Erhvervsministeren har den 8. oktober fremsat et lovforslag, der vil udskyde kravene til virksomheders bæredygtighedsrapportering med to år. Forslaget indebærer ændringer i årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed, lov om forsikringsvirksomhed samt lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og -aktiviteter. Denne artikel gennemgår de vigtigste ændringer og deres konsekvenser.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Udskydelse af bæredygtighedsrapportering giver virksomheder to år mere
Lovforslaget er en del af EU’s såkaldte ”Stop-the-clock-directive” og implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2025/794 af 14. april 2025 om ændring af CSRD-reglerne. Formålet er at give virksomhederne bedre tid til at forberede sig og reducere de administrative byrder, som de nuværende, komplekse krav medfører.
Hvad betyder ændringen
Efter gældende regler skulle den næste gruppe af virksomheder – herunder store klasse C-virksomheder og børsnoterede små og mellemstore virksomheder (SMV’er) – begynde at rapportere om bæredygtighed fra regnskabsår, der starter 1. januar 2026 og 1. januar 2027.
Med det fremsatte lovforslag udskydes disse frister med to år, således at store klasse C-virksomheder først omfattes fra regnskabsår, der begynder 1. januar 2028 samt at børsnoterede små og mellemstore virksomheder først omfattes fra 1. januar 2029. Indtil da skal virksomhederne fortsat aflægge redegørelse for samfundsansvar efter årsregnskabslovens § 99 a.
Lovforslaget giver desuden mulighed for, at virksomheder frivilligt kan begynde at rapportere tidligere, hvis de ønsker at opbygge erfaring eller imødekomme investorers krav. Der åbnes samtidig for, at små og mellemstore virksomheder kan anvende EU’s frivillige VSME-standarder, der blev vedtaget af Kommissionen i sommeren 2025.
Virksomheder, der allerede har udpeget en revisor eller uafhængig erklæringsudbyder til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, får nu mulighed for at afregistrere dem uden særskilt beslutning på generalforsamlingen. Afregistreringen kan ske uden begrundelse og via Erhvervsstyrelsens digitale system, frem til den førstkommende ordinære generalforsamling i 2026.
Formålet er ifølge bemærkningerne til lovforslaget at undgå, at virksomheder bindes af valg der midlertidigt mister betydning, og der fraviges derfor midlertidigt fra de almindelige regler i selskabsloven og årsregnskabsloven om revisorvalg.
Udskydelsen ændrer ikke på selve indholdet af rapporteringskravene, men alene på tidspunktet for, hvornår virksomhederne bliver forpligtet til at rapportere. Virksomheder, der allerede er omfattet af kravene, skal fortsat aflægge bæredygtighedsrapport som hidtil.
Baggrund, konsekvenser og udfordringer
EU’s ”Stop-the-clock-directive” giver medlemsstaterne mulighed for at justere deres nationale tidsplaner, mens Kommissionen arbejder på at forenkle standarderne for bæredygtighedsrapportering. De europæiske forhandlinger forventes afsluttet i løbet af 2026, hvorefter Danmark kan implementere de forenklede krav. Lovforslaget har ifølge bemærkningerne ingen statsfinansielle eller administrative konsekvenser for staten, erhvervslivet eller borgerne. Derimod udskydes de forventede klima- og miljøgevinster med to år.
For det første påvirker ændringen forudsigeligheden i erhvervsreguleringen. Mange virksomheder har allerede planlagt investeringer, indgået kontrakter og udpeget rådgivere ud fra de tidligere tidsplaner. En pludselig udskydelse kan give anledning til kontraktretlige og selskabsretlige tvivlsspørgsmål, særligt ved ophør eller aflysning af revisionsaftaler.
For det andet ændrer overgangsreglen den normale magtbalance i selskabsledelsen. Når generalforsamlingen ikke længere skal godkende afregistrering af revisor, er det et brud på de traditionelle selskabsretlige principper om ejerinddragelse og ansvar.
Endeligt kan forskelle i implementeringen på tværs af EU skabe udfordringer for koncernrapporterende selskaber. For eksempel får danske datterselskaber nu længere tid, mens moderselskaber i andre medlemsstater kan være underlagt de oprindelige deadlines – et forhold, der kræver juridisk afklaring i koncernstrukturer og compliancearbejde.
Behandling og ikrafttræden
Lovforslaget forventes behandlet i Folketinget i løbet af efteråret. Såfremt det vedtages, forventes loven at træde i kraft den 31. december 2025.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.