Folketinget har den 24. juni 2021 vedtaget en lov om beskyttelse af whistleblowere. Loven implementerer whistleblowerdirektivet i dansk ret, og forpligter arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte, til at etablere en intern whistleblowerordning.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Hvem skal etablere en intern whistleblowerordning?

Whistleblowerordningen forpligter både offentlige og private arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte til at etablere en intern whistleblowerordning, hvortil ansatte har mulighed for at foretage indberetninger af lovovertrædelser.

Hvem skal administrere whistleblowerordningen?

Der skal intern udpeges en upartisk person eller afdeling, som administrerer whistleblowerordningen, herunder modtager indberetninger og har kontakten med whistlebloweren.

Det er muligt at outsource whistleblowerordningen helt eller delvist til en ekstern leverandør.

Arbejdsgiver er forpligtet til at opbevare skriftlig dokumentation for etableringen af og procedurerne for den etablerede whistleblowerordning. Det følger endvidere af loven at arbejdsgiver skal udarbejde en whistleblowerpolitik, samt en skriftlig procedure til håndtering af indberetninger. Hvis arbejdsgiver vælger at outsource administrationen af whistleblowerordningen, skal der indhentes en skriftlig garanti for, at den eksterne leverandør lever op til whistleblowerlovens krav.

Hvem skal kunne indberette til ordningen?

Arbejdsgivere er alene forpligtet til at stille en whistleblowerordning til rådighed for deres arbejdstagere. Arbejdsgivere kan dog frivilligt vælgere at stille ordningen til rådighed for andre fysiske personer med en arbejdsrelateret tilknytning til arbejdsgiveren, og som er omfattet af whistleblowerlovens definition på en whistleblower. Dette kan eksempelvis være selvstændigt erhvervsdrivende, aktionærer, ledelsesmedlemmer, frivillige, lønnede eller ulønnede praktikanter, personer som arbejder under tilsyn og ledelse af kontrahenter, underleverandører og leverandører samt tidligere medarbejdere eller nyrekrutterede personer, hvis arbejdsmæssige forhold endnu ikke er påbegyndt.

Hvilke forhold skal kunne indberettes?

Den danske whistleblowerlov udvider whistleblowerdirektivets område, idet lovens beskyttelse ikke kun omfatter indberetninger om overtrædelser af visse områder af EU-retten, men også indberetninger, som i øvrigt vedrører alvorlige lovovertrædelser af dansk ret og EU-retten samt øvrige alvorlige forhold.

Loven finder således anvendelse på oplysninger om strafbare forhold, herunder overtrædelser af eventuelle tavshedspligter, misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri og bestikkelse.

Indberetninger om whistleblowerens eget ansættelsesforhold vil som udgangspunkt falde uden for lovens anvendelsesområde, medmindre en sådan indberetning vedrører en alvorlig lovovertrædelse eller et i øvrigt alvorligt forhold, eksempelvis seksuel chikane og andre grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen.

Oplysninger om øvrige forhold herunder oplysninger om overtrædelse af interne retningslinjer af mindre alvorlig karakter, såsom sygefravær, alkoholindtag, påklædning m.v. samt oplysninger om mindre grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, vil som udgangspunkt falde uden for whistleblowerlovens anvendelsesområde.

Fristen for etablering af en whistleblowerordning

Fristen for etablering af whistleblowerordningen afhænger af antallet af ansatte, og hvorvidt arbejdsgiver er offentlig eller privat.

Offentlige arbejdsgivere og private arbejdsgivere med flere end 249 ansatte, skal etablere en whistleblowerordning inden loven træder i kraft den 17. december 2021.

Arbejdsgivere i den private sektor med mellem 50 og 249 medarbejdere, skal etablere en whistleblowerordning inden den 17. december 2023.

Forsømmer arbejdsgiver sin pligt til at etablere en whistleblowerordning, kan arbejdsgiver straffes med bøde.

Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.

print