Ny lovgivning for EU-designretten
EU har vedtaget en ny forordning og et nyt direktiv om den retlige beskyttelse af design. Retsakterne indeholder en række ændringer, der har til formål at øge forudsigeligheden af designbeskyttelse i EU samt harmonisere medlemsstaternes lovgivning på designområdet.
Særligt indebærer reformen en forenklet ansøgningsproces, udvidelse af definitionen på design og produkt, forbedret rettigheder for designere, en ny reparationsklausul samt et nyt registreringssymbol.
Af Matti Taul Korpela, advokat (L), partner
Bredere beskyttelse
I takt med den teknologiske udvikling, er der opstået et behov for beskyttelse af designrettigheder, der går ud over fysiske produkter. Reformpakken søger at imødekomme denne udvikling, og designbegrebet udvides derfor fra fysiske produkter til også at omfatte rene digitale former, hvormed det blandt andet bliver muligt at beskytte elementer i et virtuelt univers herunder bevægelser, overgange og andre former for animationer.
Derudover udvides designerens rettigheder, idet reformen giver designere mulighed for at forhindre kopiering. Særligt har denne regel til formål at beskytte designere mod, at 3D-printteknologi benyttes til fremstilling af ulovlige kopier, som krænker design rettigheder. Reglen omfatter i øvrigt, at designere kan forbyde downloads samt medier og software der stilles til rådighed af tredjemand, med henblik på ulovlig reproduktion af designet. I forbindelse hermed gives toldmyndighederne udvidet kompetence til at gribe ind over for krænkede produkter i alle transit- og omladningsscenarier.
For at styrke beskyttelsen indfører forordningen tilmed et nyt registreringssymbol Ⓓ, der svarer til ® for varemærker. Registreringssymbolet gør det lettere for designere at markedsføre rettighedsbeskyttede designs, ved at gøre opmærksom på designbeskyttelsen.
Reparationsklausul
Med den nye reformpakke indføres en reparationsklausul, som skal bidrage til øget konkurrence på reservedelsmarkedet. Klausulen fjerner muligheden for beskyttelse af designrettigheder til reservedele, der bruges til reparation af sammensatte produkter, for at genskabe produktets oprindelige udseende. Herved søges monopoldannelse blandt producenter af reservedele forhindret. Samtidig gives forbrugere større valgmuligheder blandt reservedele, ligesom innovationen fremmes.
Ansøgningsprocessen
For at opnå designbeskyttelse, skal der ansøges herom. Tidligere var der krav om, at alle designs i en samregistrering skulle tilhøre samme ”klasse” i den internationale klassifikation af industrielle designs – også omtalt Locanoklassifikationen.
Fremover gælder dette krav ikke, hvilket betyder, at ansøgere kan inkludere flere designs i én ansøgning, selvom disse tilhører forskellige klasser i Locanoklassifikationen. Ændringen gør ansøgningsprocessen enklere, hvilket vil være til gavn for såvel designere som virksomheder, herunder både SMV´er og større virksomheder.
Derudover sænkes gebyret for samregistrering. Gebyret for hvert ekstra design nedsættes fra 175 euro til 125 euro, mens ansøgningsgebyret dog forbliver 350 euro.
Implementering
Direktivet og forordningen er begge direkte gældende i dansk ret. Designforordningen trådte i kraft den 1. maj 2025 og Designdirektivet 2024/2823, skal implementeres i medlemsstaterne senest den 9. december 2026.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.
Nyt forslag vil sænke bo- og gaveafgiften samt lempe pengetankregler
Folketinget vedtog under tredjebehandlingen den 8. april 2025 et lovforslag, der indeholder væsentlige ændringer til Boafgiftsloven og Aktieavancebeskatningsloven. Disse ændringer har til formål at reducere skattebyrden ved arv og gaver samt at forbedre mulighederne for succession i familieejede virksomheder. Denne artikel gennemgår de vigtigste ændringer og deres konsekvenser.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Lovforslagets indvirken på boafgiftsloven
Lovforslaget gennemfører en række ændringer i nogle af de mest centrale bestemmelser i boafgiftsloven. Disse gennemgås nedenfor.
Nedsættelse af bo- og gaveafgiften
Lovforslaget indebærer en nedsættelse af bo-og gaveafgiften fra 15% til 10% ved overdragelse af aktier og erhvervsvirksomheder som arv eller gave til nære familiemedlemmer for personer, der er afgået ved døden i 2024 eller senere. Dette betyder, at arvinger vil opleve en lavere skattebyrde, hvilket kan lette den økonomiske belastning ved overdragelse af formue og ejendom.
Ophæver bestemmelse om tillægsboafgift
Tidligere bestemte boafgiftslovens § 1, stk. 4, at afdøde, i det tilfælde, at vedkommende ikke havde efterladt sig afkom, også skulle betale boafgiften på 15% på aktier og virksomheder, som tilfalder afdødes søskende og disses børn og børnebørn, uden at tillægsboafgiften på 25% fandt anvendelse, når visse betingelser var opfyldt.
Efter ændringen ophæves denne bestemmelse, hvilket betyder, at den generelle boafgiftssats nu gælder uden de tidligere undtagelser for søskende og deres børn.
Nye værdiansættelsesregler vedrørende aktier og virksomheder
Lovændringen medfører tillige, at uanset reglerne i boafgiftslovens § 12, stk. 1, hvorefter blandt andet aktiver og passiver i dødsboer ansættes i boopgørelsen til deres handelsværdi på den i boopgørelsen fastsatte opgørelsesdag, så kan reglerne i § 12 a, stk. 2-9 anvendes ved værdiansættelse af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i lovens § 1 a, stk. 1-3.
Dette gælder dog ikke, hvis virksomheden i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end tre år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.
Bestemmelsens stk. 2-9 indeholder således en lang række reguleringer af, hvorledes aktier og virksomheder i visse tilfælde kan værdiansættes.
Lovforslagets indvirken på aktieavancebeskatningsloven
Lovforslaget gennemfører tillige en række ændringer i nogle centrale bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven, jf. nedenfor.
Ændringer i pengetanksreglen
Pengetankreglen begrænser, hvilke selskaber der kan overdrages med skattemæssig succession. Succession betyder, at skatten på gevinsten ved salg af aktier eller anparter udskydes til et senere tidspunkt. Pengetankreglen forhindrer, at selskaber, hvor mere end halvdelen af indtægterne eller aktiverne består af passive investeringer (såkaldte "pengetankaktiver"), kan overdrages med skattemæssig succession.
Lovforslaget ændrer definitionen af aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, som beskrevet i § 34, stk. 7. Dette inkluderer nu også bortforpagtning, hvilket kan påvirke, hvordan ejendomsvirksomheder beskattes ved overdragelse. Aktiv udlejningsvirksomhed defineres som udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, hvor overdrageren besidder en betydelig ejerandel eller råder over stemmerne i virksomheden.
Tidligere blev bortforpagtning af fast ejendom betragtet som passiv kapitalanbringelse. Med de nye ændringer anses det ikke længere som passiv kapitalanbringelse, hvis visse betingelser er opfyldt. Dette betyder bl.a., at ejendomsvirksomheder, der aktivt bortforpagter fast ejendom, nu kan overdrages med skattemæssig succession.
Værdiansættelse af aktier
Der indføres herudover nye regler for værdiansættelse af aktier ved overdragelse inden for familien. Dette inkluderer muligheden for at anvende den skematiske værdiansættelse, som er beskrevet i Boafgiftsloven. Ændringen i § 31, stk. 1, medfører, at værdiansættelsen foretaget efter boafgiftslovens § 12 a nu kan anvendes ved beregning af aktieavancebeskatning.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.
Nye rammer for grøn markedsføring
Grøn omstilling og klimahensyn fylder mere og mere i virksomheders kommunikation – men hvordan sikres det, at forbrugerne ikke vildledes af de grønne budskaber? Et nyt lovforslag foreslår markante ændringer i markedsføringsloven og sætter skarpt fokus på netop dette.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Bæredygtighed på dagsordenen
EU har med direktiv 2024/825 – det såkaldte Empowering Consumers-direktiv – sat retningen for en styrket forbrugerbeskyttelse i forbindelse med den grønne omstilling. Direktivet forpligter medlemslandene til at sikre, at virksomheder ikke fremfører miljøudsagn, der kan forvirre, vildlede eller skabe et ubegrundet grønt image.
I Danmark har regeringen den 26. februar 2025 fremsat lovforslag L 147, der implementerer direktivet. Forslaget ændrer blandt andet markedsføringsloven og skal sikre større gennemsigtighed i virksomheders miljøkommunikation.
Hvad betyder lovforslaget i praksis?
Det nye lovforslag indeholder retningslinjer for, hvordan miljørelaterede budskaber må anvendes i markedsføring. Fremover vil det blive betragtet som vildledende, hvis en virksomhed fremfører et grønt udsagn, som ikke kan underbygges med objektiv og tilstrækkelig dokumentation.
Samtidig rettes fokus mod relevansen af påstanden: En miljøfordel, som ikke har betydning for det konkrete produkt eller ikke har værdi for forbrugeren, vil ligeledes kunne være i strid med reglerne.
Begge dele foreslås indsat som nye vildledningsformer i §5 i markedsføringsloven.
Klare rammer for, hvad en miljøpåstand er
Et af de centrale greb i lovændringen er, at markedsføringslovens §2 udvides med en række nye definitioner som skal skabe klarhed over, hvilke typer udsagn og fremstillinger der omfattes af lovens bestemmelser om grøn markedsføring.
Formålet med ændringerne er at fastlægge et tydeligt udgangspunkt for, hvordan virksomheder fremover skal forstå og håndtere udsagn om miljøforhold i deres markedsføring. Hvor der tidligere har hersket tvivl om, hvad der konkret falder ind under begreber som ”miljøpåstand” eller ”grøn kommunikation”, lægger lovforslaget nu op til at skabe en samlet ramme, som gør det lettere at vurdere, hvornår markedsføring anses for at være omfattet – og dermed underlagt krav om dokumentation og sandhedsværdi.
Med de nye definitioner lægges der op til en mere ensartet fortolkning, så både virksomheder, myndigheder og forbrugere har et fælles afsæt for at forstå hvad grøn markedsføring indebærer, og hvornår den kan blive problematisk i forhold til loven.
Forbudte former for miljømarkedsføring
Lovforslaget indeholder også en opdatering af bilag 1 til markedsføringsloven – den såkaldte sortliste. Her oplistes former for markedsføring, der altid betragtes som ulovlig, uanset sammenhæng.
Det gælder blandt andet, hvis en virksomhed fremhæver hele produktet eller virksomheden som miljøvenlig, selvom kun dele opfylder grønne kriterier. Det bliver også forbudt at bruge generelle miljøudtryk uden dokumentation, eller anvende mærkater, der giver indtryk af certificering, selvom de ikke bygger på en officiel ordning. Endelig må virksomheder ikke fremhæve krav, de er lovmæssigt, er forpligtede til, som om de udgør særlige miljøforbedringer.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.
Kønig Advokater søger advokater
Kønig Advokater søger advokater til vores Kontor i Amaliegade 35 i København. Såvel yngre som erfarne advokater – gerne med partnerpotentiale – opfordres til at søge.
Rette ansøgere vil blive en del af et fagligt og socialt inspirerende Kontor, hvor vi lægger afgørende vægt på at yde juridisk og forretningsmæssig rådgivning samt sagsførelse af allerhøjeste faglige standard.
Kønig Advokater er et historisk mellemstort Københavnsk advokatfirma.
Vi beskæftiger os bredt indenfor erhvervsretten med primært virksomheder, fonde og offentlige virksomheder samt velstående familier som klienter – særligt med fokus på:
- Erhvervstvister
- M&A og Corporate/selskabsret
- Fast ejendom og entreprise
- Trusted advisor
- Insolvens og bobehandling
Af kompetencer og personlige egenskaber lægger vi vægt på:
- Højt fagligt niveau
- Resultatorientering
- Kommerciel og forretningsmæssig forståelse
- Ansvarsbevidsthed
- Engagement
Rette ansøger bør desuden værdsætte og deltage i det aktive sociale liv på Kontoret.
Vi tilbyder:
- Faglig og personlig udvikling samt spændende sager og attraktive klienter
- Attraktive ansættelsesvilkår
- Attraktive fremtidsmuligheder
Ansøgningsfrist:
Interesserede opfordres til at ansøge snarest og senest 30. maj 2025. Tiltrædelse snarest efter nærmere aftale.
Samtaler vil blive afholdt løbende.
Yderligere oplysninger om Kønig Advokater:
Ansøgninger med tilhørende CV, karakterudskrift og eventuelle udtalelser, bedes sendt til: aes@danlaw.dk
Henvendelser kan i øvrigt ske til advokat, partner Christian Zeeberg Madsen, czm@danlaw.dk eller advokat, partner Matti Taul Korpela, mtk@danlaw.dk – telefon: 33702000.
Kønig Advokater
Amaliegade 35
1256 København K
Nye regler om offentligt udbud af anparter og nye minimumskrav til anpartsselskabers kapital
I medfør af den nye lov om ændring af selskabsloven, der har til formål at gøre det lettere at opstarte en virksomhed som iværksætter, samt at gøre det nemmere for anpartsselskaber at rejse kapital, sænkes minimumskravene til anpartsselskabers selskabskapital, og anpartsselskaber får mulighed for at udbyde kapitalandele til offentligheden.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Nyt minimumskrav til anpartsselskabers selskabskapital
Lovændringen medfører for det første, at minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital halveres fra 40.000 kr. til 20.000 kr. Ændringen af kapitalkravet for anpartsselskaber medfører, at anpartsselskaber kan stiftes med en selskabskapital på 20.000 kr. Indbetalingen kan enten ske kontant eller ved andre værdier end kontanter svarende til 20.000 kr.
Eksisterende anpartsselskaber vil kunne nedsætte deres selskabskapital til den nye minimumskapital efter selskabslovens regler om kapitalnedsættelse.
Nedsættelsen af minimumskapitalkravet sker som udtryk for et hensyn til iværksættere, der skal have lettere ved at stifte et selskab. Det fremgår af lovens forarbejder, at Erhvervsministeriet samtidigt vurderer, at det nye kapitalkrav ikke forringer sikkerheden for anpartsselskabernes kreditorer.
Nye regler om anpartsselskabers udbud af kapitalandele til offentligheden
I Danmark har der indtil videre været forbud mod, at et anpartsselskab udbyder dets anparter til offentligheden. Lovændringen medfører, at anpartsselskaber, ligesom aktieselskaber, vil kunne rette henvendelse til investorer med henblik på at rejse kapital gennem et offentligt udbud af kapitalandele. Udbuddet skal ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet.
Anpartsselskaber kan udbyde selskabets anparter til offentligheden ved crowdfunding, når den samlede værdi af udbuddet er mindre end 5 mio. Euro beregnet over en periode på 12 måneder.
Ændringen medfører, at anpartsselskaber gennem et udbud af anparter får mulighed for at tiltrække kapital ved equity crowdfunding. Anparter vil herefter kunne udbydes via en crowdfundingplatform eller af anpartsselskabet selv, eksempelvis via egen hjemmeside, hvis udbuddet opfylder en af følgende udtømmende betingelser:
- Udbud, der udelukkende er rettet mod kvalificerede investorer.
- Udbud, der er rettet mod færre end 150 fysiske eller juridiske personer pr. land indenfor EU/EØS-landene, som ikke er kvalificerede investorer.
- Udbud, hvis pålydende pr. enhed beløber sig til mindst 100.000 euro.
- Udbud, der er rettet til investorer, som erhverver anparter for i alt mindst 100.000 euro pr. investor for hvert særskilt udbud.
De oplistede betingelser følger prospektforordningens undtagelse for prospektpligt.
For eksisterende anpartsselskaber, der ønsker at rejse kapital, vil der være tale om en kapitalforhøjelse – uanset om anpartsselskabet anvender en crowdfundingplatform eller udbyder anparter i henhold til en af de fire betingelser for fritagelse for prospektpligt. Det er som udgangspunkt generalforsamlingen, dvs. ejerne, der træffer beslutning om forhøjelse af selskabskapitalen. Beslutningen træffes med det stemmeflertal, der i selskabet kræves til vedtægtsændring.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.
Ny afgørelse præciserer kravene til formuleringen af et offentligt udbuds mindstekrav
Klagenævnet for udbud har i en ny afgørelse, omhandlende en række kommuners udbud af kørestole, præciseret hvilke krav, der gælder til en ordregivers formulering af mindstekrav i forbindelse med et offentligt udbud.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Sagens omstændigheder
Fællesudbud Sjælland v/Holbæk Kommune udbød den 27. november 2023 et offentligt udbud angående 20 delaftaler, hvoraf delaftale 5 vedrørte kørestole. Ved udløbet af fristen for afgivelse af tilbud den 7. december 2023 havde de tre virksomheder, Sunrise Medical ApS, Invacare A/S og Etac A/S, afgivet tilbud på delaftale 5. Fællesudbud Sjælland antog Etac A/S’s tilbud, hvilket foråsagede, at Sunrise Medical A/S indgav en klage.
Sunrise Medical A/S påstod først og fremmest, at Fællesudbud Sjælland havde handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i udbudslovens § 2, ved i udbudsmaterialet at have gjort brug af mindstekrav, der var så skønsprægede, at de var uegnede som mindstekrav.
Det fremgik af udbudsbetingelsernes afsnit 8, tildelingskriterium og underkriterier, at de indkomne tilbud ville blive evalueret på baggrund af bedste forhold mellem pris og kvalitet, hvor pris vægtede 60 pct., og kvalitet vægtede 40 pct.
Hertil havde Fællesudbud Sjælland fastsat en lang række mindstekrav. Eksempelvis var det et mindstekrav, at kørestolene skulle kunne fås i flere bredder i spændet 35 - 50 cm. Betingelserne indeholdt dog også en række mindstekrav, der i højere grad var skønsprægede. Som eksempler herpå var:
- At armlænene skulle være let aftagelige uden brug af værktøj,
- at bremsehåndgrebet skulle være let justerbart, brugervenligt og let at udskifte og
- at stolen skulle være nem at indstille og klappe sammen.
På denne baggrund indgav Sunrise Medical ApS en klage, hvor de henviste til, at Fællesudbud Sjælland havde handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i udbudslovens § 2.
Parternes synspunkter og fortolkning
Sunrise Medical ApS gjorde gældende, at det er afgørende for mindstekravs gyldighed, at disse er objektivt konstaterbare. De anførte, at dette indebærer en betingelse om, at kravene skal være klart formulerede og præcise. Ydermere at sådanne krav skal kunne verificeres, da ordregiver og tilbudsgiver skal kunne afgøre, om kravene er opfyldte.
Heroverfor gjorde Fællesudbud Sjælland gældende, at vurderingen skal bero på en kontekstuel fortolkning af mindstekravene, hvorved kravene skal fortolkes i lyset af det foreliggende udbudsmateriale.
Klagenævnets kendelse
Klagenævnet kom frem til, at de anførte mindstekrav indebar et betydeligt skønsmæssigt element, hvorfor de ikke egnede sig som mindstekrav. Dermed var de foreskrevne mindstekrav i strid med princippet om gennemsigtighed i udbudslovens § 2. Klagenævnet fandt dog, at mindstekravene ikke var i strid med princippet om ligebehandling.
Dette medførte, at Fællesudbud Sjællands beslutning om at indgå en aftale med Etac A/S, af Klagenævnet blev annulleret. Desuden at Fællesudbud Sjælland skulle betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til Sunrise Medical ApS.
Dermed er det væsentligt, at man ved offentligt udbud, hvor man vælger at opsætte en række mindstekrav, er sikker på, at disse er klart formulerede og objektive, således at tilbudsgiverne kan være sikre på, at de opfylder kravene. Der er nemlig en sondring mellem mindstekrav og konkurrenceparametre, hvorfor man må udtage de upræcise og mere subjektive krav og gøre disse til konkurrenceparametre i stedet for mindstekrav.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.
Ny højesteretsdom om forældelseslovens særregel om kautionskrav
Højesteret slår i ny dom fast, at forældelsesfristen for et krav mod en selvskyldnerkautionist først begynder at løbe, når kreditor har et aktuelt, uopfyldt krav mod hovedskyldneren, således at kautionskravet ikke forældes tidligere end hovedfordringens forældelse.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Opsummering af sagen
Selskabet/hovedskyldneren optog i 2008 et pantebrevslån hos et realkreditinstitut med pant i den af selskabets ejede faste ejendom. For dette lån underskrev selskabets direktør en selvskyldnerkaution.
Selskabet misligholdt betaling af en termin på lånet i marts 2009, hvilket realkreditinstituttet dog valgte ikke at gøre noget ved selvom dette efter pantebrevet gav dem ret til at kræve restgælden indfriet.
Selskabet gik i januar 2010 konkurs, hvorefter selskabets ejendom blev solgt på tvangsauktion, som dog ikke dækkede hele restgælden i henhold til pantebrevet. Realkreditinstituttet rettede herefter krav mod selvskyldnerkautionisten om betaling af den del af pantebrevsgælden, der ikke blev dækket ved tvangsauktionen. Kautionisten bestred dog kravet, hvorefter der 20. maj 2020 blev anlagt sag mod kautionisten.
Forældelseslovens § 11 bestemmer, at når en fordring er sikret ved kaution, følger forældelsesfristen overfor kautionisten den samme som den for fordringen mod hovedskyldneren, altså i nærværende forældelsesfristen for realkreditinstituttets krav mod selskabet for indfrielse af restgælden, som ikke blev dækket af provenuet ved tvangsauktionen.
Kautionisten var af den overbevisning, at fristen skulle regnes fra marts 2009, hvor selskabet første gang havde misligholdt en terminsydelse. Modsat anførte realkreditinstituttet, at forældelsesfristen først skulle regnes fra det tidspunkt ejendommen skiftede ejer ved tvangsauktionen i maj 2020.
I første omgang tiltrådte Byretten sig realkreditinstituttets argumentation. I Landsretten blev udfaldet omvendt, hvorefter sagen blev tilladt anket til Højesteret af Procesbevillingsnævnet.
Højesteret
Højesteret omgjorde ved dom af 27. august 2024 Landsrettens resultat, idet Højesteret fandt, at kravet mod kautionisten ikke var forældet på tidspunktet for realkreditinstituttets sagsanlæg i maj 2020.
Dommen blev begrundet i forarbejderne til forældelseslovens § 11, hvorefter udgangspunktet i henhold til forældelse af kautionskrav er, at denne skal løbe fra hovedskyldnerens misligholdelse.
Således begyndte den 10-årige forældelsesfrist for kautionskravet først at løbe fra tvangsauktionen i november 2020, idet den del af gælden, som ikke blev dækket af provenuet ved tvangsauktionen, først forfaldt der.
Herefter var kravet ikke forfaldent på tidspunktet for sagsanlægget i maj 2020 i henhold til den 10-årige forældelsesfrist, der gælder for kautionskrav.
Dommens relevans
Det slås således af Højesteret fast, at et krav mod en selvskyldnerkautionist først kan begynde at forælde, når kreditor har et aktuelt, uopfyldt krav mod hovedskyldneren.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.
NIS 2-direktivet
Implementeringsloven blev fremsat af forsvarsministeriet den 5. juli 2024. Heri fremgår det, at ikrafttrædelsesdatoen er sat til den 1. marts 2025. Fristen for implementering er dog den 17. oktober 2024. Danmark er således 5 måneder forsinket.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
NIS 2-direktivet – hvad er det?
NIS 2-direktivet (EU-direktiv 2022/2555) ophæver det forhenværende NIS 1-direktiv og skal sikre et højt cybersikkerhedsniveau i EU.
Direktivet har til formål at styrke og sikre en ensartethed i cybersikkerheden over for cybertrusler på tværs af medlemsstaterne. NIS 2-direktivet gælder for virksomheder blandt forskellige sektorer (herunder bl.a. transport, energi og sundhed), og for offentlige virksomheder, som har en vigtig rolle i samfundet og for økonomien.
Direktivets implementering i dansk ret
Det danske lovforslag lægger op til, at NIS 2-direktivet skal minimumsimplementeres.
Implementeringen af direktivet sker gennem rammelovgivning, hvilket indebærer en hovedlov, samt at der sideløbende bliver indført sektorspecifik lovgivning, i form af bekendtgørelse udstedt af ressortministerierne inden for tele-, energi- og finanssektoren. Det er forsvarsministeriet, som har fremsat den tværsektorielle hovedlov, som skal danne rammen for implementering. Det er Center for Cybersikkerheden, som skal facilitere et samarbejde mellem ressortministerierne.
På nuværende tidspunkt er det kun finanssektorens NIS 2 forpligtelser, som er trådt i kraft ved lov. Energisektorens lovforslag er fremsat, og forventes at træde i kraft den 1. januar 2025, mens telesektorens på nuværende tidspunkt ikke har et sektorspecifikt lovforslag.
Hvilke sektorer er omfattet af NIS 2-direktivet?
For at din virksomhed er omfattet af NIS 2-direktivets krav, skal din virksomhed opfylde følgende 3 betingelser:
Først og fremmest skal man vurdere, om virksomheden falder under de sektorer, der fremgår af bilag 1 og 2 i direktivet.
I bilag 1, fremgår de sektorer, som er af særlig kritisk betydning:
- Energi (a. elektricitet, b. fjernvarme og fjerkøling, c. olie, d. gas, e. brint),
- transport (a. luft, jernbane, c. vand, d. vejtransport),
- bankvirksomhed,
- finansielle markedsinfrastrukturer,
- sundhed,
- drikkevand,
- spildevand,
- digital infrastruktur,
- forvaltning af IKT – tjenester (B2B),
- offentlig forvaltning og
- rummet.
Af bilag 2 fremgår andre kritiske sektorer:
- post og kurertjenester,
- affaldshåndtering,
- fremstilling, produktion og distribution af kemikalier,
- produktion, tilvirkning og distribution af fødevarer,
- fremstilling (a. fremstilling af medicinsk udstyr og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, b. fremstilling af computere og elektroniske og optiske produkter, c. fremstilling af elektrisk udstyr, d. fremstilling af maskine og udstyr i.a.n., e. fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne, f. fremstilling af transportmidler),
- digitale udbydere og
- forskning.
Dernæst skal man kunne konkludere, at virksomheden er etableret i EU, og for at falde under implementeringsloven; at virksomheden er etableret i Danmark.
Slutteligt skal virksomheden overstige minimumskravene for SMV’er.
Opfylder virksomheden ovenstående tre betingelser, er din virksomhed omfattet implementeringsloven.
Kan din virksomhed forberede sig?
NIS 2-direktivet medfører, at man som virksomhed skal registrere sig som en væsentlig eller vigtig enhed.
En væsentlig enhed vil efter implementeringsloven være virksomheder, der falder under de sektorer, der fremgår af bilag 1. Derimod vil enheder, som ikke opfylder kriterierne for væsentlige enheder, som udgangspunkt karakteriseres som vigtige enheder.
De to enheder er som udgangspunkt reguleret af de samme regler. Sondringen mellem de to enheder har betydning i relation til tilsyn, samt de håndhævelsesmuligheder, der er over for enhederne.
Kriterierne til enhederne fremgår nærmere beskrevet i lovforslaget.
Kravene, som din virksomhed skal leve op til, vil fremgå nærmere i sektorbekendtgørelserne, som træder i kraft samtidig med hovedloven, som nævnt ovenfor. Indtil da kan din virksomhed forberede sig ved at orientere sig i NIS 2-direktivet.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.
Nye beløbsgrænser i skattelovgivningen for 2025
Skatteministeriet har offentliggjort en liste over en række beløbsgrænser i skatte- og afgiftslove, der reguleres efter personskattelovens § 20. Heri findes bl.a. de nye beløbsgrænser for personfradrag, beskæftigelsesfradrag og topskat i 2025.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Stigning i personfradraget
Alle borgere har i 2024 haft et skattefrit personfradrag på 49.700 kr. Personfradraget bliver reguleret en gang om året, og i 2025 stiger personfradraget til 51.600 kr.
Stigning i beskæftigelsesfradraget
Udover personfradraget, stiger beskæftigelsesfradraget også markant. I 2024 lød beskæftigelsesfradraget på maksimalt 45.100 kr. mens det i 2025 forhøjes til maksimalt 55.600 kr. Endvidere stiger beskæftigelsesfradraget til enlige forsørgere fra 25.300 kr. i 2024 til 48.300 kr. i 2025.
Fradragets størrelse afhænger af, hvor meget man tjener. I 2024 skulle man tjene mindst 423.000 kr. for at få det maksimale beskæftigelsesfradrag, mens man i 2025 skal tjene mindst 522.000 kr.
Ændringer i topskatten
Topskattegrænsen, der medfører at man som udgangspunkt skal betale 15% mere i skat, bliver hævet fra ca. 640.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag i 2024 til 665.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag i 2025, svarende til ca. 55.400 kr. pr. måned. Den hævede topskattegrænse medfører en skattelettelse på ca. 3.700 kr. i 2025, hvis man tjener mere end 665.000 kr. om året.
I 2026 venter en række nye ændringer i topskatten, idet regeringen har valgt at indføre en topskat, der skal inddeles i tre lag, 1) mellemskat, 2) topskat og 3) toptopskat. Toptopskatten udløses ved en årig indtjening, der overstiger 2,5 mio. kr.
Progressionsgrænsen for aktieindkomster hæves
Progressionsgrænsen står til at stige fra 61.000 kr. til 63.300 kr. Progressionsgrænsen er udtryk for den grænse, der afgør, hvornår investorer, i stedet for 27%, skal betale den højere skattesats på 42% for aktieindkomsten.
Dertil har regeringen i juni 2024 fremlagt et iværksætterudspil, hvoraf et af forslagene er, at progressionsgrænsen for personers aktieindkomst skal forhøjes fra 61.000 kr. til 80.000 kr. For ægtefæller gælder en dobbelt grænse, og her vil forslaget medføre, at progressionsgrænsen sættes op til 160.000 kr. Det betyder, at personer bliver beskattet med 27% af aktieindkomst på op til 80.000 kr., og med 42% af aktieindkomst, der ligger herover. Forslaget er dog ikke vedtaget, hvorfor det endnu er uvist, om denne højere progressionsgrænse bliver en realitet.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.
Nye regler om registrering af brugere af køretøjer
Nu skal virksomheder registrere de faste brugere af virksomhedens køretøjer, uagtet om der er tale om person- vare- eller lastbiler. Reglerne er blevet ændret ved skatteministeriets bekendtgørelse om registrering af brugere af køretøjer, der trådte i kraft 1. juli 2024.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Brugerbegrebet præciseres
Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 3, at betegnelsen ”bruger” af et køretøj benyttes om en fysisk eller juridisk person, der er forskellig fra køretøjets registrerede ejer, og som har ret til at bruge køretøjet i 30 dage eller mere.
Det er blevet præciseret, at der ved brug forstås den fysiske eller juridiske råderet over køretøjet. Den, der har den fysiske eller juridiske råderet, er den, der har brugsretten.
Brugerbegrebet i praksis
Den/de, der har en fysisk eller juridisk råderet over køretøjet, som beskrevet oven for, skal registreres som brugere. Dette kan inddeles i primære og sekundære brugere, hvorefter den fysiske eller juridiske person, der har den fulde eller overvejende råderet, skal registreres som primær bruger, og øvrige brugere skal registreres som sekundære brugere.
Er der tale om en virksomhed, der stiller køretøjer til rådighed for virksomhedens ansatte, gælder derimod følgende. Virksomheden registreres som primær bruger, mens den ansatte skal registreres som sekundær bruger, selvom den ansatte har den overvejende råderet. Det bemærkes, at den ansatte skal registreres som bruger, uagtet om bilen tillige anvendes til ikke-erhvervsmæssige aktiviteter. Der er dog ikke krav om registrering, hvis den ansatte udelukkende har mulighed for at bruge køretøjet lejlighedsvist, og denne brug ikke overstiger 30 sammenhængende dage.
Registreringen skal opdateres, når en ansat fratræder.
Indhentelse af fuldmagt
Når virksomheden skal registrere en bruger af et køretøj i Motorregisteret, kræver det fuldmagt fra den ansatte, der skal registreres som subsidiær bruger.
Fuldmagten kan oprettes digitalt på Motorregisteret, men det er også muligt at anvende et ansættelsesbevis som fuldmagt, hvis dette dokumenterer, at der er indgået en aftale om, at køretøjet er stillet til den ansattes rådighed.
Ansvar og sanktioner
Det er køretøjets ejer, der har pligt til at sikre, at de, der har fysisk eller juridisk råderet over køretøjet, er registreret som brugere af køretøjet.
Såfremt en virksomhed har brug af at ændre registrerede brugere af køretøjer, som en direkte følge af de nye regler, kan dette ske gebyrfrit i perioden fra 1. juli 2014 til og med 31. december 2024.
I det tilfælde, at køretøjets ejere har forsømt at registrere brugerne af køretøjet, kan dette straffes med bøde.
Har du eller din virksomhed spørgsmål hertil, er du/I velkomne til at kontakte os.