FDI-reglerne har et betydeligt omfang, og det er oftest i en virksomheds interesse, at få screenet en potentiel FDI, før den gennemføres. Reglerne blev indført ved investeringsscreeningsloven i 2021, og det kan få betydelige konsekvenser for en virksomhed, hvis reglerne ikke overholdes.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Investeringsscreeningsloven
I 2021 trådte investeringsscreeningsloven i kraft, der omhandler udenlandske direkte investeringer, eller på engelsk ”Foreign Direct Investments” (FDI). Loven blev til på baggrund af stigende bekymring over, at FDI’er kan udgøre en trussel mod national sikkerhed og den offentlige orden. Derfor indførte man ved loven, en obligatorisk tilladelsesordning for FDI’er foretaget i danske virksomheder, i særligt følsomme sektorer. Derudover giver loven mulighed for, at investorer frivilligt kan få screenet en potentiel FDI, der foretages i alle andre sektorer.
Omfattede investorer
Reglerne i investeringsscreeningsloven gælder som udgangspunkt, primært for investeringer, der foretages i Danmark, af udenlandske virksomheder eller statsborgere. Dog kan reglerne også finde anvendelse på danske virksomheder, der er underlagt udenlandske virksomheders eller statsborgeres kontrol eller indflydelse, såkaldte udenlandsk kontrollerede danske virksomheder. Dette gælder for eksempel datterselskaber eller filialer af udenlandske virksomheder.
FDI-reglerne er dermed relevante for en lang række potentielle investorer, eksempelvis; professionelle investorer, i form af private fonde eller pensionsselskaber, købere af virksomheder eller aktiver, banker og andre långivere og leverandører af komponenter til it-produkter og it-infrastruktur.
Reglerne er endvidere også relevante for potentielle sælgere af danske virksomheder, da FDI-reglerne kan udgøre betydelige forhindringer, der kan gøre det vanskeligt at sælge den pågældende virksomhed til udvalgte købere. Reglerne kan også begrænse danske virksomheders muligheder, når det gælder valg af leverandør eller muligheden for at indgå i joint ventures med udenlandske virksomheder. Reglerne kan derved også begrænse danske virksomheders mulighed for at optage internationale lån, hvor der stilles sikkerhed i form af pant, i kapitalandelene.
Omfattede investeringer
FDI-reglerne omfatter investeringer, der sikrer investoren direkte eller indirekte, bestemmende kontrol eller indflydelse over den pågældende danske virksomhed. Det er navnlig erhvervelse af ejerandele eller stemmerettigheder. Tilsvarende kontrol, der opnås ved andre midler, er også omfattet af reglerne. Andre midler kan blandt andet være køb af aktier eller udstedelsen af uopsigelige, langfristede lån.
Efter reglerne anses en investor for at have bestemmende indflydelse på en virksomheds ledelsesmæssige, finansielle eller forretningskritiske områder, såfremt investoren erhverver 10 % af virksomhedens ejerandele, eller 25 % af stemmerettighederne i virksomheden.
Reglerne gælder desuden også for udenlandske virksomheder eller udenlandsk kontrollerede danske virksomheder, der stifter nye selskaber i Danmark.
Investeringer der fremtræder som rent økonomiske aftaler er også omfattet af reglerne. Det kan være længerevarende uopsigelige leverandør- eller driftsaftaler, hvor leverandøren ikke kan udskiftes, eller i de tilfælde, hvor leverandøren har adgang til at påvirke driften af den danske virksomhed.
Den obligatoriske tilladelsesordning
FDI-reglerne indeholder en obligatorisk tilladelsesordning, der gælder for FDI’er foretaget i danske virksomheder, som opererer inden for en række særligt følsomme sektorer. Disse sektorer er blandt andet:
- Forsvarssektoren, den obligatoriske tilladelsesordning gælder virksomheder, der producerer eller udvikler våben og andet militært udstyr. Virksomheder, der producerer produkter der både kan benyttes til civile og militære mål er inkluderet.
- IT-sikkerhedssektoren, ordningen gælder desuden virksomheder, der leverer eller står for driften af it-sikkerhedsfunktioner.
- Virksomheder, der producerer og udvikler kritisk teknologi indenfor områder som kunstig intelligens, rumfart, atomfysik, robotteknologi osv.
- Virksomheder der leverer, producerer og distribuerer kritisk infrastruktur som energi, information, transport, sundhed, uddannelse, fødevarer osv.
Den obligatoriske ordning medfører, at FDI’er, der foretages indenfor disse sektorer, ikke må gennemføres, før de er blevet forhåndsgodkendte af Erhvervsstyrelsen. Den pågældende investering skal forhåndsgodkendes uanset om virksomheden vurderer, at den kan udgøre en trussel eller ej.
Den obligatoriske tilladelsesordning skildrer mellem særlige økonomiske aftaler og investeringer. For økonomiske aftaler gælder, at der kun kræves tilladelse, når virksomheden indgår aftale med udenlandske virksomheder eller statsborgere uden for EU eller EFTA. For investeringer kræves der tilladelse ved alle udenlandske investeringer, også når det er virksomheder eller statsborgere inden for EU eller EFTA.
Hvis Erhvervsstyrelsen godkender en investering, kan den gennemføres. Såfremt investoren efterfølgende ønsker at erhverve en større andel af virksomhedens ejerandele, kræver dette en ny godkendelse fra Erhvervsstyrelsen.
Den frivillige tilladelsesordning
FDI-reglerne indeholder tillige en mulighed for, at FDI’er, der foretages i alle andre sektorer end de særligt følsomme, kan anmeldes hos Erhvervsstyrelsen for at få klarlagt om investeringen kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Investeringer uden for de særligt følsomme sektorer er dog kun omfattet, hvis der erhverves mindst 25 % af ejerandelene eller stemmerettighederne i virksomheden, eller at en lignende kontrol opnås ved andre midler. Den frivillige ordning gælder kun i forhold til udenlandske virksomheder og statsborgere uden for EU og EFTA, uanset om der er tale om en økonomisk aftale eller en investering.
Erhvervsstyrelsen kan i op til 5 år efter investeringen, undersøge om den kan udgøre en trussel mod den offentlige sikkerhed eller orden. Hvis det er tilfældet, kan Erhvervsministeren påbyde, at investeringen afvikles. Den frivillige ordning giver dermed virksomheder mulighed for at få afklaret om en investering kan udgøre en trussel og derved undgå, at en investering skal afvikles pludseligt, flere år efter den blev foretaget.
Procedure for anmeldelse
Uanset om der er tale om anmeldelse efter den obligatoriske eller frivillige ordning, skal den indgives til Erhvervsstyrelsen. Styrelsen har derefter 60 hverdage til at foretage vurderingen af den pågældende investering. Fristen kan ved den obligatoriske ordning, i visse tilfælde, forlænges til 90 hverdag.
Såfremt Erhvervsstyrelsen vurderer, at investeringen udgør en trussel, kan investoren erklære, at nærmere aftalte vilkår, fastsat af Erhvervsstyrelsen, vil blive overholdt, og derved undgå, at investeringen bliver forbudt eller påbudt afviklet. Hvis dette ikke er muligt, overgår sagen til Erhvervsministeriet til yderligere behandling. Efter forhandling med de relevante resortministre, kan investeringen enten tillades, med eller uden vilkår, eller den kan forbydes. Hvis en investering omfattet af den obligatoriske ordning er gennemført, og ikke er blevet anmeldt hos Erhvervsstyrelsen, kan den påbydes afviklet. Hvis en investering, der er omfattet af den frivillige ordning, er gennemført, og vurderes til at udgøre en trussel mod den offentlige sikkerhed og orden, kan den påbydes afviklet.
Det er derfor vigtigt at få afklaret om en potentiel FDI, kan udgøre en trussel mod den offentlige sikkerhed eller orden, og om den er omfattet af den obligatoriske tilladelsesordning, da det kan få betydelige konsekvenser for en virksomhed at skulle afvikle en investering, der blev foretaget flere år tidligere.
Har du eller din virksomhed spørgsmål, er du/I velkomne til at kontakte os.