Regeringen har fremsat et nyt lovforslag, der markerer en revision af konkurskarantænereglerne. Lovforslaget, der forventes at træde i kraft den 1. juli 2024, omfatter flere betydningsfulde ændringer, herunder at offentligheden gives fuld adgang til et register over konkurskarantæner, en præcisering af definitionen “groft uforsvarlig forretningsførelse” samt indførelsen af en mulighed for kuratorer til at indgå forlig i sager om konkurskarantæne. Lovforslaget kommer i naturlig forlængelse af Konkursrådets betænkning herom af 5. juli 2023.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Private gives adgang til oplysninger i konkurskarantæneregisteret
En af de mest markante ændringer er indførelsen af fuld offentlig adgang til at søge på aktive karantæner i konkurskarantæneregistret. Registreret føres af Erhvervsstyrelsen og giver et overblik over pålagte karantæner. Tidligere var adgangen kun forbeholdt visse offentlige myndigheder, men med det nye lovforslag vil både forbrugere og erhvervsdrivende kunne søge i registeret for at undersøge, om en person er blevet pålagt konkurskarantæne. Formålet er at beskytte samfundet mod potentielle økonomiske tab og give alle parter mulighed for at træffe informerede beslutninger ved aftaleindgåelse.
Regeringen lægger med lovforslaget op til, at der gennem en bekendtgørelse fastsættes nærmere regler for den udvidede adgang, herunder med en præcisering af hvilke oplysninger, der skal være tilgængelige mv. Desuden er det ikke fastlagt, hvorledes den IT-mæssige understøttelse af adgangen skal ske, hvorfor den nye adgang ikke vil kunne benyttes, før dette er faldet på plads.
Præcisering af definitionen af “groft uforsvarlig forretningsførelse”
Samtidig introducerer lovforslaget ændringer, der præciserer, hvad der anses for “groft uforsvarlig forretningsførelse”. Ved at inkludere specifikke eksempler i konkursloven, vil det blive lettere at vurdere, hvilke handlinger der kan føre til konkurskarantæne, idet det indtil videre har været overladt til domstolene at fastlægge hvilken adfærd, der har skullet betragtes som “groft uforsvarlig forretningsførelse”.
Det fremgår i denne forbindelse af lovforslaget, at konkurskarantæne skal kunne pålægges for groft uforsvarlige handlinger, der ligger mere end et år før konkursen, hvis ledelsen i den konkursramte virksomhed ikke har handlet tilstrækkeligt for at få rettet op på situationen.
Endvidere indføres præciseringer af reglerne vedrørende de såkaldte stråmandskonstruktioner. Ifølge lovforslaget skal det fremover bestemmes, at deltagelse i en stråmandskonstruktion i sig selv vil blive anset for groft uforsvarlig forretningsførelse – uanset om situationen har medført et større tab for kreditorerne. Dette vil omfatte både dén, der agerer som stråmand, samt dén, der agerer den reelle leder af selskabet.
Mulighed for forlængelse af perioden for konkurskarantænen
Hidtil har en konkurskarantænes varighed som udgangspunkt været fastsat til 3 år. Lovforslaget åbner mulighed for at forlænge en konkurskarantæne op til 5 år i tilfælde af særligt groft uforsvarlig forretningsførelse. Denne vurdering skal være konkret, men lovforslaget inkluderer også eksempler på typetilfælde, der vil kunne kvalificeres som særdeles groft uforsvarlige. Dette er blandt andet, hvis en person, der allerede er pålagt konkurskarantæne, agerer som bagmand i en stråmandskonstruktion.
Hvis det i det konkrete tilfælde bestemmes, at karantænen skal løbe længere end 3 år, kan det desuden bestemmes, at den pågældende ikke må deltage i ledelsen af en virksomhed med personlig og ubegrænset hæftelse, hvilket i dag kun er muligt, hvis vedkommende allerede er under konkurskarantæne.
Nye regler om forligsindgåelse
En anden væsentlig ændring er indførelsen af en mulighed for kuratorer til under visse forudsætninger at indgå forlig om en karantæneperiodes længde – eksempelvis hvis der sker indbetaling fra den, der skal pålægges karantæne, idet vedkommende derved nedbringer tabet, som den groft uforsvarlige forretningsførelse har medført. En karantæneperiodes længde kan dog ikke i forliget fastsættes til under et år, og forliget skal være rimeligt henset til sagens omstændigheder. Herudover skal det godkendes af skifteretten.
Opsummerende vil revisionen bidrage til at skabe øget gennemsigtighed, styrke håndhævelsen af konkurskarantænereglerne gennem klarere regler samt beskytte samfundets interesser mod misbrug af konkurslovgivningen.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.