I marts i år vedtog Folketinget en ny lov om retsafgifter, som træder i kraft den 1. oktober 2021. Loven erstatter den gældende retsafgiftslov fra 1969 og medfører ændringer i både beregningsmetoden og satsen for retsafgifter. Den nye retsafgiftslov har til formål at forenkle reglerne om og processen for betaling af retsafgift.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Faste retsafgifter skal erstatte procentbaserede
Den nye retsafgiftslov afskaffer alle procentbaserede retsafgifter, så de fremover bestemmes ud fra faste afgiftssatser.
Loven ændrer således opgørelsen for nogle sagstyper, hvor der i dag betales en procentbaseret retsafgift af hele sagens værdi eller af den del værdien, der overstiger en fastsat grænse.
Retsafgifter i civile sager
For almindelige civile retssager af større økonomisk værdi betyder den nye lov, at retsafgiften for sagsanlæg nedsættes, og størstedelen af retsafgiften fremover skal betales tættere på hovedforhandlingen.
Forholdet mellem retsafgiften, der betales for sagsanlæg, og retsafgiften, der betales for hovedforhandlingen justeres således, at:
Retsafgiften for sagsanlæg vil blive en fast, mindre afgift. Afgiften vil som hovedregel udgøre 1.500 kr. for sager med en værdi på mere end 100.000 kr.
Retsafgiften for hovedforhandlingen, almindeligvis kaldet berammelsesafgiften, fastsættes ud fra faste satser, der afhænger af sagens værdi. Satserne spænder fra 3.000 kr. til 160.000 kr. Retsafgiften skal som hovedregel betales, når retten fastsætter tidspunktet for hovedforhandlingen.
Med ændringen undgår både sagsøger og domstole at skulle forholde sig til sagens nøjagtige værdi på tidspunktet for sagsanlæg.
Sager med lav økonomisk værdi og andre særtilfælde
Den nye lov indfører tillige en særlig fast retsafgift på 750 kr. for sager, der ikke har økonomisk værdi og sager med en økonomisk værdi på højst 100.000 kr. Herudover indføres samme faste retsafgift på 750 kr. (uanset sagens økonomiske værdi) for sager, der alene drejer sig om:
- servitutter og partielle brugsrettigheder, for hvilke der ikke betales vederlag
- mortifikation af værdipapirer, servitutter, brugsrettigheder eller grundbyrder
- erhvervelse af ejendomsdom
- dødsformodning.
I de sager, hvor retsafgiften for sagens anlæg kun udgør 750 kr., skal der ikke betales berammelsesafgift.
Desuden indfører loven en særlig retsafgift på 3.000 kr. i sager, der har en økonomisk værdi på mere end 100.000 kr., og som angår prøvelse af myndighedsudøvelse, eller som er omfattet af retsplejelovens § 327, stk. 1, nr. 3 eller 4, om fri proces. I disse sager skal der heller ikke betales berammelsesafgift.
Appelsager
Når der indleveres en ankestævning til landsretten, skal der efter de nye regler betales en retsafgift på 2.000 kr., mens der ved anke til Højesteret skal betales en afgift på 4.000 kr.
Der skal dog kun betales en afgift på 1.000 kroner, hvis den sag, der ankes til landsretten, er af den type, hvor der kun skal betales en særlig fast retsafgift på 750 kr. ved sagens anlæg.
Ankesagens værdi fastsættes på grundlag af den ændring, som påstås i den indankede dom. Hvis ankesagen har en økonomisk værdi på mere end 100.000 kr., skal der – som i første instans – også betales en berammelsesafgift.
Efter den nye lov skal berammelsesafgiften ved landsretten opgøres på samme måde som berammelsesafgiften i første instans. I ankesager ved Højesteret forhøjes denne afgift med 50 %.
Ligesom efter den gældende retsafgiftslov, skal ankeafgiften tilbagebetales, hvis sagen hjemvises til ny behandling i tidligere instans.
Efter den gældende retsafgiftslov skal der betales afgift i overensstemmelse med reglerne for sagsanlæg og behandling af civile retssager i første instans på grundlag af påstanden i ankesagen.
Efter de nye regler skal der betales en retsafgift på 750 kr. ved kære til landsretten, mens der ved kære til Højesteret skal betales en afgift på 1.500 kr. Ligesom efter den gældende rets-afgiftslov skal afgiften tilbagebetales, hvis retten eller myndigheden omgør den kærede kendelse eller beslutning, eller den kærende helt eller delvis får medhold ved kæremålets afgørelse.
Afskaffelse og forhøjelse af retsafgifter
Med loven afskaffes visse retsafgifter, herunder bl.a. retsafgiften for skyldners egenbegæring om konkurs eller rekonstruktionsbehandling samt retsafgiften for udlæg af et dødsbo uden bobehandling, idet de ikke ses at have et processuelt formål.
Omvendt forhøjes andre typer retsafgifter. Det drejer sig bl.a. om minimumsafgiften for sagsanlæg, der fastsættes til 750 kr., og afgifterne forbundet med fogedsager, hvor der foreslås en fast afgift på 750 kr. uanset sagens værdi og sagens behandlingsmåde.
Overgangen fra procentsats til faste satser for berammelsesafgifter vil også medføre en (relativt beskeden) stigning i afgifterne.
Betydningen for allerede anlagte retssager (før 1. oktober 2021)
Den nye retsafgiftslov træder i kraft den 1. oktober 2021. Den gældende retsafgiftslov ophæves, når den nye lov træder i kraft.
Den nye retsafgiftslov finder dog ikke anvendelse, når afgiftspligten efter den gældende retsafgiftslov er indtrådt før den 1. oktober 2021. I sådanne tilfælde finder den gældende retsafgiftslov anvendelse.
Den nye retsafgiftslov finder altså ikke anvendelse på civile retssager i 1. instans, der er anlagt før den 1. oktober 2021, eller på ankesager, hvor anken er sket før den 1. oktober 2021 mv. I disse sager finder den gældende retsafgiftslov fortsat anvendelse.