Kønig Advokater

Ny lov skærper krav til måltal for det underrepræsenterede køn

Med vedtagelse af et nyt lovforslag den 19. november 2021 har Folketinget skærpet reglerne om krav til måltal og politikker for det underrepræsenterede køn. Reglerne skal medvirke til en mere ligelig fordeling af kønnene i ledelsesorganer i danske virksomheder.

 Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Det vedtagne lovforslag, der træder i kraft pr. 1. januar 2023. Reglerne gælder for kapitalselskaber omfattet af selskabsloven, erhvervsdrivende fonde omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde og virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Ændringerne skærper kravene til de danske virksomheder, for at øge fokus på en mere ligelig fordeling af køn og diversitet i virksomhedernes ledelse.

Reglerne indføres med afsæt i en indstilling til et EU-direktiv om fordeling af køn i bestyrelser i børsnoterede selskaber. Reglerne tager således forskud på eventuelt kommende krav fra EU, idet disse kan fraviges i medlemsstaterne, hvor medlemsstaternes nationale lovgivning i forvejen regulerer spørgsmålet.

Hvem er omfattet af de nye regler?

Reglerne finder anvendelse på store virksomheder, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 3, statslige virksomheder og børsnoterede virksomheder. Ifølge årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 3, er store virksomheder, defineret som virksomheder, der i to på hinanden følgende regnskabsår overstiger enten (i) en balancesum på 156 mio. kr. (ii) en nettoomsætning på 313 mio. kr. eller (iii) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250. For modervirksomheder, der skal udarbejde koncernregnskab, skal beregning, vedrørende årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 3, fortages på baggrund af koncernregnskabet.

Loven viderefører endvidere den såkaldte bagatelgrænse, hvorefter virksomheder, der ved seneste regnskabsår havde færre end 50 medarbejdere, ikke er omfattet af reglerne.

Såfremt virksomheden lever op til målet om lige kønsfordeling i både det centrale ledelsesorgan og de øvrige ledelsesniveauer påvirkes de ikke er yderligere af kravene, ved lige kønsfordeling forstås en fordeling, der som det mindste udgør 40/60.

Fastsættelse af måltal

De nye regler betyder, at der fremadrettet skal opstilles to måltal. Et måltal som hidtil for det øverste eller centrale ledelseslag og et særskilt måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i de øvrige ledelsesniveauer. Det øvrige ledelsesniveau betyder, at såvel direktionen som medarbejdere med personaleansvar, der refererer til direktionen, er omfattet af måltallet.

I modsætning til tidligere er det nu ikke længere frivilligt for virksomhederne at ændre deres måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, når man møder måltallet. Et nyt og højere måltal skal således fastsættes, hvis måltallet mødes, eller tidsfristen for det tidligere opstillede måltal udløber.

Oplysningskrav

Fremover skal virksomheder i deres ledelsesberetning medtage oplysninger omkring andelen af det underrepræsenterede køn. Oversigten skal indeholde det samlede antal af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og i de øvrige ledelsesorganer, og den procentdel, som det underrepræsenterede køn udgør heraf. Oversigten skal i øvrigt indeholde de ovenstående tal for de seneste fire regnskabsår. Oversigten skal medtages, uanset om virksomheden er undtaget som følge af den tidligere omtalte bagatelgrænse. Er virksomheden ikke undtaget efter reglerne om bagatelgrænsen skal virksomhederne endvidere give oplysninger om måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i procent i såvel det øverste ledelsesorgan som de øvrige ledelseslag og tidshorisonten for opfyldelse af måltallene. Tallene for de seneste fire foregående regnskabsår skal ligeledes medtages.

Politikker og handlinger til at opnå måltal

Virksomheder skal i overensstemmelse med de nugældende regler redegøre for status på måltallet i det øverste ledelsesorgan og i givet fald forklare, hvorfor dette ikke er opfyldt. Virksomhederne skal fremadrettet endvidere udarbejde en beskrivelse af de væsentligste handlinger, virksomheden har foretaget i regnskabsåret for at opfylde det fastsatte måltal. Beskrivelsen skal udarbejdes for såvel måltallet for det øverste ledelsesorgan, som de øvrige ledelseslag. Fremover skal redegørelsen placeres i ledelsesberetningen, hvorfor det altså ikke som tidligere er tilstrækkeligt at placere den på virksomhedens hjemmeside eller i en supplerende beretning. Det er derudover ikke muligt for et datterselskab, som indgår i en koncern, blot at henvise til ledelsesberetningen i koncernregnskabet, redegørelsen skal ligeledes fremgå af datterselskabets egen ledelsesberetning.

De virksomheder, der ifølge loven er omfattet af reglerne, skal have måltal og politikker gældende fra den 1. januar 2023.

Har du eller din virksomhed spørgsmål, er du/I velkomne til at kontakte os.

af Kønig Advokater

Nye regler om forebyggende rekonstruktion (opdateret)

Konkursrådet har den 1. februar 2022 foreslået en række ændringer til konkursloven, som skal implementere EU-direktiv 2019/1023 om forebyggende rekonstruktion.

Reglerne sigter mod tidligere indgriben, og foreskriver en mere forenklet proces med større valgfrihed for virksomheder under rekonstruktion. 

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Direktivet pålægger medlemslandene at indføre en forebyggende rekonstruktionsprocedure, som skal sikre at levedygtige virksomheder kan håndtere deres finansielle vanskeligheder på så tidligt et tidspunkt, at det er muligt at undgå insolvens og lukning af virksomheden.

De nye regler vil medføre:

Forebyggende rekonstruktion ved sandsynlighed for insolvens

En væsentlig forskel mellem den form for rekonstruktion som vi kender til og den nye forebyggende rekonstruktion vil være, at fysiske – udelukkende erhvervsdrivende – og juridiske personer vil have mulighed for at anmode om forebyggende rekonstruktionsbehandling, hvor der alene foreligger en sandsynlighed for insolvens.

Ikke automatisk offentliggørelse af forebyggende rekonstruktion

Forebyggende rekonstruktion vil ikke automatisk blive offentliggjort gennem Statstidende. Dette indebærer, at en rekonstruktionsproces i princippet vil kunne iværksættes og gennemføres helt indtil fremsættelsen af rekonstruktionsforslaget, uden at skyldnerens kreditorer bliver bekendt med, at processen kører.

Valgfrit fyldestgørelsesforbud

Indledning af forebyggende rekonstruktion vil ikke indebære et fyldestgørelsesforbud. Skyldners kreditorer kan således fortsat inddrive deres krav mod skyldneren.

En skyldner under forebyggende rekonstruktion kan dog anmode om et fyldestgørelsesforbud. En begæring herom betragtes tillige som en anmodning om udpegning af en rekonstruktør.

Fortrinsstilling af krav

I tilfælde af, at der indledes forbyggende rekonstruktion, vil udgangspunktet være, at gæld, som er stiftet efter indledning af den forebyggende rekonstruktionsbehandling, ikke har fortrinsstilling.

Kravene kan dog opnå fortrinsstilling, hvis der

• er udpeget en rekonstruktør, og
• denne samtykker i gældsstiftelsen

Virksomhedspant og fordringspant fryses ikke

Ved indledningen af forebyggende rekonstruktion, vil et virksomheds- og fordringspant ikke ’fryses’, hvorfor der fortsat kan ske udskillelse af aktiver som led i sædvanlig drift.

Ændring af reglerne om indholdet af rekonstruktionen

Efter de nugældende regler er det er krav, at rekonstruktion indeholder et element af mindst en tvangsakkord eller virksomhedsoverdragelse.

Konkursrådets lovudkast om forebyggende rekonstruktion giver adgang til, at virksomheder kan rekonstrueres med andre tiltag, f.eks. ved, at der alene gennemføres en kapitaltilførsel eller gældskonvertering, når dette vil medføre at skyldneren bliver solvent.

Ændring af afstemningsreglerne for kreditorer

Efter de nugældende afstemningsregler stemmer de berørte kreditorer efter fordringernes størrelse, og et rekonstruktionsforslag er vedtaget, medmindre flertallet af kreditorer efter beløb stemmer imod forslaget.

Efter de nye regler skal afstemning ske ud fra en inddeling i afstemningsklasser, som den, der har udarbejdet rekonstruktionsplanen, har foretaget.

Klasseinddelingssystemet skal afspejle et tilstrækkeligt interessesammenfald, og har til formål at sikre en højere grad af beskyttelse for mindretalskreditorer, hvis interesse i skyldnerens overlevelse eller alternativ konkurs er forskellig fra flertallet.

Kreditorerne skal stemme separat i de forskellige klasser, hvorefter det afgøres, om den enkelte klasse stemmer for eller imod forslaget.

Afgørende for om forslaget anses for vedtaget er herefter, hvorvidt er flertal af klasserne stemmer for.

Reglerne om klasseinddeling skal være obligatoriske for større virksomheder, hvorimod små og mellemstore virksomheder som hovedregel skal anvende de nugældende regler, medmindre virksomheden anmoder om, at der foretages afstemning i afstemningsklasser.

Tidligere varsling af insolvens

Der er i betænkningen lagt op til, at der etableres mekanismer til tidligere varsling af nødlidende virksomheder. Dette kan f.eks. være offentlige myndigheders konstatering af skyldnerens manglende betaling af skat og moms, manglende indberetninger eller manglende aflæggelse af regnskab.

En forebyggende rekonstruktionsbehandling skal maksimalt kunne vare et år.

De nye regler træder i kraft 17. juli 2022.

Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.

af Kønig Advokater

De nye barselsregler

Folketinget har 3. marts 2022 vedtaget et lovforslag, der ændrer i Barselsloven. De nye regler har baggrund i EU’s orlovsdirektiv og har effekt for børn, der er født den 2. august 2022 eller senere.

 Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Nye regler i Barselsloven

De nye regler i Barselsloven er vedtaget med baggrund i EU’s orlovsdirektiv. Reglerne er udtryk for EU’s mål om at fremme ligestillingen på barselsområdet. De nye regler gælder for børn, der er født 2. august 2022 eller senere.

Efter de nye regler bevarer moren retten til 4 ugers graviditetsorlov før fødslen, og pligten til at afholde mindst to ugers barselsorlov i umiddelbar forlængelse af fødslen. Derefter har moren ret til 8 ugers barselsorlov. Her har reglerne ændret sig, idet moren efter de nuværende regler havde ret til 12 ugers barselsorlov i forlængelse af de 2 ugers orlov efter fødslen. De nye regler giver endvidere mulighed for at de 8 ugers barselsorlov, som ikke er lovpligtige kan overdrages helt eller delvist til faren eller medmoren. Således bliver orloven altså 4 uger kortere samtidig med at en større del kan overdrages. Moren har forsat ret til 32 ugers forældreorlov.

Faren/medmoren har ret til 2 ugers orlov, der skal afholdes inden 14 uger efter fødslen, derudover 32 ugers forældreorlov. Efter de nye regler har faren/medmoren ligeledes mulighed for at få overdraget helt eller delvist de 8 ugers barselsorlov fra moren.

I de eksisterende regler er der mulighed for at forlænge forældreorloven, denne mulighed ændres ikke med de nye regler.

Lønmodtager

Hvis en forælder falder uden for begrebet lønmodtager, ved at være selvstændig, direktør, eller lign., vil det alene være 2 uger, der hos vedkommende forælder er øremærket. Her modsat de 11 ugers øremærket barsel for forældre omfattet af lønmodtagerbegrebet. Dermed kan en forælder, der falder uden for begrebet lønmodtager overdrage 22 ugers barsel.

Barselsdagpenge

Efter de nye regler bliver barselsdagpenge fordelt ligeligt mellem moren og faren/medmoren. Dermed har hver part som udgangspunkt 24 uger med barselsdagpenge. Hvis begge forældre er lønmodtagere, har de, af de i alt 48 ugers barselsdagpenge 11 uger øremærket til hver forælder. Disse øremærkede uger kan ikke overdrages, hvorimod de resterende 26 uger frit kan overdrages mellem forældrene.

Enlige forældre og LGBT+ familier

Efter de nye regler sidestiller lovgivningen enlige mødre og fædre/medmødre, dermed bliver den enlige forældre berettiget til at holde op til 46 ugers orlov med barselsdagpenge efter fødslen. Fra 1. januar 2024 kan en enlig mor eller far/medmor overdrage den del af orloven, som ikke er øremærket, til et nærtstående familiemedlem, f.eks. søskende eller bedsteforældre. Samtidigt med dette kan barnets såkaldte ”retlige” forældre få mulighed for at overdrage ikke øremærket orlov til ”sociale” forældre, som f.eks. retlige forældres ægtefælle eller en doner med forældrelignende relation til barnet. Denne ordning kan være med til at forbedre orlovsmulighederne for LGBT+ familier.

Har du eller din virksomhed spørgsmål, er du/I velkomne til at kontakte os.

af Kønig Advokater

Den nye lejelov i korte træk for professionelle udlejere

Den nye lejelov, der træder i kraft d. 1. juli 2022, er i høj grad en sammenskrivning af to allerede gældende love, men der er alligevel et par centrale ændringer i retsstillingen, der er vigtig at være opmærksom på.

 Af Matti Taul Korpela (L), partner

Folketinget vedtog en ny lejelov den 1. marts 2022, der i høj grad er en sammenskrivning af den gamle (nuværende) lejelov og boligreguleringsloven. Loven træder i kraft den 1. juli 2022. Da den nye lov er en sammenskrivning af to allerede gældende love, skaber den ikke fundamentale ændringer på lejeområdet, på nogle centrale punkter ændrer den dog alligevel retsstillingen fra den gamle lejelov, og derudover er mange af bestemmelserne blevet rykket rundt, så de har fået nye paragrafnumre.

Fremlejetagers retsstilling

Den nye lejelov forbedrer fremlejetagers retsstilling betydeligt. Efter den nye § 59, stk. 3 kan der ikke kræves forudbetalt leje af fremlejetager, der overstiger det beløb, der svarer til den leje, der skal betales indtil ophøret af lejeforholdet. I det tilfælde, hvor der er aftalt 1 måneds opsigelse, kan der altså kun kræves 1 måneds forudbetalt leje. Dette bryder med den nuværende retsstilling, hvor der kunne kræves 3 måneders forudbetalt husleje uanset længden af opsigelsesvarslet.

Desuden kan fremlejegivere, der ikke 6 uger inden fremlejeforholdets endelige opgør, har foretaget afregning og tilbagebetaling af resterende depositum, idømmes en sanktion efter den nye lovs § 62, stk. 2. Til sidst kan det tilføjes, at det i den nye § 171, stk. 1, nr. 5 er bestemt, at udlejer kan opsige lejere, der adskillige gange misligholder deres forpligtelser overfor en fremlejetager.

Gennemgribende forbedrede lejemål

Den nye lovs § 19, stk. 2 viderefører den nuværende § 5, stk. 2 i boligreguleringsloven, der omhandler fastsættelse af leje, og definerer, hvad der skal forstås ved et gennemgribende forbedret lejemål. Det fremgår af de nye forarbejder til den nye bestemmelse, at det ved den nye lov også er et krav, at alle dele af det lejede fremstår moderniseret. Det medfører, at lejemålet ikke er gennemgribende forbedret, hvis det kun er enkelte dele af lejemålet, der er blevet moderniseret, selvom de økonomiske midler, der er påkrævet efter bestemmelsen, er blevet anvendt. Det betyder, at det ikke som efter den gamle (nuværende) boligreguleringslov er muligt at renovere enkelte bestanddele så som et ældre badeværelse eller køkken for de påkrævede midler, og derefter anse hele lejemålet for gennemgribende forbedret. Det kræver som udgangspunkt en modernisering af hele lejemålet.

Øvrige bemærkninger

Den nye lejelov præciserer i øvrigt en række bestemmelser og ajourfører lovens bestemmelser med gældende ret. På baggrund af den nye lejelov og den dertil hørende sammenskrivning af de to love, er det nødvendigt for udlejere at gå en række standarddokumenter igennem. Først og fremmest skal der rettes i paradigmer, så det er de korrekte bestemmelser der henvises til efter den nye lov. Den nuværende typeformular A, der benyttes til indgåelse af boliglejeaftaler, må også forventes opdateret inden den nye lovs ikrafttræden, sådan at den indeholder korrekte henvisninger til loven.

Det er vigtigt for professionelle udlejere at være opmærksom på ændringerne i den nye lejelov, især i forhold til reglerne om fremlejetagers retsstilling og gennemgribende forbedringer af lejemål. Det skal der tages hensyn til ved fremtidige lejeaftaler, og det er vigtigt, at professionelle udlejere får opdateret sine standarddokumenter og paradigmer således at der er de rette lovhenvisninger.

Har du eller din virksomhed spørgsmål, er du/I velkomne til at kontakte os.

af Kønig Advokater

Nye regler om salg af digitale tjenester til forbrugere

Købelovens regler er opdateret og tager nu større hensyn til de mange digitale tjenester og ydelser, som udbydes til forbrugerne. De nye regler vil påvirke virksomhederne, som udbyder disse produkter til forbrugerne, på flere måder. Nedenfor gives et overblik over de væsentligste ændringer.

Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Med de nye regler er aftaler om levering af digitale tjenester og varer med digitalt indhold nu tillige omfattet af reglerne om forbrugerkøb i købeloven. Dette bevirker, at ikke kun køb i traditionel forstand er omfattet. Omfattet er tillige når en forbruger modtager en digital tjeneste eller andet digitalt indhold mod at opgive flere personoplysninger end nødvendigt. Reglerne medfører dermed, at køb af fysiske produkter og digitale varer og tjenesteydelser sidestilles i højere grad end hidtil. Ændringerne har givet forbrugeren flere rettigheder, hvorfor det som udbyder af digitale tjenester og ydelser er vigtigt at være opmærksom på disse ændringer.

Reklamationsfrister

Ved varer med digitalt indhold eller digitale tjenester gælder der som udgangspunkt en toårig reklamationsfrist. Når det digitale indhold eller den digitale tjeneste skal leveres løbende over en periode, udløber fristen for så vidt angår mangler ved det digitale indhold eller den digitale tjeneste tidligst ved udløbet af leveringsperioden ved varer med digitale elementer. I andre tilfælde udløber reklamationsfristen 2 måneder efter udløbet af leveringsperioden.

Formodningsreglen fra seks til tolv måneder

Efter de nye regler er varer med digitalt indhold omfattet af formodningsreglen. En mangel giver alene forbrugeren rettigheder efter købeloven, hvis manglen eller årsagen hertil har været til stede på leveringstidspunktet. Ved formodningsreglen formoder man, at en mangel, som forbrugeren kan påvise indenfor et år efter leveringstidspunktet, har været til stede på leveringstidspunktet. Formodningen kan af sælger afkræftes ved f.eks. at påvisning af, at manglen skyldes uhensigtsmæssig brug af forbrugeren.

Forholdsmæssigt afslag ved mangler

Hidtil havde forbrugeren en ret til passende afslag ved mangler. Dette er nu ændret således, at forbrugeren alene har ret til forholdsmæssigt afslag, og derfor ikke længere kan kræve afslag for en mangel, som ikke medfører, at varen er af mindre værdi.

Garantier

Med de nye regler gælder endvidere at garantier som fremgår af reklamer, er bindende for garantigiveren også selvom, at der eksisterer en anden garantierklæring, som er mindre byrdefuld for garantigiveren.

Loven finder kun anvendelse, hvis forbrugeren har købt varen den 1. januar 2022 eller senere. Hvis en vare er købt før den 1. januar 2022, finder de tidligere regler anvendelse.

De nye regler findes i købelovens § 72 til 86a.

Har du eller din virksomhed spørgsmål, er du/I velkomne til at kontakte os.

af Kønig Advokater

Forhøjelse af husleje ved gennemgribende forbedring af et boliglejemål

Det kan være fordelagtigt for udlejer at foretage gennemgribende forbedringer ved et lejemål, da det kan give mulighed for at hæve huslejen. Det er dog vigtigt, at udlejer overholder de gældende regler på området, for at kunne hæve huslejen.

 Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

Gennemgående forbedringer

Udlejer har mulighed for at hæve huslejen for et boliglejemål, hvis der er foretaget gennemgribende forbedringer af lejemålet. Der findes dog en række regler, der skal overholdes for, at udlejer kan foretage sådanne forbedringer og efterfølgende kræve en højere husleje. Udlejer skal indhente en godkendelse, før der kan foretages forbedringer af lejemålet, og der stilles diverse krav til selve forbedringsarbejdet. Reglerne gælder for lejemål i ejendomme, hvor der den 01.01.1995 var flere end 6 lejligheder.

Generelle betingelser for forbedringsarbejdet

Efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2 er det et krav, at de afholdte udgifter, til det udførte arbejde, overstiger en minimumsgrænse for, at udlejer er berettiget til at kræve en højere husleje. Beløbsgrænsen var pr. 01.01.2021 fastsat til enten 2.280 kr. pr. m² eller 260.738 kr. pr. lejemål. Det fremgår endvidere, at forbedringerne skal være gennemført inden for en sammenhængende periode på 2 år, og at de ikke må være omfattet af indholdet i lejelovens § 58, stk. 3. Derudover er det et krav, at de pågældende lejemål ligger i en ejendom, der ikke har et energimærke ringere end mærke D. Til sidst er der en række formelle krav, der tillige skal overholdes, som findes i boligreguleringslovens § 5, stk. 5-11. Såfremt kravene overholdes af udlejer, er det muligt at kræve en højere husleje, efter forbedringsarbejdets færdiggørelse.

Forudgående besigtigelse og godkendelse

Den 01.07.2020 blev der indført en regel (boligreguleringslovens § 5, stk. 3) om, at udlejere skal indhente en forhåndsgodkendelse hos huslejenævnet, før der kan foretages gennemgribende forbedringer af lejemålet. Huslejenævnet skal besigtige lejemålet, og vurdere om lejemålets stand gør det muligt at foretage forbedringer, der vil skabe en væsentlig forøgelse af det lejedes værdi. Huslejenævnets vurdering har ikke til formål at fastlægge, hvordan forbedringsarbejdet bedst muligt kan tilrettelægges, eller hvilke forbedringer udlejer bør foretage, for at opfylde kravene i boligreguleringslovens § 5, stk. 2-4. Nævnet skal udelukkende vurdere, om det er muligt for udlejer at opfylde boligreguleringslovens krav. Nævnet skal derved overveje, om brugsværdien af det lejede bliver forøget ved de tiltænkte forbedringer. Hvis køkkenet i et lejemål er næsten nyt, kan det stadig være dyrt at udskifte det med et helt nyt, og en sådan udskiftning kan derved overholde minimumsgrænsen i boligreguleringslovens § 5, stk. 2. Det vil derimod næppe forøge brugsværdien af badeværelset nævneværdigt, og nævnet vil med al sandsynlighed ikke godkende et sådant forbedringsarbejde. Derfor kræves det altså, at der kan ske en reel forbedring af lejemålet, for at udlejer kan opnå en godkendelse hos huslejenævnet.

Praksis

Ved U.2016.2446H kommenterede Højesteret på betingelserne i boligreguleringslovens § 5, stk. 2. Herefter må en lejlighed, efter bestemmelsens ordlyd, anses for at være gennemgribende forbedret, hvis to betingelser er opfyldt; udgifterne til forbedringer skal overstige den fastsatte minimumsgrænse, og forbedringerne skal forøge værdien af det lejede væsentligt. Derefter fastslog Højesteret, at såfremt den første betingelse er opfyldt, skal der ikke stilles strenge krav til opfyldelsen af den anden betingelse. Med andre ord, er det centralt for udlejer at sikre, at udgifterne til forbedringer overstiger den fastsatte minimumsgrænse. Dermed opnår udlejer det bedste udgangspunkt, hvis det sikres, at omfanget af forbedringsarbejdet resulterer i, at den første betingelse er opfyldt. Det kan – i forlængelse deraf - være fordelagtigt for udlejer at udarbejde og fremlægge dokumentation for, at de fastsatte beløbsgrænser vil kunne opfyldes ved det planlagte forbedringsarbejde. Det vil gøre det klart for huslejenævnet, at det planlagte forbedringsarbejde opfylder første betingelse i § 5, stk. 2, og dermed forøge sandsynligheden for at opnå en godkendelse.

 Har du eller din virksomhed spørgsmål, er du/I velkomne til at kontakte os.

af Kønig Advokater

Nye regler om platformsarbejde på vej fra EU-kommissionen

Platformsarbejde er stadig en mere udbredt arbejdsform, som beskæftiger flere millioner i EU. Den særlige arbejdsform beskriver den form for arbejde udløser dog en række udfordringer, navnlig i forhold til om personer, som udfører platformsarbejde, er medarbejdere eller selvstændige. Europa-Kommissionen har derfor fremsat et forslag til nye regler om platformsarbejde.

 Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner

 Platformsarbejde beskriver den form for arbejde, hvor en person stiller sin arbejdskraft til rådighed via en digital platform, som formidler køb og salg af en bestemt tjenesteydelse. Platformene tilgås via apps eller hjemmesider, og platformens systemer og algoritmer styrer, hvorledes brugernes bestillinger fordeles mellem platformsarbejderne.

Forslaget til disse nye EU-regler er et meget tidligt sted i lovgivningsprocessen, og det er uklart, hvorledes reglerne præcist vil blive udformet ved implementeringen. Forslaget giver dog et indblik i, hvorledes platformsarbejde kan blive reguleret i fremtiden, og hvad virksomheder således kan forvente.

Det overordnede formål med reglerne er at forbedre arbejdsvilkår og rettigheder for personer, som udfører platformsarbejde, og samtidig støtte omstændighederne for udviklingen af digitale platforme i EU.

Formodningen skal være, at platformsarbejderen er medarbejder

Formålet med forslaget til de nye regler er først og fremmest, at de personer, som udfører platformsarbejde, fremadrettet skal kategoriseres som enten medarbejder eller selvstændig.

Kommissionen vil vende bevisbyrden om, således, at det fremover er op til platformen at modbevise arbejdsgiveransvaret.

Hvorvidt der er tale om en medarbejder eller en selvstændig, skal afhænge af arbejdets vilkår. Det skal således ikke spille en rolle, hvordan en eventuel kontrakt beskriver, at forholdet mellem personen og den digitale platform er. I stedte skal det være afgørende, hvorvidt den digitale platform kontrollerer arbejdets udførelse.

Der føres kontrol med arbejdets udførelse, såfremt den digitale platform;

• Sætter grænser for betalingens størrelse
• Fastsætter regler om f.eks. fremtoning, opførsel over for kunder eller arbejdets udførelse
• Fører kontrol med arbejdet eller kvaliteten af arbejdsresultaterne
• Fastsætter regler for planlægning af arbejdet – f.eks. i forhold til arbejdstid, fravær eller muligheden for at nægte eller acceptere arbejdsopgaver
• Begrænser platformsmedarbejderens mulighed for at opbygge en kundebase, eller for at arbejde for andre virksomheder

Såfremt den digitale platform opfylder blot to af ovenstående punkter, er der en formodning for, at personen, som udfører platformsarbejdet, er medarbejder.

Forslaget til de nye regler tager blandt andet også højde for, at digitale platforme gør det muligt at udføre arbejde i andre lande, end hvor virksomheden er etableret.

Ifølge reglerne skal platformsarbejdere være omfattet af det medlemslands regler, hvori arbejdet udføres, og ikke hvor virksomheden er etableret, eller hvor kunderne modtager ydelsen.

Reglerne vil betyde, at digitale platforme, som anses for arbejdsgivere, i fremtiden vil blive forpligtet til at indberette arbejdet og dele relevant data med myndighederne, i det land, hvor arbejdet udføres.

Skatterådets nylige afgørelse om Wolt-bude

I Danmark har skatterådet for nylig fastslået, at platformsarbejderne for platformen Wolt, er at betragte som lønmodtagere, og ikke selvstændige i skattemæssige henseende.

Som baggrund for Skatterådets afgørelse, foreligger en indstilling fra Skattestyrelsen, hvor bl.a. fremgår:

’Efter en samlet vurdering af kriterierne ovenfor er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger ikke er selvstændig erhvervsdrivende. Der er herved lagt væsentlig vægt på, at Wolt har en betydelig instruktionsbeføjelse overfor Spørger. Wolt har således konkret fastsat en række generelle og konkrete instrukser for arbejdets udførelse’, står der blandt andet i vurderingen fra Skattestyrelsen.’

Spørgeren i sagen var et Wolt-bud.

Hidtil har buddene været ansat af Wolt som selvstændige erhvervsdrivende.

For buddene betyder afgørelsen, at disse ikke selv skal indberette skat af deres indkomst, men at Wolt skal sørge herfor.

For Wolt vil afgørelsen formentlig få større økonomiske konsekvenser, idet Skattestyrelsen formentlig vil kunne kræve, at Wolt skal indbetale ikke indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af de vederlag, som Wolt har udbetalt til buddene. Dette vil give Wolt en stor regning, som de formentlig kan sende videre til buddene, hvis de kan finde frem til dem.

Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.

af Kønig Advokater