Lovforslaget reducerer formelle krav og flytter ansvaret for centrale beslutninger fra myndighederne til fondsbestyrelserne.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Markante lempelser og øget ansvar for fondsbestyrelser i nyt lovforslag
Erhvervsministeriet har fremsat et omfattende lovforslag, der indebærer væsentlige ændringer af reglerne for erhvervsdrivende fonde samt en række justeringer af regelsættet for fonde i øvrigt. Lovforslaget har overordnet til formål at reducere administrative byrder, forkorte sagsbehandlingstider og styrke bestyrelsernes ansvar og handlefrihed.
Civilstyrelsens rolle ophæves for erhvervsdrivende fonde
En af de mest markante ændringer er, at Civilstyrelsen fremover ikke længere skal inddrages ved ændringer af erhvervsdrivende fondes vedtægtsbestemte formål, uddelinger eller ved opløsning ved likvidation. Fremover vil Erhvervsstyrelsen være den eneste fondsmyndighed.
Ændringen forventes at medføre kortere sagsbehandlingstider og en mere smidig proces, idet sagerne ikke længere skal behandles parallelt af to myndigheder. Samtidig lægges der vægt på, at hensynet til stifterens vilje fortsat varetages gennem Erhvervsstyrelsens vurdering.
Ophævelse af krav om mellembalance og vurderingsberetning
Lovforslaget indebærer en væsentlig forenkling af reglerne om uddelinger, fusioner og kapitalændringer.
Efter gældende regler skal der i en række situationer udarbejdes både mellembalance ved uddelinger foretaget mere end seks måneder efter balancedagen samt vurderingsberetning ved uddelinger og kapitaldispositioner i andre værdier end kontanter. Lovforslaget indebærer en ophævelse af disse krav. I stedet vil bestyrelsen skulle vurdere, om det konkrete kapitalberedskab er forsvarligt, samt hvorvidt der er behov for supplerende regnskabsmateriale.
Denne ændring indebærer en væsentlig administrativ lempelse, men samtidig også en skærpelse af bestyrelsens ansvar, idet manglende eller utilstrækkelig dokumentation i højere grad vil kunne føre til ledelsesansvar.
Uddelinger allerede fra stiftelsen
Efter gældende ret kan uddelinger som udgangspunkt først ske på baggrund af en godkendt årsrapport. Lovforslaget åbner for, at erhvervsdrivende fonde kan foretage uddelinger allerede fra stiftelsen, forudsat at bestyrelsen vurderer, at fondens økonomi er forsvarlig.
Ændringen kan få stor praktisk betydning for fonde med et aktivt uddelingsformål i opstartsfasen.
Lempelse af reglerne om kapitaltab
Reglerne om kapitaltab foreslås lempet, således at bestyrelsen ikke længere skal indsende årlige redegørelser til fondsmyndigheden om reetablering af grundkapitalen. Der ophæves endvidere særlige hjemler til tvangsopløsning som følge af manglende opfølgning på kapitaltab.
Lempelserne ændrer dog ikke ved, at bestyrelsen og en eventuel direktion fortsat har et skærpet ansvar for at sikre et forsvarligt kapitalberedskab og kan ifalde ansvar, såfremt fondens drift fortsættes uforsvarligt.
Nye regler om interesseforbundne parter
Lovforslaget indfører et nyt og mere præcist begreb om “interesseforbundne parter”. Kredsen udvides og omfatter blandt andet ledelsesmedlemmer, nærtstående familiemedlemmer samt virksomheder, som disse personer har væsentlig indflydelse på.
Samtidig skærpes oplysningskravene i årsregnskabet om fondens transaktioner med interesseforbundne parter, hvilket skal bidrage til øget gennemsigtighed og bedre tilsyn.
Ændringer med betydning for ikke-erhvervsdrivende fonde
Selvom lovforslaget primært retter sig mod erhvervsdrivende fonde, har visse ændringer også betydning for fonde omfattet af fondsloven. Det gælder navnlig reglerne om fusion mellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde samt den generelle opstramning og præcisering af kompetencefordelingen mellem myndighederne.
Implementering og ikrafttrædelse
Lovforslaget markerer et tydeligt paradigmeskifte i fondsretten. Hvor reglerne i dag i vidt omfang er præget af formelle krav og forudgående myndighedskontrol, lægges der fremover op til større fleksibilitet, og tilsvarende større ansvar, for fondenes bestyrelser.
Bestyrelser og rådgivere bør derfor allerede nu overveje, hvordan de interne beslutningsprocesser og dokumentationen af kapital- og uddelingsbeslutninger skal tilpasses de nye rammer.
Lovforslaget er dog ikke medtaget i lovprogrammet for folketingsåret 2025-2026, men det forventes fremsat i folketingsåret 2026-2027.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.