Kønig | Advokater

Kønig Advokater opruster med 4 nye medarbejdere

Hos Kønig Advokater er vi i en positiv udvikling, og oplever fortsat travlhed inden for alle sagsområder, hvorfor vi har udvidet vores juristteam med ansættelsen af 3 nye advokater og 1 erfaren advokatfuldmægtig.

Den 5. august 2019 tiltrådte advokat Marianne Pedersen. Marianne har betydelig advokaterfaring fra blandt andet DLA Piper, Focus Advokater, Landsretskonstitution og senest Lønberg & Leth Christensen. Marianne har specialistkompetencer indenfor særlig proces, insolvens og fast ejendom.

Den 12. august 2019 tiltrådte advokatfuldmægtig Phillip Mortensen-Lange. Phillip har såvel stud.jur. som advokatfuldmægtig-erfaring fra blandt andet Gangsted og LEAD Rödl & Partner. Phillip har kompetencer indenfor særlig selskabsret og M&A.

Den 19. august 2019 tiltræder advokat Anne Nepper. Anne har advokaterfaring fra Advokatfirmaet 24B og Sven Westergaards Ejendomsadministration. Anne har kompetencer indenfor særlig fast ejendom og foreningsret.

Endelig tiltræder advokat Bjørn Wittrup den 2. september. Bjørn har betydelig advokaterfaring fra partnerdeltagelse i Bech Bruun, Dahl og senest May Webster. Bjørn har specialistkompetencer indenfor særlig insolvensret, erstatnings- og forsikringsret, procedure og dødsboer.

Vi ser frem til at byde alle vores nye kollegaer velkommen til Kønig Advokater.

af Kønig | Advokater

Skattevilkårene ved aktieløn i startups forbedret

En politisk aftale fra 2017 om at styrke det danske erhvervs- og iværksætterområde har ført til nye regler om beskatning af aktieløn i mindre nye virksomheder – ”startups”. Med dette bliver det nemmere at rekruttere og fastholde nøglemedarbejdere.

Af Jakob Schnack, advokat

Reglerne om aktieløn i ligningslovens § 7 P blev senest ændret i maj 2018. En medarbejder kan således i dag modtage op til 20 % af sit vederlag som aktieløn – dog betinget af, at adgangen til at erhverve aktier er tilgængelig på lige vilkår for mindst 80 % af virksomhedens ansatte.

Aktielønnen medregnes ikke i medarbejderens skattepligtige lønindkomst, men bliver beskattet som aktieindkomst ved afståelsen.

Den seneste ændring af reglerne betyder, at den procentdel, som aktielønnen kan udgøre af det samlede vederlag, forhøjes til 50% af den ansattes årsløn. Årslønnen fastsættes ud fra årslønnens niveau ved aftalen om aktielønnen. Det vil dermed være muligt at modtage op til 50% af vederlaget som aktieløn – og dermed først blive beskattet af dette som aktieindkomst i det øjeblik aktierne afstås.

Muligheden for at modtage en større andel af sit vederlag som aktier kan medvirke til at gøre det langt mere attraktivt for medarbejdere at være i mindre nye virksomheder, idet man opnår motivation gennem delt ejerskab. Samtidig vil det betyde, at de mindre nye virksomheder kan forbedre sin likviditet ved på kort sigt at reducere lønomkostningerne.

For at benytte sig af ordningen skal disse betingelser være opfyldt:

• Selskabet skal drive en reel erhvervsmæssig virksomhed.
• Selskabet må maksimalt have været aktivt 5 år før det kalenderår hvor aftalen indgås.
• Selskabet må ved aftalens indgåelse ikke have haft mere end 50 ansatte i 1 af de sidste 2 opgjorte årsregnskaber.
• Selskabet må ikke i mindst 1 af de 2 sidste opgjorte årsregnskaber have haft en nettoomsætning på over 15 mio. kr. eller en balancesum på over 15 mio. kr.
• Selskabet må ikke være ”kriseramt” som defineret i EU-Kommissionens meddelelse 2014/C 249/01.

Er du i tvivl om, hvordan lovændringen kan få betydning for dig eller din virksomhed, eller har du generelle spørgsmål til aktieaflønning, er du meget velkommen til at kontakte os.

af Kønig | Advokater

Er Jeres virksomhed klar til den nye ferielov?

Af Matti Taul Korpela, advokat (L)

Pr. 1. september 2020 træder den nye ferielov officielt i kraft, men den har allerede betydning for, hvordan virksomheder skal agere nu.

Overgangsperioden startede nemlig allerede den 1. januar 2019. Den nye optjeningsperiode kommer til at løbe fra 1. september 2019 og derfor skal virksomhederne allerede nu – og inden ferieårets ophør den 1. maj 2019 – kommunikere ændringerne ud til sine medarbejdere.

Den væsentligste ændring er, at man går fra et relativt komplekst system, hvor man optjener ferie i kalenderåret og forbruger ferie i det efterfølgende ferieår fra 1. maj til 30. april, hvor man nu går over til et samtidighedssystem, hvor man optjener og anvender ferie samtidigt.

Den nye ordning medfører også, at man som arbejdstager har en smule mere fleksibilitet og muligheder for at træffe nogle særskilte aftaler.

Det gør også, at man som arbejdsgiver har flere ting, som man skal forholde sig til i sine ansættelsesaftaler og interne politikker.

Optjening af feriepenge

Den nye ferielov går fra et princip om forlods opsparing til et princip om samtidig opsparing.

Det medfører, at der kommer en overgangsperiode, hvor medarbejderen opsparer ”dobbelt ferie”. Der er derfor vedtaget nogle overgangsregler, jf. nedenfor.

Samtidig giver det nogle nye problematikker, hvis en medarbejder fratræder, og hvor medarbejderen har anvendt mere ferie end den pågældende har optjent. Det er reguleret i den nye lov, der giver virksomhederne nogle nye forpligtelser og rettigheder i forbindelse med medarbejderedens fratræden.

Afholdelse af ferie

Ferien skal fremover afholdes i perioden 1. september til 31. december i det efterfølgende år.

Ferieafholdelsesperioden forlænges derfor til 16 måneder.

Forskudsferie

Nyt i loven er den såkaldte forskudsferie. Arbejdsgiverne skal forholde sig til, om man vil give sine medarbejdere mulighed for forskudsferie, som medfører, at man efter særskilt aftale kan afholde ferie, som endnu ikke er optjent.

Hvis medarbejderen efterfølgende fratræder, før den afholdte ferie er optjent, modtager virksomheden ikke modregningsadgang.

Overgangsordning

Overgangsordningen startede den 1. januar 2019. Overgangen til den nye ordning medfører, at medarbejderne reelt optjener dobbelt ferie i perioden. Medarbejderne skal naturligvis ikke afholde 16 ugers ferie som følge heraf, hvorfor den overskydende ferie indefryses til medarbejderne går på pension m.v.

Virksomheden kan vælge at lade optjent ferie indbetale til en feriefond, der herefter vil foretage administrationen heraf.

Dette er en afvejning af administration contra likviditet (og samlede omkostninger), og det er vigtigt, at der tages beslutning herom i virksomheden.

Hvad betyder det konkret for virksomheden

Alle virksomheder bør allerede nu og senest 21.  maj 2019 korrigere sine medarbejderes ansættelsesaftaler, således at de stemmer overens med den nye ferielov. I samme anledning bør man tage stilling til, om der er nogle af de valgfrie dele af ferieloven, som man ønsker at tilbyde til sine medarbejdere, herunder muligheden for forskudsferie.

Vi står naturligvis til rådighed med henblik på konkret rådgivning af, hvorledes I skal forholde jer til den nye ferielov i jeres virksomhed.

af Kønig | Advokater

Lovforslag om afskaffelse af iværksætterselskaber

Erhvervsminister Rasmus Jarlov fremsatte den 28. februar lovforslag L190 om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven. En vedtagelse af lovforslaget vil indebære, at iværksætterselskaber afskaffes som selskabsform samt at kravet til anpartsselskabers selskabskapital nedsættes.

Af Matti Taul Korpela, advokat (L) 

Forslaget vil – som det er fremsat – betyde, at der ikke fremadrettet kan oprettes flere iværksætterselskaber. Vedtages dette, vil det således ikke længere være muligt at stifte virksomhed med en selskabskapital på ned til 1 kr.

Af lovforslaget fremgår ligeledes, at eksisterende iværksætterselskaber kommer til at få en overgangsperiode på 2 år – fra lovens ikrafttrædelse – hvor der kan ske omregistrering til anpartsselskaber. Såfremt dette ikke gøres, vil lovforslaget bemyndige Erhvervsstyrelsen til at tvangsopløse de iværksætterselskaber, der ikke har ladet sig omregistrere inden udløbet af 2-årsfristen.

I samme ombæring indeholder lovforslaget et forslag om at sænke minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital fra 50.000 kr. til 40.000 kr. Ifølge lovforslaget er baggrunden herfor, at man ønsker at skabe gode rammevilkår for iværksættere i Danmark, uden den forhøjede risiko for svig og opbygning af gæld til det offentlige, som iværksætterselskaberne angiveligt har medført.

For at begrænse risikoen for spekulation af hamstring af iværksætterselskaber til brug for svigagtige formål inden muligheden for at stifte nye iværksætterselskaber forsvinder, er lovforslaget først sendt til ekstern høring.

Erhvervsministeren skriver i sin fremsættelsestale, at han foreslår 1. behandling sker inden høringssvarene og den kommenterede høringsoversigt oversendes til Folketinget.

Lovforslaget skal dog først igennem Folketingets almindelige behandling, og har således planlagt 1. behandling af dette til 12. marts 2019.

Har du spørgsmål til ovenstående, eller går du allerede med overvejelser om at omregistrere dit iværksætterselskab til et anpartsselskab, er du meget velkommen til at kontakte os.

af Kønig | Advokater