke inddrives, eller hvis kapitalejeren i pågældende situation ikke har tilbagebetalingspligt, f.eks. grundet god tro, påhviler ansvaret de, som har medvirket til beslutningen om udbetaling af udbyttet, eller godkendt den regnskabsopgørelse, som har dannet grundlagt for beslutningen, efter de almindelige erstatningsregler.

Har du eller din virksomhed spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte os.


Ny kontrolpakke vedtaget – lovændring skal styrke kontrollen med selskaber og regnskaber

En vedtaget lovændring, der har fået navnet ”kontrolpakke”, skal styrke selskabs- og regnskabskontrollen. Pakken ændrer i bl.a. selskabsloven, årsregnskabsloven, revisorloven og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, og indeholder nye krav og regler, som skal iagttages af selskaber og direktioner. Kontrolpakken giver dertil Erhvervsstyrelsen effektive beføjelser til at udøve kontrolmyndighed.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Baggrunden for lovændringen

De nye regler udspringer af et ønske om at sikre kontrol med, at de selskabs- og regnskabsoplysninger, der registreres i CVR-registeret, er korrekte og fyldestgørende.

Der har de senere år været eksempler på tilfælde hvor virksomheder, falske identiteter og adresser, samt såkaldte stråmænd er blevet anvendt til svindel og skatteunddragelse. Det er disse problematikker, som den nye lovændring skal dæmme ned for.

De nye regler og krav

Opbevaring af selskabsdokumenter

Efter de nye regler skal selskabsdokumenter, som udarbejdes i regnskabsår begyndende 1. januar 2021 eller senere, opbevares på betryggende vis i mindst 5 år fra udgangen af det regnskabsår, hvor dokumentet er udarbejdet.

I bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at bl.a. følgende typer dokumenter skal anses som ”selskabsdokumenter”:

  • Stiftelsesdokument
  • Vedtægter
  • Ejerbog
  • Dokumentation for ejerforhold
  • Erklæringer udarbejdet af revisor om selskabets forhold
  • Frivilligt udarbejdede dokumenter i forbindelse med en selskabsretlig beslutning.

Dokumenterne skal uden vanskeligheder kunne gøres tilgængelige for de danske myndigheder. Selskabsdokumenterne kan opbevares fysisk eller elektronisk. Opbevares selskabsdokumentet ikke elektronisk på en server eller i ”skyen”, skal det opbevares fysisk.

Manglende eller mangelfuld opbevaring af selskabsdokumenterne kan straffes med bøde og tvangsopløsning af selskabet.

Bøde kan udstedes til selskabet og eventuelt til de ansvarlige personer i selskabet, hvis de forsætligt eller groft uagtsomt har medvirket til en ikke-underordnet overtrædelse.

Efterlever et selskab ikke Erhvervsstyrelsens påbud om at berigtige ulovlige forhold, har Erhvervsstyrelsen beføjelse til at tvangsopløse selskabet.

Erhvervsstyrelsens nye beføjelser

Kontrolpakkens nye krav og regler har til formål at skærpe kontrollen med selskaber og regnskaber, og giver Erhvervsstyrelsen mulighed for i vid udstrækning at udøve kontrolmyndighed.

De nye regler giver blandt andet Erhvervsstyrelsen beføjelse til:

  • at trække allerede offentliggjorte årsrapporter tilbage, hvis årsrapporten har alvorlige fejl og mangler.
  • at få oplyst ved indberetning små og mellemstore virksomheders nettoomsætning, selvom små og mellemstore selskaber ikke oplyser sin nettoomsætning i årsrapporten. Oplysninger om nettoomsætning vil kunne videregives til andre offentlige myndigheder, men offentliggøres ikke.
  • at tvangsopløse selskaber, som ikke følger påbud om berigtigelse af ulovlige forhold, eller undlader at give efterspurgte oplysninger.
  • at kræve oplysninger verificeret af en uafhængig tredjepart.
  • at afvise at registrere eller afregistrere en registreret person, hvis der er tvivl om hvorvidt personen faktisk udøver ledelsen.
  • at forlange nødvendige oplysninger udleveret med henblik på at vurdere hvorvidt de registrerede personer faktisk udøver ledelsen.
  • at få verificeret identiteten af de registrerede personer.
  • at udøve ’udgående kontrol’ ved at sikre at selskabets hjemstedsadresse i henhold til registreringen i CVR er den reelle adresse.

Øvrige nye regler

Der indsættes en bestemmelse i selskabsloven, hvorefter personer, som registreres i ledelsen, reelt skal udføre de opgaver, der tilkommer disse efter lovgivningen.

Ved kontant kapitalforhøjelse skal der indsendes dokumentation for indbetalingen.

Erhvervsstyrelsens rolle som kontrolmyndighed

Med ”kontrolpakkens” nye regler får Erhvervsstyrelsen effektive værktøjer til at udøve kontrol med selskaber og regnskaber, og dermed mulighed for effektivt at dæmme ned for skatteunddragelse og svindel.

Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler og krav, der følger af ”kontrolpakken”, er du meget velkommen til at kontakte os.


Nye regler for værdiansættelse af fast ejendom ved overdragelse til nærtstående

De hidtil gældende regler for værdiansættelse af fast ejendom ved overdragelse til nærtstående vil blive ændret pr. 1. juli 2020 i et nyt cirkulære fra Skatteministeriet. Samtidig lægger Skattestyrelsen op til en stramning af praksis i et nyt styresignal. Læs her, hvordan reglerne får betydning for fremtidige værdiansættelser.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Ved overdragelse af fast ejendom mellem nærtstående, sker der beskatning af fortjeneste og tab, ligesom der betales bo- eller gaveafgift ved overdragelse som arv eller gave.

Efter de nugældende regler i værdiansættelsescirkulæret skal beregningen af fortjeneste eller tab fastsættes efter ejendomsværdien, hvilket er den aftalte overdragelsessum, når denne højest afviger med +/- 15% fra den seneste offentlige ejendomsvurdering.

Den hidtidige værdiansættelse ændres fra +/- 15% til +/- 20% af ejendomsvurderingen. Det sker på baggrund af, at der forventes at være en skønsmæssig usikkerhed ved de ejendomsvurderinger, som påbegyndes i andet halvår af 2020. Reglen gælder kun for de ejendomme, som er blevet vurderet efter den nye ejendomsvurderingslov efter den 1. juli 2020, hvor cirkulæret træder i kraft.

Der er dog en række tilfælde, hvor de ovenfor beskrevne værdiansættelsesregler ikke gælder, hvilket forekommer når der foreligger ”særlige omstændigheder”.

I et nyt styresignal fra Skattestyrelsen fortolkes anvendelsen af værdiansættelsesreglerne og i hvilke tilfælde, der foreligger ”særlige omstændigheder”, som medfører, at værdiansættelsen skal foretages på en anden måde.

Blandt de tilfælde, som regnes for at være ”særlige omstændigheder”, er blandt andet:

  • Handler med ejendomme til uafhængige parter, som foretages umiddelbart før eller efter overdragelse til nærtstående.
  • Salgsforhandlinger vedr. ejendomme, eksempelvis udbud og købstilbud.
  • Foretagelse af sagkyndig vurdering af ejendomme.
  • Belåning af ejendomme forud eller efter overdragelse til nærtstående.
  • Arveforskud og afgivelse af arveafkald til udligning af en for lav værdiansættelse.
  • Væsentlige renoveringer på ejendomme, som ikke indgår i seneste værdiansættelse.
  • Værdiansættelse af investerings- og erhvervsejendomme, hvor der anvendes en anden dagsværdi i regnskabet.
  • Den generelle prisudvikling.
  • Normalafkastet ved tilsvarende ejendomme ligger under det afkast, som er beregnet for den overdragne ejendom.

Ovenstående ”særlige omstændigheder” indgår i vurderingen ved fastsættelse af ejendommenes værdi, når overdragelse sker til nærtstående, hvilket er udtryk for, at værdiansættelsen er baseret på en konkret vurdering. Det kan dog skabe nogen usikkerhed om værdiansættelsen, at der ikke i alle tilfælde anvendes faste procentsatser, og det strider mod den klarhed, som er tilsigtet ved værdiansættelsescirkulæret.

Er du i tvivl om, hvordan det nye cirkulære og styresignal kan få betydning for dig, eller har du generelle spørgsmål til overdragelse af fast ejendom, er du meget velkommen til at kontakte os.


Nye regler om indberetningspligt skal dæmme op for aggressiv skatteplanlægning

Den 25. juni 2018 trådte et nyt direktiv (DAC6) i kraft, som medfører en indberetningspligt for alle mellemmænd, rådgivere og virksomheder involveret i grænseoverskridende transaktioner på skatteområdet. Direktivet har virkning fra den 1. juli 2020, og har til formål at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

De nye regler indebærer en obligatorisk indberetningspligt for eksterne rådgivere og virksomheder, når de er bekendte med, i besiddelse af, eller kontrollerer grænseoverskridende transaktioner. De indberettede oplysninger vil automatisk blive udvekslet med skattemyndighederne i øvrige EU-lande.

Indberetningspligten har tilbagevirkende kraft således, at der senest den 31. august 2020 skal ske indberetning af oplysninger om transaktioner foretaget mellem den 25. juni 2018 og den 1. juli 2020.  Transaktioner, hvor det første skridt er gennemført senere end den 1. juli 2020, skal være indberettet inden 30 dage fra rådgivningstidspunktet.

En overskridelse af en indberetningsfrist, forkert eller manglende indberetning kan medføre en bøde. Bøderne starter fra 50.000 kr. og op. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på fristerne samt hvilke oplysninger, der skal indberettes.

Hvilke grænseoverskridende transaktioner skal indberettes?

En grænseoverskridende transaktion er indberetningspligtig, hvis den opfylder mindst ét af de 15 kendetegn, som er oplistet i kapitel 3 i bekendtgørelse om indberetning af grænseoverskridende ordninger.

Som eksempler på kendetegn ved en grænseoverskridende ordning, der kan udløse en indberetningspligt kan nævnes:

  1. En ordning, hvor den relevante skatteyder, eller en deltager i ordningen forpligter sig til at overholde en tavshedspligt, som kan betyde, at denne ikke må afsløre over for andre mellemmænd eller skattemyndigheder, hvordan ordningen eller ordningerne kan sikre en skattefordel.
  2. En ordning, der i væsentlig grad bygger på standardiseret dokumentation og/eller struktur, og er tilgængelig for mere end én relevant skatteyder uden i væsentlig grad at skulle tilpasses med henblik på gennemførelse.
  3. En ordning, der bevirker, at en indtægt omdannes til kapital, gaver eller andre former for indkomst, som beskattes lavere eller helt er fritaget fra beskatning.

Hvem påhviler indberetningspligten?

Indberetningspligten skal foretages af en eller flere mellemmænd eller den relevante skatteyder.

Der er tale om en meget bred definition af begrebet mellemmand, som omfatter både advokater, revisorer og skatterådgivere, samt rådgivere der yder rådgivning til skatteydere vedrørende grænseoverskridende ordninger.

For advokater gælder der en særlig undtagelse, idet advokater fritages fra direktivets indberetningspligt, såfremt indberetningspligten udgør et brud på tavshedspligten mellem advokat og klient. Advokater vil alene være forpligtet til at indberette en grænseoverskridende transaktion, såfremt klienten ikke selv har foretaget denne indberetning rettidigt.

Er du i tvivl om, hvordan det nye direktiv kan få betydning for dig eller din virksomhed, eller har du generelle spørgsmål til din virksomheds juridiske retsstilling, er du meget velkommen til at kontakte os.