Ny lov om retsafgifter
I marts i år vedtog Folketinget en ny lov om retsafgifter, som træder i kraft den 1. oktober 2021. Loven erstatter den gældende retsafgiftslov fra 1969 og medfører ændringer i både beregningsmetoden og satsen for retsafgifter. Den nye retsafgiftslov har til formål at forenkle reglerne om og processen for betaling af retsafgift.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Faste retsafgifter skal erstatte procentbaserede
Den nye retsafgiftslov afskaffer alle procentbaserede retsafgifter, så de fremover bestemmes ud fra faste afgiftssatser.
Loven ændrer således opgørelsen for nogle sagstyper, hvor der i dag betales en procentbaseret retsafgift af hele sagens værdi eller af den del værdien, der overstiger en fastsat grænse.
Retsafgifter i civile sager
For almindelige civile retssager af større økonomisk værdi betyder den nye lov, at retsafgiften for sagsanlæg nedsættes, og størstedelen af retsafgiften fremover skal betales tættere på hovedforhandlingen.
Forholdet mellem retsafgiften, der betales for sagsanlæg, og retsafgiften, der betales for hovedforhandlingen justeres således, at:
Retsafgiften for sagsanlæg vil blive en fast, mindre afgift. Afgiften vil som hovedregel udgøre 1.500 kr. for sager med en værdi på mere end 100.000 kr.
Retsafgiften for hovedforhandlingen, almindeligvis kaldet berammelsesafgiften, fastsættes ud fra faste satser, der afhænger af sagens værdi. Satserne spænder fra 3.000 kr. til 160.000 kr. Retsafgiften skal som hovedregel betales, når retten fastsætter tidspunktet for hovedforhandlingen.
Med ændringen undgår både sagsøger og domstole at skulle forholde sig til sagens nøjagtige værdi på tidspunktet for sagsanlæg.
Sager med lav økonomisk værdi og andre særtilfælde
Den nye lov indfører tillige en særlig fast retsafgift på 750 kr. for sager, der ikke har økonomisk værdi og sager med en økonomisk værdi på højst 100.000 kr. Herudover indføres samme faste retsafgift på 750 kr. (uanset sagens økonomiske værdi) for sager, der alene drejer sig om:
- servitutter og partielle brugsrettigheder, for hvilke der ikke betales vederlag
- mortifikation af værdipapirer, servitutter, brugsrettigheder eller grundbyrder
- erhvervelse af ejendomsdom
- dødsformodning.
I de sager, hvor retsafgiften for sagens anlæg kun udgør 750 kr., skal der ikke betales berammelsesafgift.
Desuden indfører loven en særlig retsafgift på 3.000 kr. i sager, der har en økonomisk værdi på mere end 100.000 kr., og som angår prøvelse af myndighedsudøvelse, eller som er omfattet af retsplejelovens § 327, stk. 1, nr. 3 eller 4, om fri proces. I disse sager skal der heller ikke betales berammelsesafgift.
Appelsager
Når der indleveres en ankestævning til landsretten, skal der efter de nye regler betales en retsafgift på 2.000 kr., mens der ved anke til Højesteret skal betales en afgift på 4.000 kr.
Der skal dog kun betales en afgift på 1.000 kroner, hvis den sag, der ankes til landsretten, er af den type, hvor der kun skal betales en særlig fast retsafgift på 750 kr. ved sagens anlæg.
Ankesagens værdi fastsættes på grundlag af den ændring, som påstås i den indankede dom. Hvis ankesagen har en økonomisk værdi på mere end 100.000 kr., skal der – som i første instans – også betales en berammelsesafgift.
Efter den nye lov skal berammelsesafgiften ved landsretten opgøres på samme måde som berammelsesafgiften i første instans. I ankesager ved Højesteret forhøjes denne afgift med 50 %.
Ligesom efter den gældende retsafgiftslov, skal ankeafgiften tilbagebetales, hvis sagen hjemvises til ny behandling i tidligere instans.
Efter den gældende retsafgiftslov skal der betales afgift i overensstemmelse med reglerne for sagsanlæg og behandling af civile retssager i første instans på grundlag af påstanden i ankesagen.
Efter de nye regler skal der betales en retsafgift på 750 kr. ved kære til landsretten, mens der ved kære til Højesteret skal betales en afgift på 1.500 kr. Ligesom efter den gældende rets-afgiftslov skal afgiften tilbagebetales, hvis retten eller myndigheden omgør den kærede kendelse eller beslutning, eller den kærende helt eller delvis får medhold ved kæremålets afgørelse.
Afskaffelse og forhøjelse af retsafgifter
Med loven afskaffes visse retsafgifter, herunder bl.a. retsafgiften for skyldners egenbegæring om konkurs eller rekonstruktionsbehandling samt retsafgiften for udlæg af et dødsbo uden bobehandling, idet de ikke ses at have et processuelt formål.
Omvendt forhøjes andre typer retsafgifter. Det drejer sig bl.a. om minimumsafgiften for sagsanlæg, der fastsættes til 750 kr., og afgifterne forbundet med fogedsager, hvor der foreslås en fast afgift på 750 kr. uanset sagens værdi og sagens behandlingsmåde.
Overgangen fra procentsats til faste satser for berammelsesafgifter vil også medføre en (relativt beskeden) stigning i afgifterne.
Betydningen for allerede anlagte retssager (før 1. oktober 2021)
Den nye retsafgiftslov træder i kraft den 1. oktober 2021. Den gældende retsafgiftslov ophæves, når den nye lov træder i kraft.
Den nye retsafgiftslov finder dog ikke anvendelse, når afgiftspligten efter den gældende retsafgiftslov er indtrådt før den 1. oktober 2021. I sådanne tilfælde finder den gældende retsafgiftslov anvendelse.
Den nye retsafgiftslov finder altså ikke anvendelse på civile retssager i 1. instans, der er anlagt før den 1. oktober 2021, eller på ankesager, hvor anken er sket før den 1. oktober 2021 mv. I disse sager finder den gældende retsafgiftslov fortsat anvendelse.
AB 18: De nye regler om førgennemgang
AB 18 trådte i kraft den 1. januar 2019 og erstattede det tidligere AB 92. Selvom det er frivilligt, om aftaleparter ønsker at anvende de almindelige betingelser, er det alment anvendt at benytte disse i entreprisekontrakter.
Derfor fokuserer artiklen på en af AB 18’s nye bestemmelser; bygherrens og entreprenørens ret og pligt til at deltage i en førgennemgang.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Førgennemgang
Pligten er beskrevet i AB 18 § 44 og indebærer, at bygherren skal indkalde og afholde en førgennemgang af arbejdet inden rimelig tid før den aftale aflevering.
Formålet er at gennemgå tilstanden og kvaliteten på det udførte arbejde, herunder registrere forhold, som skal udbedres, før der kan gennemføres en afleveringsforretning.
Gennemgangen skal bidrage til, at mangler kan afhjælpes før aflevering, hvor entreprenøren stadig har arbejdspladsen bemandet, og hvor afhjælpningen ikke medfører gener for bygningens brug efter aflevering.
Både bygherren og entreprenøren har ret til at indkalde til gennemgangen, men det påhviler bygherren at udarbejde en førgennemgangsprotokol, som skal angive de påpegede forhold og entreprenørens eventuelle bemærkninger hertil.
Parterne kan aftale, at der ikke skal afholdes førgennemgang.
En førgennemgang skal ikke forveksles med en før-/delaflevering, hvor der sker en egentlig aflevering af delarbejde.
Afleveringsforretning
Entreprenøren skal umiddelbart inden arbejdets færdiggørelse give bygherren skriftlig meddelelse om tidspunktet for færdiggørelsen, hvorefter bygherren indkalder entreprenøren til en afleveringsforretning.
Ved forretningen skal bygherren påpege eventuelle mangler samt udarbejde en afleveringsprotokol, hvori manglerne samt entreprenørens bemærkninger anføres.
Efter ikrafttrædelsen af AB 18 gælder fortsat den almindelige entrepriseretlige mangelbedømmelse. Der foreligger således en mangel, hvis entreprenøren ikke har leveret alle materialer og arbejdsydelser, eller hvis arbejdet ikke er udført i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt og i overensstemmelse med bygherrens anvisninger. Det er som udgangspunkt bygherren, som har bevisbyrden for, at de påtalte mangler er berettiget.
Afhjælpning af mangler efter aflevering
Efter afleveringsforretningen har entreprenøren krav på at aflevere arbejderne, så længe de ikke er behæftet med væsentlige mangler.
Som noget nyt, påhviler det bygherren ved afleveringsforretningen at fastsætte en rimelig frist for, hvornår de påtalte mangler skal være udbedret. Fristen skal fastlægges under hensyntagen til afhjælpnings art og omfang samt øvrige relevante forhold, herunder eventuelle gener, som afhjælpning vil medføre.
Bygherren skal tillige fastsætte et tidspunkt for en afhjælpningsgennemgang. Ved større udbedringer, kan parterne foretage gennemgangen før alle mangler er udbedret. Mangler der først udbedres efter gennemgangen, skal entreprenøren skriftligt færdigmelde.
Ved afhjælpningsgennemgangen skal bygherren udarbejde en afhjælpningsprotokol, hvori han skal forholde sig til, om manglerne anses behørigt udbedret.
Bygherren skal desuden indkalde entreprenøren til 1-års og 5-års eftersyn, som henholdsvis skal afholdes senest 1 år og 30 arbejdsdage før 5 år efter afleveringen.
Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.
Ny vejledning om brug af digitale underskrifter
Erhvervsstyrelsen udstedte den 9. juli 2021 en vejledning om brug af digitale underskrifter på selskabsretlige dokumenter. Vejledningen beskriver nærmere Erhvervsstyrelsens praksis samt betydningen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 (eIDAS-forordningen)
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Gyldighed af digitale underskrifter
Når et dokument efter de selskabsretlige regler skal underskrives, er det som udgangspunkt valgfrit om det underskrives fysisk eller digitalt.
En digital underskrift skal imidlertid opfylde visse tekniske krav, førend den anses for at være en ”kvalificeret elektronisk signatur” og opnå samme virkning som en fysisk underskrift. Kravene er nærmere beskrevet i eIDAS-forordningen og omfatter bl.a. at underskriverens identitet skal verificeres samt tidspunktet for underskrivelsen inkluderes.
Alle selskabsretlige dokumenter er underlagt de tekniske krav for digital underskrift. Det er uden betydning, om dokumentet skal indberettes til Erhvervsstyrelsen eller ikke. Erhvervsstyrelsens vejledning indeholder dog en udtømmende oplistning af de berørte dokumenter.
Godkendte digitale underskrifter
Erhvervsstyrelsen accepterer følgende underskriftsløsninger ved anmeldelse af et digitalt underskrevet dokument:
- NemID-validering til signering. Signeringsmetoden kan anvendes af personer med et dansk CPR-nr.
- Anvendelse af kvalificerede signaturer, der er oplistet af EU-Kommissionen i eIDAS Trusted List, også benævnt ”positivliste”. Metoden omfatter EU/EØS-landene samt Storbritannien.
- Håndskreven underskrift i et tegneprogram.
- Håndskreven underskrift, der senere scannes, ligestilles med en fysisk underskrift.
Til forskel for ovenstående accepteres eksempelvis ikke underskrifter, der er fremstillet i tekstbehandlingsprogrammer (eksempelvis Word), udelukkende er valideret via underskrivers e-mailadresse eller hvor en fuldmægtig underskriver, men hvor fuldmagten ikke indberettes til Erhvervsstyrelsen.
Anvendelse af andre løsninger end de godkendte
Modtager Erhvervsstyrelsen en anmeldelse af et selskabsretligt dokument, der ikke opfylder de tekniske krav, vil Erhvervsstyrelsen foretage en konkret vurdering af, om den digitale underskrift kan accepteres.
Dette vil navnlig være tilfældet, hvor underskriftsløsninger anvendes udenfor EU/EØS-landene samt Storbritannien, idet Erhvervsstyrelsens vejledning ikke indeholder oplysninger herom.
Hvis underskriftsløsningen ikke godkendes, vil Erhvervsstyrelsen afvise dokumentet.
Krav til underskriftstidspunktet
Ved digital underskrift, der opfylder de tekniske krav, skabes der et certifikat, som indeholder oplysninger om bl.a. underskriverens identitet og underskriftstidspunktet.
Underskriftstidspunktet regnes som det tidspunkt, hvor dokumentet blev elektronisk underskrevet og ikke øvrige tidspunkter anført i dokumentet. Ved flere underskrivere, regnes er det gældende tidspunkt for at være, hvor den sidste person underskrev.
Underskrifttidspunktet skal stemme overens med de oplysninger, der fremgår af dokumentet. Det betyder, at digitale underskrifter ikke må indhentes forudgående.
Hvis alle parter ikke har mulighed for at underskrive på det relevante tidspunkt, kan der udstedes en afgrænset specialfuldmagt, der indsendes med anmeldelsen til Erhvervsstyrelsen.
Opbevaring af selskabsdokumenter
Selskabet skal, ligesom øvrige selskabsretlige dokumenter, opbevare digitalt underskrevne selskabsdokumenter, i mindst 5 år regnet fra udløbet af det regnskabsår, som dokumentet vedrører.
Certifikatet for den digitale underskrift anses for at være en del af dokumentet, hvorfor den skal opbevares ved dokumentet.
Yderligere oplysninger
Erhvervsstyrelsens vejledning om digitale underskrifter kan findes her: https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-digitale-underskrifter-0
Har du eller din virksomhed har spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.
Er jeres virksomhed klar til den nye whistleblowerlov?
Folketinget vedtog den 24. juni 2021 lov om beskyttelse af whistleblowere. Loven implementerer whistleblowerdirektivet og forpligter arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte til at etablere interne whistleblowerordninger. Disse har til formål at sikre, at ansatte nemt og sikkert kan indberette alvorlige forhold eller overtrædelser.
Whistleblowerloven træder i kraft den 17. december 2021.
Af Niels Thestrup, advokat (H), partner
Hvem skal etablere en intern whistleblowerordning?
Såvel offentlige som private arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte skal etablere en intern whistleblowerordning, medmindre arbejdsgiverne er omfattet af andre særregler.
Hvem kan etablere fælles whistleblowerordning?
Det følger af whistleblowerlovens § 14, at arbejdsgivere i den private sektor med 50-249 ansatte kan oprette en fælles intern whistleblowerordning. I bemærkningerne til det tidligere lovforslag fremgik det, at koncernselskaber også var omfattet, hvorfor større koncernselskaber var udelukket fra en fælles ordning.
Dette gav anledning til en række henvendelser fra større danske virksomheder og interesseorganisationer, hvorfor Justitsministeren fremsatte et ændringsforslag (senere vedtaget) om indførsel af en mulighed for at etablere koncernfælles whistleblowerordninger.
På nuværende tidspunkt er det således også muligt for virksomheder med 250 eller flere ansatte at indgå fælles ordninger, idet lovens § 9, stk. 3 fastslår, at arbejdsgivere kan etablere koncernfælles ordninger.
Hvad skal en whistleblowerordning indeholde?
1. Intern eller ekstern indberetningskanal
En whistleblowerordning kan administreres enten internt eller outsources.
Det betyder, at en virksomhed internt kan oprette en whistleblowerenhed, som består af en upartisk person eller afdeling, til at modtage indberetninger samt forestå kontakten med whistlebloweren. Virksomheden har desuden mulighed for at udlicitere administrationen helt eller delvist til en ekstern leverandør, hvis denne stiller skriftlig garanti herfor.
Herudover oprettes en ekstern uafhængig whistleblowerordning, som placeres i Datatilsynet. Denne har til formål at supplere og kontrollere virksomhedernes interne whistleblowerordninger.
2. Whistleblowerpolitik og håndteringsprocedure
En virksomhed skal skriftligt udarbejde en whistleblowerpolitik samt procedure til håndtering af indberetninger. Procedurerne skal opbevares med henblik på dokumentation samt stilles til rådighed for virksomhedens ansatte.
Whistleblowerloven indfører desuden et absolut forbud mod repressalier overfor ansatte. Repressalier skal forstås som enhver form for ufordelagtig behandling eller følge som reaktion på indberetning eller offentliggørelse, herunder eksempelvis forflyttelse eller undladt forfremmelse.
Herudover indføres en særlig bevisbyrderegel, hvorefter det er arbejdsgiveren, som har bevisbyrden for, at repressalier ikke har fundet sted.
Hvornår skal ordning være etableret?
Fristen for etableringen af en whistleblowerordning afhænger dels af antallet af ansatte og dels af om arbejdsgiveren er offentlig eller privat.
For offentlige og private virksomheder med 250 eller flere ansatte skal en whistleblowerordning senest være oprettet den 17. december 2021, hvor whistleblowerloven ligeledes træder i kraft.
Private virksomheder med 50-249 ansatte skal derimod senest have implementeret en ordning den 17. december 2023.
Såfremt en arbejdsgiver ikke rettidigt etablerer en whistleblowerordning, kan denne risikere bødestraf.
Har du eller din virksomhed har spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.
Nye standardkontraktsbestemmelser for tredjelandsoverførsler
Den 4. juni 2021 offentliggjorde EU-Kommissionen sin vedtagelse af de nye standardkontraktsbestemmelser (også kaldt Standard Contractuel Clauses eller SCCs) for overførsel af personoplysninger til tredjelande. Bestemmelserne kan anvendes fra den 27. juni 2021.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Baggrunden for de nye standardkontraktsbestemmelser
EU-Domstolen afsagde den 16. juli 2020 dom i Schrems II-sagen, og tog derved stilling til gyldigheden af Privacy Shield-ordningen (tidligere Safe Habour), der hidtil blev anvendt som overførselsgrundlag for personoplysninger fra EU til USA.
EU-Domstolen vurderede, at overførselsgrundlaget ikke var gyldigt, idet ordningen ikke gav den fornødne databeskyttelse henset til USA's lovgivning om national sikkerhed m.m., der tildeler myndighederne særlige beføjelser med hensyn til dataadgange.
Ordningen ophørte straks, hvorfor dataeksportører i EU herefter skulle anvende et andet grundlag ved overførsel til USA. Eksportører kunne eksempelvis udforme en særskilt aftale i overensstemmelse med EU-Kommissionens standardkontrakt.
I Schrems II-afgørelsen fremhævede EU-Domstolen imidlertid en række nye krav med hensyn til den generelle brug af bestemmelserne i EU-Kommissionens standartkontrakt ved overførsel til et tredjeland.
Eksempelvis skal dataeksportøren vurdere, hvorvidt lovgivningen i de enkelte tredjelande respekterer databeskyttelseskravene, som EU-lovgivningen stiller. Hvis dette ikke er tilfældet, skal eksportøren analysere, hvilke supplerende foranstaltninger, der skal aftales med dataimportøren.
Det er bl.a. ovenstående krav, der nu er blevet nedfældet i EU-Kommissionens nye standardkontraktsbestemmelser for overførsler fra EU til tredjelande.
Indholdet i standardkontraktsbestemmelser
Generelt er de nye standardkontraktsbestemmelser en videreførsel af de gamle standardkontraktsbestemmelser fra EU-Kommissionen. Der er dog visse tilføjelser.
Nedenfor ses et overblik over principperne i de nye standardkontraktsbestemmelser:
- Eksportøren (assisteret af importøren) forpligtes til at overveje beskyttelsesniveauet for personoplysninger i tredjelandet.
- Med hjælp fra importøren forpligtes eksportøren til at udarbejdet en konsekvensanalyse inden overførslen. Analysen skal basere sig på relevant lovgivning og praksis i tredjelandet, samt subjektive forhold såsom kontraktens varighed, omfang og regelmæssighed af overførslerne, type af modtager, formålet med overførslen og karakteren af de overførte data. På anmodning skal eksportøren stille analysen til rådighed for den kompetente tilsynsmyndighed.
- Ved offentlige myndigheders anmodning om adgang til personoplysninger, der stammer fra EU, skal importøren:
- underrette både eksportøren og den registrerede om anmodningen,
- vurdere lovligheden af en sådan anmodning under henvisning til gældende lovgivning i tredjelandet og internationale forpligtelser,
- anfægte eller suspendere anmodningen, hvis der er grundlag herfor, - og i alle tilfælde alene videregive den mindst mulige mængde data,
- dokumentere disse anmodninger og stille dem til rådighed for eksportøren
- Parterne skal i et bilag redegøre for øvrige tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der er implementeret for at beskytte de overførte data.
- En forpligtelse for eksportøren til at suspendere dataoverførsler eller opsige aftalen, hvis ikke importøren lever op til sine forpligtelser.
- Hvis en eksportør har grund til at tro, at en importør ikke kan opfylde sine forpligtelser, skal denne implementere yderligere sikkerhedsforanstaltninger førend en overførsel af personoplysninger kan fortsætte.
Overgangsperiode
Som tidligere nævnt kan de nye bestemmelser anvendes fra den 27. juni 2021. Dataansvarlige og databehandlere, der anvender de gamle standardkontraktbestemmelser som overførselsgrundlag til tredjelande, skal dog senest den 27. december 2022 være overgået til de nye bestemmelser.
Anbefalinger fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd
I forlængelse af EU-Kommissionens beslutning har Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) den 18. juni 2021 vedtaget endelige anbefalinger om supplerende foranstaltninger ved overførsel af personoplysninger til tredjelande.
Disse skal sikre, at dataeksportørerne lever op til EU-lovgivningen om databeskyttelse uanset overførselsgrundlaget. Anbefalingerne skal hjælpe eksportørerne til at vurdere, om der er behov for yderligere kontraktuelle beskyttelsesforanstaltninger, førend personoplysninger kan overføres til et tredjeland.
Har du eller din virksomhed har spørgsmål til de nye bestemmelser, er du/I velkomne til at kontakte os.
Nye regler for rekonstruktion
Folketinget har netop vedtaget et lovforslag, som implementerer nye regler for rekonstruktion. Formålet er at gøre det lettere at rekonstruere konkurstruede virksomheder.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
De nye regler er mere lempelige og skal modvirke konkurs og tab af arbejdspladser. Ændringerne skal gøre reglerne om rekonstruktion billigere og mere smidige.
Kravet om regnskabskyndig tillidsmand udgår
Efter de tidligere regler skulle der ved indledningen af rekonstruktion udpeges en regnskabskyndig tillidsmand, oftest en revisor. Dette medførte store omkostninger i den indledende fase af en rekonstruktion, og kravet udgår med de nye regler. Efter de nye regler skal der kun udpeges en regnskabskyndig tillidsmand såfremt virksomheden selv beder om det, eller hvis rekonstruktøren eller kreditorer, som udgør mindst 25% af de stemmeberettigede kreditorer, anmoder herom.
Betingelse om sikkerhedsstillelse for eventuel efterfølgende konkurs udgår
Den nuværende bestemmelse om, at indledning af rekonstruktion er betinget af, at rekvirenten stiller sikkerhed for omkostninger ved en eventuel efterfølgende konkursbehandling udgår. Betingelse ophæves for at mindske den likviditetsmæssige belastning af den virksomhed som forsøges rekonstrueret.
Der gives mulighed for, uden yderligere begrundelse, at udsætte fristen for vedtagelse af rekonstruktionsplan
Efter de forhenværende regler kunne skifteretten, efter anmodning fra rekonstruktøren og tillidsmanden, udsætte drøftelsen af forslaget til rekonstruktionsplan til et senere møde som skulle afholdes inden fire uger hvis særlig grunde talte for det. Efter de nye regler udsætter skifteretten, når blot rekonstruktøren anmoder herom.
Mulighed for hurtigere virksomhedsoverdragelse
Der indsættes en ny bestemmelse i konkursloven hvorefter rekonstruktion i form af virksomhedsoverdragelse, med rekonstruktørens samtykke, kan ske inden der er vedtaget en rekonstruktionsplan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at bevare værdien af skyldners virksomhed. Dette forudsætter dog, at et flertal af fordringshaverne ikke kommer med indsigelse mod overdragelsen.
Efter de tidligere regler måtte virksomhedsoverdragelse under en rekonstruktionsbehandling kun ske i overensstemmelse med et rekonstruktionsforslag, der var godkendt af et flertal af kreditorerne og stadfæstet i skifteretten.
Ikke automatisk konkursbehandling efter mislykket rekonstruktion
Efter de tidligere regler gjaldt, at hvis en rekonstruktion ikke medførte vedtagelse et rekonstruktionsforslag, som indeholdt en tvangsakkord, eller hvis virksomheden ikke var blevet solvent, tog man automatisk virksomheden under konkursbehandling.
Efter de nye regler kan en virksomhed – frem til der er vedtaget en rekonstruktionsplan – træde ud af en indledt rekonstruktion, uden at det automatisk medfører at virksomheden tages under konkursbehandling.
Rekonstruktøren skal dog i sådant tilfælde give meddelelse til kreditorerne om at rekonstruktionen er ophørt, således at de har mulighed for at indgive konkursbegæring.
I tilknytning hertil er vedtaget en bestemmelse som foreskriver en efterfølgende karensperiode på én måned, således at skifteretten skal afvise en ny rekonstruktionsbegæring, hvis den indgives mindre end én måned efter en forudgående rekonstruktions afslutning, såfremt den forudgående rekonstruktion er afsluttet uden at der er vedtaget en rekonstruktionsplan.
Har du eller din virksomhed har spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.
Betalingsfristen for A-skat udskydes, A-skattelåneordningen udvides og ny momslåneordning indføres
Skatteministeren udmeldte på pressemøde den 29. januar 2021, at der vil stilles forslag om yderligere tiltag, som følge af COVID-19. Forslaget består reelt i at udskyde betalingsfristen for A-skat og AM-bidrag, at udvide A-skattelåneordningen, samt at indføre en ny momslåneordning.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Betalingsfristen for A-skat udskydes:
Skatteministeren fremlagde på pressemødet regeringens forslag om at udskyde den ordinære betalingsfrist for AM-bidrag og A-skat for maj 2021 med 4 ½ måned. Udskydelsen vil gælde for alle virksomheder, og således omfatte både små-, mellemstore- og store virksomheder.
På baggrund af udskydelsen vil virksomhederne således undgå dobbeltbeskatning i maj 2021, idet AM-bidrag og A-skat for oktober 2020 netop forfalder til maj 2021.
A-skatlåneordningen udvides:
Allerede nu er det muligt, for små- og mellemstore virksomheder, at ansøge om et rentefrit lån svarende til den indbetalte A-skat og AM-bidrag i januar 2021. Denne ordning vil regeringen udvide, således den også kommer til at omfatte indbetalinger af A-skat og AM-bidrag i perioden februar og marts 2021. Samtidig lægger regeringen op til, at ordningen yderligere udvides til også at omfatte store virksomheder.
Fremover vil det således være muligt for alle virksomheder, uanset størrelse, at anmode om, at indbetalingskravene for februar og marts 2021 bliver omdannet til rentefrie lån. Dette med tilbagebetaling senest den 1. februar 2022.
Virksomheder under konkurs, rekonstruktion, tvangsopløsning og likvidation kan i lighed med tidligere ordninger ikke benytte sig af denne mulighed.
Ny momslåneordning:
Det er lige nu muligt for små- og mellemstore virksomheder at udskyde betalingsfristerne for moms for 1. halvår og 3. kvartal 2020 – dette til de 1. marts 2021. De udskudte frister betyder reelt, at de falder sammen med de ordinære frister for 2. halvår og 4. kvartal 2020. Virksomhederne kan dermed risikere at skulle afregne 2 momsperioder samtidig.
For at forhindre dobbeltafregning af moms, og desuden for at give virksomhederne øget likviditet, vil regeringen tilbyde et rentefrit lån, svarende til den moms der skal afregnes den 1. marts 2021. Ansøgningen om dette forventes at åbne op ultimo marts 2021. Lånet vil skulle tilbagebetales samtidig med A-skatlåneordningen, den. 1. februar 2022.
Endelig vedtagelse af tiltagene kræver lovgivning, hvorfor forslaget forventes fremsat af Skatteministeren snarest.
Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye ordninger, er du/I velkomne til at kontakte os.
Sidste chance for overdragelse af personligt ejede erhvervsejendomme
Hidtil har overdragelse af erhvervsejendomme i levende live fra forældre til børn kunnet gennemføres med en værdiansættelse efter gavecirkulæret. Der er nu fremsat lovforslag om, at der i de nye ejendomsvurderinger ikke længere indgår en samlet ejendomsværdi, men blot en grundværdi. Ændringen skal have virkning fra den 1. januar 2021.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Efter gavecirkulæret skal skattemyndighederne acceptere overdragelsessummen, så længe denne omregnet til kontantværdi ligger inden for +/- 15% af den seneste offentlige ejendomsvurdering.
Hvis det nye lovforslag bliver vedtaget, vil erhvervsejendomme fra den 1. januar 2021 ikke have nogen ejendomsværdi, som kan danne grundlag for +/- 15%-reglen. Ved erhvervsejendomme forstås udlejnings-, butiks-, kontor-, lager- og industriejendomme herunder erhvervsejerlejligheder.
Den nye værdisætning
Fra den 1. januar 2021 skal erhvervsejendommene overdrages til handelsværdien. Skattemyndighederne fastsætter efter anmodning en ejendomsværdi, hvis det er nødvendigt for at kunne ansætte en bo- eller gaveafgift. Denne vurdering forventes at være baseret på en konkret besigtigelse og vurdering af pågældende ejendom, hvorfor en udmeldt ejendomsværdi vil nærme sig markedsværdien.
I andre tilfælde end bo- og afgiftssager forholder det sig mere usikkert, hvorvidt der kan tages udgangspunkt i en af skattemyndighederne udmeldt værdi. Dette skyldes, at skattemyndighederne fremadrettet forsøger at få større mulighed for at udfordre værdien, som erhvervsejendommen overdrages til.
Står du/I med tanker om overdragelse af erhvervsejendom?
Hvis du/I overvejer at overdrage en erhvervsejendom, og ønsker at gøre dette mest fordelagtigt, skal overdragelsen ske inden den 1. januar 2021. Herefter vil værdien ved overdragelse være forbundet med en større usikkerhed, eftersom der ikke længere vil være en offentlig ejendomsvurdering, som der kan tages udgangspunkt i ved værdiansættelsen af erhvervsejendommen.
Har du eller din virksomhed spørgsmål til den nye ejendomsvurdering, er du/I velkomne til at kontakte os.
Den nye huseftersynsordning
Fra 1. oktober 2020 gælder der nye regler for udarbejdelse af tilstandsrapporter og elinstallationsrapporter.
Af Niels Thestrup, advokat (H), HD, MA, partner.
Huseftersynsordningen
Med huseftersynsordningen kan man som sælger af en ejendom begrænse sit ansvar for skjulte fejl og mangler ved ejendommen over for køber, og man har som køber mulighed for at overtage ejendommen på et oplyst grundlag.
For at være omfattet af huseftersynsordningen skal der bl.a. udarbejdes tilstandsrapport, elinstallationsrapport og tilbud om en ejerskifteforsikring.
Det er ikke obligatorisk at benytte huseftersynsordningen, men det kan være en god ide.
Baggrunden for de nye regler
Baggrunden for de nye regler om huseftersynsordningen er et ønske om at give køber bedre indblik i ejendommens tilstand og et eventuelt behov for renoveringer ved at gøre rapporterne mere enkle og lettere at forstå. Ifølge Sikkerhedsstyrelsen har mange forbrugere været af den opfattelse, at rapporterne var svære at forstå og uoverskuelige.
Den nye huseftersynsordning
Den nye huseftersynsordning medfører ændringer i udarbejdelsen af tilstandsrapporter og elinstallationsrapporter, samt oprettelsen af en ny digital platform, Husweb, hvor køber kan få ordningen forklaret og tilgå rapporterne.
Hidtil har tilstandsrapporter og elinstallationsrapporter anvendt K-værdier (K1, K2, K3 osv.) som betegnelse for fejl og skaders karakter og omfang. I de nye rapporter erstattes K-værdierne med farvekoder.
Farvekoderne indikerer, hvorvidt og hvornår en skade bør udbedres samt, hvornår og hvorvidt en renovering af boligen bliver aktuel.
Vedrørende tilstandsrapporten indikerer farvekoderne, hvor alvorlig skaden er, og hvor hurtigt det kan få konsekvenser for bygningen:
- Rød betyder at skaden er kritisk og allerede har medført eller vil medføre at bygningsdelens funktion svigter på kort sigt. Dette svigt kan medføre eller kan allerede have medført skader på andre bygningsdele.
- Gul betyder alvorlige skader ved bygningsdelen, som vil medføre at bygningsdelens funktion svigter på længere sigt. Dette svigt kan medføre skader på andre bygningsdele.
- Grå betyder mindre alvorlige skader som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion.
- Sort betyder, at der er en mulig skade, som bør undersøges nærmere.
Skadesbegrebet ændres, idet skaderne med den nye huseftersynsordning opgøres for hvert rum i modsætning til før, hvor skaden blev opgjort for hver konstruktion (tag, gulv, vægge osv.).
Vedrørende elinstallationsrapporten indikerer farvekoderne, om en ulovlig elinstallation risikerer at medføre brand og/eller stød:
- Gul betyder en ulovlig elinstallation, som indebærer risiko for stød.
- Rød betyder en ulovlig elinstallation, som indebærer risiko for brand.
- Et forbudssymbol anvendes når elinstallatøren har fundet en ulovlig installation.
Igangværende aftaler
Idet tilstandsrapporter er gyldige i 6 måneder og elinstallationsrapporter er gyldige i et år, kan der forekomme gyldige gamle rapporter frem til udgangen af marts 2021 og udgangen af september 2021.
Har du eller din virksomhed spørgsmål til den nye huseftersynsordning, er du/I velkomne til at kontakte os.
COVID-19-ramte virksomheder kan søge om finansiering fra Vækstfonden
Med Bekendtgørelse 2020-11-16 nr. 1636, som træder i kraft 23. november 2020, kan Vækstfonden yde finansiering på markedsvilkår til sunde små og mellemstore virksomheder, som vurderes at være særligt hårdt ramt af COVID-19-konsekvenserne.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
I forbindelse med etableringen af Genstartsfonden indskydes midler som egenkapital i Vækstfonden, som Vækstfonden råder over.
Med midlerne i forbindelse med Genstartsfonden kan Vækstfonden yde finansiering på markedsvilkår til sunde små og mellemstore virksomheder og små midcaps inden for brancher, som er særligt hårdt ramt af COVID-19.
Finansieringen kan ydes i form egenkapitalinvesteringer og egenkapitallignende finansiering. Vækstfonden kan yde finansieringen direkte eller indirekte gennem fonde.
Finansieringen kan ydes til virksomheder, som Vækstfonden vurderer har gode chancer for at overleve og solide vækstperspektiver.
Med ”små og mellemstore virksomheder og små midcaps” forstås – som udgangspunkt – virksomheder, som på investeringstidspunktet har maksimalt 1.500 ansatte.
Brancher, der vurderes at være særligt hårdt ramt af COVID-19, er bl.a. turisme, food service, sports- og underholdningsbranchen, samt transport og industri.
Som udgangspunkt kan Vækstfonden yde tilsagn om finansieringer frem til og med udgangen af 2021, men der er dog mulighed for, at perioden forlænges frem til og med udgangen af 2022.
Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål, er du/I velkomne til at kontakte os.