Ny lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår vedtaget
Folketinget har den 11. maj 2023 vedtaget en ny lov ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår, der tidligere er omtalt her på siden. Forslaget er vedtaget uden materielle ændringer ift. det fremsatte lovforslag.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Som tidligere omtalt vil lovforslaget medføre grundlæggende ændringer i forhold til den nugældende ansættelsesbevislov og skal erstatte denne. Lovforslaget implementerer desuden EU-direktivet om gennemsigtige og forudsigelige ansættelsesvilkår.
Lovens væsentligste ændringer består i:
- En udvidelse af arbejdsgivers oplysningspligt således, at denne omfatter alle lønmodtagere i et ansættelsesforhold, når den forudbestemte eller faktiske arbejdstid udgør mere end gennemsnitligt 3. timer pr. uge i en referenceperiode på 4 uger eller, hvor arbejdsmønstret er helt eller overvejende uforudsigeligt.
- En skærpelse af, hvornår arbejdsgiveren har pligt til at udarbejde et ansættelsesbevis således, at arbejdsgiveren skal give lønmodtageren de væsentligste oplysninger om ansættelsesforholdet senest 7 kalender dage fra ansættelsesforholdet påbegyndes.
- Prøvetiden begrænses til 6 måneder eller højst en fjerdedel af ansættelsestiden i tidsbegrænsede ansættelser.
- Et forbud mod at hindre lønmodtagere i at tage bibeskæftigelse, hvor bibeskæftigelsen ikke er uforenelig med det bestående ansættelsesforhold.
Idet lovforslaget er vedtaget uden materielle ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag henvises der til den materielle gennemgang af dette i artiklen "Markante ændringer i ansættelsesbevisloven på vej" af 14. november 2022.
Loven træder i kraft 1. juli 2023.
Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.
ESG - Compliance
De nye krav om bæredygtighedsrapportering, der forventes at træde i kraft fra 2024 udgør en stor ændring i danske virksomheders rapporteringspraksis.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
De eksisterende krav til ESG-rapportering
Alle store virksomheder i regnskabsklasse C og virksomheder i regnskabsklasse D er allerede som følge af årsregnskabsloven forpligtet til at redegøre for samfundsansvar i ledelsesberetningen. I forbindelse med den lovpligtige redegørelse for samfundsansvar er det endvidere muligt, at indberette ikke-finansielle nøgletal. Det er endnu ikke lovpligtigt at indberette specifikke ikke-finansielle (ESG) nøgletal, men de kan supplere og erstatte beskrivelsen i redegørelsen for samfundsansvar med en mere håndgribelig rapporteringsform. En virksomheds brug af ESG-nøgletal kan således styrke gennemsigtigheden inden for samfundsansvar og dermed for virksomhedens kunder og investorer.
Kommende krav til ESG-rapportering
Som følge af ny EU-reguleringen øges kravene til virksomheders rapportering. EU’s nye direktiv ”CSRD” om virksomheders bæredygtighedsrapportering forventes at træde i kraft 1. januar 2024. Direktivet skal understøtte den såkaldte ”EU Green Deal” ved at øge fokus på virksomheders rapportering på området for samfundsansvar og bæredygtighed. Med det nye direktiv ventes, at virksomheders indsats på området bliver lettere sammenlignelig og mere gennemsigtig for såvel kunder, investorer og andre samarbejdspartnere. De nye rapporteringskrav ventes ikke blot at omfatte den bæredygtige omstilling, men ligeledes oplysninger om sociale forhold, såsom oplysninger om medarbejdere, påvirkning af omkringliggende samfund og menneskerettigheder. Rapporteringen skal forsat gives i årsrapporten og desuden forsynes med revisorerklæring. Bestemmelserne i direktivet vil blive udfyldt af en kommende rapporteringsstandard, ved navn ESRS. Rapporteringsstandard skal fastlægge mere detaljerede krav til rapporteringen. De første generelle bæredygtighedsstandarder forventes endeligt vedtaget i juni 2023. Det forventes ligeledes, at EU-kommissionen vedtager særskilte rapporteringsstandarder for SMV’er og sektorspecifikke bæredygtighedsstandarder, disse forventes vedtaget i juni 2024.
Hvem er omfattet af de nye krav til ESG-rapportering
Som følge af de nye regler om CSRD-krav vil følgende virksomheder være omfattet:
- Børsnoterede virksomheder med +500 ansatte, disse vil være omfattet af kravene fra den 1. januar 2024
- Børsnoterede og ikke børsnoterede virksomheder med +250 ansatte, disse vil være omfattet fra 1. januar 2025
- Små børsnoterede virksomheder med mindre end 250 ansatte, disse vil være omfattet fra 1. januar 2026
- Virksomheder udenfor EU, der har væsentlige aktiviteter i EU, disse vil være omfattet fra 1. januar 2028.
Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.
Ny ejendomsskattelov
Folketinget har den 30. maj 2023 vedtaget en nye ejendomsskattelov, der indfører dele af boligskatteforliget ”tryghed om boligbeskatningen” fra 2017 og kompensationsaftalen ”Kompensation til boligejere og fortsat tryghed om boligbeskatningen” fra 2020, begge indgået mellem Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Formålet med ejendomsskatteloven
Boligskatteforliget og kompensationsaftalen er indgået med det formål at sikre, at de samlede ejendomsskatter ikke stiger ved overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem, der siden efteråret 2021 har sendt nye ejendomsvurderinger ud. Den nye ejendomsskattelov skal indføre dele af disse politiske aftaler og har således samme formål. Derudover skal den nye ejendomsskattelov gennem- og sammenskrive de tidligere gældende love om ejendomsbeskatning i en samlet lov.
Ændringer i den nye ejendomsskattelov
Den nye ejendomskattelov medfører ikke blot en sammenskrivning af tidligere lovgivning, men også en række ændringer. Særligt bestemmer den, at det fremover er staten og ikke som tidligere kommunen, der skal varetage opkrævningen af ejendomsskatter. Derudover indfører loven:
- Lavere satser for ejendomsværdiskat og grundskyld.
- En skatterabat til boligejere, der har overtaget boligen inden 2024. Denne rabat skal sikre, at boligejeren ikke samlet set skal betale mere i boligskat efter de nye regler end efter de gamle. Ingen af de omfattede boligejere vil således opleve en skattestigning. Omvendt vil boligejere, for hvem de nye regler udgør en besparelse opnå den fulde besparelse. Rabatten gælder indtil boligen sælges.
- En såkaldt stigningsbegrænsningsordning, hvorefter større stigninger i grundskyld af erhvervsejendomme m.v. indfases over tid. Denne stigningsbegrænsningsordning skal primært sikre lejere tryghed om deres boligudgifter således, at store stigninger i grundskylden ikke omvæltes i huslejen.
- En permanent indefrysningsordning, der skal afløse den midlertidige indefrysningsordning fra 2018. Indefrysningsordningen skal give boligejere mulighed for at indfryse de samlede stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld som et lån. Ordningen vil ifølge loven gælde for både nuværende og fremtidige boligejere.
Loven træder i kraft 1. juli 2023, men finder først anvendelse for ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift fra perioden fra og med den 1. januar 2024.
Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.
Lovforslag om ændring af årsregnskabsloven
Erhvervsministeriet har fremsat et ændringsforslag, der har til formål, at indføre ændringsdirektiv 2021/2101 af 24. november 2021, der ændrer i regnskabsdirektivet med henblik på ny regulering på området for offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Ændringsdirektivet
Lovforslaget har til formål, at implementerer direktiv 2021/2101 af 24. november 2021 om ændring af direktiv 2013/34/EU. Direktivet har til formål at etablere større åbenhed og mere fair skattebetaling, herunder med henblik på at sikre, at virksomheder betaler skat i det land, hvor indtjeningen genereres. Kravene i direktivet skal således sikre ansvarlig skattepraksis virksomhederne i blandt, således, at der ikke spekuleres i hvor indtjening og skattebetaling kan placeres.
Årsregnskabsloven
Virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, skal efter nugældende lovgivning aflægge en årsrapport og indsende denne til Erhvervsstyrelsen, med henblik på offentliggørelse. Årsrapporten skal efter loven indeholde en lang række oplysninger, herunder oplysninger om indtægter, skat af årets resultat m.v.
Virksomheder omfattet af de nye regler, vil i fremtiden skulle offentliggøre en rapport om deres skatteforhold. Rapporten skal endvidere opdeles efter aktiviteter og lande, hvori der er betalt skat. Denne rapport skal sikre åbenhed og gennemsigtighed om, hvor selskaberne har deres indtjening og hvor de betaler skat.
Hvad skal rapporten indeholde?
Rapporten skal ifølge lovforslaget indeholde oplysninger om bl.a. antal ansatte, indtægter, betalt skat, overskud m.v. Rapporten skal præsentere oplysninger pr. land for aktiviteter inden for EU/EØS. Endvidere skal aktiviteter udenfor EU/EØS præsenteres pr. land. Særligt skal aktiviteter for lande, der er på EU’s liste over skattejurisdiktioner, der ikke er samarbejdsvillige, udspecificeres.
Derudover forslås det, at revisor i forbindelse med udarbejdelse af henholdsvis årsregnskab og koncernregnskab for virksomheder i regnskabsklasse C og D, skal afgive udtalelse om, hvorvidt virksomheden i pågældende regnskabsår har været forpligtet til at udarbejde rapport om virksomhedens indkomstskatteoplysninger. Rapporten skal indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 12 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Hvem er omfattet?
Ifølge lovforslaget er det afgørende for at blive omfattet af de nye regler ikke, hvor virksomheden er hjemmehørende. Den grundlæggende forudsætning for at blive omfattet af reglerne, er at virksomheden udøver aktivitet i EU/EØS. Reglerne vil således også have finde anvendelse på virksomheder udenfor EU/EØS, der udøver aktivitet i området. Det er alene formålet med lovforslaget, at regelændringerne skal gælde for store multinationale virksomheder og koncerner. Omfattet af reglerne om aflæggelse af rapport vedrørende virksomhedens indkomstskatteoplysninger er således:
- En modervirksomhed, der skal aflægge koncernregnskab, hvor nettoomsætningen er større end 5,6 mia. kr. pr. år
- En virksomhed, der ikke indgår i en koncern, hvor nettoomsætningen er større end 5,6 mia. kr. pr. år.
Virksomheder der opfylder nedenstående kriterier er forpligtet til at aflægge rapport vedrørende indkomstskatteoplysninger i koncernens øverste modervirksomhed:
- En dattervirksomhed omfattet af regnskabsklasse C eller D, hvor den øverste modervirksomhed er hjemmehørende udenfor EU/EØS, hvor koncernens samlede årlige nettoomsætning er større end 5,6 mia. kr. pr. år.
- En filial, der er oprettet af en virksomhed, der ikke er hjemmehørende i EU/EØS, hvor filialens nettoomsætning er større end 89 mio. kr., og den øverste modervirksomhed i den pågældende koncern udenfor EU har en nettoomsætning der er større end 5,6 mia. kr. pr. år.
Lovforslaget, hvis det vedtages, forventes at træde i kraft den 22. juni 2023.
Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.
Nye regler om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder vedtaget
Folketinget har den 18. april 2023 på baggrund af Ansvarsudvalgets betænkning vedtaget en række ændringer i lov om finansiel virksomhed, straffeloven og en række andre lov med henblik på at skærpe ansvarsvurderingen for ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Baggrunden
Baggrund for lovforslaget er Ansvarsudvalgets anbefalinger om skærpet ansvarsvurdering af ledelse af finansiel virksomhed i betænkning 1575/2021. Denne kommer som følge af en række erfaringer fra det retlige efterspil efter finanskrisen, hvor det var vanskeligt at holde ledelsen ansvarlig for generelt uforsvarlig bankdrift, der medførte store tab for såvel kreditorer som aktionærer.
Formålet
Formålet med lovforslaget er at sikre at det fremover vil være muligt at holde ledelsen i en finansiel virksomhed ansvarlig for ledelsessvigt og uforsvarlig adfærd.
Der indføres en række ændringer med loven: 1) ny regler om strafansvaret for ledelsesmedlemmer, 2) nye regler om erstatningsansvaret for ledelsesmedlemmer 3) ny regulering af fratrædelsesgodtgørelser, 4) ændringer af reglerne om egnethed og hæderlighed.
Strafansvaret
Den vedtagne lov indfører en klar strafbestemmelse i lov om finansiel virksomhed, der kriminaliserer grove eller gentagne ledelsessvigt, der medfører tab eller risiko for tab for virksomheden, kreditorer, investorer mfl. Ændringerne medfører endvidere, at ledelsessvigt der indebærer øget risiko for at virksomheden anvendes som led i kriminalitet også kan straffes. Bestemmelsen er i høj grad en præcisering af gældende regler. Formålet med ændringen er imidlertid at skabe et klart og forudsigeligt grundlag for at vurdere, hvorvidt handlinger udgør strafbare ledelsessvigt.
Erstatningsansvaret
I lyset af erstatningssagerne mod ledelsesmedlemmer i forbindelse med det retlige efterspil efter Finanskrisen, herunder særligt Højesterets dom i erstatningssagen mod Capinordic Bank, har erhvervsministeriet vurderet, at tilsidesættelse af interne regler ikke har haft den ønskede betydning i forbindelse med ansvarsvurderingen af ledelsen. Der lægges derfor op til, at tilsidesættelse af interne regler, skal have større betydning i ansvarsvurderingen af ledelsesmedlemmer i erstatningssager.
Det indføres på den baggrund, at bestyrelsen skal fastlægge virksomhedens kerneaktiviteter, risikoprofil herunder udarbejde politikker og retningslinjer herfor. Det præciseres desuden at bestyrelsen løbende skal vurdere direktionen i forhold til fastsatte politikker og risikoprofil. Dette indebærer ikke nye pligter for bestyrelsen, men skal gøre det klart, at tilsidesættelse af virksomhedens interne politikker, retningslinjer og risikoprofil fremover tillægges større vægt ved ansvarsvurderingen i erstatningssager.
Fratrædelsesgodtgørelser
Loven indfører også regler vedrørende ledelsesmedlemmers fratrædelsesgodtgørelser. Disse skal sikre, at finansielle virksomheder fører en forsvarlig og gennemsigtig vederlagspolitik. Loven indfører derfor bl.a. et offentliggørelseskrav, hvorefter finansielle virksomheder skal offentliggøre oplysninger om fratrædelsesordninger til medlemmer af direktionen, når disse overstiger en værdi svarende til to års vederlag. Derudover følger det af loven, at fratrædelsesgodtgørelsen ikke kan udbetales, hvor direktøren har udvist en adfærd, der udgør et alvorligt ledelsessvigt.
Egnethed og hæderlighed
Derudover indføres en række ændringer i reglerne om egnethed og hæderlighed for ledelsesmedlemmer og andre nøglepersoner i finansielle virksomheder, for at sikre god ledelse i virksomhederne. Ændringerne skal udvide rekrutteringsgrundlaget for ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder, ved bl.a. at øge transparensen om de fornødne kompetencer til stillinger i ledelsen. Desuden introduceres en formodningstilgang, der skal supplere helhedsvurderingen af en ansøger, som Finanstilsynet foretager. Det er desuden besluttet at lempe kravene til nøglepersoner for mindre pengeinstitutter.
Lovforslaget, træder i kraft den 1. juli 2023.
Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.
Kursgevinstbeskatning af kommanditister i kuldsejlede kommanditselskabsprojekter
Kommanditister i nødlidende kommanditselskaber kan få en ekstraregning på skat.
Højesteret har netop afsagt dom, som beskatter kommanditister, der havde indbetalt deres fulde resthæftelse til kommanditselskabet, af en kursgevinst kommanditselskabet opnåede.
Af Inger Stokvad Loft, advokat (H)
Kommanditselskaber er såkaldte skattetransparente selskaber, dvs. at kommanditselskabet ikke er et selvstændigt skattesubjekt, og at kommanditselskabets indtægter og udgifter m.v. beskattes direkte hos kommanditselskabets ejere, kommanditisterne.
Kommanditisternes hæftelse for selskabets forpligtelser er begrænset til den tegnede kapitalandel, som enten kan indbetales fuldt ud ved tegningen, men oftest indbetales kun en mindre del heraf ved tegningen, mens restbeløbet, betegnet resthæftelsen, opkræves når selskabet får behov herfor.
Situationen i den netop afsagte dom fra Højesteret var følgende:
3 personer deltog som kommanditister i et kommanditselskab, der i april 2008 havde optaget et banklån på 13 mio. USD til køb af et skib. Som følge af udviklingen i containerskibsfartsmarkedet faldt værdien af skibet, og selskabets egenkapital blev negativ. Kommanditisterne blev opkrævet deres resthæftelse, og i april 2012 blev skibet solgt, og banken modtog provenuet. Kommanditselskabets restgæld til banken udgjorde herefter ca. 5 mio. USD, som banken senere samme år eftergav kommanditselskabet.
Dette var ingen stor opofrelse for banken, der ikke kan inddrive restgælden fra det insolvente kommanditselskab.
I og med kommanditselskaber er skattetransparante, var eftergivelsen af en fordring i udenlandsk valuta således skattemæssigt at anse for en kursgevinst tilfaldende kommanditisterne forholdsmæssigt, skønt de intet opnåede herved, da de netop havde indbetalt hele resthæftelsen.
Højesteret udtalte da også:
”Efter transparensprincippet beskattes indtægter, herunder kursgevinster, i et kommanditselskab hos deltagerne i selskabet efter de regler, der gælder for beskatning af den pågældende selskabsdeltager.
Efter kursgevinstlovens § 23, 1. pkt., jf. § 12 og § 20, skal fysiske personer medregne gevinst og tab på gæld i fremmed valuta ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst .[..]
Der er hverken i ordlyden eller forarbejderne holdepunkter for, at det har betydning for, hvorvidt en kursgevinst er skattepligtig efter § 23, om gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Der er heller ikke holdepunkter for, at det har betydning for, hvorvidt en kursgevinst er skattepligtig, om kursgevinsten vedrører en skattepligtig persons deltagelse i et kommanditselskab, herunder om der påhviler kommanditisten en resthæftelse.”
I den foreliggende sag har kommanditselskabet opnået en kursgevinst, i og med at selskabet fik eftergivet en gæld på ca. 5 mio. USD. Det følger af det ovenfor anførte, at de tre kommanditister i overensstemmelse med transparensprincippet skal beskattes af denne kursgevinst efter kursgevinstlovens § 23, jf. § 12 og § 20.
Ovenstående fortolkning af kursgevinstloven er f.s.v. ikke overraskende, det er derimod Højesterets
bemærkninger i forhold til borgernes mulighed for at støtte ret på den af skatteforvaltningen udgivne Juridiske Vejledning, tidligere betegnet Ligningsvejledningen.
Herom udtaler Højesteret følgende:
” Det har været anført først i Ligningsvejledningen og senere i Den juridiske vejledning, herunder i en vejledning, der angår indkomståret 2012, at en eftergivelse af et kommanditselskabs gæld ikke vil medføre en gevinst i kursgevinstlovens forstand for en kommanditist, hvis kommanditisten har indbetalt den fulde hæftelse. Højesteret finder, at vejledningerne, navnlig når de ses i sammenhæng, må forstås således, at dette bl.a. omfatter kursgevinster, der er skattepligtige i henhold til kursgevinstlovens § 23.
”Højesteret finder, at den retsopfattelse, som skattemyndighederne har givet udtryk for i bl.a. Den juridiske vejledning 2012-1, klart ikke er forenelig med det overordnede retsgrundlag, dvs. kursgevinstloven og transparensprincippet. Skattemyndighederne har som følge heraf været berettigede og forpligtede til at ændre praksis”
Sagt med andre ord kan borgerne ikke støtte ret på angivelserne i Den juridiske vejledning og den derpå baserede praksis, der i dette tilfælde havde været fulgt fra 1989 til 2012.
Det er muligt at anvisningen for Højesteretsdommerne var ”klart uforenelig” med kursgevinstloven, men er dette også indlysende for almindelige skatteydere, der ofte handler i tillid til anvisningerne i vejledningen.
For en almindelig borger kan det derfor være vanskeligt at vide hvilke dele af Den juridiske vejledning der er gældende ret, og hvilke dele Højesteret vælger at se bort fra.
Tidligere skattemæssige praksisændringer er typisk gennemført med et varsel og udelukkende for fremtidige forhold
Afslutningsvist bemærkes, at havde kommanditselskabet valgt at indgå en frivillig akkord med sine kreditorer, derunder banken, ville eftergivelsen have været skattefri. Der er med andre ord grund til at overveje sin situation i forbindelse med gældsreguleringer.
Har du eller din virksomhed spørgsmål vedrørende skattemæssige forhold, er du/I velkomne til at kontakte os.
Lovforslag om ændring af regler for forbrugslånsvirksomheder
15. marts 2023 har erhvervsudvalget fremsat et lovforslag om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder og lov om kreditaftaler mm. for at gennemføre en række ændringer af reguleringen vedrørende forbrugslånsvirksomheder, der anvender såkaldte ”Køb nu – betal senere-lån”
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Lovforslagets formål
Lovforslaget har som hovedformål at øge forbrugerbeskyttelsen på området for de såkaldte ”køb nu – betal senere-lån”. Kreditter, der ydes rentefrit og uden andre omkostninger, er nemlig for nuværende undtaget kravene i såvel lov om forbrugslånsvirksomheder og lov om kreditaftaler. Dette betyder, at virksomheder kan tilbyde kreditter uden at vurdere forbrugerens kreditværdighed, og at kreditterne ikke er underlagt de forbrugerbeskyttende regler, der findes i lov om forbrugslånsvirksomheder, herunder f.eks. det omkostningsloft loven indeholder. Loven søges ændret fordi lån, der ydes rente og gebyrfrit, stadig kan påføre forbruger uforudsete omkostninger ved misligholdelse af afdragsaftalen. Forbrugeren kan nemlig stadig blive pålagt rykkergebyrer og renter, og dette kan føre til, at de ender med en gæld, som de ikke kan tilbagebetale.
Anvendelsesområdet for lov om forbrugslånsvirksomhed og kreditaftaleloven
Lovforslaget, hvis det bliver vedtaget, vil medføre at en række situationer fremover vil være omfattet af såvel lov om forbrugslånsvirksomhed som lov om kreditaftaler. Disse stiller krav om, f.eks. omkostningsloft, kreditværdighedsvurdering af forbrugeren og indhentelse af tilladelse fra finanstilsynet. Følgende situation vil blive omfattet af lov om forbrugslånsvirksomhed og lov om kreditaftaler ved vedtagelse:
- Hvor en forbruger i forbindelse med køb indgår en rente- og omkostningsfri kreditaftale, der udbydes af en tredjepart.
- Hvor den erhvervsdrivende sælger, der indgår en rente- og omkostningsfri kreditaftale med forbrugeren, accepterer henstand med betaling udover 90 dage fra leveringstidspunktet.
Fra så vel lov om kreditaftaler, som lov om forbrugslånsvirksomhed vil der forsat være nogle undtagelser, det gælder særligt følgende situationer:
- Hvor den erhvervsdrivende sælger, rente- og omkostningsfrit, accepterer en henstand fra en forbruger på mindre end 90 dage fra leveringstidspunktet. Denne undtagelse tager primært sigte på at undtage situationen, hvor en erhvervsdrivende, uden indblanding fra en tredjepart, giver forbrugeren lov til at betale på et senere tidspunkt.
- Undtaget fra lovforslaget er endvidere situationer, hvor købet betales med et betalingskort med udskudt betaling, hvor det samlede beløb debiteres på kortindehaverens konto på et senere tidspunkt uden, at der betales renter og eller andre omkostninger i forbindelse med kreditten.
Den foreslåede ændring medfører således, at udbyderen af den rente og omkostningsfrie kredit fremover er forpligtet til at overholde reglerne i lov om forbrugslånsvirksomheder og lov om kreditaftaler. Virksomheden, der yder kreditten, skal derfor ikke blot have en tilladelse fra Finanstilsynet til at udøve forbrugslånsvirksomhed, men også foretage kreditværdighedsvurderinger og overholde kreditaftalens regler om loyal oplysningspligt, fortrydelsesret mm.
Lovforslaget, hvis det vedtages, forventes at træde i kraft den 1. juli 2023.
Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.
Nye regler om grænseoverskridende transaktioner implementeret i Selskabsloven
Folketinget har vedtaget en ny lov, der implementerer mobilitetsdirektivet i selskabsloven. Implementeringen af mobilitetsdirektivet har til formål at harmonisere reglerne på området for grænseoverskridende spaltninger og omdannelser. Lovændringen trådte i kraft 10. marts 2023.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Ved vedtagelse af lov nr. 243 af 7. marts 2023, har Folketinget implementeret mobilitetsdirektivet i selskabsloven. Mobilitetsdirektivets formål er for det første at harmonisere reglerne om grænseoverskridende fusioner, spaltninger og omdannelser i EU, og samtidig foretage ændringer i allerede harmoniserede regler om grænseoverskridende transaktioner. Som følge af reglerne bliver det fremover lettere for danske kapitalselskaber at foretage en transaktion på tværs af EU-landegrænser, idet transaktionerne vil være reguleret af samme regelsæt i de pågældende lande. Udover at harmonisere reglerne på området, har regelændringen til formål at yde en højere grad af beskyttelse af kapitalselskabernes kapitalejere, kreditorer og medarbejdere.
Lovændringen har især indflydelse på indholdskravene til den omdannelses-, spaltnings- eller fusionsplan der i forbindelse med transaktionen skal offentliggøres efter reglerne i selskabsloven.
Lovændringens væsentligste ændringer er:
- Bedre beskyttelse for kapitalejere, idet planen skal indeholde oplysninger om kapitalejernes ret til at kræve deres kapitalandele indløst, samtidig med at der indføres en frist for betaling af indløsningsbeløbet.
- Højere grad af inddragelse af medarbejderne ved, at kapitalselskabet f.eks. skal sikre at medarbejderne får mulighed for at udtale sig om transaktionen til ledelsen, der er forpligtet til at give et forpligtet svar, inden transaktionen gennemføres. Derudover, skal højere indholdsmæssige krav til redegørelsen fra det centrale ledelsesorgan om virkningerne af transaktionen varetage medarbejdernes interesser i højere grad.
- Bedre beskyttelse af kreditorer, ved f.eks. at udvide fristen for at indbringe en sag for skifteretten, hvor der er uenighed om sikkerhedsstillelsen, til 3 måneder efter offentliggørelse af planen. Særligt for omdannelser gælder det fremover, at kreditorer hvis krav er opstået før omdannelsesplanen blev offentliggjort, kan anlægge sag mod kapitalselskabet, på selskabets hjemsted inden omdannelsen, senest 2 år for transaktionens virkningstidspunkt.
- Erhvervsstyrelsens rolle præciseres således, at styrelsen skal øge kontrollen ved udstedelse attesten forud for transaktionen. Erhvervsstyrelsen kan nægte at udstede transaktionen, hvor styrelsen vurderer, at denne er etableret med henblik på unddragelse af EU-retten eller nationalret.
Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.
Ny fælles europæisk patentdomstol kommer snart
Forberedelserne til åbningen af den nye fælles europæisk patentdomstol (”UPC”) er pr. 1. marts 2023 begyndt, idet den officielle åbning af domstolen forventes at blive den 1. juni 2023.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Åbningen af en fælles europæisk patentdomstol for håndhævelsen af enhedspatentet har været udsat adskillelige gange siden aftalen om en fælles patentdomstol blev indgået af EU-medlemsstater tilbage i 2013 (2013/C 175/01), men blev for alvor en realitet ved ikrafttrædelsen af protokollen om UPCs provisional application phase (”PAP”) den 19. januar 2022.
Efter seneste udmelding vil det fra 1. juni 2023 være muligt for personer og virksomheder at ansøge om en enkelt EU-patent (”enhedspatent”), som efter dets udstedelse, kan håndhæves ved én enkelt retssag, der anlægges hos UPC.
Samtidig betyder åbningen af UPC, at nationale domstole i flere sammenhænge fritages for behandlingen af patentkrænkelsessager, idet retssagsbehandlingen centraliseres.
Idéen om et fælles europæisk patent er ikke fremmed, idet der i dag kan ansøges om et europæisk patent hos Den Europæiske Patentorganisation (EPO), som gælder i alle lande, der er medlem af Den Europæiske Patentkonvention (EPK). Til forskel herfor, har enhedspatentet ensartet retsvirkning i de lande, der har tilsluttet sig UPC. Den primære forskel på patenterne er således om de skal håndhæves ved nationale domstole eller ved UPC.
Formålet ved indførelsen af UPC og det nye patentsystem er, at håndhævelsesmulighederne effektiviseres, samt at det skal være lettere for den enkelte patenthaver at håndhæve sine rettigheder.
EPO påbegyndte den 1. januar 2023 overgangsforanstaltninger i relation til enhedspatentet. Det er således allerede nu muligt at indgive en anmodning om enhedspatent til EPO, men med vilkår om udsættelse af udstedelsen indtil UPCs officielle åbning.
Ligesom EPO fortsat vil administrere europæiske patenter, vil administrationen af enhedspatenter tillige blive varetaget af EPO.
Det forventes at samtlige europæiske medlemsstater, med undtagelse af Spanien, Polen og Kroatien, vil omfattes af den nye UPC-ordning. Der er dog flere lande der endnu ikke har ratificeret aftalen, men alene underskrevet den.
Det betyder, at et enhedspatent, hvis den blev udstedt i dag, kun vil have virkning i landene: Østrig, Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Holland, Portugal, Slovenien samt Sverige.
Til forskel herfor er der i dag 39 medlemslande af EPK, hvorfor udstedelse af et europæisk patent vil have langt større rækkevidde end et enhedspatent.
Har du eller din virksomhed spørgsmål til det nye patentsystem og domstol, er du/I velkomne til at kontakte os.
Lagerbeskatning af ejendomme annulleres
Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark – Det politiske grundlag for Danmarks regering” at den ellers planlagt lagerbeskatning af ejendomme droppes.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Af et lovudkast, der blev sendt i høring 1. juli sidste år, fremgik det, at man som en del af finansieringen til den såkaldt ”Arne-pension” ville indføre lagerbeskatning af investeringsejendomme. Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2022, hvoraf det fremgik, at lagerbeskatningen skulle træde i kraft 1. januar 2023. Lovforslaget bortfaldt imidlertid, idet der samme dag blev udskrevet Folketingsvalg.
Den nye regering har valgt helt at droppe den ellers planlagt indførelse af lagerbeskatning. Af regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen ”Annullere den planlagte skatteforhøjelse på løbende beskatning af selskabers ejendomsavancer (lagerbeskatning). Regeringen annullerer dermed en skattestramning for ca. 1 mia. kr. årligt.”
Således vil selskaber alene blive beskattet, ved realisering af en gevinst ved salg af ejendom. Selskaber kan undgå ejendomsavancebeskatning ved at placere ejendommen i et datterselskab og i stedet sælge datterselskabet, da gevinster på datterselskabsaktier er skattefrie.
Har du eller din virksomhed spørgsmål til de nye regler, er du/I velkomne til at kontakte os.