Platformsarbejde er stadig en mere udbredt arbejdsform, som beskæftiger flere millioner i EU. Den særlige arbejdsform beskriver den form for arbejde udløser dog en række udfordringer, navnlig i forhold til om personer, som udfører platformsarbejde, er medarbejdere eller selvstændige. Europa-Kommissionen har derfor fremsat et forslag til nye regler om platformsarbejde.

 Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

 Platformsarbejde beskriver den form for arbejde, hvor en person stiller sin arbejdskraft til rådighed via en digital platform, som formidler køb og salg af en bestemt tjenesteydelse. Platformene tilgås via apps eller hjemmesider, og platformens systemer og algoritmer styrer, hvorledes brugernes bestillinger fordeles mellem platformsarbejderne.

Forslaget til disse nye EU-regler er et meget tidligt sted i lovgivningsprocessen, og det er uklart, hvorledes reglerne præcist vil blive udformet ved implementeringen. Forslaget giver dog et indblik i, hvorledes platformsarbejde kan blive reguleret i fremtiden, og hvad virksomheder således kan forvente.

Det overordnede formål med reglerne er at forbedre arbejdsvilkår og rettigheder for personer, som udfører platformsarbejde, og samtidig støtte omstændighederne for udviklingen af digitale platforme i EU.

Formodningen skal være, at platformsarbejderen er medarbejder

Formålet med forslaget til de nye regler er først og fremmest, at de personer, som udfører platformsarbejde, fremadrettet skal kategoriseres som enten medarbejder eller selvstændig.

Kommissionen vil vende bevisbyrden om, således, at det fremover er op til platformen at modbevise arbejdsgiveransvaret.

Hvorvidt der er tale om en medarbejder eller en selvstændig, skal afhænge af arbejdets vilkår. Det skal således ikke spille en rolle, hvordan en eventuel kontrakt beskriver, at forholdet mellem personen og den digitale platform er. I stedte skal det være afgørende, hvorvidt den digitale platform kontrollerer arbejdets udførelse.

Der føres kontrol med arbejdets udførelse, såfremt den digitale platform;

  • Sætter grænser for betalingens størrelse
  • Fastsætter regler om f.eks. fremtoning, opførsel over for kunder eller arbejdets udførelse
  • Fører kontrol med arbejdet eller kvaliteten af arbejdsresultaterne
  • Fastsætter regler for planlægning af arbejdet – f.eks. i forhold til arbejdstid, fravær eller muligheden for at nægte eller acceptere arbejdsopgaver
  • Begrænser platformsmedarbejderens mulighed for at opbygge en kundebase, eller for at arbejde for andre virksomheder

Såfremt den digitale platform opfylder blot to af ovenstående punkter, er der en formodning for, at personen, som udfører platformsarbejdet, er medarbejder.

Forslaget til de nye regler tager blandt andet også højde for, at digitale platforme gør det muligt at udføre arbejde i andre lande, end hvor virksomheden er etableret.

Ifølge reglerne skal platformsarbejdere være omfattet af det medlemslands regler, hvori arbejdet udføres, og ikke hvor virksomheden er etableret, eller hvor kunderne modtager ydelsen.

Reglerne vil betyde, at digitale platforme, som anses for arbejdsgivere, i fremtiden vil blive forpligtet til at indberette arbejdet og dele relevant data med myndighederne, i det land, hvor arbejdet udføres.

Skatterådets nylige afgørelse om Wolt-bude

I Danmark har skatterådet for nylig fastslået, at platformsarbejderne for platformen Wolt, er at betragte som lønmodtagere, og ikke selvstændige i skattemæssige henseende.

Som baggrund for Skatterådets afgørelse, foreligger en indstilling fra Skattestyrelsen, hvor bl.a. fremgår:

Efter en samlet vurdering af kriterierne ovenfor er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger ikke er selvstændig erhvervsdrivende. Der er herved lagt væsentlig vægt på, at Wolt har en betydelig instruktionsbeføjelse overfor Spørger. Wolt har således konkret fastsat en række generelle og konkrete instrukser for arbejdets udførelse’, står der blandt andet i vurderingen fra Skattestyrelsen.

Spørgeren i sagen var et Wolt-bud.

Hidtil har buddene været ansat af Wolt som selvstændige erhvervsdrivende.

For buddene betyder afgørelsen, at disse ikke selv skal indberette skat af deres indkomst, men at Wolt skal sørge herfor.

For Wolt vil afgørelsen formentlig få større økonomiske konsekvenser, idet Skattestyrelsen formentlig vil kunne kræve, at Wolt skal indbetale ikke indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af de vederlag, som Wolt har udbetalt til buddene. Dette vil give Wolt en stor regning, som de formentlig kan sende videre til buddene, hvis de kan finde frem til dem.

Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.

print