Kommanditister i nødlidende kommanditselskaber kan få en ekstraregning på skat.

Højesteret har netop afsagt dom, som beskatter kommanditister, der havde indbetalt deres fulde resthæftelse til kommanditselskabet, af en kursgevinst kommanditselskabet opnåede.

Af Inger Stokvad Loft, advokat (H)

Kommanditselskaber er såkaldte skattetransparente selskaber, dvs. at kommanditselskabet ikke er et selvstændigt skattesubjekt, og at kommanditselskabets indtægter og udgifter m.v. beskattes direkte hos kommanditselskabets ejere, kommanditisterne.

Kommanditisternes hæftelse for selskabets forpligtelser er begrænset til den tegnede kapitalandel, som enten kan indbetales fuldt ud ved tegningen, men oftest indbetales kun en mindre del heraf ved tegningen, mens restbeløbet, betegnet resthæftelsen, opkræves når selskabet får behov herfor.

Situationen i den netop afsagte dom fra Højesteret var følgende:

3 personer deltog som kommanditister i et kommanditselskab, der i april 2008 havde optaget et banklån på 13 mio. USD til køb af et skib. Som følge af udviklingen i containerskibsfartsmarkedet faldt værdien af skibet, og selskabets egenkapital blev negativ. Kommanditisterne blev opkrævet deres resthæftelse, og i april 2012 blev skibet solgt, og banken modtog provenuet. Kommanditselskabets restgæld til banken udgjorde herefter ca. 5 mio. USD, som banken senere samme år eftergav kommanditselskabet.

Dette var ingen stor opofrelse for banken, der ikke kan inddrive restgælden fra det insolvente kommanditselskab.

I og med kommanditselskaber er skattetransparante, var eftergivelsen af en fordring i udenlandsk valuta således skattemæssigt at anse for en kursgevinst tilfaldende kommanditisterne forholdsmæssigt, skønt de intet opnåede herved, da de netop havde indbetalt hele resthæftelsen.

Højesteret udtalte da også:

Efter transparensprincippet beskattes indtægter, herunder kursgevinster, i et kommanditselskab hos deltagerne i selskabet efter de regler, der gælder for beskatning af den pågældende selskabsdeltager.

Efter kursgevinstlovens § 23, 1. pkt., jf. § 12 og § 20, skal fysiske personer medregne gevinst og tab på gæld i fremmed valuta ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst .[..]

Der er hverken i ordlyden eller forarbejderne holdepunkter for, at det har betydning for, hvorvidt en kursgevinst er skattepligtig efter § 23, om gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Der er heller ikke holdepunkter for, at det har betydning for, hvorvidt en kursgevinst er skattepligtig, om kursgevinsten vedrører en skattepligtig persons deltagelse i et kommanditselskab, herunder om der påhviler kommanditisten en resthæftelse.”

I den foreliggende sag har kommanditselskabet opnået en kursgevinst, i og med at selskabet fik eftergivet en gæld på ca. 5 mio. USD. Det følger af det ovenfor anførte, at de tre kommanditister i overensstemmelse med transparensprincippet skal beskattes af denne kursgevinst efter kursgevinstlovens § 23, jf. § 12 og § 20.

Ovenstående fortolkning af kursgevinstloven er f.s.v. ikke overraskende, det er derimod Højesterets

bemærkninger i forhold til borgernes mulighed for at støtte ret på den af skatteforvaltningen udgivne Juridiske Vejledning, tidligere betegnet Ligningsvejledningen.

Herom udtaler Højesteret følgende:

” Det har været anført først i Ligningsvejledningen og senere i Den juridiske vejledning, herunder i en vejledning, der angår indkomståret 2012, at en eftergivelse af et kommanditselskabs gæld ikke vil medføre en gevinst i kursgevinstlovens forstand for en kommanditist, hvis kommanditisten har indbetalt den fulde hæftelse. Højesteret finder, at vejledningerne, navnlig når de ses i sammenhæng, må forstås således, at dette bl.a. omfatter kursgevinster, der er skattepligtige i henhold til kursgevinstlovens § 23.

”Højesteret finder, at den retsopfattelse, som skattemyndighederne har givet udtryk for i bl.a. Den juridiske vejledning 2012-1, klart ikke er forenelig med det overordnede retsgrundlag, dvs. kursgevinstloven og transparensprincippet. Skattemyndighederne har som følge heraf været berettigede og forpligtede til at ændre praksis

 Sagt med andre ord kan borgerne ikke støtte ret på angivelserne i Den juridiske vejledning og den derpå baserede praksis, der i dette tilfælde havde været fulgt fra 1989 til 2012.

Det er muligt at anvisningen for Højesteretsdommerne var ”klart uforenelig” med kursgevinstloven, men er dette også indlysende for almindelige skatteydere, der ofte handler i tillid til anvisningerne i vejledningen.

For en almindelig borger kan det derfor være vanskeligt at vide hvilke dele af Den juridiske vejledning der er gældende ret, og hvilke dele Højesteret vælger at se bort fra.

Tidligere skattemæssige praksisændringer er typisk gennemført med et varsel og udelukkende for fremtidige forhold

Afslutningsvist bemærkes, at havde kommanditselskabet valgt at indgå en frivillig akkord med sine kreditorer, derunder banken, ville eftergivelsen have været skattefri. Der er med andre ord grund til at overveje sin situation i forbindelse med gældsreguleringer.

 

Har du eller din virksomhed spørgsmål vedrørende skattemæssige forhold, er du/I velkomne til at kontakte os.

print