Reglerne om beskatning af aktionærlån er blevet ændret. De nye regler er navnlig vigtige, fordi de reducerer risikoen for, at samme økonomiske beløb i praksis beskattes mere end en gang. Efter de hidtidige regler blev aktionæren beskattet ved lånoptagelsen, men en senere tilbagebetaling gav ikke adgang til tilsvarende skattefri hævninger. Dermed kunne allerede beskattede midler reelt gå tabt skattemæssigt.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Udgangspunktet ændres ikke
Lovændringen ændrer ikke ved det grundlæggende udgangspunkt efter ligningslovens § 16 E, stk. 1. Hvis et selskab direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, og der mellem parterne er en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2, behandles lånet fortsat efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. I praksis betyder det, at lånet fortsat beskattes som løn eller udbytte. Ændringen vedrører altså ikke, hvornår der foreligger et skattepligtigt aktionærlån, men hvad der skattemæssigt sker, når et sådant lån senere tilbagebetales.
Bestemmelsen omfatter fortsat også sikkerhedsstillelser og midler, der stilles til rådighed. Undtagelserne omfatter lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, sædvanlige lån fra pengeinstitutter og lån til selvfinansiering efter selskabslovens § 206, stk. 2.
Tilbagebetaling bliver nu til et skattemæssigt lån til selskabet
Kernen i de nye regler er § 16 E, stk. 2. Heraf følger, at når et lån, som beskattes efter stk. 1, tilbagebetales, anses det tilbagebetalte beløb i skattemæssig henseende for at udgøre et rentefrit lån på anfordringsvilkår til det modtagende selskab. Af Skattestyrelsens vejledning fremgår det, at aktionæren dermed får et skattemæssigt tilgodehavende svarende til det tilbagebetalte beløb, mens selskabet skattemæssigt får en gæld.
Det er også værd at fremhæve, at tilbagebetalingen fortsat ikke ophæver den oprindelige beskatning. Aktionæren bliver altså stadig beskattet af lånet på hævningstidspunktet. Forskellen er, at tilbagebetalingen nu får betydning for senere hævninger, sådan at senere hævninger kan rummes inden for den skattemæssige saldo, uden at samme økonomiske beløb beskattes på ny.
En ny skattemæssig mellemregningskonto bliver central
Efter § 16 E, stk. 3 skal selskabet for hver fysisk person omfattet af bestemmelsen føre en skattemæssig mellemregningskonto. Kontoen etableres ved den første tilbagebetaling og fungerer som en skattesaldo. Det er denne saldo, der fremover bliver afgørende for, om senere hævninger skal beskattes. Aktionæren vil ikke blive beskattet af nye hævninger, i det omfang der er sket tilbagebetaling af tidligere hævninger.
Skattestyrelsens vejledning præciserer desuden, at det alene er ind- og udbetalinger, der vedrører aktionærlån og den selskabsretlige mellemregning, der skal indgå på den skattemæssige mellemregningskonto. En skattefri udlodning af en fordring eller en lønoverførsel af fordringen påvirker derimod ikke skattesaldoen. Dermed bliver sondringen mellem tilbagebetaling og andre dispositioner helt central i praksis.
Beskatningen flyttes
Det måske mest praktisk anvendelige ved Skattestyrelsens vejledning er, at den viser den praktiske mekanik: Ved hver indbetaling nedskrives skattesaldoen, og ved hver hævning opskrives den. Hvis saldoen kan dække de efterfølgende hævninger, udløser disse ikke beskatning. Hvis hævningerne derimod overstiger saldoen, bliver den overskydende del skattepligtig, og skattesaldoen går herefter til nul.
Med andre ord knyttes beskatningen efter de nye regler i højere grad til aktionærens samlede nettotræk over tid, og ikke til hver enkelte bevægelse på mellemregningen isoleret set. Det er netop den systematik, der fremhæves som baggrunden for lovændringen.
Ingen tilbagevirkende kraft
Lovændringen får ikke betydning for alle eksisterende aktionærlån. For lån ydet før 1. januar 2026 gælder den tidligere, strengere ordning fortsat, indtil disse mellemværender er ophørt. Skattestyrelsens vejledningen nævner udtrykkeligt, at dette kan ske ved tilbagebetaling eller ved udlodning eller lønoverførsel af fordringen.
Den nye ordning løser derfor ikke gamle sager med historiske aktionærlån her og nu. For ældre lån vil de hidtidige regler og deres konsekvenser fortsat kunne spille en rolle, indtil mellemværendet er endeligt afviklet.
Større behov for dokumentation – men ikke nye dokumentationskrav
Selv om reglerne bliver mere fleksible, stiller de fortsat betydelige krav til selskabets registrering og dokumentation. Skattestyrelsen understreger, at selskabet skal kunne dokumentere ud- og indbetalingerne, og at den skattemæssige mellemregningskonto skal kunne sammenholdes med bogførings- og regnskabsmaterialet. Samtidig anfører vejledningen, at lovændringen ikke i sig selv indfører yderligere dokumentationskrav ud over dem, der allerede gjaldt. Det er altså ikke dokumentationspligten, der er ny, men betydningen af at føre mellemregningen korrekt.
En længe ventet justering
Lovændringen ændrer ikke ved, at aktionærlån fortsat beskattes ved optagelsen. Den ændrer derimod afgørende ved, hvad der sker ved en senere tilbagebetaling. Når tilbagebetaling nu får skattemæssig virkning, skabes der en mere sammenhængende og praktisk anvendelig ordning, hvor samme lånebeløb som udgangspunkt ikke beskattes flere gange.
For hovedaktionærer og deres selskaber bliver det derfor centralt at føre mellemregningen præcist og kunne dokumentere bevægelserne på den skattemæssige saldo. Reglerne løser ikke historiske problemer for gamle lån, men de udgør en væsentlig og længe ventet korrektion af et regelsæt, der hidtil har kunnet føre til meget hårde skattemæssige resultater.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.