COVID-19: Regeringen klar med anden hjælpepakke til dansk erhvervsliv
Blot få dage efter regeringens første hjælpepakke til dansk erhvervsliv, ydes nu yderligere tiltag til inddæmningen af Corona-virussens effekt på økonomien.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Første hjælpepakke.
Første hjælpepakke, som regeringen fremlagde, omhandler primært skatte- og momsmæssige reguleringer for dansk erhvervsliv. I denne differentieres mellem de små og mellem-store virksomheder, og de store virksomheder. De lempede momsregler gælder – indtil videre – kun for store virksomheder med omsætning på over 50 mio. kr.
Alle virksomheder:
Der kan allerede nu aktiveres mulighed for at hæve udbetalingsgrænsen på Skattekontoen, således danske virksomheder kan have op til 200.000 kr. stående på Skattekontoen. Fra politisk sides arbejdes der på at hæve denne grænse. Formålet er, at virksomheden så vidt muligt undgår at få pengene retur, når de står på Skattekontoen.
Små og mellemstore virksomheder:
For de små og mellemstore virksomheder, ønsker regeringen at fristerne for betaling af am-bidrag og A-skat (betalingerne for april, maj og juni) midlertidigt forlænges med fire måneder.
Hvornår skal am-bidrag og A-skat betales?
Fristen 11. maj 2020 rykkes til 10. september 2020.
Fristen 10. juni 2020 rykkes til 12. oktober 2020.
Fristen 10. juli 2020 rykkes til 10. november 2020.
Store virksomheder (omsætning på over 50 mio. kr.):
Fristen for betaling af am-bidrag, A-skat og moms forlænges midlertidigt. Efter gældende EU-regler udsættes betalingsfristen for moms med de maksimale 30 dage.
Hvornår skal am-bidrag og A-skat betales?
Fristen 30. april 2020 rykkes til 31. august 2020.
Fristen 29. maj 2020 rykkes til 30. september 2020.
Fristen 30. juni rykkes til 30. oktober 2020.
Hvornår skal moms betales?
Fristen 27. april 2020 rykkes til 25. maj 2020.
Fristen 25. maj 2020 rykkes til 25. juni 2020.
Fristen 25. juni 2020 rykkes til 27. juli 2020.
Anden hjælpepakke.
Regeringens anden hjælpepakke indeholder fire spor, og er i det store hele en lånefokuseret pakke.
1. Den kontracykliske buffer frigives
Ovenstående buffer, og dermed dette spor i hjælpepakken, er henvendt mod landets banker. Den kontracykliske kapitalbuffer er indført efter sidste finanskrise, og er en måde at understøtte bankernes forretning og udlånsmuligheder. Bufferen sættes med øjeblikkelig virkning til 0%, hvilket vil betyde, at bankerne frigives 200 mia. kr. yderligere til udlån. Dette skal særligt benyttes til at bankerne kan holde hånden under virksomheder, så længe likviditeten er truet af den nuværende situation.
2. To nye garantiordninger
Af de nye garantiordninger er den ene målrette små og mellemstore virksomheder, og den anden de større virksomheder.
Små og mellemstore virksomheder:
Regeringen vil indføre en statsgaranti på 70% af bankernes nye udlån til ellers sunde små og mellemstore virksomheder i de relevante brancher, der kan dække driftstab som følge af Covid-19. Det er en forudsætning for at blive omfattet af ordningen, at man har oplevet et driftstab på over 50%.
Større virksomheder:
Regeringen vil ligeledes her indføre en garantiordning for 70% af bankernes udlån til større virksomheder, som kan dokumentere et omsætningstab på over 50% som følge af Covid-19. Ordningen vil skulle fungere på markedsvilkår.
3. Refusion af medarbejdersygdom som følge af Covid-19
For at afbøde de negative økonomiske konsekvenser for virksomheder ved sygdom hos en medarbejder grundet Covid-19 vil regeringen udvide retten til sygedagpenge for selvstændige og sygedagpengerefusionen til arbejdsgiverne.
Med loven vil der kunne ydes refusion til arbejdsgivere for udbetalt løn og sygedagpenge i de første 30 dage (arbejdsgiverperioden). Derudover kan selvstændigt erhvervsdrivende få sygedagpenge fra første fraværsdag – i stedet for efter den almindelige egenperiode på 2 uger.
4. Større fleksibilitet ved arbejdsfordelingsordningen
Den foreslåede ændring af arbejdsfordelingsordningen betyder, at virksomhederne har mulighed for at sætte medarbejdere ned i tid i en midlertidig periode, og at medarbejderen på baggrund af dette har ret til supplerende dagpenge.
Ordningen kan igangsættes så snart arbejdsfordelingen er anmeldt til jobcentret. Dermed suspenderes de nuværende krav om, at arbejdsfordelingen skal varsles jobcentret senest en uge før, at den kran træde i kraft. Ændringen skal gøre arbejdsfordelingsordningen mere smidig, således den kan tilpasses virksomhedens økonomiske situation.