Landsskatteretten har d. af 15. december 2023, truffet afgørelse om, hvorvidt en række ejendomme var at betragte som passiv- eller aktiv kapitalanbringelse, der har betydning for, om der ved familieoverdragelse af aktier eller anparter udløses avancebeskatning.

 

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Hvad er pengetankreglen?

Førend betingelserne for, at pengetankreglen finder anvendelse, henledes opmærksomheden først på retsvirkningerne heraf. Det følger først og fremmest af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 2, at gevinst ved overdragelsen ikke beskattes hos overdrageren. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, og en beskatning finder herefter alene sted, såfremt erhververen senere afstår aktierne. Erhververen indtræder således fuldt ud i den latente skat, der hviler på aktierne.

Denne retsstilling opnås, hvis betingelser for anvendelse af pengetankreglen er opfyldte. De fire kumulative betingelser er oplistede i af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 1-4:

  1. Overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever,
  2. Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen,
  3. Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse og
  4. Aktierne er ikke omfattet af lovens §§ 19 B eller 19 C.

”Passiv Kapitalindbringelse”

Kravet om, at selskabets virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalindbringelse, er nærmere uddybet i bestemmelsens stk. 6.

Det kan siges, at selskabet netop i overvejende grad består i passiv kapitalindbringelse, hvis én af nedenstående betingelser er opfyldt:

  • Handelsværdien af de aktiver, der anses som passiv kapitalanbringelse, udgør mindst 50% af handelsværdien af alle selskabets aktiver, enten på overdragelsestidspunktet eller som et gennemsnit for de seneste 3 regnskabsår eller
  • Indtægterne fra de aktiver, der anses som passiv kapitalanbringelse, udgør mindst 50% af selskabets samlede indtægter, opgjort som et gennemsnit for de seneste 3 regnskabsår.

Er en af ovenstående betingelser opfyldt, er der således ikke mulighed for anvendelse af pengetankreglen.

Landsskatterettens afgørelse

Afgørelsen af 15. december 2023, angik netop passiv kapitalindbringelse. Dommen drejede sig faktuelt om, hvorvidt en række nyopførte ejendomme og én gennemrenoveret ejendom var passiv eller aktiv kapitalindbringelse i relation til aktieavancebeskatningsloven. Fire ud af fem ejendomme var opført af selskaber i koncernen og havde været udlejet i varierende perioder, hvorimod den femte ejendom var et gennemrenoveret sommerhus.

Landsskatteretten slog indledningsvist fast, at det er investeringens – og ikke aktivets – karakter, der er afgørende, hvilket er et resultat af lovændringen af aktieavancebeskatningsloven i 2017.

Landsskatteretten lagde til grund, at de nyopførte ejendomme var opført med henblik på salg og, at det herefter må bero på en konkret vurdering, om udlejningen kunne anses for midlertidig. Hertil nåede Landsskatteretten frem til, at tre af de fire nyopførte ejendomme, selvom de havde været udlejet, endda helt op til 4 år, stadigvæk var opført med henblik på salg, idet ejendommene havde været til salg, selv i den periode, hvor ejendommene var udlejet. Den fjerde nyopførte ejendom var ikke blevet solgt, hvorfor denne blev anset for værende overgået til passiv kapitalindbringelse. Slutteligt blev sommerhuset anset for aktiv kapitalindbringelse, da dette var til salg i hele perioden.

Hvad er nyt?

Med ovenstående in mente, fastslår Landsskatteretten et paradigmeskifte fra, at karakteren af aktivet til, at karakteren af investeringen, er afgørende. Dette udtrykkes ved, at Landsskatteretten forholder sig til karakteren af virksomheden, samt om enkelte ejendomme var beregnede til videresalg.

Problemstillingen vil i særdeleshed være relevant i relation til tilfælde, hvor en projektudvikler køber ældre – udlejede – ejendomme med henblik på projektudvikling og videresalg. I dette tilfælde bliver det afgørende, hvornår, hvorvidt samt under hvilke forudsætninger sådanne ejendomme skifter karakter, hvorfor de går fra at indgå i den passive- til den aktive kapitalindbringelse.

Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.

print